Meddelelse

403 relationer: Abe, Abort, Accidens, Adam Smith, Aischylos, Aksiom, Akusmata, Al-Mamun, Alasdair MacIntyre, Albert af Sachsen (biskop), Albert Schwegler, Albertus Magnus, Aldus Manutius, Aleksandr Skrjabin, Alessandro Tassoni, Alexander (film), Alexander den Store, Alexis de Tocqueville, Alfred North Whitehead, Alhazen, Alkman, Anders Krag, Andreas Vesalius, Andronikos fra Rhodos, Anicius Manlius Severinus Boëthius, Apollonia (Illyrien), Appelformerne, Aristarchos, Aristoteles (månekrater), Aristoteles' fysik, Aristoteles-universitetet i Thessaloniki, Aristotle med buste af Homer (maleri), Arkimedes' Palimpsest, Autarki, Averroës, Avicenna, Ayn Rand, Økologi, Økologiens historie, Økonomi, Økonomisk historie, Æter (fysikhistorie), Ånd, Ābrams Feldhūns, Barometer, Baruch de Spinoza, Berettermodellen, Bernardino Telesio, Bestiarium, Biavl, ..., Biblioteket i Alexandria, Biologi, Biologisk klassifikation, Bipolar affektiv sindslidelse, Bivoks, Boethius de Dacia, Bogtabet i senantikken, Bonaventura, Botanik, Botanisk have, Britisk filosofi, Buridans æsel, Camera obscura, Carl von Linné, Casestudie, Cesare Cremonini, Chalkidiki, Chaos, Christian August Brandis, Christoffer Columbus, Chronos, Dansk litteratur i middelalderen, Danske filosofihistorikere, David Bloch, De fire elementer, Demokrati, Den guddommelige Komedie, Den hollandske guldalder, Den Islamiske Guldalder, Den naturvidenskabelige revolution, Den nikomakhæiske etik, Den transcendentale logik, Den udelukkede midte, Deskriptiv poetik, Destruktion hos Martin Heidegger, Det Byzantinske Rige, Det femte element (film), Det periodiske systems historie, Deus ex machina, Dialektik, Doxa, Drama, Dramaturg, Dramaturgi, Drøm, Dyd, Dydsetik, Dykkerklokke, Dyreret, Ejendomsfællesskab hos urmenigheden i Jerusalem, Eleaterne, Emergens, Empedokles, Engel, Enhjørning, Enteleki, Epos, Ernst Frederik Christian Bojesen, Essentialisme, Etik, Etos, Eudaimonisme, Euripides, Europæisk løve, Evolution (biologi), Farvesystem, Følelse (emotion), Førsokratikere, Første princip, Fiktionalitet, Filip 2. af Makedonien, Filosoffernes fodboldkamp, Filosofi, Filosofi i middelalderen, Filosofiens historie, Filosofisk pædagogik, Filosofisk rådgivning, Fiqh, Flat Earth Society, For det fælles bedste, Fornuft, Fossil, Fotosyntese, Francesco Patrizi da Cherso, Francis Bacon (filosof), Francisco Suárez, Franz Brentano, Frederik 2. (Tysk-romerske rige), Frederik Dahl, Fri vilje, Friedrich Adolf Trendelenburg, Fugletræk, Fysik, Fysik under Den Islamiske Guldalder, Fysikkens historie, Galileis faldlov, Galileo Galilei, Gåde, Genre, Geodæsi, Geografi, Geologi, Georg Calixt, Gilbert af Poitiers, Giordano Bruno, Giorgio Agamben, Giovanni Boccaccio, Giovanni Pico della Mirandola, Girolamo Savonarola, Gisbertus Voetius, Gorgias (dialog), Gottlob Frege, Græsk litteratur, Gunnar Rudberg, Handling (episk), Hans Brøchner, Hans Gram, Hans Jonas, Hans Tausen, Højmiddelalder, Hegels historiefilosofi, Helvede, Hera, Heraklit, Hermann Schmitz, Hesiod, Hipparchos, Hugo Grotius, Hukommelseskunst, Humor, Hypatia af Alexandria, Iain Hamilton Grant, Idé, Ignoratio elenchi, Ildsalamander, Immanuel Bekker, Indisk filosofi, Induktion (metode), Induktive-deduktive metode, Intentionalitet, Isabella Augusta Gregory, Islamisk filosofi, Italiensk renæssance, J.G. Ballard, Jacopo Zabarella, Jacques Rancière, Jakob Madsen Aarhus, Jean Bodin, Jean Buridan, Jens Dinesen Jersin, Johann Gottlob Theaenus Schneider, Johannes af Salisbury, Johannes Duns Scotus, Johannes Kepler, Johannes Vahlen, John Stuart Mill, Jon Jacobsen Venusinus, Jordens alder, Joseph Glanvill, Julius Caesar Scaliger, Justus Hecker, Karakterkomedie, Karl Marx, Kategori, Klassificering, Klassifikation, Kleopatra 7., Kognitionsvidenskab, Kommunisme, Komparativ politik, Konkylie, Kontradiktion, Kontradiktionsprincippet, Kunst, Kurt Riezler, Kviksølv, Kvindelig ejakulation, Kvintessens, Kyklopisk murværk, Lars Bo Kaspersen, Løve, Leonardo Bruni, Leonhard Spengel, Lighed, Litteraturhistorie, Litteraturteori, Liv, Livet efter døden, Livsformer (planter), Lobbyisme, Logik, Lorenzo Valla, Louis Pasteur, Lucilio Vanini, Lykeion, Lykke, Magtadskillelse, Maimonides, Marcus Tullius Cicero, Maria Sibylla Merian, Martin Heidegger, Mary Astell, Matematik, Matematikkens historie, Månekratere, A-B, Månen, Melankoli, Melissos, Meritokrati, Merkantilisme, Meta, Metafysik, Metafysik (Aristoteles), Middelalderen, Mimesis, Motiv (årsag), Mpemba-effekten, Mytologi, Naousa (Imathia), Narratologi, Naturgeografi, Naturret, Naturvidenskab, Nematologi, Nicolai Hartmann, Nicolaus af Autrecourt, Nicole Oresme, Nils Klim-prisen, Nykonservatisme, Oceanografi, Ochlokrati, Oldgræsk, Oldtidens Athen, Oldtidens Grækenland, Oldtidens græske filosofi, Oldtidskundskab, Oligarki, Olof Rudbeck den ældre, Olympiodoros den yngre, Ontologi (filosofi), Oplysningstiden, Orientalske sprog, Otto af Freising, Palæstinas historie, Parmenides (dialog), Pædagogikkens idehistorie, Pædagogisk filosofi, Personalisme, Peter Adolphsen, Petrus David de Scotia, Philipp Melanchthon, Philosophiske Smuler, Pietro Pomponazzi, Planteernæring, Platon, Platons akademi, Poetik, Poetikken, Politik, Politisk filosofi, Politisk idéhistorie, Politisk sociologi, Polyb, Porfyr (filosof), Portræt, Portrætmaleri, Primus motor, Procesmetafysik, Protreptik, Ptolemæus, Pythagoræer, Quentin Meillassoux, Religionskritik i antikken, Renæssancehumanisme, Renæssancen, René Descartes, Retorik, Roger Bacon, Romantikken, Saer El-Jaichi, Salafisme, Sansesystemet, Sassaniderne, Sætningen om uendeligt mange aber, Scala naturae, Selvhjælp, Selvrealisering, Senmiddelalder, Simeon 1. af Bulgarien, Skønlitteratur, Skolastik, Skolen i Athen, Skuespiller, Slaveri, Sofies Verden, Sofisme, Sofisten (dialog), Sokrates, Solen, Spansk filosofi, Spontan genese, Statskundskab, Stenografi, Stephanos fra Alexandria, Stesichoros, Stoicisme, Strabon, Substans, Summa Theologica, Syllogisme, Systematik (biologi), Tabula rasa, Teddy Brunius, Telos, Terra Australis, Tertium non datur, Tetraeder, Thales, Thøger Reenberg, Theofrastos, Thomas Aquinas, Thomas Hobbes, Thomisme, Tolvte århundredes renæssance, Torden, Tragedie, Transcendentale illusioner, Tristan Garcia, Tycho Brahe, Type/ting-distinktionen, Udsagnsord, Ulrich von Wilamowitz-Moellendorff, Universalieproblemet, Vakuum, Valg, Værdikamp, Væren, Verdensbillede, Videnskabshistorie, Visdommens hus, Vitalisme, Vulkanologi, Walter Burley, Weiße Rose, Will Durant, William af Ockham, William Gilbert, Zenon fra Elea, 1273, 1978, 322 f.Kr., 335 f.Kr., 384 f.Kr.. Expand indeks (353 mere) » « Shrink indeks

Abe

''Ældre abe i kirsebærtræ om efteråret'', akvarel af Kansetsu Hashimoto fra 1938 En abe er i snæver forstand betegnelsen på en primat, der ikke er en halvabe, en spøgelsesabe eller et menneske.

Ny!!: Aristoteles og Abe · Se mere »

Abort

Abortlovgivning i verden. Klik på kort for farveforklaringer. Madame Restell https://www.smithsonianmag.com/history/madame-restell-the-abortionist-of-fifth-avenue-145109198/ i ''The National Police Gazette'' 13. marts 1847. Hun fremkaldte aborter i sine lokaler på 5th Avenue i New York. Abort er en afbrydelse af kvindens graviditet før fosteret er selvstændigt levedygtigt.

Ny!!: Aristoteles og Abort · Se mere »

Accidens

Accidens (af lat. accidere, komme faldende, forefalde – gammelgræsk: συμβεβεκός, symbebekós) er en filosofisk term som betegner egenskaber hos en ting eller sag som ikke er nødvendige for tingens natur eller væsen.

Ny!!: Aristoteles og Accidens · Se mere »

Adam Smith

Adam Smith (døbt 5. juni 1723, gs; død 17. juli 1790) var en skotsk økonom og moralfilosof.

Ny!!: Aristoteles og Adam Smith · Se mere »

Aischylos

Aischylos (Αἰσχύλος,; født 526 f.Kr., død 456 f.Kr.) var en græsk tragediedigter.

Ny!!: Aristoteles og Aischylos · Se mere »

Aksiom

Et aksiom er en grundantagelse (sætning), der antages at være sand uden bevis.

Ny!!: Aristoteles og Aksiom · Se mere »

Akusmata

Akusmata (ἀκούσματα akúsmata ~ rygter) er et begreb fra den græske antikke filosofi.

Ny!!: Aristoteles og Akusmata · Se mere »

Al-Mamun

Abu al-Abbas Abdallah ibn Harun al-Rashid (september 7869. august 833), bedre kendt under det navn, han anvendte som kalif, al-Ma'mun eller al-Mamun, var den syvende abbasidiske kalif, der regerede fra 813 til sin død i 833.

Ny!!: Aristoteles og Al-Mamun · Se mere »

Alasdair MacIntyre

Alasdair MacIntyre (født d. 12. januar 1929) er en skotsk filosof, hovedsagligt kendt for sine moralfilosofiske og politiske teorier.

Ny!!: Aristoteles og Alasdair MacIntyre · Se mere »

Albert af Sachsen (biskop)

Albert af Sachsen eller Albertus de Saxonia, Albert von Helmstedt, Albertutius, Albert von Ricmestorp, Albertus parvus (født ca. 1316 i Rickmerstorf, død 8. juli 1390 i Halberstadt) var en tysk matematiker og logiker.

Ny!!: Aristoteles og Albert af Sachsen (biskop) · Se mere »

Albert Schwegler

Albert Schwegler (født 10. februar 1819 i Michelbach i Württemberg, død 6. januar 1857) var en tysk teolog, filolog og filosof.

Ny!!: Aristoteles og Albert Schwegler · Se mere »

Albertus Magnus

Albertus Magnus eller Albert den Store, greve af Bollstädt (1206 i Lauingen an der Donau – 15 november 1280 i Köln) var en tysk filosof, teolog og naturforsker.

Ny!!: Aristoteles og Albertus Magnus · Se mere »

Aldus Manutius

Aldus Manutius (født ca. 1449, død 6. februar 1515) var en italiensk bogtrykker, lærd, forlægger og skriftstøber.

Ny!!: Aristoteles og Aldus Manutius · Se mere »

Aleksandr Skrjabin

Aleksandr Nikolajevitj Skrjabin (Алекса́ндр Никола́евич Скря́бин) (født 6. januar 1872 i Moskva, død 27. april 1915 i Moskva) var en russisk komponist og pianist.

Ny!!: Aristoteles og Aleksandr Skrjabin · Se mere »

Alessandro Tassoni

Alessandro Tassoni (født 28. september 1565 i Modena, død 25. april 1635 sammesteds) var en italiensk digter.

Ny!!: Aristoteles og Alessandro Tassoni · Se mere »

Alexander (film)

Alexander er en amerikansk film fra 2004.

Ny!!: Aristoteles og Alexander (film) · Se mere »

Alexander den Store

Alexander 3. ("Alexander den Store") (gr.:Μέγας Αλέξανδρος født sidst i juli 356 f.Kr., død 10. juni 323 f.Kr.) var konge af Makedonien.

Ny!!: Aristoteles og Alexander den Store · Se mere »

Alexis de Tocqueville

Charles Alexis Henri Maurice Clérel de Tocqueville (født 29. juli 1805 i Normandiet, død 16. april 1859 i Cannes) var en fransk politisk teoretiker, historiker og politiker.

Ny!!: Aristoteles og Alexis de Tocqueville · Se mere »

Alfred North Whitehead

Alfred North Whitehead (født 15. februar 1861, død 30. december 1947) var en engelsk matematiker og filosof, som samarbejdede med Bertrand Russell om Principia Mathematica (1910-13).

Ny!!: Aristoteles og Alfred North Whitehead · Se mere »

Alhazen

Ḥasan Ibn al-Haytham (latiniseret som Alhazen fuldt navn أبو علي، الحسن بن الحسن بن الهيثم; ca. 1. juli 965 i Basra, død 3. marts 1040 i Kairo) var en muslimsk araber, matematiker, astronom og fysiker under Den Islamiske Guldalder.

Ny!!: Aristoteles og Alhazen · Se mere »

Alkman

Alkman (7. årh. f. Kr.) er en tidlig græsk korlyriker fra Sparta.

Ny!!: Aristoteles og Alkman · Se mere »

Anders Krag

Anders Krag (født 1553 i Ribe, død 8. juni 1600 i København) var en dansk fysiker og læge.

Ny!!: Aristoteles og Anders Krag · Se mere »

Andreas Vesalius

Andreas Vesalius (født Andreas van Wesel 31. december 1514 i Bruxelles, død 15. oktober 1564 i Zakynthos) var anatom, læge og forfatter til en af de mest indflydelsesrige bøger om den menneskelige anatomi, De humani corporis fabrica (Om opbygningen af den menneskelige krop).

Ny!!: Aristoteles og Andreas Vesalius · Se mere »

Andronikos fra Rhodos

Andronikos fra Rhodos var en fornyer af den aristoteliske filosofi.

Ny!!: Aristoteles og Andronikos fra Rhodos · Se mere »

Anicius Manlius Severinus Boëthius

Boëthius i fængslet Fra et manuskript af ''Filosofiens trøst'' - ''De consolatione philosophiae'' fra 1385 ''Dialectica'', 1547 Anicius Manlius Severinus Boëthius ca.

Ny!!: Aristoteles og Anicius Manlius Severinus Boëthius · Se mere »

Apollonia (Illyrien)

Apollonia (oldgræsk, koine-græsk: Ἀπολλωνία, ἡ; byetnisk: Ἀπολλωνιάτης, Apolloniates;; eller Apolonia) var en gammel græsk handelskoloni, der udviklede sig til en uafhængig polis og senere en romersk by i det sydlige Illyrien i den klassiske antik.

Ny!!: Aristoteles og Apollonia (Illyrien) · Se mere »

Appelformerne

Appelformerne, hvordan man appellerer (på skrift og i tale, dvs. retorisk-oratorisk) defineret af retorikkens treenighed: logos - patos - etos (πατος - λογος - ηθος).

Ny!!: Aristoteles og Appelformerne · Se mere »

Aristarchos

Aristarchos, 310 f.Kr. – ca.

Ny!!: Aristoteles og Aristarchos · Se mere »

Aristoteles (månekrater)

Aristoteles er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Aristoteles og Aristoteles (månekrater) · Se mere »

Aristoteles' fysik

aske (jord) og vand fra kævlen ligger tilbage. Aristoteles' fysik er den naturfilosofi, som den antikke græker Aristoteles (384-322 f.Kr.) udviklede i sine værker.

Ny!!: Aristoteles og Aristoteles' fysik · Se mere »

Aristoteles-universitetet i Thessaloniki

Aristoteles-universitetet i Thessaloniki(græsk: Αριστοτέλειο Πανεπιστήμιο Θεσσαλονίκης) er ét af to Det andet er Makedoniens Universitet (Thessaloniki) universiteter i Grækenlands næststørste by, Thessaloniki.

Ny!!: Aristoteles og Aristoteles-universitetet i Thessaloniki · Se mere »

Aristotle med buste af Homer (maleri)

Aristotles med Buste af Homer (1653) Aristoteles med en buste af Homer, også kendt som Aristoteles overvejer en buste af Homer, er et oliemaleri af Rembrandt, der forestiller Aristoteles iført en guldkæde, og iagttager en buste af Homer.

Ny!!: Aristoteles og Aristotle med buste af Homer (maleri) · Se mere »

Arkimedes' Palimpsest

''Stomachion'' er et dissektionspuslespil i Arkimedes' Palimpsest. Arkimedes' Palimpsest er en palimpsest på pergament i form af et kodeks.

Ny!!: Aristoteles og Arkimedes' Palimpsest · Se mere »

Autarki

Autarki betyder selvforsyningsøkonomi.

Ny!!: Aristoteles og Autarki · Se mere »

Averroës

Averroës (ابوالوليد محمد بن احمد بن محمد بن رشد, Averroes, Averrhoës eller Ibn Rushd, født 1126 i Córdoba, død 11. december 1198 i Marrakech) var en spansk-marokkansk filosof, læge og mystiker.

Ny!!: Aristoteles og Averroës · Se mere »

Avicenna

Avicenna (født 980, død 18. juni 1037) var en persisk læge, filosof og politiker, som havde betydelig indflydelse i datidens persiske verden.

Ny!!: Aristoteles og Avicenna · Se mere »

Ayn Rand

Ayn Rand (født 2. februar 1905 i Sankt Petersborg, død 6. marts 1982 i New York), født Alisa Sinovjevna Rosenbaum (russisk:Алиса Зиновьевна Розенбаум) var en russisk/amerikansk forfatter og filosof, bedst kendt for sin filosofi "objektivisme" og bøgerne Kun den stærke er fri (engelsk: The Fountainhead) og - og verden skælvede (engelsk: Atlas Shrugged).

Ny!!: Aristoteles og Ayn Rand · Se mere »

Økologi

Økologi er videnskaben om forholdet mellem de levende væsner og mellem dem og deres miljø.

Ny!!: Aristoteles og Økologi · Se mere »

Økologiens historie

En af de første økologer har muligvis været Aristoteles, som interesserede sig for mange dyrearter.

Ny!!: Aristoteles og Økologiens historie · Se mere »

Økonomi

Økonomi (gr. oikos + nomos, hus(holdning) + lov, altså egentlig ”regler for (eller styring af) en husholdning”) er en samfundsvidenskab, der analyserer produktionen og forbruget af varer og tjenesteydelser.

Ny!!: Aristoteles og Økonomi · Se mere »

Økonomisk historie

Guldmønt fra det gamle Egypten, ca. 360 f.v.t. Økonomisk historie er en del af historiefaget, som grænser op mod økonomiens videns- og emnefelt.

Ny!!: Aristoteles og Økonomisk historie · Se mere »

Æter (fysikhistorie)

Æter er navnet på en teoretisk substans der blev beskrevet i old- og middelalderligfysik; en teori der først blev forkastet i slutningen af det 19. århundrede.

Ny!!: Aristoteles og Æter (fysikhistorie) · Se mere »

Ånd

Den tyske sociolog Hartmut Rosa betoner åndelighedens betydning for, at det moderne menneske kan få et godt liv Ånd er et udtryk, der bruges om menneskets (højere) tænkning, sjæleliv eller bevidsthed, således som den udfolder sig i for eksempel filosofi, kunst, videnskab, kultur eller religionSchanz 2018.

Ny!!: Aristoteles og Ånd · Se mere »

Ābrams Feldhūns

Ābrams Feldhūns (født 26. oktober 1915 i Riga i Guvernement Livland, død 27. februar 2009 i Riga i Letland) var en lettisk sprogforsker og oversætter med jødisk baggrund.

Ny!!: Aristoteles og Ābrams Feldhūns · Se mere »

Barometer

Kviksølvbarometer Barometer (Græsk βάρος báros „tung, vægt“ og μέτρον métron "måler" - tyngdemåler - vægt) er et måleinstrument til at måle luftens tryk.

Ny!!: Aristoteles og Barometer · Se mere »

Baruch de Spinoza

Gravering af Spinoza. underskriftet i Latin, siger: ''"Iuedus et Atheista"'' (Jøde og Ateist) Statue af Baruch Spinoza i Haag. Første side af Spinozas ''magnum opus'' Spinozahus ved ''Spinozalaan'' i Rijnsburg. Statue af Baruch Spinoza i Voorburg. Baruch de Spinoza (født 24. november 1632, Amsterdam, død 21. februar 1677, Haag) var en nederlandsk filosof.

Ny!!: Aristoteles og Baruch de Spinoza · Se mere »

Berettermodellen

Berettermodellen (også kaldet Hollywoodmodellen) er en model for dramatiske skelet, der bærer en beretning, f.eks en fortælling, en film, et teaterstykke, en TV-dokumentar eller en hvilken som helst anden form for dramatisk værk der udfolder sig over tid.

Ny!!: Aristoteles og Berettermodellen · Se mere »

Bernardino Telesio

Bernardino Telesio (født 1508 i Cosenza i Kalabrien, død 1588 sammesteds) var en italiensk filosof.

Ny!!: Aristoteles og Bernardino Telesio · Se mere »

Bestiarium

«Leoparden» fra 1200-tallets ''Rochester-bestiarium''. Detalje fra 1100-tallets ''Aberdeen-bestiarium'' Bestiarium (middelalderlatin, fra latin bestia, dyr) er en samling moralske fabler fra middelalderen om faktiske eller mytologiske dyr.

Ny!!: Aristoteles og Bestiarium · Se mere »

Biavl

Biavl, ''Tacuinum Sanitatis Casanatensis'' (14. århundrede). Biavler røgter et bistade. Biavl (eller apikultur, af latin apis, bi) er menneskets opretholdelse af honningbi-familier (engelsk: bee colonies), almindeligvis i bistader.

Ny!!: Aristoteles og Biavl · Se mere »

Biblioteket i Alexandria

Inskription fra år 56 e.Kr, hvori Biblioteket i Alexandria omtales. Biblioteket i Alexandria var i antikken det største bibliotek i verden og gjorde Alexandria til et førende lærdomscenter.

Ny!!: Aristoteles og Biblioteket i Alexandria · Se mere »

Biologi

Biologi er studiet af liv (organismer).

Ny!!: Aristoteles og Biologi · Se mere »

Biologisk klassifikation

Den standard for klassifikation, som de fleste forskere accepterer. Biologisk klassifikation eller videnskabelig klassifikation inden for biologi, er en metode, som biologer anvender til at gruppere og kategorisere arter.

Ny!!: Aristoteles og Biologisk klassifikation · Se mere »

Bipolar affektiv sindslidelse

Bipolar affektiv sindslidelse (tidligere maniodepressiv sindslidelse) er en psykisk sygdom som periodevis forhøjer stemningslejet til mani eller den lettere hypomani.

Ny!!: Aristoteles og Bipolar affektiv sindslidelse · Se mere »

Bivoks

Gennemskåret vokstavle med æg og larver. Bivoks (cera alba) er en voks, der produceres af bier i kirtler på bagkroppen og ses som små skæl, der vokser ud mellem leddene i biens bagkrop.

Ny!!: Aristoteles og Bivoks · Se mere »

Boethius de Dacia

Danske Bo eller Boethius de Dacia (ca. 1240 – 1280/1290) var en dansk filosof på universitetet i Paris.

Ny!!: Aristoteles og Boethius de Dacia · Se mere »

Bogtabet i senantikken

Bogtabet i senantikken (mellem det sene 4. og sene 6. århundrede) er et uerstatteligt tab for den kulturelle arv fra antikken.

Ny!!: Aristoteles og Bogtabet i senantikken · Se mere »

Bonaventura

Bonaventura (Giovanni Fidanza født Bagnoregio mellem 1217 og 1221 og død i Lyon 1274) var franciskanermunk, teolog/filosof, biskop/kardinal og helgenkåret.

Ny!!: Aristoteles og Bonaventura · Se mere »

Botanik

Klassisk udstyr for botaniske studier: Flora (bestemmelsesnøgle), mikroskop, reagensglas. Botanikken har stor, økonomisk betydning for landbruget. Billedet viser ris, dyrket i USA. Dioskorides dominerende den vestlige, botaniske forståelse i de første 15 århundreder af vor tidsregning. Linnés ''Systema naturae'' (1735). Oversigt over planteriget i Linnés ''Systema naturae'' (1735). Botanikken som begreb blev først brugt af Dioskorides.

Ny!!: Aristoteles og Botanik · Se mere »

Botanisk have

Kaktushuset i Berlins botaniske have. En botanisk have er et museum med udstillinger af levende planter, som er ordnet efter forskellige principper.

Ny!!: Aristoteles og Botanisk have · Se mere »

Britisk filosofi

Den britiske filosofi er den filosofiske tradition fra England og Storbritannien.

Ny!!: Aristoteles og Britisk filosofi · Se mere »

Buridans æsel

Buridans æsel er navnet på et et filosofisk paradoks, der egentlig stammer fra Aristoteles, men som blev genoptaget af middelalderens logikere.

Ny!!: Aristoteles og Buridans æsel · Se mere »

Camera obscura

Camera obscura-kasse hvor motivet foran hullet bliver projekteret via et spejl inde i kassen op som et lysbillede på en mat glasplade ovenpå kassen. Camera obscura diagram ''Encyclopédie, ou dictionnaire raisonné des sciences, des arts et des métiers'' Camera obscura (camera, et indelukke/rum + obscura, mørkt. I.e. "et indelukket mørkt rum") er et optisk apparat der kan projicere et billede af dets omgivelser op på en skærm.

Ny!!: Aristoteles og Camera obscura · Se mere »

Carl von Linné

Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.

Ny!!: Aristoteles og Carl von Linné · Se mere »

Casestudie

Et casestudie er en strategi, der benyttes ved gennemgang af en konkret hændelse eller et andet fænomen for at analysere, hvilken lære der kan uddrages af netop denne hændelse eller dette fænomen.

Ny!!: Aristoteles og Casestudie · Se mere »

Cesare Cremonini

Cesare Cremonini (eller Cremonino, latiniseret Caesar Cremoninus), 1550-1631.

Ny!!: Aristoteles og Cesare Cremonini · Se mere »

Chalkidiki

Chalkidiki ( ) er også stavet Chalkidike, Chalcidice, Khalkidhiki eller Halkidiki, er en halvø og regional enhed i Grækenland, en del af periferien Centralmakedonien, i den geografiske region Makedonien i det nordlige Grækenland.

Ny!!: Aristoteles og Chalkidiki · Se mere »

Chaos

’’Man må fortsat bære Kaos i sig selv...’’ Illustration til Friedrich Nietzsche: ''Also sprach Zarathustra''. Det antikke Chaos var en tilstand af intethed som alt andet opstod afi. Chaos eller Khaos (græsk Xάος) er en antik græsk betegnelse for den mytologiske urtilstand hvorfra de første guder opstod, og hvoraf verdensordenen blev dannet.

Ny!!: Aristoteles og Chaos · Se mere »

Christian August Brandis

Christian August Brandis (født 11. februar 1790 i Hildesheim, død 24. juli 1867 i Bonn) var en tysk filosof.

Ny!!: Aristoteles og Christian August Brandis · Se mere »

Christoffer Columbus

Christoffer Columbus (italiensk: Cristoforo Colombo, spansk: Cristóbal Colón, portugisisk: Cristovão Colombo) (født 31. oktober 1451, død 20. maj 1506) var en navigatør og opdagelsesrejsende fra Genova.

Ny!!: Aristoteles og Christoffer Columbus · Se mere »

Chronos

"Chronos venter", ved kirkegården ''Cimitero monumentale di Staglieno''. Chronos (oldgræsk: Χρόνος) er i græsk mytologi personifikationen af tiden.

Ny!!: Aristoteles og Chronos · Se mere »

Dansk litteratur i middelalderen

Dansk litteratur i middelalderen består af tekster, som er forfattet mellem ca.

Ny!!: Aristoteles og Dansk litteratur i middelalderen · Se mere »

Danske filosofihistorikere

''Den tidlige Hans Brøchner (1820-1875). Maleri ved Lorenz Frölich, Rom 1847.'' Nedskrevne filosofihistorier har vi kendt til siden filosofiens begyndelse.

Ny!!: Aristoteles og Danske filosofihistorikere · Se mere »

David Bloch

David Bloch (født 27. januar 1975) er en dansk filolog, filosofihistoriker og professor.

Ny!!: Aristoteles og David Bloch · Se mere »

De fire elementer

De fire elementer spillede en stor rolle i Middelalderen. Miniature fra Isidora af Sevillas ''De natura rerum''. De fire elementer (element er engelsk og betyder på dansk grundstof) er jord, ild, vand og luft.

Ny!!: Aristoteles og De fire elementer · Se mere »

Demokrati

Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.

Ny!!: Aristoteles og Demokrati · Se mere »

Den guddommelige Komedie

alt.

Ny!!: Aristoteles og Den guddommelige Komedie · Se mere »

Den hollandske guldalder

Den hollandske guldalder (nederlandsk: de gouden eeuw) er et århundrede med økonomisk og kulturel blomstring i de Forenede Nederlande, omtrent i 1600-tallet, efter republikken Republiek der Zeven Verenigde Provinciën ("De syv forenede provinsers republik") blev grundlagt i 1581.

Ny!!: Aristoteles og Den hollandske guldalder · Se mere »

Den Islamiske Guldalder

Illustration af diskussion med Sokrates, omkring 13. århundrede Islams guldalder er en periode i islams historie, hvor den økonomiske udvikling, videnskaben og kulturlivet blomstrede.

Ny!!: Aristoteles og Den Islamiske Guldalder · Se mere »

Den naturvidenskabelige revolution

Den naturvidenskabelige revolution i 1500-tallet og 1600-tallet var en periode i videnskabshistorien, hvor nye ideer inden for astronomi, fysik, biologi, menneskets anatomi, kemi førte til opgør med de hidtil kendte doktriner, der havde været gældende siden oldtidens Grækenland og op gennem middelalderen samt delvis renæssancen.

Ny!!: Aristoteles og Den naturvidenskabelige revolution · Se mere »

Den nikomakhæiske etik

Første side af udgaven fra 1837 Den nikomakhæiske etik (oldgræsk ἠθικὰ Νικομάχεια, ēthiká Nikomácheia) er det vigtigste af Aristoteles' tre overleverede etiske skrifter.

Ny!!: Aristoteles og Den nikomakhæiske etik · Se mere »

Den transcendentale logik

Den transcendentale logik er et afsnit fra filosoffen Immanuel Kants erkendelsesteoretiske værk Kritik af den rene fornuft, hvor han isolerer forstanden for at undersøge den.

Ny!!: Aristoteles og Den transcendentale logik · Se mere »

Den udelukkede midte

Den udelukkede midte er et logisk princip, som påpeger, at udsagn må være enten sande, eller også må deres negation være sand.

Ny!!: Aristoteles og Den udelukkede midte · Se mere »

Deskriptiv poetik

Deskriptiv poetik er en litteraturteoretisk tilgang til at arbejde med litteratur.

Ny!!: Aristoteles og Deskriptiv poetik · Se mere »

Destruktion hos Martin Heidegger

Destruktion af metafysikken er hos Heidegger den opgave der må udføres førend værensspørgsmålet kan opstilles på en måde, så det er gennemsigtigt for sig selv.

Ny!!: Aristoteles og Destruktion hos Martin Heidegger · Se mere »

Det Byzantinske Rige

Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.

Ny!!: Aristoteles og Det Byzantinske Rige · Se mere »

Det femte element (film)

Det femte element er fransk science-fiction film fra 1997, instrueret af Luc Besson.

Ny!!: Aristoteles og Det femte element (film) · Se mere »

Det periodiske systems historie

periodiske system. I 2021 er der 118 grundstoffer. Det periodiske system er en tabelarrangering af grundstofferne, ordnet efter deres atomnumre (antal protoner), elektronkonfigurationer og gennemgående kemiske egenskaber.

Ny!!: Aristoteles og Det periodiske systems historie · Se mere »

Deus ex machina

Deus ex machina er latin og betyder ’gud fra maskinen’ eller mere passende "guddomelig indgriben".

Ny!!: Aristoteles og Deus ex machina · Se mere »

Dialektik

Dialektik kommer af det græske ord dialegesthai, som betyder "at føre samtale".

Ny!!: Aristoteles og Dialektik · Se mere »

Doxa

Doxa (Oldgræsk: δόξα; ‘opfattelse’, ‘mening’, ‘forestilling’, ‘tro’, mm.). Begrebet refererer til en almen eller “fælles mening”, som en gruppe mennesker eller et individ har.

Ny!!: Aristoteles og Doxa · Se mere »

Drama

Dramamasker. Relief af Menander med de masker, skuespillerne bar på antikkens scener. Drama (af græsk drama.

Ny!!: Aristoteles og Drama · Se mere »

Dramaturg

En dramaturg er en specialist i dramaturgi: dramaets teori.

Ny!!: Aristoteles og Dramaturg · Se mere »

Dramaturgi

Dramaturgi (fra græsk, betyder handlingslære) er betegnelsen for den dramatiske kompositions kunst eller håndværk.

Ny!!: Aristoteles og Dramaturgi · Se mere »

Drøm

''Stürmen und Drängen'' af Franz Müller-Münster, 1902 Drømme er en række af psykiske billeder og fænomener, der viser sig under søvnen.

Ny!!: Aristoteles og Drøm · Se mere »

Dyd

En dyd er et religiøst eller moralfilosofisk begreb, der betegner en moralsk værdifuld egenskab eller god handling.

Ny!!: Aristoteles og Dyd · Se mere »

Dydsetik

Dydsetik er en bred betegnelse for en række etiske teorier, som understreger karakterens og dydens rolle for at gøre det etisk rigtige.

Ny!!: Aristoteles og Dydsetik · Se mere »

Dykkerklokke

Dykkerklokke En dykkerklokke er, i sin simpleste udformning en beholder med en åbning i bunden.

Ny!!: Aristoteles og Dykkerklokke · Se mere »

Dyreret

date.

Ny!!: Aristoteles og Dyreret · Se mere »

Ejendomsfællesskab hos urmenigheden i Jerusalem

oksen. Med ejendomsfællesskab hos urmenigheden i Jerusalem hentydes til Lukas' beretninger i Apostlenes Gerninger (ApG): Med henvisning til disse passager i Det Nye Testamente (NT) har mange kristne grupper i kirkens historie forsøgt at dele og forvalte deres ejendom helt eller delvist.

Ny!!: Aristoteles og Ejendomsfællesskab hos urmenigheden i Jerusalem · Se mere »

Eleaterne

Eleaterne var en skole af førsokratiske filosoffer fra den græske koloni Elea i Italien.

Ny!!: Aristoteles og Eleaterne · Se mere »

Emergens

mønstre er et eksempel på emergens i et fysisk system. termit "katedral" høj lavet af en termitkoloni er et klassisk eksempel på emergens i naturen. Indenfor filosofi, systemteori, videnskab og kunst er emergens processen hvorved større entiteter, helheder, mønstre og regulariteter opstår gennem vekselvirkning mellem mindre eller simplere entiteter, selvom disse ikke selv udviser eller besidder sådanne egenskaber.

Ny!!: Aristoteles og Emergens · Se mere »

Empedokles

Empedokles (omkring 490 – omkring 430 f.Kr.) var en græsk, førsokratisk filosof, bosat i Akragas (vore dages Agrigento) i Magna Graecia.

Ny!!: Aristoteles og Empedokles · Se mere »

Engel

Traditionel fremstilling af en skytsengel, der passer på to børn. 1600-tallets buttede, amorin-lignende engle i slottet Château de Vaux-le-Vicomte. ''Den sårede engel'', Hugo Simberg, 1903, valgt som Finlands "nationale maleri" i 2006. En engel (fra græsk angelos, "sendebud" eller "budbringer") er et overnaturligt åndevæsen, der optræder som Guds sendebud i åbenbaringsreligioner, såsom zoroastrisme, jødedom, kristendom og islam.

Ny!!: Aristoteles og Engel · Se mere »

Enhjørning

Den venlige og tungsindige jomfru har magten til at tæmme en enhjørning i denne fresco i Palazzo Farnese, Rom, formentlig af Domenichino, ca 1602 Enhjørning af Adi Holzer 1975 Albrecht Dürer, ''Bortførelse på en enhjørning'', 1516, Statens Museum for Kunst, www.smk.dk Unibanks emblem her som rygmærke på en vindjakke Enhjørningen er et af de mere kendte fabeldyr.

Ny!!: Aristoteles og Enhjørning · Se mere »

Enteleki

Enteleki (fra græsk ἐντελέχεια "virksomhed", "fuldstændiggørelse") er begreb Aristoteles udviklede i sit værk ''Metafysikken'', der angiver en virkeliggørelse af noget, som tidligere kun var en potentiel mulighed.

Ny!!: Aristoteles og Enteleki · Se mere »

Epos

Epos (gr. ἔπος épos, egtl. "det talte (ord)") er en litterær genre, der beskæftiger sig med heltebedrifter og store fortællinger.

Ny!!: Aristoteles og Epos · Se mere »

Ernst Frederik Christian Bojesen

Ernst Frederik Christian Bojesen (født 21. marts 1803 i København, død 16. december 1864 i Mentona) var en dansk filolog og skolemand.

Ny!!: Aristoteles og Ernst Frederik Christian Bojesen · Se mere »

Essentialisme

Essentialisme (lat. essentia: væsen) er den ontologiske position, at alt har en essens, og at det er sådanne essenser (ikke enkelttingene), som egentlig udgør virkeligheden.

Ny!!: Aristoteles og Essentialisme · Se mere »

Etik

Etik og moral er begreber, der i bredeste forstand betegner synspunkter om, hvordan man bør opføre sig.

Ny!!: Aristoteles og Etik · Se mere »

Etos

Etos (eller ethos) er den troværdighed en afsender har over for en modtager.

Ny!!: Aristoteles og Etos · Se mere »

Eudaimonisme

Eudaimonisme er en etik baseret på lykkeprincippet og opfattelsen af, at det gode i livet er lykken.

Ny!!: Aristoteles og Eudaimonisme · Se mere »

Euripides

En statue af Euripides Euripides (græsk: Ευριπίδης) (c. 480–406 f.Kr.) var den sidste af de tre store tragediedigtere i det klassiske Athen (de to andre var Aischylos og Sofokles).

Ny!!: Aristoteles og Euripides · Se mere »

Europæisk løve

Europæiske løve (Panthera leo europaea) er en uddød underart af løven, eller muligvis huleløven Panthera leo spelaea og altså meget nært beslægtet med den nulevende løve; dens status som underart er ikke videnskabligt bekræftet.

Ny!!: Aristoteles og Europæisk løve · Se mere »

Evolution (biologi)

En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.

Ny!!: Aristoteles og Evolution (biologi) · Se mere »

Farvesystem

Et farvesystem er et teoretisk forsøg på at fastholde, navngive og klassificere farve.

Ny!!: Aristoteles og Farvesystem · Se mere »

Følelse (emotion)

Plutchik emotion wheel er en teori omkring emotioner, som går ud på at emotioner er evolutionært skabt.Plutchik, Robert (2002), ''Emotions and Life: Perspectives from Psychology, Biology, and Evolution'', Washington, DC: American Psychological Association Følelser (emotioner) omhandler oplevede affektive tilstande som vrede og frygt.

Ny!!: Aristoteles og Følelse (emotion) · Se mere »

Førsokratikere

Førsokratikere, også kaldet præsokratikere, er fællesbetegnelsen for de græske filosoffer, der levede fra ca.

Ny!!: Aristoteles og Førsokratikere · Se mere »

Første princip

Et første princip er en grundlæggende, selvindlysende proposition eller antagelse, der ikke kan deduceres fra nogen anden proposition eller antagelse.

Ny!!: Aristoteles og Første princip · Se mere »

Fiktionalitet

Fiktionalitet (eng. fictionality) er et begreb, der betegner en bevidst retorisk egenskab ved visuel, skriftlig og mundtlig kommunikation.

Ny!!: Aristoteles og Fiktionalitet · Se mere »

Filip 2. af Makedonien

Filip 2. (græsk: Φίλιππος Β΄, 382 f.Kr. til 336 f.Kr.) var konge af Makedonien fra 359 f.Kr. til 336 f.Kr. Han var far til Alexander 3. den Store og Filip 3. af Makedonien.

Ny!!: Aristoteles og Filip 2. af Makedonien · Se mere »

Filosoffernes fodboldkamp

Filosoffernes Fodboldkamp er en sketch af komikergruppen Monty Python.

Ny!!: Aristoteles og Filosoffernes fodboldkamp · Se mere »

Filosofi

Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.

Ny!!: Aristoteles og Filosofi · Se mere »

Filosofi i middelalderen

Filosofi i middelalderen omfatter mange og meget forskelligartede filosofiske strømninger, der udviklede sig gennem hele perioden fra Antikkens slutning (5. årh.) til begyndelsen af Moderne tid (16. årh.). Ét forhold som dog som dominerede i det vestlige Europa var den katolske kirke, den var ikke den standardiserede enhed, vi kender i dag, men den skabte internationale netværk gennem det pavelige diplomati og gejstlighed (særligt munkevæsenet).

Ny!!: Aristoteles og Filosofi i middelalderen · Se mere »

Filosofiens historie

Filosofiens historie starter i Grækenland i det 6. århundrede f.Kr. med Thales som den første filosof og går frem til nutiden.

Ny!!: Aristoteles og Filosofiens historie · Se mere »

Filosofisk pædagogik

Filosofisk pædagogik er praktisering af filosofi som pædagogik i form af for eksempel filosofisk undervisning, opdragelse eller dannelse.

Ny!!: Aristoteles og Filosofisk pædagogik · Se mere »

Filosofisk rådgivning

Filosofisk rådgivning (eng. philosophical counselling), også kaldet filosofisk praksis eller filosofisk samtale, er en intellektuel samtale, hvor en uddannet filosof søger at hjælpe en gæst med at leve sit liv ud fra en afklaring af værdier og overbevisninger.

Ny!!: Aristoteles og Filosofisk rådgivning · Se mere »

Fiqh

Et håndskrift på arabisk fra før 1945, formodentlig til brug for undervisning i fiqh. Fiqh (arabisk: فقه) er islamisk jura eller retsvidenskab.

Ny!!: Aristoteles og Fiqh · Se mere »

Flat Earth Society

Kort over den flade jord Flat Earth Society (dansk: Fladjordsselskabet) er en organisation der først var baseret i England og senere i Lancaster, Californien, og som advokerede for at jorden ikke er en kugle, men derimod er flad.

Ny!!: Aristoteles og Flat Earth Society · Se mere »

For det fælles bedste

Inden for filosofi, økonomi og statsvidenskab er for det fælles bedste eller for alles bedste (også Commonwealth, generel velfærd eller offentlig gavn) enten det, der er delt og gavnligt for alle eller de fleste medlemmer af et givent samfund, eller alternativt, hvad der opnås ved medborgerskab, kollektiv handling og aktiv deltagelse i området for politik og offentlig myndighed.

Ny!!: Aristoteles og For det fælles bedste · Se mere »

Fornuft

Allegoriske figurer for '''''fornuft''''' og '''''visdom''''' i Pietro Testas streg fra 1630. Fornuft er evnen til at bringe orden og rette proportioner i menneskets erfaringer og tænkning, evnen til bevidst at få mening ud af ting, anvende logik, etablere og verificere fakta.

Ny!!: Aristoteles og Fornuft · Se mere »

Fossil

Sort flintsten fra Ærøs vestkyst med aftryk af 3 pectinide muslinger (kammuslinger) af arten ''Mimachlamys cretosa''. Flintens sorte farve tyder på, at fossilets alder er mere end 65 mill. år. En fossil, nu uddød, fisk fra havet omkring Danmark. ''Isocrinus nicoleti''. Et insekt fanget i en 1 cm lang klump rav. Et fossil (af latin fossilis (.

Ny!!: Aristoteles og Fossil · Se mere »

Fotosyntese

Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.

Ny!!: Aristoteles og Fotosyntese · Se mere »

Francesco Patrizi da Cherso

Francesco Patrizi da Cherso (latin Franciscus Patricius, kroatisk Frane Petrić) (født 25. april 1529 i Cherso, død 6. februar 1597) var en italiensk filosof.

Ny!!: Aristoteles og Francesco Patrizi da Cherso · Se mere »

Francis Bacon (filosof)

Francis Bacon (født 22. januar 1561, død 9. april 1626) var britisk filosof, statsmand og forfatter.

Ny!!: Aristoteles og Francis Bacon (filosof) · Se mere »

Francisco Suárez

Monument i hans fødeby Granada, Spanien Francisco Suárez (født 5. januar 1548, død 25. september 1617) var en spansk, jesuitisk, katolsk præst, filosof og teolog, en af de ledende figurer i Salamanca-skolen, og anses generelt for at være en af de største skolastikere efter Thomas Aquinas.

Ny!!: Aristoteles og Francisco Suárez · Se mere »

Franz Brentano

Franz Clemens Honoratus Hermann Brentano (født 16. januar 1838 i Marienberg ved Boppard am Rhein, død 17. marts 1917 i Zürich) var en tysk filosof og psykolog der øvede stor indflydelse på områderne filosofi og psykologi.

Ny!!: Aristoteles og Franz Brentano · Se mere »

Frederik 2. (Tysk-romerske rige)

Frederik den 2.'s fødsel i 1194 Frederik 2. (26. december 1194 – 13. december 1250), var en af de mest betydningsfulde tysk-romerske kejsere i Middelalderen, og han tilhørte slægten Hohenstaufen.

Ny!!: Aristoteles og Frederik 2. (Tysk-romerske rige) · Se mere »

Frederik Dahl

Frederik Clemens Bendtsen Dahl (født 10. februar 1822 i Hillerød, død 23. februar 1920 i København) var en dansk realskolebestyrer og politiker, bror til B.T. Dahl og Hans Dahl.

Ny!!: Aristoteles og Frederik Dahl · Se mere »

Fri vilje

Fri vilje er et centralt begreb inden for filosofi og religion.

Ny!!: Aristoteles og Fri vilje · Se mere »

Friedrich Adolf Trendelenburg

Friedrich Adolf Trendelenburg (født 30. november 1802 i Eutin, død 24. januar 1872 i Berlin) var en tysk filosof.

Ny!!: Aristoteles og Friedrich Adolf Trendelenburg · Se mere »

Fugletræk

To flokke af trækkende traner over Hessen i Tyskland. Eksempler på trækruter for langdistancetrækkere Lille kobbersneppes bestand i Alaska foretager den længste nonstop flyvning blandt fuglene, idet den trækker direkte til vinterkvarteret på New Zealand, 11.000 kilometer væk. Som fugletræk betegner man fuglenes årlige bevægelser mellem forskellige opholdssteder.

Ny!!: Aristoteles og Fugletræk · Se mere »

Fysik

Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.

Ny!!: Aristoteles og Fysik · Se mere »

Fysik under Den Islamiske Guldalder

reason.

Ny!!: Aristoteles og Fysik under Den Islamiske Guldalder · Se mere »

Fysikkens historie

Newtons bog ''Philosophiae Naturalis Principia Mathematica'' er en milesten i fysikkens historie. Fysikken har eksisteret på forskellige måder igennem tiden og er i dag et fuldt etableret forskningsområde, hvor fysikere arbejder med forskere fra andre fagområder og på tværs af landegrænser.

Ny!!: Aristoteles og Fysikkens historie · Se mere »

Galileis faldlov

Astronauten David Randolph Scott tester Galileis faldlov på Månen, hvor luftmodstanden er meget lille. Galileis faldlov er en simpel model for det frie fald.

Ny!!: Aristoteles og Galileis faldlov · Se mere »

Galileo Galilei

Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom.

Ny!!: Aristoteles og Galileo Galilei · Se mere »

Gåde

Græsk vase med afbildning af Ødipus, der løser Sfinksens gåde: ''Hvilket dyr har først fire ben, så to ben og så tre ben?'' Gåder er en prøve på skarpsindighed; at finde svar på spørgsmål, der med vilje er uklart formuleret.

Ny!!: Aristoteles og Gåde · Se mere »

Genre

Genre (fra fransk via græsk "genos" og latin "genus", betydende slægt, art) betegner alle former eller typer af kommunikation (skrevne, talte, digitale, kunstneriske, etc.), hvor gentagne fælles sociale former er konstrueret over tid.

Ny!!: Aristoteles og Genre · Se mere »

Geodæsi

Teodolit i Museo Geominero i Madrid Geodæsi (græsk: γεωδαισία) er en videnskab der forsker i Jordens og andre himmellegemers form og størrelse.

Ny!!: Aristoteles og Geodæsi · Se mere »

Geografi

''Geografen'', maleri af Jan Vermeer Geografi er studiet af jordens overflade.

Ny!!: Aristoteles og Geografi · Se mere »

Geologi

p.

Ny!!: Aristoteles og Geologi · Se mere »

Georg Calixt

Georg Calixt (Jørgen Callisen, også Georg Calixtus; født 14. december 1586 i Medelby, Slesvig-Holsten; død 19. marts 1656 i Helmstedt) var en dansk-tysk teolog, der virkede i Tyskland.

Ny!!: Aristoteles og Georg Calixt · Se mere »

Gilbert af Poitiers

Gilbert af Poitiers, Gilbert de la Porrée, Gilbertus Porretanus eller Pictaviensis, (født 1070 i Poitiers, død 4 september 1154), var en fransk, skolastisk filosof, teolog og biskop af Poitiers.

Ny!!: Aristoteles og Gilbert af Poitiers · Se mere »

Giordano Bruno

Giordano Bruno (født 1548, død 17. februar 1600) var en italiensk filosof og digter.

Ny!!: Aristoteles og Giordano Bruno · Se mere »

Giorgio Agamben

Giorgio Agamben (født den 22. april 1942 i Rom, Italien) er en italiensk tænker, bedst kendt for sine undersøgelser af begrebet om undtagelsestilstanden og homo sacer ("nøgent liv", blottet liv eller bart liv, som i reduceret til "bare" liv).

Ny!!: Aristoteles og Giorgio Agamben · Se mere »

Giovanni Boccaccio

Giovanni Boccaccio (født 16. juni 1313, død 21. december 1375) var en italiensk forfatter og digter, Petrarcas ven, en vigtig renæssancehumanist og ophav til en række betydelige værker som De mulieribus claris, Decameron og digte på modersmålet italiensk.

Ny!!: Aristoteles og Giovanni Boccaccio · Se mere »

Giovanni Pico della Mirandola

Giovanni Pico della Mirandola (født 24. februar 1463 i Mirandola, død 17. november 1494 i Firenze) var en italiensk humanist og filosof, elev af Ficino.

Ny!!: Aristoteles og Giovanni Pico della Mirandola · Se mere »

Girolamo Savonarola

Girolamo Savonarola (født 21. september 1452 i Ferrara, død 23. maj 1498 i Firenze) var dominikanermunk og prædikant.

Ny!!: Aristoteles og Girolamo Savonarola · Se mere »

Gisbertus Voetius

Gisbertus Voetius (født 3. marts 1589, død 1. november 1676) var en nederlandsk reformert teolog.

Ny!!: Aristoteles og Gisbertus Voetius · Se mere »

Gorgias (dialog)

306x306px Gorgias (Oldgræsk Γοργίας Gorgías) er en dialog skrevet af filosoffen Platon.

Ny!!: Aristoteles og Gorgias (dialog) · Se mere »

Gottlob Frege

Friedrich Ludwig Gottlob Frege (født 8. november 1848 i Wismar, død 26. juli 1925 i Bad Kleinen) var en tysk matematiker, logiker og filosof.

Ny!!: Aristoteles og Gottlob Frege · Se mere »

Græsk litteratur

Den græske litteratur er en af verdens ældste.

Ny!!: Aristoteles og Græsk litteratur · Se mere »

Gunnar Rudberg

Gunnar Ivan Rudberg (født 17. oktober 1880 i Björsäter i Skaraborg Len, død 6. august 1954) var en svensk filolog, bror til biskop Yngve Rudberg.

Ny!!: Aristoteles og Gunnar Rudberg · Se mere »

Handling (episk)

I en fortælling er den episke handling (plottet) den grundlæggende følge af hændelser.

Ny!!: Aristoteles og Handling (episk) · Se mere »

Hans Brøchner

Hans Brøchner (født 30. maj 1820 i Fredericia, død 17. december 1875 i København) var en dansk filosof, som efter påvirkning fra David Friedrich Strauss og Ludwig Feuerbach afviste kristendommens centrale dogmer og nåede frem til en monisme eller enhedsfilosofi, hvor det grundlæggende princip var et idealt-realt enhedsprincip: Livet forstået som en formålsrettet proces eller som et teleologisk princip.

Ny!!: Aristoteles og Hans Brøchner · Se mere »

Hans Gram

Hans Gram (28. oktober 1685 – 19. februar 1748) var en dansk filolog og historiker.

Ny!!: Aristoteles og Hans Gram · Se mere »

Hans Jonas

Hans Jonas (født 10. maj 1903, død 5. februar 1993) er en tysk-amerikansk filosof.

Ny!!: Aristoteles og Hans Jonas · Se mere »

Hans Tausen

Hans Tausen (født 1494 i Birkende ved Langeskov på Østfyn, død 11. november 1561 i Ribe) var en dansk gejstlig og reformator, senere biskop i Ribe; han oversatte Biblen til dansk og er kendt som "den danske Luther".

Ny!!: Aristoteles og Hans Tausen · Se mere »

Højmiddelalder

Notre Dame i Paris, et eksempel på højmiddelalderens arkitektur. Glasmosaik fra Soissons, 1200-tallet. Højmiddelalderen i Europa går fra 900-tallet til første halvdel af 1200-tallet, dvs.

Ny!!: Aristoteles og Højmiddelalder · Se mere »

Hegels historiefilosofi

Frederik den Store af Preussen, det Preussen, der for Hegel repræsenterede det ypperste en stat kunne nå i historien. Hegels historiefilosofi er filosoffen Georg Wilhelm Friedrich Hegels filosofi, som argumenterer for, at der ligger en nødvendighed bag historiens udvikling.

Ny!!: Aristoteles og Hegels historiefilosofi · Se mere »

Helvede

Dante (1265-1321) i ''Den guddommelige komedie.'' Illustration af Gustave Doré (1832-1883). Begrebet om helvede findes i alle de store religioner, såsom kristendommen, islam, hinduismen og buddhismen.

Ny!!: Aristoteles og Helvede · Se mere »

Hera

Sophie Amalie som '''''Hera''''' sammen med Zeus. Loftsmaeri på Rosenborg Slot af Abraham Wuchters. Hera (græsk: Ἥρᾱ) er i den græske mytologi gudinde for kvinder, ægteskab, familie og fødsel, og gennem sit ægteskab med Zeus også gudernes dronning.

Ny!!: Aristoteles og Hera · Se mere »

Heraklit

Heraklit, som Johannes Moreelse tænkte sig ham. Heraklit (født 540 f.v.t, død 480 f.v.t.) var en græsk filosof, bosat i Efesos.

Ny!!: Aristoteles og Heraklit · Se mere »

Hermann Schmitz

Hermann Schmitz (født 16. maj 1928 i Leipzig, død 5. maj 2021) var en tysk filosof, kendt som nyfænomenologiens grundlægger.

Ny!!: Aristoteles og Hermann Schmitz · Se mere »

Hesiod

Mykensk kuppelgrav i Orkhomenus, 1200-tallet f.Kr.; muligvis Minyas' og Hesiods sidste hvilested. Hesiod (græsk Hēsiodos) var en græsk digter, virksom i årene 700-650 f.Kr.

Ny!!: Aristoteles og Hesiod · Se mere »

Hipparchos

Hipparchos (Ἵππαρχος, Hipparkhos; ca. 190 f.Kr. – ca. 120 f.Kr.) var en græsk astronom, geograf og matematiker.

Ny!!: Aristoteles og Hipparchos · Se mere »

Hugo Grotius

Hugo Grotius (født 10. april 1583, død 28. august 1645) var hollandsk jurist og retsfilosof.

Ny!!: Aristoteles og Hugo Grotius · Se mere »

Hukommelseskunst

Hukommelseskunst (lat. Ars Memorativa) er en generel term som bruges til at benævne en løst associeret gruppe af mnemoniske principper og teknikker som anvendes til at organisere hukommelsesindtryk, styrke erindringen og bidrage til kombinationen og 'opfindelsen' af ideer.

Ny!!: Aristoteles og Hukommelseskunst · Se mere »

Humor

Boris Jeltsin og Bill Clinton morer sig sammen. Denne sten, som er opstillet ved et renseværk, spiller på den spøgefulde bemærkning: ''Plejer er død''. En faktisk gravsten med navn, årstal og ordene ENDE-LIG hører til samme gruppe. Humor er evnen til at opfatte noget som morsomt.

Ny!!: Aristoteles og Humor · Se mere »

Hypatia af Alexandria

Hypatia af Alexandria (græsk: Υπατία; c. 370–415) var en filosof, som underviste i matematik, astronomi og astrologi.

Ny!!: Aristoteles og Hypatia af Alexandria · Se mere »

Iain Hamilton Grant

Iain Hamilton Grant er filosof.

Ny!!: Aristoteles og Iain Hamilton Grant · Se mere »

Idé

En idé er en bevidst tanke, om et konkret eller abstrakt problem.

Ny!!: Aristoteles og Idé · Se mere »

Ignoratio elenchi

Ignoratio elenchi kommer fra latin og betyder fejlslutning ved udeladelse.

Ny!!: Aristoteles og Ignoratio elenchi · Se mere »

Ildsalamander

Ildsalamander (Salamandra salamandra) er en europæisk padde i familien egentlige salamandre.

Ny!!: Aristoteles og Ildsalamander · Se mere »

Immanuel Bekker

August Immanuel Bekker (født 21. maj 1785 i Berlin, død 7. juni 1871) var en tysk klassisk filolog, far til Ernst Immanuel Bekker.

Ny!!: Aristoteles og Immanuel Bekker · Se mere »

Indisk filosofi

Den indiske filosof Jiddu Krishnamurti Den indiske filosofi omfatter de filosofiske ideer, der har udviklet sig i IndienRadakrishnan 1927 Indian Philosophy.

Ny!!: Aristoteles og Indisk filosofi · Se mere »

Induktion (metode)

Ved induktion observerer man enkelte tilfælde (specialtilfælde) og konkluderer noget generelt (generalisering).

Ny!!: Aristoteles og Induktion (metode) · Se mere »

Induktive-deduktive metode

Den induktive-deduktive forskningsmetode blev først formuleret af Aristoteles og senere modificeret af bl.a. Francis Bacon, der især satte eksperimentet i centrum i den videnskabelige metode.

Ny!!: Aristoteles og Induktive-deduktive metode · Se mere »

Intentionalitet

Intentionalitet er et filosofisk begreb, der indikerer at bevidstheden altid er rettet mod noget.

Ny!!: Aristoteles og Intentionalitet · Se mere »

Isabella Augusta Gregory

Isabella Augusta, Lady Gregory (født 15. marts 1852, død 22. maj 1932) var en irsk dramatiker og folkemindesamler.

Ny!!: Aristoteles og Isabella Augusta Gregory · Se mere »

Islamisk filosofi

Den islamiske filosofi eller arabiske filosofi omfatter den filosofiske tradition, der har udviklet sig i den muslimske verdenHøgel, Christian og Saer El-Jaichi (2020): Arabisk filosofi.

Ny!!: Aristoteles og Islamisk filosofi · Se mere »

Italiensk renæssance

Den italienske renæssance betegner den tidligste fase af Renæssancen, som var overgangsperioden mellem Middelalderen og Tidlig moderne tid (slutningen af 14. århundrede til omkring 1600).

Ny!!: Aristoteles og Italiensk renæssance · Se mere »

J.G. Ballard

James Graham Ballard (født 15. november 1930, død 19. april 2009) er britisk forfatter.

Ny!!: Aristoteles og J.G. Ballard · Se mere »

Jacopo Zabarella

Jacopo (eller Giacomo) Zabarella (latin Jacobus Zabarellus) (født 5. september 1533 i Padova, død 15. oktober 1589 sammesteds) var en italiensk filosof.

Ny!!: Aristoteles og Jacopo Zabarella · Se mere »

Jacques Rancière

Jacques Rancière (født 1940) er en fransk filosof.

Ny!!: Aristoteles og Jacques Rancière · Se mere »

Jakob Madsen Aarhus

Jakob Madsen Aarhus (1538 i Århus – 15. juli 1586 i København) var en dansk teolog, sprogforsker og rektor.

Ny!!: Aristoteles og Jakob Madsen Aarhus · Se mere »

Jean Bodin

Jean Bodin (født 1530 i Angers, død 1596 i Laon) var en fransk filosof og politiker.

Ny!!: Aristoteles og Jean Bodin · Se mere »

Jean Buridan

Jean Buridan, også kendt under den latinske navneform Johannes Buridanus (født ca 1295/1300 i Béthune ved Lille i Frankrig, død 1356/1358) var en fransk logiker og filosof, uddannet i Paris.

Ny!!: Aristoteles og Jean Buridan · Se mere »

Jens Dinesen Jersin

Jens Dinesen Jersin (28. september 1588 i landsbyen Jersie (mellem Køge og Roskilde – 25. oktober 1634) var en dansk biskop, far til Jacob Jensen Jersin. Jersin blev student fra Herlufsholm omtrent 1605, studerede i Wittenberg 1607—10, blev 1610 magister i København og udnævntes 1611 til rektor i Sorø. Han var 1615—17 på ny udenlands, især i Giessen, kaldtes 1619 til at beklæde professoratet i metafysik ved Københavns Universitet, men virkede i en række år især som "tugtemester" for Christian IV's uægte sønner, Christian Ulrik og Hans Ulrik Gyldenløve, med hvilke han 1624—25 opholdt sig i Sorø, hvorefter han 1626 blev sognepræst ved Vor Frue Kirke i København. Endelig blev han 1629 biskop i Ribe. Tavle på Hans Tausens Hus i Ribe Jersin er den betydeligste danske repræsentant for en ny filosofisk og pædagogisk Bevægelse, som — oprindelig udgået fra den berømte franske hugenot Petrus Ramus — havde fremragende talsmænd i Giessen. Ligesom ramisterne var Jersin en modstander af den aristoteliske skolastik og søgte at indføre praktiske undervisningsmetoder, blandt andet en mere udstrakt brug af modersmålet, end man hidtil havde kendt. På opfordring af universitetets kansler, Christen Friis til Kragerup, skrev Jersin en latinsk grammatik for begyndere, Epitome grammaticæ Latinæ (1623), i hvilken de grammatiske forklaringer delvis blev givne på dansk, et princip, som han også gennemførte i en større Grammatica Latina (1624). Den nye metode mødte imidlertid heftig modstand hos professorer og skolemænd. Trods flere kongelige påbud om at bruge Jersins bøger og undervisningsmetode blev hans grammatikker ikke brugte, før de var blevne så fuldstændig omarbejdede af Thomas Bang (1636 og 1640), at al dansk var forsvundet, og der af Jersins værk egentlig ikke var andet tilbage end hans navn på titelbladet. I religiøs Henseende var Jersin luthersk ortodoks; men ligesom Johann Arndt i Tyskland og Holger Rosenkrantz i Danmark er han en slags forløber for pietismen, idet han stærkt betoner, at troen skal lægge sig for dagen i et kristeligt liv og ikke blot "i udvortes Gudsfrygtigheds Skin og Øvelse". Dette standpunkt lagde han for dagen i sine opbyggelsesskrifter, Vera via vitæ, En rictige vey, som fører til det evige Ljf (1633 og oftere, sidste danske udgave 1866, norske 1878) og Troens Kamp oc Seyr (1636 og oftere, sidste danske udgave 1869, norske 1878), som i et par århundreder har været yndede andagtsbøger i Danmark og Norge og er oversatte til islandsk, svensk og tysk. Som biskop måtte Jersin bekæmpe en overhåndtagende, næsten epidemisk overtro, som blandt andet viste sig, da borgerne i Ribe blev grebne af rædsel over en gådefuld skrift på en rude i byfogdens gård (1630). I den anledning skrev han en traktat Om Miracler, Tegn oc Obenbaringer oc deris Udleggelse (1631 eller 1632, senere oplag 1644, 1697, 1716 og 1730); ganske vist indrømmer Jersin, at både Gud og Djævelen kan "udrette underlige Gerninger"; men tvært imod sin samtids almindelige opfattelse hævder han, som den første i Danmark, at vidunderne ofte beror på indbildning eller endog er "mestedelen Løgn".

Ny!!: Aristoteles og Jens Dinesen Jersin · Se mere »

Johann Gottlob Theaenus Schneider

Johann Gottlob Theaenus Schneider (født 18. januar 1750 i Collm, død 12. januar 1822 i Breslau) var en tysk filolog.

Ny!!: Aristoteles og Johann Gottlob Theaenus Schneider · Se mere »

Johannes af Salisbury

Johannes af Salisbury (født ca. 1120 i Salisbury, død 25. oktober 1180 i Chartres) var englænder og en af de berømteste teologer på sin tid.

Ny!!: Aristoteles og Johannes af Salisbury · Se mere »

Johannes Duns Scotus

Johannes Duns Scotus (født ca. 1266, død 8. november 1308) var en skotsk skolastisk filosof og teolog, der tilhørte franciskanerordenen.

Ny!!: Aristoteles og Johannes Duns Scotus · Se mere »

Johannes Kepler

Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17.

Ny!!: Aristoteles og Johannes Kepler · Se mere »

Johannes Vahlen

Johannes Vahlen (født 28. september 1830 i Bonn, død 30. november 1911) var en tysk filolog.

Ny!!: Aristoteles og Johannes Vahlen · Se mere »

John Stuart Mill

John Stuart Mill (født 20. maj 1806, død 8. maj 1873) var en engelsk filosof.

Ny!!: Aristoteles og John Stuart Mill · Se mere »

Jon Jacobsen Venusinus

Jon Jacobsen Venusinus (født før 1563, død 30. januar 1608) var en dansk teolog, filosof, naturgransker og historiker.

Ny!!: Aristoteles og Jon Jacobsen Venusinus · Se mere »

Jordens alder

Jorden set fra Apollo 17 Moderne geologer og geofysikere fastsætter Jordens alder til at være omkring 4,54 milliarder år Denne alder er blevet bestemt ved radiometrisk datering af meteoritmateriale og stemmer overens med alderen på de ældste kendte klipper på Jorden og Månen.

Ny!!: Aristoteles og Jordens alder · Se mere »

Joseph Glanvill

Joseph Glanvill (født 1636 i Plymouth, død 4. november 1680 i Bath) var en engelsk filosof og teolog, bekendt som en af Cambridgeplatonikerene.

Ny!!: Aristoteles og Joseph Glanvill · Se mere »

Julius Caesar Scaliger

Julius Caesar Scaliger (født 23. april 1484, død 21. oktober 1558 i Agen i Frankrig) var en italiensk polyhistor, far til Joseph Justus Scaliger.

Ny!!: Aristoteles og Julius Caesar Scaliger · Se mere »

Justus Hecker

Justus Friedrich Karl Hecker (født 5. januar 1795 i Erfurt, død 11. maj 1850 i Berlin) var en tysk medicinhistoriker og epidemiograf.

Ny!!: Aristoteles og Justus Hecker · Se mere »

Karakterkomedie

Karakterkomedien er mest kendt i Danmark på grund af Ludvig Holberg.

Ny!!: Aristoteles og Karakterkomedie · Se mere »

Karl Marx

Karl Heinrich Marx (født 5. maj 1818 i Trier, død 14. marts 1883 i London) var en tysk sociolog, politisk økonom og filosof.

Ny!!: Aristoteles og Karl Marx · Se mere »

Kategori

Kategori (fra græsk κατηγορια betyder "påstand" eller "anklage"?) har flere betydninger: Udtrykket anvendes uformelt som en klasse af ting.

Ny!!: Aristoteles og Kategori · Se mere »

Klassificering

Klassificering (fra latin: classis.

Ny!!: Aristoteles og Klassificering · Se mere »

Klassifikation

Klassifikation er ordning af "objekter" i klasser.

Ny!!: Aristoteles og Klassifikation · Se mere »

Kleopatra 7.

Kleopatra 7.

Ny!!: Aristoteles og Kleopatra 7. · Se mere »

Kognitionsvidenskab

Relationen mellem kognitionsvidenskabens akademiske underdiscipliner som beskrevet i en tidlig rapport om feltet. Stiplede linjer indikerer svagere links.Gardner, H (1987): The Mind's New Science: A history of the cognitive revolution, New York: Basic Books, s. 37. Kognitionsvidenskab er betegnelsen for den tværfaglige undersøgelse af tænkning (kognition) og tænkningens underliggende processer.

Ny!!: Aristoteles og Kognitionsvidenskab · Se mere »

Kommunisme

I politiske og sociale videnskaber er kommunisme (fra latin communis, fælles, universel) en social, politisk og økonomisk ideologi og bevægelse, hvis endelige mål er etableringen af det kommunistiske samfund, som er en socioøkonomisk orden struktureret med fælles ejerskab til produktionsmidlerne, fravær af sociale klasser, penge, og staten.

Ny!!: Aristoteles og Kommunisme · Se mere »

Komparativ politik

Komparativ politik eller sammenlignende politik er en faggren indenfor statskundskab, der er kendetegnet ved sin brug af komparativ metode.

Ny!!: Aristoteles og Komparativ politik · Se mere »

Konkylie

Formvariation hos konkylier. Ernst Haeckel, 1904. Skaller fra konkylier i familien Strombidae: til venstre nederst ''Laevistrombus turturella'', i midten øverst ''Lambis lambis'', til højre nederst ''Euprotomus aurisdianae''. Konkylier eller forgællesnegle har traditionelt været defineret som en underklasse af bløddyr, hvis videnskabelige navn var Prosobranchia.

Ny!!: Aristoteles og Konkylie · Se mere »

Kontradiktion

En kontradiktion er et udsagn, der modsiger sig selv.

Ny!!: Aristoteles og Kontradiktion · Se mere »

Kontradiktionsprincippet

Kontradiktionsprincippet eller modsigelsens grundsætning er et logisk princip, som påpeger, at noget ikke kan være både én ting og dets modsætning på samme tid.

Ny!!: Aristoteles og Kontradiktionsprincippet · Se mere »

Kunst

Kunst er forskellige former for menneskelig aktivitet, der bygger på tekniske færdigheder, fantasi, intuition, følelsesmæssig kraft og ideer, og som resulterer i et produkt – et kunstværk.

Ny!!: Aristoteles og Kunst · Se mere »

Kurt Riezler

Kurt Riezler (født 11. februar 1882 i München, død 5. september 1955 sammesteds) var en tysk filosof og diplomat.

Ny!!: Aristoteles og Kurt Riezler · Se mere »

Kviksølv

Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.

Ny!!: Aristoteles og Kviksølv · Se mere »

Kvindelig ejakulation

Vaginal ejakulation Kvindelig ejakulation, også kaldet sprøjteorgasme, springvandsorgasme, vådorgasme, mm.

Ny!!: Aristoteles og Kvindelig ejakulation · Se mere »

Kvintessens

Kvintesséns (lat. quinta esséntia, "det femte element", element er engelsk og betyder på dansk grundstof).

Ny!!: Aristoteles og Kvintessens · Se mere »

Kyklopisk murværk

Kyklopisk murværk, bagsiden af Løveporten, Mykene, Grækenland Kyklopisk murværk er en type af murværk fundet i mykenske arkitektur, bygget med massive kalk-kampesten, groft sat sammen med minimal mellemrum mellem nærliggende sten og med ler-mørtel eller ingen brug af mørtel.

Ny!!: Aristoteles og Kyklopisk murværk · Se mere »

Lars Bo Kaspersen

Lars Bo Sommerfeldt Kaspersen (født 24. juni 1961) er cand.scient.soc., Ph.d., MA, professor i politik, historie og sociologi på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi (Management, Politics, and Philosophy), Copenhagen Business School.

Ny!!: Aristoteles og Lars Bo Kaspersen · Se mere »

Løve

Løven (latin: Panthera leo) er en af de fem store katte i slægten Panthera og et medlem af kattefamilien.

Ny!!: Aristoteles og Løve · Se mere »

Leonardo Bruni

Leonardo Bruni eller Aretino (født 1370 i Arezzo, død 9. marts 1444 i Firenze) var en italiensk humanist.

Ny!!: Aristoteles og Leonardo Bruni · Se mere »

Leonhard Spengel

Leonhard Spengel (fra 1875 von Spengel, født 24. september 1803 i München, død 9. november 1880 sammesteds) var en tysk filolog.

Ny!!: Aristoteles og Leonhard Spengel · Se mere »

Lighed

Lighed angiver en tilstand, hvor alle i et samfund er stillet lige på bestemte områder.

Ny!!: Aristoteles og Lighed · Se mere »

Litteraturhistorie

f.Kr. Litteraturhistorie beskæftiger sig med betydelige skønlitterære værker, forfatterskaber, genrer, strømninger og perioder i litteraturen gennem tiden.

Ny!!: Aristoteles og Litteraturhistorie · Se mere »

Litteraturteori

Litteraturteori er i snæver forstand den systematiske undersøgelse af litteratur og metoderne til at analysere litteratur.

Ny!!: Aristoteles og Litteraturteori · Se mere »

Liv

Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''. eukaryot celle, der er kendetegnet ved at have en cellekerne. Organeller:(1) nucleolus(2) cellekerne(3) ribosom(4) vesikel(5) ru endoplasmatisk reticulum (ER)(6) Golgiapparat(7) Cytoskelet(8) glat endoplasmatisk reticulum(9) mitochondrie(10) vakuole(11) cytoplasma(12) lysosom(13) centrioler. DNA udgør et centralt element i begrebet "Liv". Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Liv er den egenskab som deles af alle organismer.

Ny!!: Aristoteles og Liv · Se mere »

Livet efter døden

Livet efter døden eller efterlivet er tanken om, at en del af mennesket fortsætter med at eksistere efter døden.

Ny!!: Aristoteles og Livet efter døden · Se mere »

Livsformer (planter)

Livsformer efter det raunkiærske system:1: Fanerofyt (træ, busk, lian); 2 + 3: Chamaefyt (dværgbusk); 4: Hemikryptofyt (staude, græs, bregne); 5 + 6: Geofyt (knold- og løgvækst); 7: Helofyt (sumpplante); 8 + 9: Hydrofyt (vandplante). Therofyt (énårige plante) og epifyt (plante på planter) er ikke medtaget. Planter kan klassificeres funktionelt, dvs.

Ny!!: Aristoteles og Livsformer (planter) · Se mere »

Lobbyisme

Lobbyisme er forsøg på at påvirke politiske beslutninger via en lobbyist, der optræder på vegne af en anden person eller interessegruppe.

Ny!!: Aristoteles og Lobbyisme · Se mere »

Logik

Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.

Ny!!: Aristoteles og Logik · Se mere »

Lorenzo Valla

Lorenzo (Laurentius) Valla (født 1407 i Rom, død 1. august 1457 sammesteds) var en italiensk humanist.

Ny!!: Aristoteles og Lorenzo Valla · Se mere »

Louis Pasteur

Louis Pasteur (født 27. december 1822, død 28. september 1895) var en fransk biolog, der er mest kendt for at opfinde pasteuriseringen.

Ny!!: Aristoteles og Louis Pasteur · Se mere »

Lucilio Vanini

Hyldest til Giulio Cesare Vanini på det sted, for hans død. Lucilio Vanini (eller som han selv kaldte sig Julius Cæsar, født 1585 i Taurisano ved Lecce, død 9. februar 1619 i Toulouse) var en italiensk filosof.

Ny!!: Aristoteles og Lucilio Vanini · Se mere »

Lykeion

Detalje fra ''Athens skole'' af Raphael. Lykeion var først et offentligt mødested i en lund uden for Athen, dernæst et idrætsanlæg (gymnasium).

Ny!!: Aristoteles og Lykeion · Se mere »

Lykke

Lykkelig? Lykke er en kompleks og subjektiv følelse, der ofte beskrives som en tilstand af velvære og tilfredshed.

Ny!!: Aristoteles og Lykke · Se mere »

Magtadskillelse

Forside til ''De l'esprit des lois'' af Montesquieu fra 1748. Magtadskillelse eller magtdeling er navne for idéen om, at magten i en stat forfatningsmæssigt skal deles mellem to eller flere (mere eller mindre) uafhængige magtpoler, for at disse skal opveje og kontrollere hinanden og sikre, at en person eller gruppe ikke får for meget magt.

Ny!!: Aristoteles og Magtadskillelse · Se mere »

Maimonides

Maimonides underviser (fra ''Dalālat al-ha’irīn'') Moshe ben Maimon (født 30. marts 1138, død 13. december 1204), hebraisk: משֶׁה בֶּן מַיימוֹן Mōšè ben Maymōn, jødearabisk: מוסא אבן מימון Mūsa ibn Maymūn, græsk/latin Moses Maimonides, hebraisk akronym: רמב"ם (Rambam)), mest kendt som Maimonides, var en jødisk læge, rabbiner og filosof som er særlig kendt for det halakhiske værk Mishneh Torah samt bogen Dalālat al-ha’irīn (andre titler for samme bog: Moreh nevukhím eller Vejleder for rådvilde) — en bog som forsøger at harmonisere jødedommen med videnskab og aristotelisk filosofi. Det Kongelige Bibliotek har flere håndskrifter med tekster af Maimonides. Mest kendt er Cod. Heb. 37 (kendt som 'The Copenhagen Maimonides'), et illumineret (dekoreret) håndskrift fra Katalonien (1347/1348), som indeholder Samuel ibn Tibbons oversættelse til hebraisk af Dalālat al-ha’irīn.

Ny!!: Aristoteles og Maimonides · Se mere »

Marcus Tullius Cicero

bjergene ved Arpinum Marcus Tullius Cicero (født 3. januar 106 f.Kr. i Arpino, død 7. december 43 f.Kr. i Formia) var en romersk politiker, retoriker, jurist, skribent og filosof.

Ny!!: Aristoteles og Marcus Tullius Cicero · Se mere »

Maria Sibylla Merian

Maria Sibylla Merian (født 2. april 1647 i Frankfurt am Main, død 13. januar 1717 i Amsterdam) var tysk-hollandsk botaniker, entomolog og billedkunstner med speciale i afbildning af insekter og blomsterkompositioner Hun hører til den yngre frankfurter-linje af Merian-familien fra Basel og voksede op i Frankfurt am Main.

Ny!!: Aristoteles og Maria Sibylla Merian · Se mere »

Martin Heidegger

Martin Heidegger (født 26. september 1889, død 26. maj 1976) var en tysk filosof og eksistentiel fænomenolog.

Ny!!: Aristoteles og Martin Heidegger · Se mere »

Mary Astell

Titelside fra tredje udgave af ''A Serious Proposal'' Mary Astell (12. november 1666 – 11. maj 1731) var en engelsk feministisk forfatter, filosof og retoriker.

Ny!!: Aristoteles og Mary Astell · Se mere »

Matematik

Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).

Ny!!: Aristoteles og Matematik · Se mere »

Matematikkens historie

Fra ''Al-jabr'', et af mesterværkerne i arabisk matematik. Matematikkens historie går flere tusind år tilbage i tiden, længe før ordet matematik opstod.

Ny!!: Aristoteles og Matematikkens historie · Se mere »

Månekratere, A-B

Dette er en del af listen over månekratere, nemlig de kratere, hvis navn begynder med bogstaverne A eller B. De satellitkratere, som hører til et krater, er beskrevet på den respektive kraterartikel, og denne indeholder også kildeangivelser til de oplysninger, som fremgår nedenfor.

Ny!!: Aristoteles og Månekratere, A-B · Se mere »

Månen

Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.

Ny!!: Aristoteles og Månen · Se mere »

Melankoli

''Melankolien'', maleri af Lucas Cranach den ældre, 1532, Statens Museum for Kunst. Melankoli kommer af det græske μελαγχολία /melaŋkʰoˡlia/, μελαν- /melan/, stammen i μελάς /meˡlas/ "sort" og χολία /kʰoˡlia/, en afledning χολή /kʰoˡlē/, som betyder "galde".

Ny!!: Aristoteles og Melankoli · Se mere »

Melissos

Melissos fra Samos (Μέλισσος ὁ Σάμιος; fl. 5. århundrede f.v.t.) var det tredje og sidste medlem af den oldgamle skole for eleatisk filosofi, hvis andre medlemmer var Zenon og Parmenides.

Ny!!: Aristoteles og Melissos · Se mere »

Meritokrati

I dag udgør universitetsuddannelsen og akademiske bedrifter en måde at vurdere merit på.Meritokrati (af merit, fra mereō, "jeg fortjener", og -krati, fra κρατος, krátos – "styre") er en politisk styreform hvor magten uddeles til dem der anses for at fortjene den, altså på basis af merit.

Ny!!: Aristoteles og Meritokrati · Se mere »

Merkantilisme

En (imaginær) havn, malet af Claude Lorrain omkring 1639, da merkantilismen var på sit højdepunkt Merkantilisme er en betegnelse til sammenfatning af de økonomiske tanker, der var fremherskende i Europa i tiden fra skattestatens gennembrud til liberalismens gennembrud, det vil sige i 1600- og 1700-tallet.

Ny!!: Aristoteles og Merkantilisme · Se mere »

Meta

Meta (af græsk μέτα, meta 'efter') Ordet betyder normalt 'udover', i betydningen 'niveauet over'.

Ny!!: Aristoteles og Meta · Se mere »

Metafysik

middelalderligt verdensbillede. Det blev første gang offentliggjort i den franske atronom Camille Flammarions bog ”Atmosfæren. Populær meteorologi.” (1888) Metafysik er en central del af den teoretiske filosofi.

Ny!!: Aristoteles og Metafysik · Se mere »

Metafysik (Aristoteles)

''Metafysik'' i manuskriptet fra 1311/1321, Rom, Vatikanbiblioteket, Vaticanus graecus 256, fol. 124r Første side af ''Metafysik'' i Immanuel Bekkers udgave, 1837 Metafysik (τὰ μετὰ τὰ φυσικά; ta metá ta physiká "Det der er bagved, ved siden af fysikken") er en tekstsamling af Aristoteles om ontologi.

Ny!!: Aristoteles og Metafysik (Aristoteles) · Se mere »

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Ny!!: Aristoteles og Middelalderen · Se mere »

Mimesis

For mimesis indenfor evolutionær biologi: se mimicry.

Ny!!: Aristoteles og Mimesis · Se mere »

Motiv (årsag)

Et motiv som årsag er et individs begrundelse for at udføre bestemte handlinger.

Ny!!: Aristoteles og Motiv (årsag) · Se mere »

Mpemba-effekten

Mpemba-effekten betegner det fænomen, at varmt vand under visse omstændigheder fryser hurtigere end koldt vand.

Ny!!: Aristoteles og Mpemba-effekten · Se mere »

Mytologi

''Tors strid med jättarna'', maleri af Mårten Eskil Winge (1872). En mytologi betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhæng fra en overnaturlig synsvinkel.

Ny!!: Aristoteles og Mytologi · Se mere »

Naousa (Imathia)

Naousa (historisk Νάουσσα - Naoussa), officielt Den heroiske by Naousa er en by i den regionale enhed Imathia i Centralmakedonien i Grækenland, med en befolkning på 21.139 (2016).

Ny!!: Aristoteles og Naousa (Imathia) · Se mere »

Narratologi

litteraturteoretiker og folklorist Vladimir Propp er en vigtig skikkelse i udviklingen af narratologien. Narratologi (efter lat. narratio, ’fortælling, beretning’ og -logi, ’lære’), også kendt som fortælleteori, er læren om fortællinger.

Ny!!: Aristoteles og Narratologi · Se mere »

Naturgeografi

Naturgeografi beskæftiger sig med, de landskabstyper, og disses dannelse, som mennesket ikke, eller kun i begrænset omfang, har nogen (direkte) indflydelse på.

Ny!!: Aristoteles og Naturgeografi · Se mere »

Naturret

Thomas Aquinas systematiserede den kristne naturret i værket ''Summa Theologica'' og fastslog, at menneskets positive love, lex humana, ikke måtte stride mod den guddommelige naturret. Maleri af Carlo Crivelli. Naturret er en forestilling om, at der eksisterer en almengyldig retsorden eller retstilstand, der er ikke er fastsat af mennesker, og som er overordnet den menneskeskabte positive ret.

Ny!!: Aristoteles og Naturret · Se mere »

Naturvidenskab

Naturvidenskaberne søger at forklare, hvorledes verden og universet omkring os fungerer. Der er fem hovedgrupper af naturvidenskab: Kemi (centrum), astronomi, geovidenskab, fysik og biologi (med uret fra øverst venstre). Naturvidenskab er en samlende betegnelse for de videnskaber der har naturen som sit genstandsfelt og forskningsområde.

Ny!!: Aristoteles og Naturvidenskab · Se mere »

Nematologi

Nematologi er den videnskabelige disciplin inden for zoologien, der beskæftiger sig med studiet af nematoder, også kaldt rundorme.

Ny!!: Aristoteles og Nematologi · Se mere »

Nicolai Hartmann

Paul Nicolai Hartmann (født 19 februar 1882 i Riga; død 9. Oktober 1950 in Göttingen) var en tysk filosof.

Ny!!: Aristoteles og Nicolai Hartmann · Se mere »

Nicolaus af Autrecourt

Nicolaus af Autrecourt eller Nicholas d'Autrécourt, Nicolaus de Autricuria, Nicolaus de Ultricuria (ca. 1300 i Autrecourt – efter 1350 i Metz; ?1299-1369?) var en fransk filosof og teolog.

Ny!!: Aristoteles og Nicolaus af Autrecourt · Se mere »

Nicole Oresme

Nicole Oresme, Nicolas Oresme, Nicholas Oresme eller Nicolas d'Oresme (ca. 1320 ved Caen – 11. juli 1382 i Lisieux) var en fransk bondesøn, filosof, økonom, matematiker og fysiker og regnes som en af den moderne videnskabs grundlæggere og for en af 1300-tallets mest betydningsfulde naturvidenskabsmænd og filosoffer.

Ny!!: Aristoteles og Nicole Oresme · Se mere »

Nils Klim-prisen

Prisens logo Nils Klim-prisen er en norsk forskningspris som uddeles årligt og tildeles yngre, nordiske forskere under 35 år inden for humaniora, samfundsvidenskab, retsvidenskab eller teologi.

Ny!!: Aristoteles og Nils Klim-prisen · Se mere »

Nykonservatisme

Neokonservatisme eller nykonservatisme er en politisk tænkning, som opstod i 60'ernes USA som opposition til kulturelativismen og med udspring i den konventionelle konservatisme.

Ny!!: Aristoteles og Nykonservatisme · Se mere »

Oceanografi

Termohaline cirkulation. Oceanografi (sammensat af de græske ord ωκεανός der betyder "verdenshav" og γράφω som betyder "at skrive") eller oceanologi er en gren af geovidenskaberne og er læren og udforskningen af verdenshavet.

Ny!!: Aristoteles og Oceanografi · Se mere »

Ochlokrati

Ochlokrati (gr.: ὀχλοκρατία, okhlokratía "pøbelvælde", af ὄχλος okhlos "pøbel" og αρχία arkhía "styre") er en styreform, hvor folkemasserne styrer.

Ny!!: Aristoteles og Ochlokrati · Se mere »

Oldgræsk

Stentavle med inskription på oldgræsk Oldgræsk er det græske sprog, som det blev talt og skrevet i oldtiden (ca. 800 f. Kr. – ca. 600 e. Kr.), i modsætning til nygræsk, som er betegnelsen for det græske sprog efter oldtiden.

Ny!!: Aristoteles og Oldgræsk · Se mere »

Oldtidens Athen

Byen Athen (translit, moderne udtale Athínai) var i Oldtidens Grækenland og i oldtiden generelt et kraftcenter for kultur, videnskab og filosofi (508–322 BC) og den vigtigste bystat, der ledte Det Deliske Søforbund i den Peloponnesiske Krig mod Sparta.

Ny!!: Aristoteles og Oldtidens Athen · Se mere »

Oldtidens Grækenland

Oldtidens Grækenlands geografiske udbredelse. Oldtidens Grækenland (Ἑλλάς, Hellás) var en næsten tusindårig periode i Grækenlands historie både i Grækenland og mange af Middelhavs- og Sortehavsområderne.

Ny!!: Aristoteles og Oldtidens Grækenland · Se mere »

Oldtidens græske filosofi

Den vestlige filosofi anses generelt for at begynde i Grækenland i byerne i det vestlige Anatolien med Thales af Milet som var aktiv omkring 585 før vor tidsregning.

Ny!!: Aristoteles og Oldtidens græske filosofi · Se mere »

Oldtidskundskab

Oldtidskundskab er et fag i det almene gymnasium samt et studium på Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

Ny!!: Aristoteles og Oldtidskundskab · Se mere »

Oligarki

Oligarki (fra græsk ὀλιγαρχία oligarkhía "fåmandsvælde", af ὀλίγος olígos "få" og αρχία arkhía "styre") er en styreform, hvor den politiske magt er samlet på et lille antal mennesker (typisk de mest magtfulde pga. enten rigdom, militær styrke, skrupelløshed eller politisk indflydelse).

Ny!!: Aristoteles og Oligarki · Se mere »

Olof Rudbeck den ældre

Olof Rudbeck (latin Rudbeckius født 1630 i Vesterås, død 17. september 1702 i Uppsala) var søn af biskop Johannes Rudbeckius.

Ny!!: Aristoteles og Olof Rudbeck den ældre · Se mere »

Olympiodoros den yngre

Olympiodoros (græsk Ὀλυμπιόδωρος, født omtrent 495/505, død efter 565) var en græsk filosof på grænsen mellem oldtid og middelalder.

Ny!!: Aristoteles og Olympiodoros den yngre · Se mere »

Ontologi (filosofi)

Ontologi (fra græsk on (ὤν),.

Ny!!: Aristoteles og Ontologi (filosofi) · Se mere »

Oplysningstiden

Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.

Ny!!: Aristoteles og Oplysningstiden · Se mere »

Orientalske sprog

Omtrentlig afgrænsning af "orienten" Orientalske sprog kaldes de tungemål, der tales i orienten, i Asien og i Nil-landene øst for Europa.

Ny!!: Aristoteles og Orientalske sprog · Se mere »

Otto af Freising

Otto af Freising (c. 1114 – 22. september 1158) var en tysk biskop og historiker.

Ny!!: Aristoteles og Otto af Freising · Se mere »

Palæstinas historie

Palæstina (فلسطين, Filastin, Falastin, Filisṭīn; Παλαιστίνη, Palaistinē; Palaestina; פלשתינה, Palestina) er en konventionel betegnelse, bl.a. for den geografiske region i det vestlige Asien mellem Middelhavet og Jordan-floden og forskellige tilstødende lande.

Ny!!: Aristoteles og Palæstinas historie · Se mere »

Parmenides (dialog)

Starten af ''Parmenides'' i det ældste middelalderlige Kodeks, ''Codex Clarkianus'' fra 895 (Oxford, Bodleian Library, Clarke 39) Parmenides (Oldgræsk Παρμενίδης Parmenídēs) er en dialog skrevet af filosoffen Platon om enhed og flerhed, væren og ikke-væren.

Ny!!: Aristoteles og Parmenides (dialog) · Se mere »

Pædagogikkens idehistorie

Pædagogikkens idéhistorie er studiet af de pædagogiske ideers historie fra antikken til i dag.

Ny!!: Aristoteles og Pædagogikkens idehistorie · Se mere »

Pædagogisk filosofi

Pædagogisk filosofi er den del af fagfilosofien, som forholder sig til det pædagogiske felt.

Ny!!: Aristoteles og Pædagogisk filosofi · Se mere »

Personalisme

Personalisme er en filosofisk retning, som betragter mennesker som relationelle personer, der har brug for et tæt samspil med deres medmennesker for at trives og udvikle deres potentiale.

Ny!!: Aristoteles og Personalisme · Se mere »

Peter Adolphsen

Peter Adolphsen (født 1. september 1972 i Aarhus) er en dansk forfatter.

Ny!!: Aristoteles og Peter Adolphsen · Se mere »

Petrus David de Scotia

Petrus David de Scotia (Peder Skotte) (født 1450 i Aberdeen i Skotland, død 24. juli 1520 i København) var en skotskfødt teolog og hørte til den ældste – fra Køln indkomne – gruppe af lærere, der blev ansat ved Københavns Universitet ved dets oprettelse 1479.

Ny!!: Aristoteles og Petrus David de Scotia · Se mere »

Philipp Melanchthon

Philipp Melanchthon, egentlig Philipp Schwarzerd (græsk μέλας.

Ny!!: Aristoteles og Philipp Melanchthon · Se mere »

Philosophiske Smuler

Kierkegaards manuskript til Philosophiske Smuler Philosophiske Smuler er et hovedværk inden for filosofien og teologien, skrevet af den danske filosof Søren Kierkegaard i 1844 under pseudonymet Johannes Climacus.

Ny!!: Aristoteles og Philosophiske Smuler · Se mere »

Pietro Pomponazzi

Pietro Pomponazzi (latin Petrus Pomponatius) (født 16. september 1462 i Mantua, død 18. maj 1525 i Bologna) var en italiensk filosof.

Ny!!: Aristoteles og Pietro Pomponazzi · Se mere »

Planteernæring

Tomatblad med symptomer på kaliummangel. Planteernæring eller phytotrophologi (af græsk: phyton.

Ny!!: Aristoteles og Planteernæring · Se mere »

Platon

Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.

Ny!!: Aristoteles og Platon · Se mere »

Platons akademi

Platons akademi blev grundlagt omkring 385 f.Kr. i Athen.

Ny!!: Aristoteles og Platons akademi · Se mere »

Poetik

Poetik henviser generelt til teorien om litterær diskurs og især til teorien om poesi.

Ny!!: Aristoteles og Poetik · Se mere »

Poetikken

Aristoteles, kopi af en skulptur af Lysippos. Aristoteles’ Poetikken (eller: Om Digtekunsten) er det tidligst kendte værk inden for litteraturteorien.

Ny!!: Aristoteles og Poetikken · Se mere »

Politik

Der drives politik på anti-slaveri kongressen i 1840 Politik (fra græsk: (πολιτεία)) er et begreb, der både kan referere til processen med hvilken en gruppe tager beslutninger for at styre eller påvirke udviklingen inden for et område, og til de institutioner, der gennemfører beslutningerne i praksis samt selve indholdet i den politiske diskurs (det der foreslås gennemført).

Ny!!: Aristoteles og Politik · Se mere »

Politisk filosofi

Den franske politiske filosof Montesquieu Politisk filosofi er den del af fagfilosofien, der beskæftiger sig med politik.

Ny!!: Aristoteles og Politisk filosofi · Se mere »

Politisk idéhistorie

Politisk idéhistorie er studiet af de politiske idéers historie fra antikken til i dag.

Ny!!: Aristoteles og Politisk idéhistorie · Se mere »

Politisk sociologi

Politisk sociologi er en tværfaglig disciplin indenfor sociologi og politologi, der beskæftiger sig med individers politiske adfærd, de sociale strukturers betydning herfor samt de politiske institutioners rolle og funktion.

Ny!!: Aristoteles og Politisk sociologi · Se mere »

Polyb

Polybios (Πολύβιος) (født ca. 203 f.Kr., død 120 f.Kr.) var en græsk historiker.

Ny!!: Aristoteles og Polyb · Se mere »

Porfyr (filosof)

Porfyr, Porphyr, Porphyrios (gr.: Πορφύριος; lat. Porphyrius), født med navnet Malchus (født ca. 232 i Syrien, død 305? i Rom) var en syrisk filosof, nyplatoniker.

Ny!!: Aristoteles og Porfyr (filosof) · Se mere »

Portræt

Et portræt (fransk portrait, af latin protractum, hvad der drages frem for lyset) er ofte en billedlig fremstilling af en person: maleri, fotografi eller en skulptur.

Ny!!: Aristoteles og Portræt · Se mere »

Portrætmaleri

Det officielle kinesiske hofportræt af kejserinden og hustru til kejser Qinzong (1100–1161) fra Song-dynastiet Portrætmaleri er en genre inden for malerkunsten, der viser mennesker, dyr og selv livløse genstande.

Ny!!: Aristoteles og Portrætmaleri · Se mere »

Primus motor

Primus motor (latin: 'den første bevæger') er et antikt filosofisk term, som er forbundet med Aristoteles.

Ny!!: Aristoteles og Primus motor · Se mere »

Procesmetafysik

Procesmetafysik eller procesfilosofi anser den metafysiske virkelighed for at være forandring og udvikling.

Ny!!: Aristoteles og Procesmetafysik · Se mere »

Protreptik

Protreptik (πρότρεψις) var et program på de græske ledelsesakademier, Platons akademi og Lykeion, i det antikke Grækenland, drevet af filosoffer som Aristoteles, og af retorikere som Isokrates, fra ca.

Ny!!: Aristoteles og Protreptik · Se mere »

Ptolemæus

Ptolemæus, som man forestillede sig ham i det 16. århundrede. Claudius Ptolemæus (latinsk form for græsk Κλαύδιος Πτολεμαῖος.

Ny!!: Aristoteles og Ptolemæus · Se mere »

Pythagoræer

''Pythagoræere hilser solopgangen'', maleri af Fjodor Bronnikov. Pythagoræerne var et broderskab eller religiøst fællesskab, grundlagt af filosoffen Pythagoras i den græske koloni Kroton i Syditalien.

Ny!!: Aristoteles og Pythagoræer · Se mere »

Quentin Meillassoux

Quentin Meillassoux (født 1967) er en fransk filosof.

Ny!!: Aristoteles og Quentin Meillassoux · Se mere »

Religionskritik i antikken

I religionskritikken i antikken forekommer nogle af historiens ældste kendte eksempler på af afvisning af religiøse forestillinger som menneskeskabte illusioner.

Ny!!: Aristoteles og Religionskritik i antikken · Se mere »

Renæssancehumanisme

Renæssancehumanisme er betegnelsen for en strømning i renæssancen, som blev inspireret af blandt andre Francesco Petrarca (1304-1374).

Ny!!: Aristoteles og Renæssancehumanisme · Se mere »

Renæssancen

En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Renæssancen (fra fransk: renaissance, genfødsel) er en periode, der i store træk dækker 1400-tallet og 1500-tallet.

Ny!!: Aristoteles og Renæssancen · Se mere »

René Descartes

René Descartes (udtales dekɑːrt), født 31. marts 1596 i La Haye (nuv. Descartes), død 11. februar 1650 i Stockholm) var en fransk filosof og matematiker, der grundlagde den analytiske geometri. Det var Descartes, der opfandt det retvinklede koordinatsystem, som vi bruger det i dag. Han regnes desuden for en af de mest centrale skikkelser i moderne filosofi. Tillægsordene kartesisk og kartesiansk, som bruges i forbindelse med matematiske og filosofiske begreber, er begge afledt af Descartes' latinske navneform Cartesius. Descartes står som den ubestridte grundlægger af den moderne filosofi. Han var den første til at formulere omverdensproblemet og den moderne dualisme. Sjæl-legeme problemet er en konsekvens af hans dualisme. Alle problemer er stadig genstand for intensiv forskning.

Ny!!: Aristoteles og René Descartes · Se mere »

Retorik

Retorik under en tale Retorik (fra oldgræsk ῥητορική af ρήτωρ, rhētōr "offentlig taler") er: 1.

Ny!!: Aristoteles og Retorik · Se mere »

Roger Bacon

Roger Bacon (1214-1294), også kendt som Doctor Mirabilis, var en engelsk filosof og Franciskanermunk, der betragtes som en af de første fortalere for videnskabelig metode i Europa.

Ny!!: Aristoteles og Roger Bacon · Se mere »

Romantikken

Caspar David Friedrich: ''Der Wanderer über dem Nebelmeer'' ("Vandreren over tågehavet"). Cirka 1818. Romantikken var en kulturstrømning i Europa i perioden ca.

Ny!!: Aristoteles og Romantikken · Se mere »

Saer El-Jaichi

Saer El-Jaichi (født 1980) er en dansk islamforsker, debattør og nydansk intellektuel med dansk-palæstinensisk baggrund.

Ny!!: Aristoteles og Saer El-Jaichi · Se mere »

Salafisme

Salafisme (Arabisk: سلفي "forgængere" eller "tidlige generationer") er et generisk udtryk, som betegner en ortodoks og fundamentalistisk sunni-muslimsk retning, der fremhæver de fromme forgængere (Salaf) fra den tidlige islams patriarkalske periode som eksemplariske forbilleder.

Ny!!: Aristoteles og Salafisme · Se mere »

Sansesystemet

Det visuelle system og det somatosensoriske system er aktive selv i hvile, her målt ved fMRI. Sansesystemet er den del af nervesystemet der er ansvarlig for behandling af sensorisk information.

Ny!!: Aristoteles og Sansesystemet · Se mere »

Sassaniderne

Sassanideriget eller sassaniderne (på persisk: ساسانیان dvs. ”Sassanisk”) er rækken af iranske konger, som regerede det tredje iranske rige fra 224 e.Kr.

Ny!!: Aristoteles og Sassaniderne · Se mere »

Sætningen om uendeligt mange aber

Shakespeares skuespil, hvis den får nok tid til det. Sætningen om uendeligt mange aber (engelsk: the infinite monkey theorem) siger, at en abe, der taster tilfældigt på en skrivemaskine over et uendeligt langt tidsrum, næsten helt sikkert vil indtaste eller forfatte en given tekst, for eksempel William Shakespeares komplette værker.

Ny!!: Aristoteles og Sætningen om uendeligt mange aber · Se mere »

Scala naturae

Tegning af scala naturæ fra Didacus Valades, ''Rhetorica Christiana'', 1579 Scala naturae er en hierarkisk inddeling af verden fra middelalderen.

Ny!!: Aristoteles og Scala naturae · Se mere »

Selvhjælp

Selvhjælp er hjælp til at klare sig selv.

Ny!!: Aristoteles og Selvhjælp · Se mere »

Selvrealisering

Selvrealisering er en betegnelse for et menneskes virkeliggørelse af medfødte eller tillærte evner, ideer, karakter og/eller personlighed.

Ny!!: Aristoteles og Selvrealisering · Se mere »

Senmiddelalder

Senmiddelalderen var den del af middelalderen i Europa, der går fra omkring år 1300 til år 1500.

Ny!!: Aristoteles og Senmiddelalder · Se mere »

Simeon 1. af Bulgarien

Anonymt segl med Simeon 1. Simeon 1. (864 eller 865 – 25. maj 927), også kaldet Simeon den Store, herskede over Bulgarien fra 893 til sin død i det første bulgarske rige.

Ny!!: Aristoteles og Simeon 1. af Bulgarien · Se mere »

Skønlitteratur

Skønlitteratur på en bibliotekshylde Skønlitteratur er litteratur, der overvejende er fiktiv, dvs.

Ny!!: Aristoteles og Skønlitteratur · Se mere »

Skolastik

Glasmaleri af Thomas Aquinas og den korsfæstede Kristus i St. Patrick-kirken, Columbus, Ohio. Skolastik er siden renæssancen betegnelse for en videnskab omfattende filosofi og teologi, der fra ca.

Ny!!: Aristoteles og Skolastik · Se mere »

Skolen i Athen

''Skolen i Athen'' Skolen i Athen (italiensk Scuola di Atene) er en fresko i rummet Stanza della Segnatura i Vatikanpaladset i Rom.

Ny!!: Aristoteles og Skolen i Athen · Se mere »

Skuespiller

En skuespiller er en person, der agerer i en dramatisk tekst og arbejder i teater, film, tv eller radio.

Ny!!: Aristoteles og Skuespiller · Se mere »

Slaveri

Jean-Leon Gerome. Slavemarked (ca. 1884) Slaveri er at være andres ejendom og at være tvunget til f.eks.

Ny!!: Aristoteles og Slaveri · Se mere »

Sofies Verden

Sofies verden er en roman skrevet af den norske forfatter Jostein Gaarder og udgivet i 1991.

Ny!!: Aristoteles og Sofies Verden · Se mere »

Sofisme

Athens akropolis, malet af Leo von Klenze (1846). Sofisme var den intellektuelle skole eller tradition i antikkens Grækenland, som de såkaldte "sofister" tilhørte.

Ny!!: Aristoteles og Sofisme · Se mere »

Sofisten (dialog)

Begyndelsen af ''Sofisten'' i det ældste kodeks fra middelalderen, ''Codex Clarkianus'' fra 895 (Oxford, Bodleian Library, Clarke 39) Sofisten (græsk Σοφιστής Sophistḗs, latiniseret Sophista) er en filosofisk dialog, skrevet af den oldgræske filosof Platon.

Ny!!: Aristoteles og Sofisten (dialog) · Se mere »

Sokrates

Sokrates (469 f.Kr.–399 f.Kr.) var en græsk filosof fra Athen.

Ny!!: Aristoteles og Sokrates · Se mere »

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Ny!!: Aristoteles og Solen · Se mere »

Spansk filosofi

Spansk filosofi er den filosofiske tradition for befolkningen i de territorier, der udgør den moderne nation Spanien og dens borgere i udlandet.

Ny!!: Aristoteles og Spansk filosofi · Se mere »

Spontan genese

Spontan genese (eller spontan generation) er en forældet teori om at liv til stadighed opstår ud af døde ting eller ud af væsensforskellige levende organismer.

Ny!!: Aristoteles og Spontan genese · Se mere »

Statskundskab

350px Statskundskab eller politologi (græsk for "læren om staten"; political science) er en disciplin, der dækker over de samfundsvidenskabelige områder offentlig politik og forvaltning, komparativ politik, politisk teori samt international politik, herunder politisk indflydelse, politisk beslutningstagen, det politiske system, offentlig ret og økonomi.

Ny!!: Aristoteles og Statskundskab · Se mere »

Stenografi

Skrift i en række stenografisystemer. Stenografi (af græsk στενός, snæver, sammentrængt, og γράφειν, skrive) er en kunstskrift, der er flere gange kortere end den almindelige skrift, og som ved anvendelse af tilstrækkelig mange dels vedtagne, dels frit valgte forkortelser og vilkårlige tegn kan skrives så hurtig, at den kan benyttes til ordret gengivelse af det mundtlige foredrag.

Ny!!: Aristoteles og Stenografi · Se mere »

Stephanos fra Alexandria

Stephanos fra Alexandria (Stephanus Alexandrinus) var en østromersk matematiker og filosof; han var lærer ved hoffet hos kejser Herakleios (ca. 610-641) i Konstantinopel.

Ny!!: Aristoteles og Stephanos fra Alexandria · Se mere »

Stesichoros

Stesichoros (græsk) (ca. 630 – ca. 555 f.Kr.) var en græsk digter og en af de ni kanoniske lyrikere.

Ny!!: Aristoteles og Stesichoros · Se mere »

Stoicisme

Buste af Zenon fra Kition (ca. 334 f.Kr. – ca. 262 f.Kr.), stoicismens grundlægger. Det nationale arkæologiske museum i Napoli, inventarnummer 6128. Foto: Paolo Monti, 1969.Stoicisme er en antik filosofisk retning grundlagt af Zenon fra Kition (ca. 334 f.Kr. – ca. 262 f.Kr.). Centrale værdier er at udøve selvkontrol og undgå at komme i følelsernes vold, da målet er at træffe fornuftige valg på baggrund af selvindsigt.

Ny!!: Aristoteles og Stoicisme · Se mere »

Strabon

En side fra Isaac Casaubons udgave af ''Geographica'' fra 1620. Kort over Europa som det så ud ifølge Strabon Strabon (græsk: Στράβων; 63/64 f.Kr. –ca. 24 e.Kr.) var en græsk historiker, geograf og filosof, som i dag bedst huskes for sit værk på 17 bind, Geografika ("geografi").

Ny!!: Aristoteles og Strabon · Se mere »

Substans

Inden for filosofi er substans noget grundlæggende, noget selvstændigt, en grundlæggende del af verden.

Ny!!: Aristoteles og Substans · Se mere »

Summa Theologica

Summa Theologica (lat. Summa Theologiæ) eller kort Summa, et filosofisk skrift, skrevet i perioden, 1265 – 1274, anses for det mest kendte værk af den italienske dominikaner-præst Thomas Aquinas.

Ny!!: Aristoteles og Summa Theologica · Se mere »

Syllogisme

Syllogisme som mængdelære: M er en del af A. B er en del af M. Derfor er B en del af A Syllogisme (af græsk: syllogismos - sammenregning) er en logisk slutning, som består af to præmisser og en konklusion, som alle er kategoriske udsagn, f.eks..

Ny!!: Aristoteles og Syllogisme · Se mere »

Systematik (biologi)

Systematikken er inden for biologien studiet af livets mangfoldighed og de levende organismers indbyrdes slægtskab, klassifikation og navngivning.

Ny!!: Aristoteles og Systematik (biologi) · Se mere »

Tabula rasa

Romersk''tabula'' eller vokstavle med stylus. Tabula rasa henviser til den erkendelsesteoretiske ide at mennesket fødes uden indbygget bevidsthedsindhold, og at al viden derfor stammer fra sansning og perception.

Ny!!: Aristoteles og Tabula rasa · Se mere »

Teddy Brunius

Teddy Brunius (16. marts 1922 på Lidingö – 2 juni 2011 i Uppsala) var en svensk kunsthistoriker.

Ny!!: Aristoteles og Teddy Brunius · Se mere »

Telos

Det græske udtryk telos stammer fra den græske filosof Aristoteles og betegner tingenes eller de levende væsners formål, mening eller mål.

Ny!!: Aristoteles og Telos · Se mere »

Terra Australis

"Terra Australis Nondum Cognita" er det store kontinent nederst på dette kort fra 1570 af Abraham Ortelius. Terra Australis, Terra Australis Ignota, Terra Australis Incognita ("det ukendte sydland") eller Terra Australis Nondum Cognita ("det endnu ikke kendte sydland") var et hypotetisk kontinent, som var med på europæiske kort fra det 15.

Ny!!: Aristoteles og Terra Australis · Se mere »

Tertium non datur

Tertium non datur, ordret oversat:' (noget) tredje gives ikke' er et latinsk udtryk anvendt inden for filosofien og logikken hvor det sigter på at en påstand enten kan være sandt eller falskt og at der ikke findes en tredje vej - ikke hverken sand eller falsk eller sand og falsk.

Ny!!: Aristoteles og Tertium non datur · Se mere »

Tetraeder

Et tetraeder (flertal: tetraedre) er et polyeder hvis fire sideflader er trekanter, af hvilke tre mødes ved hvert hjørne.

Ny!!: Aristoteles og Tetraeder · Se mere »

Thales

Thales fra Milet (Θαλής; ca. 635 f.Kr.-546 f.Kr.) levede i det 7. århundrede f.Kr. og 6. århundrede f.Kr. Man bygger hans levetid på formodninger, der er baseret på et udsagn fra Herodot om, at han forudsagde en solformørkelse, som man mener fandt sted i 585 f.Kr., samt udsagn fra Aristoteles, da Thales ikke selv nedskrev noget.

Ny!!: Aristoteles og Thales · Se mere »

Thøger Reenberg

Thøger Reenberg (10. oktober 1656 – 24. juni 1742) var en dansk digter, jurist og herregårdsejer.

Ny!!: Aristoteles og Thøger Reenberg · Se mere »

Theofrastos

''Historia plantarum'', 1549 Theofrastos (el. Tyrtamus), (født omkring 372 f.Kr. i Eresos på Lesbos, død 287 f.Kr. i Athen) var en græsk videnskabsmand og pædagog.

Ny!!: Aristoteles og Theofrastos · Se mere »

Thomas Aquinas

Thomas Aquinas (født 28. januar 1225, død 7. marts 1274) var en italiensk teolog og filosof.

Ny!!: Aristoteles og Thomas Aquinas · Se mere »

Thomas Hobbes

Leviathan'' fra 1651. Thomas Hobbes of Malmesbury, i ældre tekster Thomas Hobbs of Malmsbury (født 5. april 1588, død 4. december 1679) var en engelsk filosof og politisk teoretiker.

Ny!!: Aristoteles og Thomas Hobbes · Se mere »

Thomisme

Thomisme er et filosofisk og teologisk læresystem, baseret på Thomas Aquinas' værker og er en del af hans ontologi.

Ny!!: Aristoteles og Thomisme · Se mere »

Tolvte århundredes renæssance

Nye teknologiske opdagelser muliggjorde bl.a. udviklingen af gotikken. Det tolvte århundredes renæssance er en betegnelse for en række dynamiske strømninger, der prægede højmiddelalderens Europa, primært i det 12. århundrede.

Ny!!: Aristoteles og Tolvte århundredes renæssance · Se mere »

Torden

Tordenbuldren tæt på Torden er forårsaget af lyn. Torden, tordenskrald eller tordenbrag er en lyd forårsaget af lyn.

Ny!!: Aristoteles og Torden · Se mere »

Tragedie

Maske anvendt i en græsk tragedie. Scene fra tragedien ''Ifigenia i Tauris'' af Euripides. Romersk freske i Pompeji. En tragedie er en genre inden for skuespil, hvor historien ender sørgeligt.

Ny!!: Aristoteles og Tragedie · Se mere »

Transcendentale illusioner

En transcendental illusion optræder, når fornuften tager ugyldige skridt på vejen mod erkendelse, og derved overskrider sin egen evne for erkendelse, men alligevel påstår at have erkendt noget.

Ny!!: Aristoteles og Transcendentale illusioner · Se mere »

Tristan Garcia

Tristan Garcia (født 5 april 1981) er en fransk filosof og forfatter.

Ny!!: Aristoteles og Tristan Garcia · Se mere »

Tycho Brahe

Thyge Ottesen Brahe, oftest kaldet Tycho Brahe (født 14. december 1546 på Knudstrup borg i Skåne, død 24. oktober 1601 i Prag i det Tysk-romerske rige) var en dansk astronom og adelsmand, som betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi.

Ny!!: Aristoteles og Tycho Brahe · Se mere »

Type/ting-distinktionen

Type/ting-distinktionen er den ontologiske dikotomien mellem universalia («typer») og partikularia («ting»).

Ny!!: Aristoteles og Type/ting-distinktionen · Se mere »

Udsagnsord

De tre norner Urd, Verdandi og Skuld har navne til ære for verbets tidsaspekter fortid, nutid og fremtid. Tegnet af Ludwig Burger. Et udsagnsord eller et verbum (verbet - flere verber) af latin verbum.

Ny!!: Aristoteles og Udsagnsord · Se mere »

Ulrich von Wilamowitz-Moellendorff

Enno Friedrich Wichard Ulrich von Wilamowitz-Moellendorff (født 22. december 1848 i Markowitz, Posen, død 25. september 1931) var en tysk filolog.

Ny!!: Aristoteles og Ulrich von Wilamowitz-Moellendorff · Se mere »

Universalieproblemet

Universalieproblemet – Universaliestriden, Nominalismestriden eller Striden om almenbegreberne – angår det spørgsmål om almenbegreber findes i virkeligheden, eller hvorvidt de blot er menneskelige konstruktioner.

Ny!!: Aristoteles og Universalieproblemet · Se mere »

Vakuum

En ældre vacuumpumpe, der fjerner luften inde i glaskuplen Vakuum (af latin vacuus, der betyder "tom") er betegnelsen for et tomt område, som regel et lufttomt rum.

Ny!!: Aristoteles og Vakuum · Se mere »

Valg

Kvinder ved afstemning i Bangladesh. Valgbox fra valget i Rusland i marts 2012. Et valg er en afstemning, der afgør hvem, der skal besætte ledige poster i en lovgivende eller besluttende forsamling - i modsætning til en afstemning, der vedrører et bestemt emne, og som oftest vil være valget mellem at indføre en ny almen praksis eller ej.

Ny!!: Aristoteles og Valg · Se mere »

Værdikamp

Værdikampen er et udtryk, som især benyttes i politologien om de politiske stridsspørgsmål i et postmoderne samfund.

Ny!!: Aristoteles og Værdikamp · Se mere »

Væren

Væren er et særdeles bredt begreb omhandlende det, at der er noget.

Ny!!: Aristoteles og Væren · Se mere »

Verdensbillede

Verden Verdensbillede: her forstået som det billede, som de forskellige kulturer har dannet sig af omverdenen, specielt det omgivende univers og Jordens placering i dette.

Ny!!: Aristoteles og Verdensbillede · Se mere »

Videnskabshistorie

Den persiske matematiker Tusis (1201-1274) skitser til et Tusi-par, hvor en cirkel roterer inden i en anden cirkel med den dobbelte diameter. Tusi-par. Videnskabshistorie er en akademisk disciplin, der beskæftiger sig med videnskabernes opståen og udvikling.

Ny!!: Aristoteles og Videnskabshistorie · Se mere »

Visdommens hus

abbasidiske periode Visdommens hus (‏بيت الحكمة:, Bayt al-Hikma) var et bibliotek og et akademi i Bagdad under den islamiske guldalder.

Ny!!: Aristoteles og Visdommens hus · Se mere »

Vitalisme

Louis Pasteur argumenterede, at kun livet kan katalysere gæring. (Maleri af A. Edelfeldt i 1885) Vitalisme kommer af latin vitalis ’livgivende’ og vita ’liv’.

Ny!!: Aristoteles og Vitalisme · Se mere »

Vulkanologi

En vulkanolog på feltarbejde Vulkanologi er læren om vulkaner, lava, magma og relaterede geologiske fænomener.

Ny!!: Aristoteles og Vulkanologi · Se mere »

Walter Burley

''De intensione et remissione formarum'', 1496 Walter Burley eller Walter Burleigh (født ca. 1274/75 i Burley-in-Wharfedale, Yorkshire, død ca. 1344/45 i England?) var en senmiddelalderlig filosof og teolog som frem for alt fik betydning som modstander af William af Ockham der i universaliestriden stod for en såkaldt konceptualistisk nominalisme.

Ny!!: Aristoteles og Walter Burley · Se mere »

Weiße Rose

Mindesmærke for Sophie og Hans Scholl og Weiße Rose, foran universitet i München Weiße Rose (dansk: "Hvide rose") er navnet på en modstandsgruppe, der i 1942 og 1943 var aktiv på universitetet i München Hans og Sophie Scholl kom i 1942 i kontakt med andre af de studerende, der tog afstand fra nazismen.

Ny!!: Aristoteles og Weiße Rose · Se mere »

Will Durant

William James Durant (født 5. november 1885, død 7. november 1981) var en amerikansk filosof, historiker og forfatter.

Ny!!: Aristoteles og Will Durant · Se mere »

William af Ockham

William af Ockham - tegning med påskriften ''frater Occham iste'' (ordret.

Ny!!: Aristoteles og William af Ockham · Se mere »

William Gilbert

William Gilbert (født 24. maj 1544, død 30. november 1603), også kendt som Gilberd, var en engelsk læge, fysiker og naturfilosof.

Ny!!: Aristoteles og William Gilbert · Se mere »

Zenon fra Elea

Zenon fra Elea (Ζήνων ὁ Ἐλεᾱ́της; 490-425 f.v.t.) var en førsokratisk græsk filosof og matematiker fra Elea i Syditalien og et medlem af den Eleatiske Skole grundlagt af Parmenides.

Ny!!: Aristoteles og Zenon fra Elea · Se mere »

1273

---- Konge i Danmark: Erik Klipping 1259-1286 ---- Se også 1273 (tal).

Ny!!: Aristoteles og 1273 · Se mere »

1978

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1978 (tal).

Ny!!: Aristoteles og 1978 · Se mere »

322 f.Kr.

Ingen beskrivelse.

Ny!!: Aristoteles og 322 f.Kr. · Se mere »

335 f.Kr.

Ingen beskrivelse.

Ny!!: Aristoteles og 335 f.Kr. · Se mere »

384 f.Kr.

Ingen beskrivelse.

Ny!!: Aristoteles og 384 f.Kr. · Se mere »

Omdirigeringer her:

Aristotelisk, Aristotelisme, Aristotelismen.

Unionpedia er et koncept kort eller semantisk netværk organiseret som et leksikon eller ordbog. Det giver en kort definition af hver koncept og dets relationer.

Dette er en kæmpe online mental kort, der tjener som grundlag for koncept diagrammer. Det er gratis at bruge og hver artikel eller et dokument kan downloades. Det er et værktøj, ressource eller reference for studier, forskning, uddannelse, læring eller undervisning, der kan bruges af lærere, pædagoger, elever eller studerende; for den akademiske verden: til skole, primær, sekundær, gymnasium, midten, college, teknisk grad, gymnasium, universitet, bachelor, kandidat- eller ph.d.-grader; til papirer, rapporter, projekter, ideer, dokumentation, undersøgelser, resuméer, eller speciale. Her er definitionen, forklaring, beskrivelse, eller betydningen af hver væsentlig, som du har brug for information, og en liste over deres tilknyttede begreber som en ordliste. Fås i Dansk, Engelsk, Spansk, Portugisisk, Japansk, Kinesisk, Fransk, Tysk, Italiensk, Polere, Hollandsk, Russisk, Arabisk, Hindi, Svensk, Ukrainsk, Ungarsk, Catalansk, Tjekkisk, Hebraisk, Finsk, Indonesisk, Norwegian, rumænsk, tyrkisk, vietnamesisk, koreansk, thai, græsk, bulgarsk, kroatisk, slovakisk, litauisk, filippinsk, lettisk, estisk og slovensk. Flere sprog snart.

Alle oplysninger blev ekstraheret fra Wikipedia, og den er tilgængelig under Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 3.0.

Unionpedia er ikke godkendt af eller tilknyttet Wikimedia Foundation.

Google Play, Android og Google Play-logoet er varemærker tilhørende Google Inc.

Fortrolighedspolitik

UdgåendeIndgående