Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Arbejdsstyrke

Indeks Arbejdsstyrke

Bygningsarbejdere Arbejdsstyrken er den del af en befolkning, hvis arbejdskraft er til rådighed for arbejdsmarkedet og som enten er i beskæftigelse eller er ledige.

Indholdsfortegnelse

  1. 32 relationer: AD-AS-modellen, Arbejdsløshed, Arbejdsmarkedsøkonomi, Arbejdsudbud, Økonomisk ulighed, Økonomisk vækst, Ældrebyrde, Befolkning, Beskæftigelse, Britiske landbrugsrevolution, Danmark, Danmarks økonomi, Danmarks økonomiske historie, Danmarks historie (1990-), Dansk velfærdsreform 2006, Demografi, DREAM, Effektivitetsløn, Erhvervsfrekvens, Finanspolitisk holdbarhed, Frankrigs offentlige sektor, Human resource, Konjunktur, Makroøkonomi, Maltas økonomi, Nørrebro, Primærerhverv, Robert Solow, Tertiære erhverv, Theodore Schultz, Velfærdsstaten i Danmark, Videnssamfund.

AD-AS-modellen

AD-AS-modellen (hvor forkortelsen stammer fra modellens engelske navn: Aggregate Demand, Aggregate Supply) er en simpel grafisk økonomisk model, der bruges i dag af mange økonomer til at beskrive den makroøkonomiske udvikling.

Se Arbejdsstyrke og AD-AS-modellen

Arbejdsløshed

Arbejdsløs tysker, 1928. Teksten på skiltet lyder i oversættelse: Flittig ung mand søger arbejde. Arbejdsløshed opstår, når arbejdsudbuddet, altså udbuddet af arbejdskraft overstiger efterspørgslen efter arbejdskraft.

Se Arbejdsstyrke og Arbejdsløshed

Arbejdsmarkedsøkonomi

Arbejdsmarkedsøkonomi er den gren af den økonomiske videnskab, som beskæftiger sig med arbejdsmarkedets funktionsmåde.

Se Arbejdsstyrke og Arbejdsmarkedsøkonomi

Arbejdsudbud

I standard-økonomisk tankegang er arbejdsudbuddet det samlede antal timer, som personerne i en befolkning ønsker at arbejde ved en given realløn (altså udbuddet af personer, der ønsker et arbejde, ikke udbuddet af job).

Se Arbejdsstyrke og Arbejdsudbud

Økonomisk ulighed

Forskelle i national indkomstlighed verden over som målt ved den nationale Gini-koefficient. Gini-koefficienten er et tal mellem 0 og 1, hvor 0 svarer til fuldstændig lighed (alle har den samme indkomst), og 1 svarer til fuldstændig ulighed (én person tjener al indkomsten i økonomien, og alle andre har ingen indkomst).

Se Arbejdsstyrke og Økonomisk ulighed

Økonomisk vækst

Økonomisk vækst eller økonomisk fremgang er egentlig et upræcist begreb, idet det kan betegne vækst i flere forskellige økonomiske størrelser.

Se Arbejdsstyrke og Økonomisk vækst

Ældrebyrde

Ældrebyrden er et udtryk, som somme tider anvendes som uofficiel betegnelse for de mulige økonomiske konsekvenser af, at befolkningen i Danmark og andre vestlige lande bliver ældre.

Se Arbejdsstyrke og Ældrebyrde

Befolkning

Kort over verdens landes befolkningsstørrelser. I sociologi og biologi er en befolkning en gruppe af mennesker, organismer af en given art, der bebor et givet geografisk område og som ofte er opgjort ved en folketælling.

Se Arbejdsstyrke og Befolkning

Beskæftigelse

Ved beskæftigelse forstås normalt erhvervsmæssigt arbejde.

Se Arbejdsstyrke og Beskæftigelse

Britiske landbrugsrevolution

Den Britiske landbrugsrevolution var hidtil uset stigning i landbrugsproduktion i Storbritannien på grund af stigninger i arbejdskraftens og jordens produktivitet i perioden mellem i midten af det 17.

Se Arbejdsstyrke og Britiske landbrugsrevolution

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Arbejdsstyrke og Danmark

Danmarks økonomi

Danmarks økonomi er præget af, at Danmark er et relativt rigt vestligt land med en stor offentlig sektor.

Se Arbejdsstyrke og Danmarks økonomi

Danmarks økonomiske historie

Danmarks økonomiske historie er beretningen om udviklingen i Danmark fra en økonomisk synsvinkel fra de ældste tider op til i dag: Udviklingen i produktionen, erhvervsstrukturen, de materielle levevilkår og de teknologiske og institutionelle ændringer, der har fundet sted undervejs.

Se Arbejdsstyrke og Danmarks økonomiske historie

Danmarks historie (1990-)

Containertrafikkens omfang (her: Aarhus Havn) demonstrerer mere end noget andet denne periodes vigtige tendens: globalisering. Danmarks historie (1990-) indledtes af en række begivenheder, der var af stor betydning for nutidens Danmark.

Se Arbejdsstyrke og Danmarks historie (1990-)

Dansk velfærdsreform 2006

Velfærdsreformen eller velfærdsaftalen i Danmark i 2006 var et politisk forlig om en række ændringer i velfærdssamfundet med henblik på at forbedre den finanspolitiske holdbarhed og dermed gøre Danmark mere klar til de udfordringer, der ligger i fremtiden.

Se Arbejdsstyrke og Dansk velfærdsreform 2006

Demografi

Demografi er græsk og betyder "befolkningsbeskrivelse" (gr. δημογραφία, sammensat af δήμος, démos.

Se Arbejdsstyrke og Demografi

DREAM

DREAM (Danish Rational Economic Agents Model) er dels navnet på en makroøkonomisk model af dansk økonomi, dels navnet på den institution, der bl.a. vedligeholder og foretager beregninger på modellen.

Se Arbejdsstyrke og DREAM

Effektivitetsløn

Teorien om effektivitetsløn (engelsk: efficiency wage), som er en del af moderne arbejdsmarkedsøkonomi, bygger på, at arbejdsgivere på i hvert fald nogle del-arbejdsmarkeder foretrækker at betale deres medarbejdere en højere løn end det såkaldt markedsclearende lønniveau (lønniveauet ved fuld beskæftigelse).

Se Arbejdsstyrke og Effektivitetsløn

Erhvervsfrekvens

Erhvervsfrekvensen angiver hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder (15-66 år i de fleste af Danmarks Statistiks tabeller), som står til rådighed for arbejdsmarkedet, det vil sige enten er i arbejde eller vil kunne arbejde (svarende til arbejdsstyrken).

Se Arbejdsstyrke og Erhvervsfrekvens

Finanspolitisk holdbarhed

Finanspolitisk holdbarhed er et kompliceret, men også meget vigtigt begreb i den overordnede økonomiske politik, ikke mindst i Danmark.

Se Arbejdsstyrke og Finanspolitisk holdbarhed

Frankrigs offentlige sektor

Frankrigs offentlige sektor består af den offentlige forvaltning og de statsejede virksomheder.

Se Arbejdsstyrke og Frankrigs offentlige sektor

Human resource

Human resource eller HR er de mennesker der udgør arbejdskraften i en organisation, forretningssektor, branche eller økonomi.

Se Arbejdsstyrke og Human resource

Konjunktur

En enkel illustration af økonomiske konjunkturer. En markedsøkonomi bevæger sig typisk i svingninger, såkaldte konjunkturer, hvor gode tider (højkonjunkturer) afløses af dårlige tider (lavkonjunkturer) i en uregelmæssig, men tilbagevendende rytme.

Se Arbejdsstyrke og Konjunktur

Makroøkonomi

Makroøkonomi (fra den græske forstavelse makro-, der betyder "stor", og økonomi) er det område inden for økonomi, der beskæftiger sig med studiet af de overordnede linjer i samfundsøkonomien i modsætning til enkelte markeder og enkelte aktørers adfærd.

Se Arbejdsstyrke og Makroøkonomi

Maltas økonomi

Maltas Nationalbank i Valletta. Maltas økonomi er en højt industrialiseret, servicbaseret økonomi.

Se Arbejdsstyrke og Maltas økonomi

Nørrebro

Nørrebro er en bydel i København.

Se Arbejdsstyrke og Nørrebro

Primærerhverv

Nr. Vorupør. Primære erhverv er erhverv, hvor man frembringer råstoffer fra naturen uden at forarbejde dem.

Se Arbejdsstyrke og Primærerhverv

Robert Solow

Robert Merton Solow (født 23. august 1924 i Brooklyn, død 21. december 2023) var en amerikansk økonom.

Se Arbejdsstyrke og Robert Solow

Tertiære erhverv

Serviceydelsen "Personlige tjenester" (her: klipning) Tertiære erhverv eller serviceerhverv er erhverv, hvor man ikke fremstiller eller bearbejder fysiske varer, men i stedet tjenester (også kaldet serviceydelser).

Se Arbejdsstyrke og Tertiære erhverv

Theodore Schultz

Theodore William "Ted" Schultz (født 30. april 1902 i Badger, South Dakota, død 26. februar 1998 i Evanston, Illinois) var en amerikansk økonom og bl.a. professor ved University of Chicago.

Se Arbejdsstyrke og Theodore Schultz

Velfærdsstaten i Danmark

Sygehusvæsenet, her Herlev Hospital set fra syd, er et vigtigt element i den danske velfærdsstat. Velfærdsstaten i Danmark er en konkret udmøntning af den type velfærdsmodel, som fortrinsvis blev udviklet i Europa i det 20. århundrede.

Se Arbejdsstyrke og Velfærdsstaten i Danmark

Videnssamfund

Vidensamfundet forudsætter en infrastruktur, som bl.a. rummer frit tilgængelige meddelelsessystemer (her en opslagstavle i Kina). Vidensamfund, begreb, der bruges oftere og oftere (både i samfundsvidenskabelige og politiske sammenhænge) som betegnelse for den samfundsform, der gradvist afløser industrisamfundet i sidste halvdel af det 20.

Se Arbejdsstyrke og Videnssamfund