Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Andengradsligning

Indeks Andengradsligning

Rødderne (løsningerne) til en '''andengradsligning''' med koefficienterne a, b og c kan sammenfattes i den viste ligning. Ved en andengradsligningErik Kristensen, Ole Rindung: Matematik I, G.E.C.Gads Forlag, 1968, side 156 f. forstås en ligning på formen Størrelserne a, b og c kaldes andengradsligningen koefficienter og x \in \mathbb er den ubekendte, hvis værdi skal bestemmes med ligningen.

20 relationer: Andengradspolynomium, Béziertrekant, Bevis (matematik), Cirkel, Differentialligning, Egyptisk matematik, Grænseværdi (matematik), Hyperbolske funktioner, Køteori, Komplekse tal, Kvadratkomplettering, Kvadratsætninger, Ligning, Matematik, Muhammad ibn Mūsā al-Khwārizmī, Parabel, PH, Rod (matematik), Svag syre, Tredjegradsligning.

Andengradspolynomium

Et andengradspolynomium er et polynomium, hvori den uafhængige variabel indgår i op til anden potens.

Ny!!: Andengradsligning og Andengradspolynomium · Se mere »

Béziertrekant

En kubisk Béziertrekant er en flade med ligningen \end hvor α3, β3, γ3, α²β, αβ², β²γ, βγ², αγ², α²γ og αβγ er trekantens kontrolpunkter.

Ny!!: Andengradsligning og Béziertrekant · Se mere »

Bevis (matematik)

Et matematisk bevis er en udledning af en formel, sætning eller et udtryk.

Ny!!: Andengradsligning og Bevis (matematik) · Se mere »

Cirkel

En cirkel eller cirkelflade er en geometrisk figur i et (todimensionelt) plan.

Ny!!: Andengradsligning og Cirkel · Se mere »

Differentialligning

En differentialligning er en ligning, hvori der indgår en (ubekendt) funktion og dens afledede.

Ny!!: Andengradsligning og Differentialligning · Se mere »

Egyptisk matematik

Egyptisk matematik eller matematik i oldtidens Egypten er den matematik der blev udviklet og anvendt i det gamle Egypten fra ca.

Ny!!: Andengradsligning og Egyptisk matematik · Se mere »

Grænseværdi (matematik)

Grænseværdi har været et centralt begreb i matematikken siden infinitesimalregningens opståen i slutningen af det 17.

Ny!!: Andengradsligning og Grænseværdi (matematik) · Se mere »

Hyperbolske funktioner

En ret linje gennem origo skærer hyperbelen i et punkt som giver de to hyperbolske funktioner cosh''a'' og sinh''a'' hvor ''a/2'' er det røde arael. Hyperbolske funktioner er matematiske funktioner af en variabel.

Ny!!: Andengradsligning og Hyperbolske funktioner · Se mere »

Køteori

Den danske matematiker Agner Krarup Erlang (1878-1929) var en af pionererne inden for køteori. Køteori viser sammenhæng mellem belastning og ventetid i køsystemer, hvor der er mange som samtidig ønsker at bruge fælles (men begrænsede) ressourcer.

Ny!!: Andengradsligning og Køteori · Se mere »

Komplekse tal

Et komplekst tal z.

Ny!!: Andengradsligning og Komplekse tal · Se mere »

Kvadratkomplettering

Kvadratkomplettering er en teknik i algebra, hvis grundlæggende formål er at reducere en variabel med et polynomium af anden grad i en ligning eller i et matematisk udtryk, så der fremkommer et lineært polynomisk udtryk i anden potens.

Ny!!: Andengradsligning og Kvadratkomplettering · Se mere »

Kvadratsætninger

Ved kvadratsætningerne forstår man tre ligninger, som viser sig nyttige ved mange elementære omskrivninger inden for matematisk algebra.

Ny!!: Andengradsligning og Kvadratsætninger · Se mere »

Ligning

En matematisk ligning er et åbent udsagn, som fastslår at to udtryk (ofte kaldet hhv. venstre og højre side af ligningen) er lige store, skrevet op på formen: (det ene udtryk).

Ny!!: Andengradsligning og Ligning · Se mere »

Matematik

Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).

Ny!!: Andengradsligning og Matematik · Se mere »

Muhammad ibn Mūsā al-Khwārizmī

Muhammad ibn Musa al-Khwarizmi (arabisk محمد بن موسى الخوارزمي) (født ca. 780 i det som nu er Usbekistan, død ca. 850) var en persisk matematiker, astronom, astrolog og geograf.

Ny!!: Andengradsligning og Muhammad ibn Mūsā al-Khwārizmī · Se mere »

Parabel

En parabel er en geometrisk kurve i et plan, som sædvanligvis opstår som grafen for et andengradspolynomium.

Ny!!: Andengradsligning og Parabel · Se mere »

PH

pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad. Begrebet blev introduceret af den danske kemiker S.P.L. Sørensen og videreudviklet af bl.a. Johannes Nicolaus Brønsted. Et beslægtet begreb er pOH, der angiver en opløsnings alkalitet. Ved stuetemperatur betyder en pH på 7 neutral vandig opløsning, mens højere og lavere pH indikerer hhv. basisk og sur. Ud fra definitionen kan pH altså betragtes som et mål for en opløsnings koncentration af hydroniumioner, H3O+, hvor lav pH angiver høj hydroniumionkoncentration, mens høj pH angiver lave koncentrationer af hydroniumionen.

Ny!!: Andengradsligning og PH · Se mere »

Rod (matematik)

I matematik er en rod af en funktion f et element x i funktionens definitionsmængde, hvorom der gælder, at Hvis funktionen afbilder de reelle tal i de reelle tal, kaldes de punkter, hvor funktionens graf skærer x-aksen, for nulpunkter.

Ny!!: Andengradsligning og Rod (matematik) · Se mere »

Svag syre

En svag syre er en syre, der ikke afgiver alle dens hydroner i en vandig opløsning.

Ny!!: Andengradsligning og Svag syre · Se mere »

Tredjegradsligning

''y''.

Ny!!: Andengradsligning og Tredjegradsligning · Se mere »

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »