Indholdsfortegnelse
43 relationer: Afledte SI-enheder, Arbejde, Brændstof, Carnot-kredsproces, Carnots sætning (termodynamik), Dampmaskine, Dynamik (flertydig), Effekt (fysik), Elektrofor, Elektrostatisk generator, Elektrostatisk motor, Energi, Energioverførsel, Entalpi, Fysik, Gearing, Hookes lov, Islandsk hest, Isobar, Joule, Joule-ekspansion, Joules love, Kalorimeter, Kalorimetri, Luigi Di Maio, Maskine, Maxwells dæmon, Mølle, Mølle (flertydig), Otto-kredsproces, Produkt (erhverv), Robert von Mayer, Solen, Stærkstrøm og svagstrøm, Stirlingmotor, Termodynamikkens 1. lov, Termodynamikkens 2. lov, Termodynamisk kredsproces, Vandmølle, Varme, Vindmølle, Virkningsgrad, Watt.
Afledte SI-enheder
Afledte SI-enheder er en del af SI-systemet for måleenheder og er afledt af de 7 grundlæggende SI-enheder.
Se Arbejde (fysik) og Afledte SI-enheder
Arbejde
Arbejde kan henvise til flere artikler.
Brændstof
Et brændstof er en substans, som kan frigive energi, når dets kemiske eller fysiske opbygning ændres.
Se Arbejde (fysik) og Brændstof
Carnot-kredsproces
Skitse af en Carnot-motor. Varme går fra et reservoir med høj temperatur til et med lav temperatur. På vejen omdanner Carnot-processen noget af varmen til mekanisk arbejde. En Carnot-kredsproces er en termodynamisk kredsproces, der opnår den maksimale nyttevirkning, som dog stadig er under 1.
Se Arbejde (fysik) og Carnot-kredsproces
Carnots sætning (termodynamik)
Carnots sætning er central inden for termodynamikken og siger, at en varmekraftmaskine aldrig kan være mere effektiv end en Carnot-kredsproces.
Se Arbejde (fysik) og Carnots sætning (termodynamik)
Dampmaskine
regulatoren'', der via en trækstang drøvler damptilførslen, når hastigheden går op, og kuglerne svinger længere ud, og omvendt, når hastigheden går ned. Herved sikres en konstant arbejdshastighed. James Watts dampmaskine, som er udstillet i vestibulen på Escuela Técnica Superior de Ingenieros Industriales de la UPM i Madrid.
Se Arbejde (fysik) og Dampmaskine
Dynamik (flertydig)
Dynamik (fra gr. δύναμις dymamis "magt" eller "kraft") kan henvise til flere artikler.
Se Arbejde (fysik) og Dynamik (flertydig)
Effekt (fysik)
Effekt er inden for fysik et udtryk for udført arbejde pr.
Se Arbejde (fysik) og Effekt (fysik)
Elektrofor
Elektrofor fra 1800-tallet. En elektrofor er en enkel manuel elektrisk generator, som anvender en slags kondensator til at producere elektrostatisk ladning via processen elektrostatisk induktion.
Se Arbejde (fysik) og Elektrofor
Elektrostatisk generator
En elektrostatisk generator er en elektromekanisk generator og transducer, som omsætter mekanisk arbejde til elektrisk energi i form af statisk elektricitet, eller rettere elektricitet med højspænding og lav jævnstrøm, uden brug af statiske eller dynamiske magnetfelter.
Se Arbejde (fysik) og Elektrostatisk generator
Elektrostatisk motor
En elektrostatisk motor er en elektromotor, som kan omsætte fra elektrisk energi ("statisk elektricitet"; høj spænding (kilovolt) og lav strøm) til mekanisk arbejde - uden brug af statisk eller dynamisk magnetisme.
Se Arbejde (fysik) og Elektrostatisk motor
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Energioverførsel
I dag benyttes højspændingsmaster blandt andet til overførsel af elektricitet. Energioverførsel eller energitransmission er øjeblikkelig overførsel af energi fra, hvor det er blevet genereret til et andet sted, hvor det benyttes til at udføre arbejde.
Se Arbejde (fysik) og Energioverførsel
Entalpi
Entalpi H er en sammensat størrelse inden for kemi og fysik og er defineret som summen af et systems indre energi og systemets tryk ganget med dets volumen.
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Gearing
Gearing med en cykels forskellige tandhjul. Typiske krafter anvendt på cykelpedalen og til jorden er vist, ligeledes er de korresponderende pedal og hjulrotations vejlængde. Bemærk at selv med lav cykel gearing er kraft-gearingen mindre end 1.Bemærk at der reelt er 3 gear på cyklen.
Hookes lov
Illustration af Hookes lov. Når en enkelt masse hænges på fjederen, øges fjederens længde med x. Når to masser hænges på fjederen, forlænges den med 2x osv. Hookes lov forklaret en sprog. Hookes lov er en klassisk mekanisk model, som bruges til at beskrive den kraft F, som en fjeder trækker eller trykker med, når den er deformeret en vis strækning x fra sin hvilestilling.
Se Arbejde (fysik) og Hookes lov
Islandsk hest
Islandske heste ved Egilsstaðir. Den islandske hest er efterkommer af de ponyer og heste, vikingerne havde med sig, da de bosatte sig på Island i niende og tiende århundrede.
Se Arbejde (fysik) og Islandsk hest
Isobar
En isobar er en linje (kurve) gennem de steder, hvor der hersker samme lufttryk.
Joule
Den engelske fysiker James Prescott Joule,1892 Joule (J) er en afledt SI-enhed for arbejde og energi.
Joule-ekspansion
I en Joule-ekspansion betragtes en termisk isoleret beholder med to lige store rum adskilt af en væg.
Se Arbejde (fysik) og Joule-ekspansion
Joules love
Joules love er et par love vedrørende den producerede varme af en elektrisk strøm og henholdsvis energiens afhængighed af en ideal gas til tryk, rumfang og temperatur.
Se Arbejde (fysik) og Joules love
Kalorimeter
Simpelt kalorimeter1. Termometer2. Anordning til antænding3. 4. Indre beholder 5. Ydre beholder6. Isolerende fødder Med et kalorimeter måler man hvor meget varme der frigøres/optages ved en kemisk reaktion hvorved entalpiændringen for den pågældende reaktion kan bestemmes.
Se Arbejde (fysik) og Kalorimeter
Kalorimetri
Kalorimetri betyder varmemåling og er en disciplin inden for den eksperimentelle fysik som beskæftiger sig med bestemmelse af varmekapacitet, latent varme etcetera.
Se Arbejde (fysik) og Kalorimetri
Luigi Di Maio
Luigi Di Maio (født 6. juli 1986 i Avellino, Italien) er en italiensk politiker, der er den nuværende udenrigsminister, hvilket han været siden 5.
Se Arbejde (fysik) og Luigi Di Maio
Maskine
En regnemaskine fremstillet mellem 1934 og 1947 En maskine er et mekanisk, organisk og/eller elektronisk redskab (fx apparat eller værktøj), som overfører og/eller ændrer energi for at udføre eller hjælpe i udførelsen af en ønsket opgave.
Maxwells dæmon
Maxwells dæmon er en figur i et tankeeksperiment af fysikeren James Clerk Maxwell, der havde til formål at sætte spørgsmålstegn ved Termodynamikkens 2. lov.
Se Arbejde (fysik) og Maxwells dæmon
Mølle
Stegø Mølle ved Bogense er en hollandsk Vindmølle fra 1871, bygget som pumpemølle Skovmøllen syd for Aarhus. Håndkværn i Tibet i 1938 med krumtap. Kværn i en hollandsk vindmølle, Vester Mølle, Ærø En mølle (oldnordisk: mylna; ældre dansk: møllæ, fra senlatinsk molina) eller kværn er en maskine, der kan bryde eller findele solidt materiale i mindre stykker.
Mølle (flertydig)
Mølle kan henvise til flere emner.
Se Arbejde (fysik) og Mølle (flertydig)
Otto-kredsproces
Otto-kredsproces i et pV-diagram. Kredsprocessen går med uret rundt og er derfor en varmekraftmaskine-kredsproces. En Otto-kredsproces er en termodynamisk kredsproces opkaldt efter konstruktøren Nikolaus August Otto (1832-1891).
Se Arbejde (fysik) og Otto-kredsproces
Produkt (erhverv)
Udsigt over supermarkedshylder med udvalg af produkter Et produkt er en "ting fremstillet af arbejdskraft eller arbejde" eller som "resultat af en handling eller en proces".
Se Arbejde (fysik) og Produkt (erhverv)
Robert von Mayer
Julius Robert von Mayer (født 25. november 1814 i Heilbronn, død 20. marts 1878 sammesteds) var en tysk læge og fysiker.
Se Arbejde (fysik) og Robert von Mayer
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Stærkstrøm og svagstrøm
Ordet stærkstrøm bruges især som førsteled i sammensætninger, som f.eks.
Se Arbejde (fysik) og Stærkstrøm og svagstrøm
Stirlingmotor
En Stirlingmotor og generator med 55 kW elektrisk effekt-output. En varmluftmotor med en gas, som undergår en Stirling-kredsproces, kaldes en Stirlingmotor.
Se Arbejde (fysik) og Stirlingmotor
Termodynamikkens 1. lov
Termodynamikkens 1.
Se Arbejde (fysik) og Termodynamikkens 1. lov
Termodynamikkens 2. lov
Termodynamikkens 2.
Se Arbejde (fysik) og Termodynamikkens 2. lov
Termodynamisk kredsproces
En termodynamisk kredsproces er en serie af termodynamiske processer, som sender et termodynamisk system tilbage til dets starttilstand.
Se Arbejde (fysik) og Termodynamisk kredsproces
Vandmølle
Skovmøllen syd for Aarhus. Vandmølle i Dalarna. En vandmølle er en transducer, som omdanner energien i strømmende vand til mekanisk arbejde.
Se Arbejde (fysik) og Vandmølle
Varme
Varme er i streng forstand et udtryk for, at termisk energi bliver transporteret over en systemgrænse, men i daglig tale lader man ofte, som om varme er det samme som termisk energi.
Vindmølle
Stegø Mølle ved Bogense er en hollandsk Vindmølle fra 1871, bygget som pumpemølle. Funktionsdiagram. En vindmølle er en transducer, der omdanner vindens energi til brugbart arbejde.
Se Arbejde (fysik) og Vindmølle
Virkningsgrad
Virkningsgraden (synonym: nyttevirkning, symbol: \eta) ved en fysisk proces er forholdet mellem den nyttiggjorte og den totale transducer omsatte energi: Virkningsgraden er således et tal mellem 0 og 1.
Se Arbejde (fysik) og Virkningsgrad
Watt
Enheden watt (symbol W) er en fysisk måleenhed for effekt.
Også kendt som Mekanisk arbejde, Mekanisk arbejde (fysik), Mekaniske arbejde, Termodynamisk arbejde.