Indholdsfortegnelse
78 relationer: Acetylklorid, Aluminiumbronze, Ar, Argon 18, Argonite, Arsen, Ædelgas, Brom, Calcium, E-nummer, Elektrodeløs plasma-motor, Elektronegativitet, Elektronkonfiguration, Energirude, Fermilab, Fission, Gallium, Gasflaske, Gasudladningsrør, Germanium, Glødelampe, Grignardreaktion, Grundstof, Grundstoffer efter atomnummer, Helium, IG-541, Jern, John William Strutt, Jorden, Jordens alder, Jordens atmosfære, Kalapøjser, Kalium, Kernereaktorer i rummet, Klor, Kobber, Kobolt, Kovalent radius, Krom, Krypton, Kvælstof, Kviksølv, Linde AG, Luft, Mangan, Mars (planet), Massefylde, Månen, Månens atmosfære, Merkur (planet), ... Expand indeks (28 mere) »
Acetylklorid
Acetylklorid er acylkloridet af eddikesyre.
Aluminiumbronze
Aluminiumbronze med 20% Aluminium set optisk ved 500x forstørrelse. Aluminiumbronze eller alu-bronze er en bronzevariant hvori aluminium er hovedbestanddelen i metallegeringen næst efter kobber (til perspektivering udgøres almindelig bronze af kobber og tin - og messing af kobber og zink).
Ar
Ar, ar og AR kan henvise til flere artikler.
Se Argon og Ar
Argon 18
Argon 18 er en canadisk cykelproducent, grundlagt i 1989 af den pensionerede cykelrytter Gervais Rioux i Montreal, Quebec.
Argonite
cylinderformede højtryksflasker (med et tryk på 150, 200 eller 300 bar) indeholdende Argonite til brandslukning – beliggende i et serverrum for en IT-afdeling. Argonite er navnet på en brandhæmmende gas, som består af en blanding af 50% argon (Ar) og 50% nitrogen (N2), som begge er rene og naturligt forekommende produkter.
Arsen
Arsen er et grundstof med atomnummer 33 i det periodiske system med symbolet As.
Ædelgas
En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.
Brom
Brom (bromos, ~ stank betydende "stærkt lugtende") er et grundstof med symbolet Br med atomnummeret 35.
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
E-nummer
E-nummer er en del af et talsystem for tilsætningsstoffer til mad og drikke, der er blevet godkendt i den Europæiske Union (EU), og er optaget på den såkaldte positiv-liste.
Elektrodeløs plasma-motor
En elektrodeløs plasma-motor er en rumfartøjsmotor.
Se Argon og Elektrodeløs plasma-motor
Elektronegativitet
Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.
Se Argon og Elektronegativitet
Elektronkonfiguration
Atomare og molekylære elektronorbitaler I atomfysik og kvantekemi refererer elektronkonfiguration til hvordan elektronerne er grupperet i et atom, molekyle eller en anden fysisk struktur.
Se Argon og Elektronkonfiguration
Energirude
Snit af tre-lags energirude monteret i karm En energirude er en moderne termorude og vinduesglas, der har en konstruktion, der er energibesparende i forhold tidligere.
Fermilab
Fermi National Accelerator Laboratory Fermi National Accelerator Laboratory (Fermilab) er et amerikansk nationalt laboratorium under Energidepartementet.
Fission
gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).
Gallium
Gallium er et grundstof med symbolet Ga og atomnummer 31 i det periodiske system.
Gasflaske
Butangas på flaske En gasflaske er en beholder, der er beregnet til at rumme stoffer, der er gasser ved normal temperatur og tryk ("Standard temperature and pressure" (STP)), og som er komprimeret og bliver opbevaret på flasker af stål, rustfrit stål, aluminium eller kompositmaterialer.
Gasudladningsrør
Et gasudladningsrørs ene endes varmkatode. En plasmalampe er også et gasudladningsrør. Den anvender en koldkatode. Et kendt xenon gasudladningsrør anvendes i blitze. Bemærk tråden der er viklet om det indre blitzrør – det er elektroden som leder højspændingen på hundreder eller mere end tusind volt, så xenon-gassen ioniseres og dermed starter blitzlyset.
Germanium
Germanium er det 32. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Ge.
Glødelampe
Almindelig glødelampe/-pære Glødelampesymbol En glødelampe, glødepære eller i daglig tale pære eller elpære, er en elektrisk modstand, der er designet til at kunne klare høje temperaturer (ca. 2500 °C), og derved afgive lys.
Grignardreaktion
Grignardreaktion med carbonylgrupper En Grignardreaktion er en kemisk reaktion, der involverer det såkaldte Grignardreagens.
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Grundstoffer efter atomnummer
Denne tabel lister alle grundstoffer efter deres atomnumre.
Se Argon og Grundstoffer efter atomnummer
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
IG-541
Stålcylindre med Inergen (IG-541) indeholder nitrogen 52 %, argon 40 % og kuldioxid 8 %. Systemet kvæler ilden ved at sænke ilt-niveauet fra 20-21% til 12-15%. IG-541 er en blanding af inaktive atmosfæriske gasarter bestående af ca.
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
John William Strutt
John William Strutt, 3.
Se Argon og John William Strutt
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jordens alder
Jorden set fra Apollo 17 Moderne geologer og geofysikere fastsætter Jordens alder til at være omkring 4,54 milliarder år Denne alder er blevet bestemt ved radiometrisk datering af meteoritmateriale og stemmer overens med alderen på de ældste kendte klipper på Jorden og Månen.
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Kalapøjser
Jan Monrad som figuren ''Mogens'' med dennes uadskillelige rekvisit: en kalapøjser. En kalapøjser er et stykke krydsarmeret grøn haveslange på 175 mm påmonteret en som oftest gul ballon.
Kalium
Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).
Kernereaktorer i rummet
Kernereaktorer i rummet kan benyttes som alternativ til f.eks.
Se Argon og Kernereaktorer i rummet
Klor
Klor eller chlor (fra latin chlorum) (fra græsk: Xλώριο.
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Kobolt
Kobolt er det 27.
Kovalent radius
Et atoms kovalente radius defineres som halvdelen af længden på en kovalent binding mellem atomet og et andet atom af samme type.
Krom
Krom (i litteratur, herunder Kemisk Ordbog, også skrevet chrom) er det 24.
Krypton
Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36.
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Kviksølv
Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.
Linde AG
''Linde Gas'', Hamburg-Wilhelmsburg ''Linde Gas'', Hamburg-Wilhelmsburg Linde AG branded The Linde Group er en tysk international industriel gas- og ingeniørvirksomhed.
Luft
200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.
Mangan
Mangan (af fransk: manganèse, "sort magnesia") er det 25.
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Massefylde
Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Månens atmosfære
Månens atmosfære er så tynd, at Månen i de fleste tilfælde betragtes som atmosfæreløs.
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Neonrør
"Neonrør", hvis hovedandel af lysende gas ikke er grundstoffet neon. Et neonrør er et gasudladningsrør og er en massebetegnelse for lyskilder.
NFPA 704
NFPA 704 er et standardsystem til fareidentifikation af materialer.
Nikkel
Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.
Nixie-rør
Nixie-rørs symbol. Prikken til højre signalerer at røret er gasfyldt. De ti cifre af et GN-4 nixie-rør. Måden cifrene er stakket på er synligt på billedets nixie-rør. Par af NL-5441 nixie udlæsningsrør. Systron-Donner frekvenstæller fra 1973 med nixie udlæsningsrør Et nixie ur.
Periode (periodiske system)
Det periodiske system Perioderne i det periodiske system er de vandrette grupperinger af grundstofferne.
Se Argon og Periode (periodiske system)
Periode 3-grundstof
Et periode 3-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i tredje række (periode) fra oven.
Se Argon og Periode 3-grundstof
Plasmaskæring
Plasmaskæring med en CNC-maskine Plasmaskæring er en meget udbredt metode, der anvendes i industrien til at skære plademateriale ved brug af en opvarmet luftstrøm, hvis temperatur er så høj at atomkerner og elektroner bliver adskilt til et plasma, hvilket smelter og skærer igennem det materiale, den kommer i kontakt med.
Scandium
Scandium er det 21.
Selen
Selen (forkortes Se) er et grundstof med atomnummer 34.
Sonoluminescens
Sonoluminescens er udsendelsen af korte lyspulser under imploderende gasbobler i en væske, når væsken exciteres med ultralyd.
Specifik varmeledningsevne
I fysik er specifik varmeledningsevne eller specifik termisk konduktivitet, k, en stofegenskab, som indikerer stoffets evne til at lede varmeenergi.
Se Argon og Specifik varmeledningsevne
Svejsning
Bemærk at der anvendes skærm med specialglas ved svejsning. Svejsning under vand. Svejsning er en proces, hvor to materialer sammenføjes ved sammensmeltning enten i form af en elektrisk lysbue eller ved andre metoder.
Titan (grundstof)
Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.
Trimix
Trimix er en gasblanding der består af tre gasser, der af navnet trimix.
Tripelpunkt
Ved tripelpunkt forstås den temperatur og det tryk, hvor et stof kan forekomme i de tre tilstandsformer væske, fast form og gas.
Vakuum isolerede fordamper
Tegning som viser funktion af VIE system. Foto af a VIE system på Hillerød Hospital En vakuum isoleret fordamper (VIE) er en form for trykbeholder, der tillader oplagring af kryogene væsker inklusiv oxygen, nitrogen og argon i industrielle processer og til medicinske anvendelser.
Se Argon og Vakuum isolerede fordamper
Van der Waals-gas
En van der Waals-gas er en simpel model for en gas, men den er mere avanceret og realistisk end en idealgas.
Vanadium
Vanadium (opkaldt efter Vanadis, bedre kendt som Freja fra den nordiske mytologi) er det 23.
Varmeisolerende vinduesrude
Snit af to-lags vinduesrude med karm Snit af tre-lags vinduesrude med karm En varmeisolerende vinduesrude eller isoleringsrude er en rude som består af flere lag glas med lufttætte rum mellem lagene.
Se Argon og Varmeisolerende vinduesrude
Varmekapacitet
Et legemes varmekapacitet er givet ved forholdet mellem den tilførte varmeenergi og den resulterende temperaturændring.
VASIMR
VASIMR forsøg. VASIMR diagram VASIMR magnetfelt og plasmastråle diagram. Et futuristiskt rumskib som drives af en VASIMR. VASIMR (akronym for Variable Specific Impulse Magnetoplasma Rocket) er en elektrodeløs plasma-motor udviklet af NASA under ledelse af astronauten og plasmafysikeren Franklin Chang-Diaz.
Venus (planet)
Venus er planet nr.
Waldseemüllerkortet
''Universalis Cosmographia'', Waldseemüllerkortet fra 1507 fremstiller Amerika, Afrika, Europa, Asien, og Stillehavet der adskiller Asien fra Amerika Detalje fra kortet hvor navnet ”Amerika” fremgår. Waldseemüllerkortet, Universalis Cosmographia, er et verdenskort lavet af den tyske kartograf Martin Waldseemüller.
Se Argon og Waldseemüllerkortet
William Ramsay
Sir William Ramsay (født 2. oktober 1852 i Glasgow, død 23. juli 1916 i High Wycombe, Buckinghamshire) var en skotsk kemiker.
Xenon
Xenon er det 54.
Zink
Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30.
18 (tal)
18 (atten) er.
Også kendt som Argonisotoper, E-938.