Indholdsfortegnelse
56 relationer: Acetat, Acetoeddikesyre, Aldehyd, Alkalihydroxid, Anode, Astat, Azid, Ædelgas, Berylliumnitrat, Bicarbonat, Blad (plantedel), Carboxylsyre, Cyanat, Cyklohexan, Denaturering, Divalent, Eddikesyre, Elektrode, Elektrolyse, Elektrolyt, Emulgator, Fischer-esterificering, Folsyre, Gødning, Gibbs-Donnan effekt, Hydrogenion, Hyperpolarisering (membran), Ion, Ionpumpe, Jordalkalimetal, Jordbundslære, Jordkolloid, Kation, Katode, Kemisk stof, Kromat, Kvarternær ammoniumkation, Kvælstof, Kviksølv, Lanthanider, Lineær molekylær geometri, Lithium, Madelungkonstanten, Michael Faraday, Mononatriumglutamat, Natriumhydrid, Plutonium, Pyruvat, Ribonuklease A, Salt (kemi), ... Expand indeks (6 mere) »
Acetat
Acetat er eddikesyrens korresponderende base ("syrerest").
Acetoeddikesyre
Acetoeddikesyre, Aceteddikesyre, 3-oxobutansyre, 3-oxosmørsyre eller beta-smørsyre er et organisk stof, der både er en keton og en organisk syre.
Aldehyd
Et aldehyd er både betegnelsen for den organiske funktionelle gruppe bestående af en carbonylgruppe, som er bundet til et H-atom (RCHO) og til en gruppe, der enten kan være endnu et H-atom eller et organisk radikal, og kemiske forbindelser, der indeholder en sådan gruppe.
Alkalihydroxid
Alkali hydroxider er en gruppe af kemiske forbindelser som består af en alkalimetalkation og hydroxidanionen (HO-).
Anode
Elektrolyse med batteri hvor elektroden til venstre er forbundet til plus (+) og derfor anvendes som anode - og hvor elektroden til højre er forbundet til minus (-) og derfor anvendes som katode. En elektronrørsdiode med en direkte opvarmet katode nederst – og en anode foroven. Årsagen til at elektroderne i en ensrettende diode har fast navngivet katode og anode, skyldes at designet gør, at strøm kun kan løbe én vej, ved normal diodeanvendelse.
Astat
Astat (også Astatin) er et sjældent forekommende radioaktivt grundstof med kemisk symbol At og atomnummer 85 i det periodiske system.
Azid
Azid anion Azid funktionel gruppe Azid er en anion med formlen N3−.
Ædelgas
En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.
Berylliumnitrat
Berylliumnitrat, også kendt som berylliumdinitrat, er en ionisk beryllium-salt af salpetersyre med den kemiske formel.
Bicarbonat
Bicarbonat (RO: Bikarbonat) er trivialnavnet for den fleratomige anion.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Carboxylsyre
Generel strukturformel for carboxylsyre Carboxylsyrer er sure organiske forbindelser med én eller flere carboxylsyre-grupper (normalt skrevet -COOH), som indgår i fedtsyre.
Cyanat
Cyanatanionen. Cyanat er en anion med den kemiske formel − eller −.
Cyklohexan
Cyklohexan er en cykloalkan med formlen C6H12.
Denaturering
Denaturere af latin: de bort fra og natura natur.
Divalent
Indenfor kemien dækker betegnelsen divalent (somme tider bivalent) grundstoffer, ioner, funktionelle grupper eller molekyler, der har en valens på to.
Eddikesyre
Eddikesyre er en organisk forbindelse, der giver eddike dets sure smag og skarpe lugt.
Elektrode
En teslaspoleelektrode. En lynafleder er også en elektrode. Lynaflederen fortsætter nedad højre side af tårnet. En elektrode er en tilledning, som anvendes til at lave en elektrisk forbindelse til en ikke-metallisk del af et elektrisk kredsløb som f.eks.
Elektrolyse
. Elektrolyse er en måde at adskille et stof på ved hjælp af elektricitet.
Elektrolyt
En elektrolyt er en væske, der elektrokemisk muliggør en proces, f.eks.
Emulgator
Emulgatorer kaldes også for tensider.
Fischer-esterificering
3) ved Fischer-esterificering. Fischer-esterificering eller Fischer-Speier-esterificering er en kemisk reaktion, ved hvilken en carboxylsyre og en alkohol reagerer og danner en ester i tilstedeværelse af en syrekatalysator, typisk ved hjælp af tilbagesvaling (reflux).
Se Anion og Fischer-esterificering
Folsyre
Folsyre (hvis anion kaldes folat) er et af B-vitaminerne (B9).
Gødning
Ugødet beplantning med bunddækkeroser. Bunddækkeroser gødet á tre gange i sæsonen 2006. Billederne taler for sig selv. Det er åbenlyst, at de gødede roser har udviklet meget mere løv og en kraftigere vækst. Ved nærmere eftersyn ses det også, at de gødede roser er næsten fri for det strålepletangreb, som næsten har afløvet de ugødede.
Gibbs-Donnan effekt
Gibbs-Donnan effekten er forskellen i fordeling af anioner og kationer over en semipermeabel membran grundet ladede molekyler, der ikke kan krydse membranen.
Se Anion og Gibbs-Donnan effekt
Hydrogenion
Ved en hydrogenion (H+) forstås almindeligvis et hydrogenatom, der har mistet sin elektron.
Hyperpolarisering (membran)
En hyperpolarisering er en ændring i en celles membranpotential, der gør det mere negativt.
Se Anion og Hyperpolarisering (membran)
Ion
En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.
Se Anion og Ion
Ionpumpe
Overbliksskema af Natrium-kalium-pumpen Et mere detaljeret diagram af Natrium-kalium-pumpen thumb Molekylmodel af V-type ATPase En ionpumpe eller en iontransportør (eng. ion pump, ion transporter) er et membranprotein, der udfører aktiv transport af ioner på tværs af en biologisk membran, normalt imod ion-koncentrationen.
Jordalkalimetal
Jordalkalimetaller er en gruppe af grundstoffer, som også kaldes for 2.
Jordbundslære
Profil af en hedejord, hvor det organiske materiale (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Neden under ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand).
Jordkolloid
I jordbunden findes der nogle stoffer, der er kolloide: Ler og humus.
Kation
En kation (også kaldet positiv ion) er en partikel (atom eller molekyle), der bærer én eller flere positive, elektriske ladninger.
Katode
Elektrolyse med batteri hvor elektroden til venstre er forbundet til plus (+) og derfor anvendes som anode - og hvor elektroden til højre er forbundet til minus (-) og derfor anvendes som katode. En elektronrørsdiode med en direkte opvarmet katode nederst – og en anode foroven. Årsagen til at elektroderne i en ensrettende diode har fast navngivet katode og anode, skyldes at designet gør, at strøm kun kan løbe én vej, ved normal diodeanvendelse.
Kemisk stof
Vand og vanddamp er to forskellige tilstandsformer af det samme kemiske stof. Is er den tredje mulige form. Et kemisk stof (kemikere foretrækker betegnelsen rent stof) er et materiale med en bestemt kemisk sammensætning, uanset om det er naturligt eller kunstigt fremstillet.
Kromat
3D-model af kromat-ion Kromat er navnet på anionen, der består af grundstofferne krom (i oxidationstal +6) og ilt.
Kvarternær ammoniumkation
Kvarternære ammoniumkationer er positivt ladede sammensatte ioner med strukturen NR4+, hvor R er er en alkyl- eller arylgruppe.
Se Anion og Kvarternær ammoniumkation
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Kviksølv
Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.
Lanthanider
Lanthaniderne er en betegnelse for en gruppe i det periodiske system, der omfatter de 15 jordmetaller med atomnumrene 57-71: Lanthan, cerium, praseodym, neodym, promethium, samarium, europium, gadolinium, terbium, dysprosium, holmium, erbium, thulium, ytterbium og lutetium.
Lineær molekylær geometri
Idealiseret struktur af et molekyle med lineær geometri. Strukturen af berylliumfluorid (BeF2), et stof med lineær geometri omkring beryllium-atomet. I kemi er lineær molekylær geometri en beskrivelse geometrien for det centrale atom i et molekyle, hvor de to eller flere ligander er placeret med en bindingsvinkel på 180°.
Se Anion og Lineær molekylær geometri
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Madelungkonstanten
Madelung-konstanten kan anvendes til at finde elektrostatisk potential for en enkelt ion i en krystal.
Se Anion og Madelungkonstanten
Michael Faraday
Michael Faraday (født 22. september 1791, død 25. august 1867), var en britisk fysiker og kemiker, der gjorde banebrydende opdagelser inden for elektromagnetisme.
Mononatriumglutamat
Den kemiske struktur af mononatriumglutamat Mononatriumglutamat (MSG) også kaldet det tredje krydderi eller smagsforstærker.
Se Anion og Mononatriumglutamat
Natriumhydrid
Natriumhydrid er en kemisk forbindelse med sumformlen NaH.
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
Pyruvat
Strukturen af pyrodruesyre Pyrodruesyre (l. acidum pyruvicum), hvis anion kaldes pyruvat er en kemisk forbindelse der dannes i glykolysen ved nedbrydning af kulhydrater.
Ribonuklease A
Strukturen for RNase A vist som et bånddiagram Ribonuklease A (kort RNase A eller RNAase A) er en endonuklease, der kløver enkeltstrenget RNA.
Salt (kemi)
Saltkrystaller Saltkrystaller I kemiens fagterminologi er et salt en neutral forbindelse mellem metalliske og ikke-metalliske ioner.
Selenid
Et selenid er en kemisk forbindelse, der indeholder en selen-anion med et oxidationstal på −2 (Se2−), meget med samme rolle som svovl har i et sulfid.
Silikat
4−, der er skelettet i silikater Silikater er en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser hvori der indgår silicium og en anion (en negativ ladet ion).
Technetium
Technetium er et grundstof med kemisk symbol Tc og atomnummer 43 i det periodiske system.
Urmiasøen
Urmiasøen i juli 2016 med rødt vand og saltudfældning Urmiasøen (Daryāche-ye Elūmiyeh; aserbajdsjansk: اورمیا ﮔﺆﻟﻮ, Urmiya gölü) er en saltsø i det nordvestlige Iran.
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Zinkklorid
Zinkklorid er et salt af zink og klor med formlen ZnCl2.