Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Apollon

Indeks Apollon

Apollon Sauroctonus (''dragedræberen''), en romersk kopi i marmor fra 1.-2.årh. e. Kr. på Louvre efter græsk original fra 4.årh.f. Kr. Apollon (Ἀπόλλων, Apollo) er lysets og sangens gud i græsk mytologi.

Indholdsfortegnelse

  1. 145 relationer: Abaddon, Abelone, Abraham Bloemaert, Achilleus, Actium, Afrodite, Age of Mythology, Agora, Alexandroupoli, Alkibiades, Anafi, Antropomorfisme, Apollo, Apollo Belvedere, Apollo et Hyacinthus, Apollo-programmet, Aristaios, Artemis, Athene, Augustus' religiøse reformer, Ødipus, Æble, Ægte laurbær, Æneiden, Æskulap, Belvedere (paladsanlæg), Benoît Le Coffre, Bibliotheca Palatina, Borbjerg Kirke, Bueskytte, Bulmeurt (art), Castalia, Charon (mytologi), Constantin Hansen, Dafnis (mytologi), De Danske, Norske og Tydske Undersaatters Glæde, De græske guders stamtræ, De tolv olympiske guder, Delfi, Delos, Delphiade, Diana (gudinde), Drøm, Elektra (Euripides), Erotik, Etruskisk (sprog), Filip 2. af Makedonien, Foibe, Frygere, Giordano Bruno, ... Expand indeks (95 mere) »

Abaddon

Abaddon (hebraisk: fordærve, ødelægge, gr. abaton: afgrunden; kaldtes også Apoleia, eller Apollyon (græsk: "ødelægger")) er i Det Gamle Testamente et digterisk navn for et underjordisk dødsrige: ødelæggelsens, udslettelsens og undergangens sted.

Se Apollon og Abaddon

Abelone

Abelone er et pigenavn, der er hunkønsformen af Abel.

Se Apollon og Abelone

Abraham Bloemaert

Lignelsen om hveden og ukrudtet Abraham Bloemaert (25. december 1564 – 27. januar 1651) var en hollandsk kunstmaler og grafiker med speciale i kobberstik.

Se Apollon og Abraham Bloemaert

Achilleus

Achilleus hos kong Lykomedes på Skiros; fra en græsk marmorsarkofag (ca. 240 e.Kr.) i Louvre. Achilleus er i græsk mytologi en deltager i trojanerkrigen, der skildres i Iliaden, og søn af kong Peleus og nereiden Thetis.

Se Apollon og Achilleus

Actium

Et kort der viser søslaget ved Actium. Actium (moderne navn: la Punta) er det antikke navn for et forbjerg i det nordlige Akarnanien på den græske vestkyst.

Se Apollon og Actium

Afrodite

Afrodite var elskovens gudinde i græsk mytologi, men er også kendt for at være gudinden for kærlighed, skønhed og frugtbarhed.

Se Apollon og Afrodite

Age of Mythology

Age of Mythology (2002) er et strategispil, som er baseret på tre primære mytologier: Den Nordiske Mytologi, Den Ægyptiske Mytologi og Den Græske Mytologi.

Se Apollon og Age of Mythology

Agora

Udsigt over den gamle Agora i Athen. Hephaestus-templet er til venstre og Attalos' stoa til højre. Tyrus Agora En agora (oldgræsk: agorá (ἀγορά)) var et centralt torv i gamle græske bystater (Polis).

Se Apollon og Agora

Alexandroupoli

Alexandroupoli (pronounced ) eller Alexandroupolis er en by i Grækenland og hovedstaden i den regionale enhed Evros, og den største by i det vestlige Thrakien og periferien Østmakedonien og Thrakien.

Se Apollon og Alexandroupoli

Alkibiades

Alkibiades var en græsk politiker (451/50 f.Kr - 404 f.Kr).

Se Apollon og Alkibiades

Anafi

Anafi eller Anaphe er et græsk øsamfund i Kykladerne.

Se Apollon og Anafi

Antropomorfisme

Aesops fabel ''"Solen og Nordenvinden"'' forsøger en personificeret vind at få kappen af en rejsende. Personificering af musik'' af Antonio Franchi, ca. 1650. '' Antropomorfisme er tilskrivning af menneskelige træk, følelser eller intentioner til ikke-mennesker.

Se Apollon og Antropomorfisme

Apollo

Apollo har flere betydninger.

Se Apollon og Apollo

Apollo Belvedere

''Apollo Belvedere''Marmor, 223,5 cm høj. (Vatikanmuseet) Apollo Belvedere, Apollo di Belvedere, er betegnelsen på en romersk marmorskulptur fra 130'erne e.Kr.

Se Apollon og Apollo Belvedere

Apollo et Hyacinthus

Apollo et Hyacinthus er en opera (KV 38) af Wolfgang Amadeus Mozart, skrevet i 1767 da han var 11 år gammel.

Se Apollon og Apollo et Hyacinthus

Apollo-programmet

Apollo program emblem Apollo-programmet var et antal amerikanske bemandede rumflyvninger med Apollo-rumskibet.

Se Apollon og Apollo-programmet

Aristaios

Statue af Aristaios. Aristaios var i græsk mytologi søn af Apollon og den hyrdegud som vogtede hjorte og bikuber Aristaios kendes også som den der forårsagede Eurydikes død.

Se Apollon og Aristaios

Artemis

Diana jægeren, bronzestatue af Jean-Antoine Houdon (1741-1828) Artemis (græsk) er i græsk mytologi jagtens, skovens og dyrenes gudinde.

Se Apollon og Artemis

Athene

Statue af Athene foran den østrigske parlamentsbygning Athene (Αθηνη Athene) også kaldet Athena (Αθηνα Athena) er visdommens gudinde i græsk mytologi.

Se Apollon og Athene

Augustus' religiøse reformer

Augustus’ religiøse reformer var Augustus's forsøg på at give den traditionelle romerske religion nyt liv efter at han og kredsen om ham havde fået magten i Romerriget.

Se Apollon og Augustus' religiøse reformer

Ødipus

Ødipus var en græsk sagnkonge (på græsk: Οἰδίπους, Oidipous), der spillede en vigtig rolle i den thebanske sagnkreds.

Se Apollon og Ødipus

Æble

Billede af æblets stilkende (Red Delicious). Et æble er frugten af sorter af arten almindelig æble (Malus domestica).

Se Apollon og Æble

Ægte laurbær

Ægte laurbær (Laurus nobilis) er et stedsegrønt træ med en bred, kegleformet krone og opstigende grene.

Se Apollon og Ægte laurbær

Æneiden

''Æneas flygter fra Troja''Federico Barocci, 1598; Galleria Borghese, Rom ''Didos død''Heinrich Friedrich Füger, 1792 Æneiden (Aeneis) er et episk, latinsk nationalepos forfattet af Vergil i det første århundrede før Kristi fødsel (mellem 29 f.Kr.

Se Apollon og Æneiden

Æskulap

Statue af Æskulap på Athens nationalarkæologiske museum (Εθνικό Αρχαιολογικό Μουσείο). Æskulap med sin datter Hygieia. Asklepiosgræsk Ἀσκληπιός er lægekunstens gud i græsk mytologi.

Se Apollon og Æskulap

Belvedere (paladsanlæg)

Øvre Belvedere Øvre Belvedere Nedre Belvedere Canaletto i 1758 Belvedere (tysk: Schloss Belvedere) er et paladsanlæg fra barokken bygget af prins Eugen af Savoyen.

Se Apollon og Belvedere (paladsanlæg)

Benoît Le Coffre

Benoît (også Bendix) Le Coffre (også Coffer, Koffer, Cupher, Kuffer) (døbt 5. februar 1671 i København – begravet 28. november 1722 fra Trinitatis Kirke) var en dansk maler.

Se Apollon og Benoît Le Coffre

Bibliotheca Palatina

(de) Bibliotheca Palatina (eller Palatina bibliotheca, det palatinske bibliotek) kaldtes i det antikke Rom det bibliotek, som kejser Augustus 28 f.Kr.

Se Apollon og Bibliotheca Palatina

Borbjerg Kirke

Borbjerg Kirke ligger i landsbyen Borbjerg, ca.

Se Apollon og Borbjerg Kirke

Bueskytte

Bueskytterne havde deres storhedstid i Middelalderen. Illustration af bueskytter ca. 1325 En bueskytte er ekspert i brugen af bue og pil til krigsbrug, men også til jagt.

Se Apollon og Bueskytte

Bulmeurt (art)

''Hyoscyamus niger'' Bulmeurt (Hyoscyamus niger) er en 25-80 cm høj urt, der i Danmark vokser på stenede strandvolde og på forstyrret jord omkring bebyggelse.

Se Apollon og Bulmeurt (art)

Castalia

Castalia var i græsk mytologi en nymfe som Apollon forvandlede til et springvand i Delfi, ved foden af bjerget Parnassos, eller på Helikon.

Se Apollon og Castalia

Charon (mytologi)

''Charon på floden Styx'', maleri af Joachim Patenier, 1515-24. Museo del Prado, Madrid. Charon eller Kharon (græsk Χάρων) var i græsk mytologi søn af Erebos.

Se Apollon og Charon (mytologi)

Constantin Hansen

Wilhelm Marstrand, ''Maleren Constantin Hansen'', 1862, Statens Museum for Kunst. Carl Christian Constantin Hansen (født 3. november 1804 i Rom, død 29. marts 1880 på Frederiksberg) var en dansk maler, søn af maleren Hans Hansen (1769-1828) og hustru Henriette, født Lie.

Se Apollon og Constantin Hansen

Dafnis (mytologi)

Romersk marmorstatue efter hellenistisk kopi af Pan og Dafnis, som han lærte at spille på fløjte. Fra ca. 100 f.kr. fundet i Pompeji, udstillet på Museo Nazionale Romano i Rom. Dafnis (Δάφνις, af δάφνη, "laurbær") er en yngling i græsk mytologi, som skulle være fader til hyrdedigtningen.

Se Apollon og Dafnis (mytologi)

De Danske, Norske og Tydske Undersaatters Glæde

''De Danske, Norske og Tydske Undersaaters Glæde fresmtillet udi en uskÿldig og tilladelig Fornöyelse med Musique...''. Tittelblad, Det Kongelige Bibliotek De Danske, Norske og Tydske Undersaatters Glæde er en kantate fra 1757 med musik af Georg Philipp Telemann.

Se Apollon og De Danske, Norske og Tydske Undersaatters Glæde

De græske guders stamtræ

De 12 olympiske guder er markeret med fed - og de fede bokse er de oprindelige tolv titaner.

Se Apollon og De græske guders stamtræ

De tolv olympiske guder

"De tolv guder-alter", Louvre, Monsiau, sidst i 1700-tallet. De tolv olympiske guder eller Dodekatheon (fra græsk Δωδεκάθεον, δώδεκα, Dodeka, "tolv" og θεοί, theoi, "guder") var i græsk religion en fællesbetegnelse for de vigtigste guder, der boede på Olympen.

Se Apollon og De tolv olympiske guder

Delfi

Delphi amfiteater set oppe fra. Delfi er et at de fire store kultcentre i det gamle Grækenland.

Se Apollon og Delfi

Delos

220px Delos er en græsk ø i Kykladerne i det Ægæiske hav.

Se Apollon og Delos

Delphiade

En delphiade er perioden mellem to delphi lege (Delphic Games el. Pythiske lege), typisk fire år.

Se Apollon og Delphiade

Diana (gudinde)

Diana. Skulptur i Botanisk Have i København. Udslæring i træ af jagtens gudinde Diana Diana er den romerske jagtgudinde, forbundet med vilde dyr og skove.

Se Apollon og Diana (gudinde)

Drøm

''Stürmen und Drängen'' af Franz Müller-Münster, 1902 Drømme er en række af psykiske billeder og fænomener, der viser sig under søvnen.

Se Apollon og Drøm

Elektra (Euripides)

Elektra og Hermes foran Agamemnons grav'' af Choephoroi Painter Elektra er en græsk tragedie, skrevet af Euripides.

Se Apollon og Elektra (Euripides)

Erotik

Erotik bruges om den sanselige del af kærligheden – men også om den lidenskabelige, åndeligt stimulerende del af kønslivet.

Se Apollon og Erotik

Etruskisk (sprog)

''Liber Linteus'' i Zagreb. Italien i jernalderen. Det etruskiske alfabet, optegnelse fra 1739 i ''Acta Eruditorum''. Etruskisk er det sprog, der blev talt og skrevet af etruskerne i oldtidens Italien.

Se Apollon og Etruskisk (sprog)

Filip 2. af Makedonien

Filip 2. (græsk: Φίλιππος Β΄, 382 f.Kr. til 336 f.Kr.) var konge af Makedonien fra 359 f.Kr. til 336 f.Kr. Han var far til Alexander 3. den Store og Filip 3. af Makedonien.

Se Apollon og Filip 2. af Makedonien

Foibe

Foibe (græsk: Φοίβη) er en titan fra den græske mytologi.

Se Apollon og Foibe

Frygere

Mand i frygisk dragt; terrakottaskulptur fra Cypern, ca. 300-100-tallet f.v.t (Louvre) Frygerne var et indoeuropæisk folk i oldtiden i Anatolien i det nuværende Tyrkiet, som kom fra det sydlige Balkan.

Se Apollon og Frygere

Giordano Bruno

Giordano Bruno (født 1548, død 17. februar 1600) var en italiensk filosof og digter.

Se Apollon og Giordano Bruno

Giovanni Lorenzo Bernini

Giovanni Lorenzo Bernini (født 7. december 1598 i Napoli, død 28. november 1680 i Rom også kaldt Gian Lorenzo eller Gianlorenzo Bernini) var en italiensk billedhugger, arkitekt, maler og scenograf.

Se Apollon og Giovanni Lorenzo Bernini

Græsk mytologi

Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma.

Se Apollon og Græsk mytologi

Græske guder

Græske guder, gudinder, halvguder og mange andre guddomme fra den antikke græske mytologi og græske religion har ligheder med den romerske, græske og etruskiske religion.

Se Apollon og Græske guder

Gul

Gul er en farve.

Se Apollon og Gul

Hadrian

Aelius Traianus Hadrianus (Hadrian, født 24. januar 76 e.Kr., død 10. juli 138) var romersk kejser fra 117 til sin død.

Se Apollon og Hadrian

Hekabe

Hekabe er i græsk mytologi kong Priamos' yndlingshustru og mor til bl.a. Hektor, Paris, Deifobos, Kassandra og Creusa.

Se Apollon og Hekabe

Hektor

Akhilles slæber den døde Hektor efter sig omkring Trojas mure. Freske fra hovedhallen i Akhilleion på Korfu. Hektors lig bringes hjem til Troja. Hektor eller Hector er kronprins af Troja i græsk mytologi, søn af kong Priamos og Hekabe, og bror til prins Paris.

Se Apollon og Hektor

Herakles' tolv arbejder

"Hercules og Hydraen" malet af Antonio Pollaiuolo De 12 Arbejder var 12 opgaver der var pålagt Herakles (la. Herkules), sønnen af kongen over de græske guder, Zeus, og hans dødelige elskerinde, Alkmene.

Se Apollon og Herakles' tolv arbejder

Herme

Græsk herme, formentligt af Demosthenes, fra Athen. En herme er en firkantet stensøjle, ofte med hovedet af guden Hermes øverst.

Se Apollon og Herme

Hermes

græsk original fra ca. 430 f.Kr. Hermes er handelens, købmændenes og tyvenes gud i græsk mytologi.

Se Apollon og Hermes

Hestia

Hestia. Hestia, skulptur i Polen. Hestia er arnens gudinde i græsk mytologi.

Se Apollon og Hestia

Himara

Himara eller Himarë (fra, Himarra) er en tosproget region og kommune i det sydlige Albanien, en del af Vlorë Præfekturet.

Se Apollon og Himara

Homer

Ny Carlsberg Glyptotek: Homer. Homer (Græsk: Homēros /) er helt fra antikken tilskrevet de to store episke digte Iliaden og Odysseen.

Se Apollon og Homer

Homeriske hymner

De homeriske hymner (Homērikoi Hymnoi) er en samling af 33 digte fra den tidlige græske oldtid.

Se Apollon og Homeriske hymner

Homoseksualitet

Kort over lovgivningen vedrørende homoseksualitet i de forskellige lande. Blå farver anerkender homoseksuel samliv, hvor gul/orange/rød er lande, hvor homoseksualitet straffes. To kvinder som kysser. To mænd som kysser. Homoseksualitet (af oldgræsk ὁμός homos "samme") er en seksualitet karakteriseret ved romantisk og/eller fysisk tiltrækning af personer af samme køn.

Se Apollon og Homoseksualitet

Ifigenia i Tauris

Ifigenia i Tauris er en græsk tragedie skrevet af skuespilsforfatteren Euripides.

Se Apollon og Ifigenia i Tauris

Iliaden

Illustration fra ''Den ambrosiske Illiade'', den eneste bevarede illustrerede udgave fra antikken af ''Iliaden''. Billedet viser Achilleus, der ofrer til Zeus for Patroklos' uskadte hjemkomst. Den døde Hektor bringes tilbage til Troja. Iliaden er et græsk episk heksameterdigt, der - ligesom sin efterfølger Odysseen - traditionelt tilskrives Homer.

Se Apollon og Iliaden

Interpretatio graeca

Interpretatio graeca ("græsk tolkning") er en latinsk betegnelse for antikke græske forfatteres tendens til at identificere fremmede guddomme med guder fra deres eget græske panteon.

Se Apollon og Interpretatio graeca

Jørgen Jørgensen Sorterup

Jørgen Jørgensen Sorterup (1662 – 4. oktober 1723) var en dansk præst og digter.

Se Apollon og Jørgen Jørgensen Sorterup

Jørgen-Frantz Jacobsen

Jørgen-Frantz Jacobsen på et færøsk frimærke fra 1988. To generationer af de første færøske forfattere: J.H.O. Djurhuus, Jørgen-Frantz Jacobsen, William Heinesen og Hans Andrias Djurhuus 1924. Jørgen-Frantz Jacobsen (29. november 1900 i Tórshavn – 24.

Se Apollon og Jørgen-Frantz Jacobsen

Jean-Baptiste Lully

Jean-Baptiste Lully (født 28. november 1632, død 22. marts 1687) var fransk komponist af italiensk herkomst.

Se Apollon og Jean-Baptiste Lully

Jean-François de Troy

Jean-François de Troy (født 27. januar 1679 i Paris, død 26. januar 1752 i Rom) var en fransk maler og raderer.

Se Apollon og Jean-François de Troy

Johann Christoph Petzold

Detalje fra Ridebaneanlæggets pavilloner Johann Christoph Petzold (også stavet Pezold, Petzholdt) (6. oktober 1708 i Wünschendorf, Sachsen – 15. september 1762 i Schönfeld ved Dresden) var en tysk billedhugger virksom i rokokotidens Danmark.

Se Apollon og Johann Christoph Petzold

Johannes Wiedewelt

Johannes Wiedewelt (1. juli 1731 i København – 17. december 1802) var en dansk billedhugger.

Se Apollon og Johannes Wiedewelt

Joseph Anton Koch

Heroisk landskab med regnbue, 1805, af Joseph Anton Koch. Joseph Anton Koch (født 27. juli 1768 i Obergiblen ved Elbigenalp i Lechtal, Tyrol, død 12. januar 1839 i Rom, Campo Santo Teutonico) var en østrigsk maler og raderer.

Se Apollon og Joseph Anton Koch

Josias Leopold Bynch

Josias Leopold Bynch (1747 – 1779) var en dansk forfatter.

Se Apollon og Josias Leopold Bynch

Kassandra

Kassandra (1898). Maleri af Evelyn De Morgan. Kassandra (Κασσάνδρα, "hende som forfører mænd", også kendt som Alexandra) var i den græske mytologi datter af kong Priamos og dronning Hekabe af Troja.

Se Apollon og Kassandra

Kassandra-kompleks

Maleri af Kassandra udført af Evelyn De Morgan. Kassandra-kompleks (også kaldet Kassandra-'syndrom', -'fænomen', -'forudsigelse', -'dilemma', eller -'forbandelse'), er en betegnelse som hæftes på helt korrekte advarsler eller bekymringer, der ikke bliver troet.

Se Apollon og Kassandra-kompleks

Keroplastik

Voksfigurer af The Beatles på voksmuseum Keroplastik er kunsten at modellere i voks.

Se Apollon og Keroplastik

Kleio

6). Udsnit af Kleio. Kleio (eller Klio) er en af de ni muser i græsk mytologi.

Se Apollon og Kleio

Koios

Koios (græsk: Κοῖος) er en titan fra den græske mytologi.

Se Apollon og Koios

Kongernes Lapidarium

Kongernes Lapidarium er et museum, et lapidarium (lat. lapis sten), med skulpturer, naturstensfigurer og gipsmodeller i Christian 4.s Bryghus på Slotsholmen ved Frederiksholms Kanal i København – tæt ved Christiansborg og Det Kongelige Bibliotek.

Se Apollon og Kongernes Lapidarium

Konstantin den Store

Statue af '''Konstantin den Store''' i York. Hoved på den monumentale statue'' 'Konstantin den Store''', de Capitolinske Museer i Rom. Konstantin I den Store (født 27. februar ca. 272, død 22. maj 337) var romersk kejser fra 306 til sin død, han var søn af Constantius I Chlorus og Helena Augusta, den senere Sankt Helena.

Se Apollon og Konstantin den Store

Korintisk orden

Søjlen nederst til venstre er korintisk. Den korintiske orden inden for den antikke arkitektur blev udviklet i Grækenland i det 5. århundrede f.Kr.

Se Apollon og Korintisk orden

Koronis

Apollon og Koronis, maleri af Adam Elsheimer Koronis er en græsk mytologisk figur.

Se Apollon og Koronis

Krøsus

attisk amfora, Louvre (G 197). Krøsus (Kroisos) var født i 595 f.Kr og den sidste konge af Lydien 560-547 f.Kr.

Se Apollon og Krøsus

Kyrene

Kyrene var en bystat i græsk oldtid, nu i Libyen.

Se Apollon og Kyrene

Laokoon

''Laokoongruppen''. Gruppen som den fremstod mellem omkring 1540 og 1957, med Laokoons udstrakte arm; hans sønners restaurerede arme blev fjernet i 1980’erne. Laokoon (Λαοκόων) var i græsk mytologi søn af Antenor eller Acoetes, og præst for Apollon eller Poseidon.

Se Apollon og Laokoon

Laurbærkrans

Stiliseret laurbærkrans, som eksempelvis findes på FN-flaget En laurbærkrans er en hovedprydelse, der er flettet af laurbærgrene.

Se Apollon og Laurbærkrans

Leonidas

Leonidas (græsk: "løvens søn", "løvesøn") (født omkring 540 f.Kr., død 11. august 480 f.Kr.) var konge af bystaten Sparta fra omkring 490 f.Kr. og frem til sin død i slaget ved Thermopylæ.

Se Apollon og Leonidas

Leto

Versaillesslottet. Leto er en titanide.

Se Apollon og Leto

Luke Evans

Luke Evans (født 15. april 1979) er en walisisk teater performer, sanger og filmskuespiller.

Se Apollon og Luke Evans

Lykurgos af Sparta

Buste af Lykurgos Lykurgos (også omtalt som Lykourgos eller Lykurg, fra (græsk: Λυκοῦργος, Lykoûrgos, som nærmest kan oversættes med "Ulve-arbejderen", med mulig underforstået tilknytning til Apollon, som havde "den ulvelignende" som et af sine tilnavne; dateres som regel til 600-tallet f.Kr.) var en legendarisk lovgiver i oldtidens Sparta, som organiserede den militære reform af det spartanske samfund og rådførte sig med Apollons orakel i Delfi.

Se Apollon og Lykurgos af Sparta

Mausolos

Mausolos. Mausolos (eller Mausollos; begge former ses) (377–353 f.Kr.) var fyrste af Karien i Lilleasien.

Se Apollon og Mausolos

Menneskets seksualitets historie

Seksuel adfærd og sociale konstruktioner om seksuel adfærd - tabuer, regulering samt social og politisk indflydelse - har haft stor indflydelse på de forskellige kulturer i verden siden forhistorisk tid.

Se Apollon og Menneskets seksualitets historie

Merkur (planet)

Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.

Se Apollon og Merkur (planet)

Monte Cassino

Monte Cassino. polske krigskirkegård. Monte Cassino eller Abbazia di Monte Cassino er Benediktinerordenens moderkloster.

Se Apollon og Monte Cassino

Morfeus

Iris. Maleri af Pierre-Narcisse Guérin 1811 Morfeus var ifølge den romerske forfatter Ovid drømmenes gud i den tidligere græske mytologi.

Se Apollon og Morfeus

Muse

Denne artikel omhandler muser i den græske mytologi, for band, se Muse (gruppe), for Multiple Streaming Engine, se MuSE Flere af muserne, som Raffaello Santi tænkte sig dem. Muserne danser med Apollon, af Baldassare Peruzzi. Muse (af græsk mousa fra verbet mimnésko (.

Se Apollon og Muse

Mykensk kultur

Den mykenske kultur eller den mykenske civilisation, eksisterede i den sidste fase i bronzealderen i Grækenland, og er den historiske ramme til Homers eposer og meget andet i græsk mytologi.

Se Apollon og Mykensk kultur

Nero

Lucius Domitius Ahenobarbus (15. december 37 – 9. juni 68) var en romersk kejser 54 – 68 og den sidste af det julisk-claudiske dynasti.

Se Apollon og Nero

Nices historie

Nices historie er præget af især to forhold.

Se Apollon og Nices historie

Niels Bohr Institutets Æresmedalje

Æresmedalje forside Æresmedalje bagside Niels Bohr Institutets Æresmedalje blev indstiftet i 2010 i anledning af 125-året for Niels Bohrs fødsel.

Se Apollon og Niels Bohr Institutets Æresmedalje

Niobe

Artemis og Apollon dræber Niobes børn Niobe er en dødelig kvinde i den græske mytologi.

Se Apollon og Niobe

Odysseus

0279.html Odysseus Odysseus er en skikkelse i græsk mytologi (Ulysses i romersk mytologi).

Se Apollon og Odysseus

Operaen på Holmen

Operaen på Holmen i København er Danmarks nationalopera.

Se Apollon og Operaen på Holmen

Orakel

Et orakel er en spirituel person eller institution, der anses for at være kilde til visdom eller profetiske budskaber om menneskers skæbne, gudernes vilje, fremtidige hændelser eller andre forhold, der normalt er skjult for mennesker.

Se Apollon og Orakel

Oraklet i Delfi

thumb Oraklet i Delfi var Apollons orakel i Delfi i antikkens Grækenland.

Se Apollon og Oraklet i Delfi

Orestes

Orestes var i den græske legende søn af Agamemnon og Klytaimnestra.

Se Apollon og Orestes

Orfeus

Orfeus med sin lyre, omgivet af tæmmede vilde dyr. Orfeus/Orpheus (græsk: Ορφεύς) er en græsk sagnskikkelse.

Se Apollon og Orfeus

Orion (mytologi)

U.S. Naval Observatory Library) Orion var en græsk sagnhelt i den gamle mytologi.

Se Apollon og Orion (mytologi)

Palatinerhøjen

Palatin fra den anden side af Circus Maximus. Ruiner på Palatinerhøjen. Kort over Roms syv høje og den serviske bymur. Palatinerhøjen (latin: Collis Palatium) er den centrale af Roms syv høje og den ældste del af byen.

Se Apollon og Palatinerhøjen

Parnassos

Parnassos eller Parnassus (Parnassós) er et bjerg i det centrale Grækenland, der tårner over verdensarvsstedet Delphi, nord for Korinthbugten.

Se Apollon og Parnassos

Patroklos

pil. Patroklos (oldgræsk: Πάτροκλος) er i græsk mytologi søn af Menoitios, en del af argonauterne og Achilleus' nære ven og fostbror.

Se Apollon og Patroklos

Planeter (astrologi)

Planeter indenfor astrologien har en anden betydning end indenfor den moderne astronomi.

Se Apollon og Planeter (astrologi)

Plutarch

buste af Plutarch i Chaeronea. Plutarch (Πλούταρχος) var en græsk-romersk præst og forfatter, der levede ca.

Se Apollon og Plutarch

Polyhymnia

Romersk statue af dansende Polyhymnia, 2. årh. Polyhymnia var i græsk mytologi en af de ni olympiske muser.

Se Apollon og Polyhymnia

Praktischer Idealismus: Teknikkens Forsvarstale

Praktischer Idealismus: Teknikkens Forsvarstale Dette er anden del af grev Koudenhove-Kalergis bog: Praktischer Idealismus, som blev udgivet i Wien i november 1925.

Se Apollon og Praktischer Idealismus: Teknikkens Forsvarstale

Prins Paris

Helenes kærlighed'') af Jacques-Louis David (1788). Udsnit af originalen på Louvre. Paris også kaldet Alexandros er i græsk mytologi prins af Troja og en af kong Priamos og dronning Hekabes 19 sønner.

Se Apollon og Prins Paris

Psyke (græsk mytologi)

François Gérard: ''Amor kysser Psyke'', 1798. Louvre. Psyke (græsk: ψυχή, psyche "sjæl", "sind") er i græsk mytologi personificeringen af menneskets sjæl.

Se Apollon og Psyke (græsk mytologi)

Publius Ovidius Naso

Publius Ovidius Naso, kendt som Ovid (født 20. marts 43 f.Kr., død ca. 17 e. Kr.), var en romersk digter.

Se Apollon og Publius Ovidius Naso

Pythagoras

Illustration af den pythagoræiske læresætning Pythagoras fra Samos (født 570 f.Kr., død 495 f.Kr.) var en græsk filosof, mystiker, matematiker, musikteoretiker og musikterapeut.

Se Apollon og Pythagoras

Pythia

''Pythia og Apollon'', maleri af Constantin Hansen, Statens Museum for Kunst Pythia var kaldenavnet for den kvinde, der udlagde gudernes svar ved oraklerne i det antikke Grækenland.

Se Apollon og Pythia

Pythiske lege

Delfi Stadion, hvor de antikke phythiske lege blev afholdt Startlinien på Delfi Stadion, med de markante startblokke med udhuggede udhulninger, til at sikre bedre fodfæste ved starten. En detalje, der også kendes fra andre græske stadions De pythiske lege (eller Delfi-legene) var et af de fire antikke græske sportsarrangementer.

Se Apollon og Pythiske lege

Python (mytologi)

Apollon dræber Python Python var et slangeuhyre som var søn af Gaia og levede i grotterne i Parnassos.

Se Apollon og Python (mytologi)

Quadriga (firspand)

Quadriga på Brandenburger Tor Mønt fra Syrakus.Arethusa / Quadriga(''Kilde: http://www.cngcoins.com/ cngcoins.com'') Quadriga eller kvadriga.

Se Apollon og Quadriga (firspand)

Rhodope-bjergene

Rhodope-bjergene (Rodopi) er en bjergkæde i Sydøsteuropa med over 83% af sit område i det sydlige Bulgarien og resten i Grækenland.

Se Apollon og Rhodope-bjergene

Romantikken

Caspar David Friedrich: ''Der Wanderer über dem Nebelmeer'' ("Vandreren over tågehavet"). Cirka 1818. Romantikken var en kulturstrømning i Europa i perioden ca.

Se Apollon og Romantikken

Romersk mytologi

''The Three Parcae'' (1540-1550) af Marco Bigio, i Villa Barberini, Rom. I oldtidens romerske religion og myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af skæbnen, som styrede menneskers og guders liv (og død). Romersk mytologi betegner fortællinger om guder i den romerske religion.

Se Apollon og Romersk mytologi

Sibylle

Sibylle, Sibylla eller Sibyllen er navnet på to figurer fra oldtidens Grækenland.

Se Apollon og Sibylle

Sikinos

Sikinos er en græsk ø og kommune i øgruppen Kykladerne i Grækenland.

Se Apollon og Sikinos

Siracusa

Siracusa er en italiensk by beliggende på østkysten af Sicilien.

Se Apollon og Siracusa

Sokrates

Sokrates (469 f.Kr.–399 f.Kr.) var en græsk filosof fra Athen.

Se Apollon og Sokrates

Teiresias

Teiresias forvandles til en kvinde af gudinden Hera efter at have slået to parrende slanger med en kæp. Gravering af Johann Ulrich Krauss, ca. 1690. Teiresias var i græsk mytologi en blind seer.

Se Apollon og Teiresias

Tempe (Grækenland)

Tempe Tempe (græsk: Témbi) er en dal i det nordlige Thessalien i Grækenland som af græske digtere blev kaldt Apollons og musernes favoritsted.

Se Apollon og Tempe (Grækenland)

Thalia (muse)

Thalia, malet af Jean-Marc Nattier 1739. Thalia (Θάλεια Thaleia) er komediens muse i græsk mytologi.

Se Apollon og Thalia (muse)

Thøger Reenberg

Thøger Reenberg (10. oktober 1656 – 24. juni 1742) var en dansk digter, jurist og herregårdsejer.

Se Apollon og Thøger Reenberg

Theben (Grækenland)

Theben var en oldtidsby i det græske landskab Bøotien.

Se Apollon og Theben (Grækenland)

Themis

Themis Titanen Themis valgte at kæmpe på Kronidernes side i titanomachien og er derfor ikke nedstyrtet til Tartaros.

Se Apollon og Themis

Troy (film)

Troy er en britisk episk actionfilm fra 2004 instrueret og produceret af Wolfgang Petersen.

Se Apollon og Troy (film)

Tungetale

Disciplene med ildtunger, fyldt af Den Hellige Ånd. Kirkemaleri fra Siena udført af Duccio di Buoninsegna omkring år 1310. Tungetale eller glossolali betegner helt eller delvist uforståelige lyde, som kan frembringes spontant eller i religiøs ekstase, og som ofte tolkes som en guddoms tale gennem den eksalterede.

Se Apollon og Tungetale

Værker af Constantin Hansen

Dette er en sandsynligvis ikke komplet) liste over værker af Constantin Hansen, genereret ud fra Wikidata. Carl Christian Constantin Hansen (3. november 1804 i Rom – 29. marts 1880 på Frederiksberg) var en dansk historiemaler. Hvis et eller af flere af værkerne står med Q-nummer, er du mere end velkommen til at tilføje værkets danske titel på Wikidata.

Se Apollon og Værker af Constantin Hansen

Vognstyreren fra Delfi

Vognstyreren fra Delfi iklædt chiton, ca. 180 cm. Delphis arkæologiske museum. Fragmenter placeret i rummet foran vægtegning af vognstyreren Vognstyreren fra Delfi (Heniokhos ("hestetømmeholderen")) er en velbevaret bronzestatue fra antikkens Hellas.

Se Apollon og Vognstyreren fra Delfi

Xuthos

Xuthos (Oldgræsk: Ξοῦθος Xouthos) var konge af Peloponnes og grundlægger (gennem sine sønner) af de arkaiske og ioniske nationer.

Se Apollon og Xuthos

Zeus

Zeus (græsk: Ζεύς) er gudernes konge i den græske mytologi, og gud over himmel og torden.

Se Apollon og Zeus

Også kendt som Foibos.

, Giovanni Lorenzo Bernini, Græsk mytologi, Græske guder, Gul, Hadrian, Hekabe, Hektor, Herakles' tolv arbejder, Herme, Hermes, Hestia, Himara, Homer, Homeriske hymner, Homoseksualitet, Ifigenia i Tauris, Iliaden, Interpretatio graeca, Jørgen Jørgensen Sorterup, Jørgen-Frantz Jacobsen, Jean-Baptiste Lully, Jean-François de Troy, Johann Christoph Petzold, Johannes Wiedewelt, Joseph Anton Koch, Josias Leopold Bynch, Kassandra, Kassandra-kompleks, Keroplastik, Kleio, Koios, Kongernes Lapidarium, Konstantin den Store, Korintisk orden, Koronis, Krøsus, Kyrene, Laokoon, Laurbærkrans, Leonidas, Leto, Luke Evans, Lykurgos af Sparta, Mausolos, Menneskets seksualitets historie, Merkur (planet), Monte Cassino, Morfeus, Muse, Mykensk kultur, Nero, Nices historie, Niels Bohr Institutets Æresmedalje, Niobe, Odysseus, Operaen på Holmen, Orakel, Oraklet i Delfi, Orestes, Orfeus, Orion (mytologi), Palatinerhøjen, Parnassos, Patroklos, Planeter (astrologi), Plutarch, Polyhymnia, Praktischer Idealismus: Teknikkens Forsvarstale, Prins Paris, Psyke (græsk mytologi), Publius Ovidius Naso, Pythagoras, Pythia, Pythiske lege, Python (mytologi), Quadriga (firspand), Rhodope-bjergene, Romantikken, Romersk mytologi, Sibylle, Sikinos, Siracusa, Sokrates, Teiresias, Tempe (Grækenland), Thalia (muse), Thøger Reenberg, Theben (Grækenland), Themis, Troy (film), Tungetale, Værker af Constantin Hansen, Vognstyreren fra Delfi, Xuthos, Zeus.