Indholdsfortegnelse
9 relationer: Animisme, Artsbevarelse, Økofilosofi, Økospiritualitet, Det hyperkomplekse samfund, Dybdeøkologi, Dyrevelfærd, Resurse, Speciesisme.
Animisme
Animisme eller naturbesjæling er et livssyn eller et verdensbillede, der tilskriver en åndelig essens til alle naturlige elementer, såsom dyr, planter, klipper, floder og endda livløse genstandehttps://iep.utm.edu/animism/Willerslev 2011Harvey 2015Badenberg, Robert.
Se Antropocentrisme og Animisme
Artsbevarelse
Artsbevarelse er et studie af hvorledes klodens biodiversitet påvirkes af f.eks.
Se Antropocentrisme og Artsbevarelse
Økofilosofi
Økofilosofi eller økosofi er den filosofiske gren, der fokuserer på forholdet mellem menneskeheden, naturen og økosystemerne.
Se Antropocentrisme og Økofilosofi
Økospiritualitet
Økospiritualitet (eng. ecospirituality) er en moderne form for spiritualitet eller åndelighed, der fokuserer på forbindelsen mellem det guddommelige og miljøet.
Se Antropocentrisme og Økospiritualitet
Det hyperkomplekse samfund
Det hyperkomplekse samfund er en sociologisk tese om eller diagnostik af informationssamfundet som et samfund, der i langt højere grad end tidligere er præget af kompleksitet.
Se Antropocentrisme og Det hyperkomplekse samfund
Dybdeøkologi
Dybdeøkologien udsprang oprindeligt af etiske overvejelser over miljøproblemerne.
Se Antropocentrisme og Dybdeøkologi
Dyrevelfærd
Dyrevelfærd er det synspunkt at dyr, specielt dem som er i menneskers varetægt, ikke bør udsættes for lidelse, når de bliver brugt som mad, arbejdsdyr eller til forskning.
Se Antropocentrisme og Dyrevelfærd
Resurse
En resurse (staves også ressource) er en kilde eller et aktiv, der kan udnyttes til at fremskaffe en fordel i en given sammenhæng.
Se Antropocentrisme og Resurse
Speciesisme
Speciesisme (eller artschauvinisme) omhandler at tildele forskellige værdier eller rettigheder til væsner på grundlag af deres art.
Se Antropocentrisme og Speciesisme
Også kendt som Antropocentrisk.