Indholdsfortegnelse
10 relationer: Anicca, Buddhisme, De tre eksistensmærker, Dukkha, Karma, Lænke (Buddhisme), Nirvana, Samsara, Sjæl, Skandhaer.
Anicca
Midlertidighed, kaldet anicca (Pāli) eller anitya (sanskrit) omtales ofte i Tipitaka som en af de essentielle lærdomme i buddhismen.
Buddhisme
Stående Buddha-statue udstillet på Tokyo Nationalmuseum. En af de tidligste kendte repræsentationer af Buddha, fra 1.-2. århundrede efter vor tidsregning. Buddhisme er en ikke-teistisk religion, som er baseret på læren fra Siddharta Gautama (sanskrit; på pāli: Siddhāttha Gotama), som antages at have levet i Indien i perioden fra omkring 563 f.Kr.
De tre eksistensmærker
I buddhismen er de tre eksistensmærker tre karakteristika (Pali: tilakkhaa; sanskrit: त्रिलक्षण, trilakaa) for al eksistens og alle væsner: midlertidighed (aniccā), utilfredsstillelse eller lidelse (duḥkha), og ikke-selv (anattā).
Se Anatta og De tre eksistensmærker
Dukkha
Duḥkha (sanskrit: दुःख; Pāli: dukkha) er et vigtigt buddhistisk begreb, der almindeligvis oversættes som "lidelse", "ulykke", "smerte", "utilfredsstillelse" eller "stress".
Karma
Karma (Pali: kamma) betyder "handling", "arbejde" eller "gerning"; det henviser også til det åndelige princip om årsag og virkning, da en persons intention og handlinger (årsag) påvirker individets fremtid (virkning).
Lænke (Buddhisme)
I buddhismen er en mental lænke, en kæde eller binding (Pāli: samyojana, saŋyojana, saññojana), der binder et levende væsen til ṃsāra - livscyklussen med dukkha.
Se Anatta og Lænke (Buddhisme)
Nirvana
(sanskrit, Pali: nibbana) betyder direkte oversat "pustet ud", som flammen i en olielampe.
Samsara
Saṃsāra er et sanskrit-ord, der betyder "vandrende" eller "verden" med konnotation til cykliske, kredsløbsmæssige ændringer.
Sjæl
En engel henter den døendes sjæl. Træsnit fra 1400-tallet. Sjælen er begrebet om menneskets indre liv i form af dets tanker, følelser, forestillinger og erindringer mv.
Skandhaer
Skandhas (sanskrit) eller khandhas (Pāḷi) betyder "dynger, aggregater, samlinger, grupperinger".