Indholdsfortegnelse
33 relationer: Annihilation, Anti-atomkerne, Antibrint, Antiproton, Antistof, Big Bang, CP-symmetri, Elektrisk ladning, Elektron, Elementarpartikel, Emilio Segrè, Energilagring, Energitæthed, Fysik, Geotermisk kraftværk, Gravitationel vekselvirkning af antistof, Hawkingstråling, Interstellar rejse, Lepton, Michio Kaku, Myon, Neutron, Positron, Positronium, Rumfartøj, Specifik energi, Stof (fysik), STS-134, STS-91, Subatomar partikel, Tauon, Teknologi, Virtuel partikel.
Annihilation
Annihilation beskriver i fysikken den proces, som sker når en subatomar partikel kolliderer med dens respektive antipartikel.
Se Antistof (fysik) og Annihilation
Anti-atomkerne
En anti-atomkerne er en atomkerne som består af de to antipartikler: antineutronen og antiprotonen.
Se Antistof (fysik) og Anti-atomkerne
Antibrint
Forrest ses et brintatom, som består af en positivt ladet proton og en negativt ladet elektron. Bagest ses et antibrintatom, som til forskel består af en negativt ladet antiproton og en positivt ladet positron Antibrint også kaldet antihydrogen er brints antipartikel.
Se Antistof (fysik) og Antibrint
Antiproton
En antiproton (\bar) er antistof-udgaven af en proton.
Se Antistof (fysik) og Antiproton
Antistof
Antistof har to vidt forskellige betydninger.
Se Antistof (fysik) og Antistof
Big Bang
Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.
Se Antistof (fysik) og Big Bang
CP-symmetri
CP-symmetri (Charge Parity symmetri) er en kombineret ladnings- og spejlingssymmetri der postulerer, at fysikkens love bør være de samme, hvis en partikel blev byttet ud med sin antipartikel (C-symmetri eller ladningssymmetri), og alle rumkoordinater blev spejlet (P-symmetri eller spejlingssymmetri).
Se Antistof (fysik) og CP-symmetri
Elektrisk ladning
Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.
Se Antistof (fysik) og Elektrisk ladning
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Se Antistof (fysik) og Elektron
Elementarpartikel
En elementarpartikel er en partikel, der i teorien ikke kan deles i mindre bestanddele.
Se Antistof (fysik) og Elementarpartikel
Emilio Segrè
Emilio Gino Segrè (født 1. februar 1905, død 22. april 1989) var en italiensk-amerikansk fysiker, der modtog nobelprisen i fysik i 1959 sammen med Owen Chamberlain for at opdage antiprotonen, der er en subatomar antipartikel..
Se Antistof (fysik) og Emilio Segrè
Energilagring
Et NASA G2 svinghjulsbatteri (''Flywheel Energy Storage'' ('''FES''')). Kan fungere i 15 år pga. friktionsløse magnetiske lejer, som aldrig skal smøres. Kan oplades og aflades 100.000 gange. Ca. 85-95% oplade/aflade effektivitet. Ladningsgraden er let at bestemme, da den kan bestemmes af omdrejningshastigheden.
Se Antistof (fysik) og Energilagring
Energitæthed
Energitæthed er en term anvendt for mængden af energi gemt i et givent system eller et rumfangsområde per enhed rumfang.
Se Antistof (fysik) og Energitæthed
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Geotermisk kraftværk
Geotermisk elkraftværk. Geotermiske kraftværker benytter geotermisk energi (varme i undergrunden) til at skabe strøm og evt.
Se Antistof (fysik) og Geotermisk kraftværk
Gravitationel vekselvirkning af antistof
Den gravitationelle vekselvirkning af antistof med stof eller antistof er ikke blevet testet eksperimentelt af fysikere i praksis.
Se Antistof (fysik) og Gravitationel vekselvirkning af antistof
Hawkingstråling
M87* - udsender angiveligt hawkingstråling. Hawkingstråling er stråling udtænkt af fysikeren Stephen Hawking i 1974 og består af partikler og antipartikler, der strømmer fra sorte huller som følge af kvantemekanikkens tunneleffekt.
Se Antistof (fysik) og Hawkingstråling
Interstellar rejse
En interstellar rejse (inter og stella: (i)mellem stjerner) eller ekstrasolar rejse er hvor et objekt, for eksempel en rumsonde, foretager en rejse mellem stjernerne.
Se Antistof (fysik) og Interstellar rejse
Lepton
Leptoner er en type af fundamentale elementarpartikler inden for fysikken.
Michio Kaku
Michio Kaku (加來 道雄, Kaku Michio; født 24. januar 1947 i San Jose, Californien) er en amerikansk teoretisk fysiker.
Se Antistof (fysik) og Michio Kaku
Myon
En myon er en udelelig partikel, en elementarpartikel, som sammen med elektronen, tauonen og de tre neutrinoer hører til klassen lepton.
Neutron
Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.
Se Antistof (fysik) og Neutron
Positron
Positronen eller antielektronen er elektronens antipartikel.
Se Antistof (fysik) og Positron
Positronium
Positronium består af en elektron og dens antipartikel, en positron, som er bundet til hinanden. Positronium (Ps) er betegnelsen for et system der består af en elektron og dens antipartikel, en positron.
Se Antistof (fysik) og Positronium
Rumfartøj
Lockheed Martin X-33 skulle udvikles til afløseren til de nuværende rumfærger, men blev nedlagt i 2001. Et rumfartøj er et fartøj til brug i rummet, dvs.
Se Antistof (fysik) og Rumfartøj
Specifik energi
Specifik energi er defineret som energi pr masseenhed: J/kg eller i SI enhed: m2/s2.
Se Antistof (fysik) og Specifik energi
Stof (fysik)
Stof er alt, der vekselvirker med observerbare fænomener.
Se Antistof (fysik) og Stof (fysik)
STS-134
STS-134 (Space Transportation System-134) var rumfærgen Endeavours 25.
Se Antistof (fysik) og STS-134
STS-91
STS-91 (Space Transportation System-91) var Discoverys 24.
Subatomar partikel
En subatomar partikel er en partikel, som er mindre end et atom.
Se Antistof (fysik) og Subatomar partikel
Tauon
En tauon (også tau-partikel, tau-lepton eller blot tau (τ)) er en udelelig partikel, en elementarpartikel, beskrevet i standardmodellen, der forklarer de kendte elementarpartikler og tre af de fire fundamentale kræfter.
Teknologi
Teknologi er det område, som anvender videnskab til at løse problemer med et industrielt eller kommercielt mål for øje.
Se Antistof (fysik) og Teknologi
Virtuel partikel
En virtuel partikel, eller mere præcist en virtuel kvantemekanisk partikel, er en kvantemekanisk partikel, der opstår tilsyneladende "ud af ingenting" og eksisterer i et ekstremt kort tidsrum.
Se Antistof (fysik) og Virtuel partikel
Også kendt som Antimaterie, Antipartikel.