Indholdsfortegnelse
39 relationer: Aitken (månekrater), Alhazen (månekrater), Alphonsus (månekrater), ALSEP, Apollo 16, Apollo-programmet, Aristarchus (månekrater), Bečvář (månekrater), Beijerinck (månekrater), Bemandede rumflyvninger, Bemandede rumflyvninger i 1970'erne, Ching-Te (månekrater), Clerke (månekrater), Conon (månekrater), Cyrano (månekrater), Dawes (månekrater), De Vries (månekrater), Doppler (månekrater), Eratosthenes (månekrater), Euler (månekrater), Gardner (månekrater), Geiger (månekrater), Jorden, Jordens alder, KREEP, Månebil, Månens bagside, Månens geologi, Månesten, Planetarium (København), Rumkapløbet, Saturn V, Skylab 2, Stilhedens Hav, Titan (grundstof), Tycho (månekrater), Verden, Voyager 1, 1972.
Aitken (månekrater)
Aitken er et nedslagskrater på Månen, som ligger på Månens bagside Det er opkaldt efter den amerikanske astronom Robert Aitken (1864-1951).
Se Apollo 17 og Aitken (månekrater)
Alhazen (månekrater)
Alhazen er et nedslagskrater på Månen, beliggende nær den østlige rand af Månens forside.
Se Apollo 17 og Alhazen (månekrater)
Alphonsus (månekrater)
Alphonsus er et gammelt nedslagskrater på Månen, beliggende på Månens forside i den østlige udkant af Mare Nubium, og det er opkaldt efter kong Alfonso 10. af Castilien (1221 – 1284).
Se Apollo 17 og Alphonsus (månekrater)
ALSEP
Apollo 16's ALSEP: forrest seismometret med mylar termisk isolering, i midten ''Central Station'' med S-båndsantennen, og i baggrunden strømforsyningen SNAP-27 med køleribberne. Flaget markerer en geofon ALSEP (Apollo Lunar Surface Experiments Package, dansk: Apollo eksperimentpakke til måneoverfladen) omfatter videnskabelige instrumenter placeret af astronauter ved landingsstederne for de fem Apollomissioner (Apollo 12, 14, 15, 16 og 17) der landede på Månen efter Apollo 11.
Apollo 16
Apollo 16 missionens emblem Apollo 16's besætning (V-H: Mattingly, Young og Duke) John Young gør honnør for flaget Apollo 16 var den tiende bemandede mission i Apollo-programmet og den femte månelanding.
Apollo-programmet
Apollo program emblem Apollo-programmet var et antal amerikanske bemandede rumflyvninger med Apollo-rumskibet.
Se Apollo 17 og Apollo-programmet
Aristarchus (månekrater)
Aristarchus er et prominent nedslagskrater på Månen, beliggende i den nordvestlige del af Månens forside.
Se Apollo 17 og Aristarchus (månekrater)
Bečvář (månekrater)
Bečvář 1)er et nedslagskrater på Månen. Det befinder sig nær ækvator på Månens bagside og er opkaldt efter den tjekkoslovakiske astronom Antonín Bečvář (1901 – 1965). Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1970.
Se Apollo 17 og Bečvář (månekrater)
Beijerinck (månekrater)
Beijerinck er et nedslagskrater på Månen.
Se Apollo 17 og Beijerinck (månekrater)
Bemandede rumflyvninger
Denne kronologiske liste inkluderer alle bemandede rumflyvninger, der har nået en højde på over 100 km(FAIs definition af rumflyvning) eller blev opsendt med dette formål, men fejlede inden den nåede det.
Se Apollo 17 og Bemandede rumflyvninger
Bemandede rumflyvninger i 1970'erne
Dette er en detaljeret liste under hovedlisten bemandede rumflyvninger.
Se Apollo 17 og Bemandede rumflyvninger i 1970'erne
Ching-Te (månekrater)
Ching-Te er et nedslagskrater på Månen.
Se Apollo 17 og Ching-Te (månekrater)
Clerke (månekrater)
Clerke er et lille nedslagskrater på Månen.
Se Apollo 17 og Clerke (månekrater)
Conon (månekrater)
Conon er et lille, men fremtrædende nedslagskrater på Månen.
Se Apollo 17 og Conon (månekrater)
Cyrano (månekrater)
Cyrano er et nedslagskrater på Månen.
Se Apollo 17 og Cyrano (månekrater)
Dawes (månekrater)
Dawes er et nedslagskrater på Månen.
Se Apollo 17 og Dawes (månekrater)
De Vries (månekrater)
De Vries er et nedslagskrater på Månen.
Se Apollo 17 og De Vries (månekrater)
Doppler (månekrater)
Doppler er et nedslagskrater på Månen.
Se Apollo 17 og Doppler (månekrater)
Eratosthenes (månekrater)
Eratosthenes er et forholdsvis dybt nedslagskrater på Månen.
Se Apollo 17 og Eratosthenes (månekrater)
Euler (månekrater)
Euler er et nedslagskrater på Månen.
Se Apollo 17 og Euler (månekrater)
Gardner (månekrater)
Gardner er et lille nedslagskrater på Månen.
Se Apollo 17 og Gardner (månekrater)
Geiger (månekrater)
Geiger er et nedslagskrater på Månen.
Se Apollo 17 og Geiger (månekrater)
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jordens alder
Jorden set fra Apollo 17 Moderne geologer og geofysikere fastsætter Jordens alder til at være omkring 4,54 milliarder år Denne alder er blevet bestemt ved radiometrisk datering af meteoritmateriale og stemmer overens med alderen på de ældste kendte klipper på Jorden og Månen.
KREEP
KREEP, et akronym af bogstaverne K (det kemiske symbol for grundstoffet kalium), REE (Sjældne jordarter, (En.: Rare Earth Elements) og P (for fosfor), er en geokemisk betegnelse for nogle breccier og basalter fra Månens højlande. Ifølge den mest udbredte teori om Månens dannelse kolliderede den hypotetiske planet Theia med Protojorden.
Månebil
En månebil En månebil fra Apollo 17 missionen. En månebil (engelsk: lunar rover eller Lunar Roving Vehicle.
Månens bagside
Poincarekrateret. Månens bagside er den halvdel af Månen, som vender væk fra Jorden, mens den anden halvdel betegnes som Månens forside.
Se Apollo 17 og Månens bagside
Månens geologi
Shortykrateret under Apollo 17-missionen. Det var den eneste mission, hvor en geolog deltog, nemlig (Harrison Schmitt). ''NASA foto.'' Galileo-rumsonden og visende geologiske træk. ''NASA foto.'' Månens geologi (der ofte betegnes selenologi, skønt dette udtryk mere generelt anvendes om "videnskab om Månen") er helt forskellig fra Jordens.
Se Apollo 17 og Månens geologi
Månesten
Descartes-krateret. Denne prøve kan for tiden ses på National Museum of Natural History i Washington, DC. Månesten er betegnelsen for sten og andre prøver indsamlet på Månen.
Planetarium (København)
Planetarium (tidligere Tycho Brahe Planetarium) nogle gange omtalt som Planetariet er et planetarium i København ved den sydlige ende af Skt. Jørgens Sø.
Se Apollo 17 og Planetarium (København)
Rumkapløbet
Vostok løfteraket fra Sovjetunionens rumprogram førte de første bemandede satellitter ud i rummet Rumkapløbet var en politisk kappestrid mellem Sovjetunionen og USA på teknologisk udvikling.
Saturn V
Saturn V (udtales "Saturn fem") var en amerikansk raket, designet til bemandet rumfart, og brugt af NASA til Apollo- og Skylab-programmerne fra 1967 til 1973.
Skylab 2
Conrad på kondicyklen Skylab 2 eller SL-2 var den første besætning som ankom til den amerikanske rumstation Skylab.
Stilhedens Hav
Stilhedens Hav (latin: Mare Tranquillitatis) er et månehav på Månens forside, beliggende vest for Mare Fecunditatis med en diameter på 873 km.
Se Apollo 17 og Stilhedens Hav
Titan (grundstof)
Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.
Se Apollo 17 og Titan (grundstof)
Tycho (månekrater)
Tycho er et prominent nedslagskrater på Månen, beliggende i det sydlige højland på Månens forside nær Mare Nubium.
Se Apollo 17 og Tycho (månekrater)
Verden
"Den blå juvel" – fotografi af jorden, taget fra ''Apollo 17. thumb World Health Organization-flaget kombinerer et moderne verdenskort med Æskulapstaven, oprindeligt et symbol på axis mundi.Jean Chevalier and Alain Gheerbrandt. The Penguin Dictionary of Symbols.
Voyager 1
Voyager-rumsonden Voyager 1 (opr. Mariner 11), opsendt d. 5. september 1977 af NASA, er en af to rumsonder, som indgik i den såkaldte Grand Tour.
1972
---- Regent i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 og Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1972 (tal).
Også kendt som Månebilen.