Indholdsfortegnelse
41 relationer: Ældre vasatid, Borgerkrigsmønt, Caroline Amalie, Caroline Mathilde, Christian 5., Christian 6., Christian 7., Christian 8., Christiansborg Slotsplads, Danmark-Norge, Den Gyldne Horde, Den polsk-litauiske realunion, Det Stockholmske Blodbad, Emiratet Abu Dhabi, Eriksgata, Frederik 4., Frederik 5., Frederik 6., Hans Mikkelsen, Hans Svane, Håndfæstning, Huset Jagiello, Jens Andersen Beldenak, Kalmarunionen, Konge af Rom, Kongeriget Asturien, Kongeriget Polen (1385–1569), Kongeriget Polens krone, Liechtensteinischer Landtag, Louise af Storbritannien, Margrete 1., Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel, Monarki, Nuværende suveræne monarker, Rigsrådet (Danmark før enevælden), Storfyrstendømmet Litauen, Tidslinje for Danmarks historie, Tronfølger (tronarving), Tysk kejser (Tyske Kejserrige), Valgmonarki, 1660.
Ældre vasatid
Ældre vasatid betegner inden for svensk historieskrivning tiden 1521-1611, da Gustav Vasa og hans sønner Erik 14., Johan 3. og Karl 9. samt Johan 3.s søn Sigismund var svenske regenter.
Se Arveligt monarki og Ældre vasatid
Borgerkrigsmønt
En borgerkrigsmønt er den traditionelle betegnelse for en dansk mønt fra perioden 1241-1375, det vil sige fra Erik Plovpenning til Valdemar Atterdag.
Se Arveligt monarki og Borgerkrigsmønt
Caroline Amalie
Caroline Amalie (28. juni 1796 i København – 9. marts 1881) var hertugdatter og dronning af Danmark.
Se Arveligt monarki og Caroline Amalie
Caroline Mathilde
Caroline Mathilde (Caroline Matilda; født 22. juli 1751 på Leicester House, London, død 10. maj 1775 i Celle, Hannover.) var dronning af Danmark og Norge fra 1766 til 1772.
Se Arveligt monarki og Caroline Mathilde
Christian 5.
Christian 5. (15. april 1646 – 25. august 1699) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge fra 1670 til 1699.
Se Arveligt monarki og Christian 5.
Christian 6.
Christian 6. (30. november 1699–6. august 1746) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge fra 1730 til 1746.
Se Arveligt monarki og Christian 6.
Christian 7.
Christian 7. (født 29. januar 1749 på Christiansborg Slot, død 13. marts 1808 i Rendsborg) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge, samt hertug af Slesvig og Holsten fra 1766 til 1808.
Se Arveligt monarki og Christian 7.
Christian 8.
Christian 8. (Christian Frederik) (18. september 1786 – 20. januar 1848) var konge af Norge fra den 17. maj til den 10. oktober 1814 og konge af Danmark fra 1839 til 1848.
Se Arveligt monarki og Christian 8.
Christiansborg Slotsplads
Christiansborg Slotsplads mellem Christiansborg Slot og SlotsholmskanalenChristiansborg Slotsplads er en plads på Slotsholmen i København.
Se Arveligt monarki og Christiansborg Slotsplads
Danmark-Norge
Danmark-Norge er den moderne betegnelse for rigsfællesskabet mellem de to kongeriger Danmark og Norge fra 1536 til 1814.
Se Arveligt monarki og Danmark-Norge
Den Gyldne Horde
Den gyldne horde (mongolsk: Зүчийн улс,; Алтын Урда,; Золотая Орда) var et mongolsk khanat opstået i dele af nutidens Rusland, Ukraine og Kasakhstan efter det mongolske kejserdømmes deling i 1240'erne.
Se Arveligt monarki og Den Gyldne Horde
Den polsk-litauiske realunion
Områder i Den polsk-litauiske realunion Den polsk-litauiske realunion eller "Republikken af to Nationer" (fra 1791 Realunionen Polen)(note om navne på andre sprog) var et føderalt valgkongedømme dannet af Kongeriget Polen og Storfyrstendømmet Litauen i 1569, der regeredes af en fælles monark.
Se Arveligt monarki og Den polsk-litauiske realunion
Det Stockholmske Blodbad
Det Stockholmske Blodbad. Det Stockholmske Blodbad fandt sted 7.-10. november 1520 efter den danske kong Christian 2.s kroning som konge af Sverige.
Se Arveligt monarki og Det Stockholmske Blodbad
Emiratet Abu Dhabi
Emiratet Abu Dhabi (إمارة أبو ظبي) er et emirat i den nordlige del af den Arabiske Halvø og et af de syv emirater, der indgår i Forenede Arabiske Emirater.
Se Arveligt monarki og Emiratet Abu Dhabi
Eriksgata
Eriksgate er betegnelse for en hyldningsrejse gennem de svenske landskaber, som Middelalderens valgkonger måtte foretage, inden de kunne tiltræde deres embede.
Se Arveligt monarki og Eriksgata
Frederik 4.
Frederik 4. (11. oktober 1671 – 12. oktober 1730) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge fra 1699 til sin død i 1730.
Se Arveligt monarki og Frederik 4.
Frederik 5.
Frederik V (31. marts 1723 – 14. januar 1766) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge fra 1746 til 1766.
Se Arveligt monarki og Frederik 5.
Frederik 6.
(Se også artikler, som begynder med Frederik 6.) Frederik VI (28. januar 1768 – 3. december 1839) var konge af Danmark fra 1808 til 1839 og af Norge fra 1808 til 1814.
Se Arveligt monarki og Frederik 6.
Hans Mikkelsen
Hans Mikkelsen (død 20. december 1532) købmand, råd for Christian 2. og borgmester i Malmø.
Se Arveligt monarki og Hans Mikkelsen
Hans Svane
Hans Svane (Svaning), født 27. marts 1606, død 26. juli 1668, var professor ved Københavns Universitet fra 1635 og titulær ærkebiskop over Sjælland fra 1655 til sin død.
Se Arveligt monarki og Hans Svane
Håndfæstning
En håndfæstning (fra latin Manifest) er en betegnelse for den kontrakt, som adelen og kongen i middelalderen indgik i forbindelse med kongevalg.
Se Arveligt monarki og Håndfæstning
Huset Jagiello
Lorrainekorset, det Jagiellonske dynastis våbenskjold Huset Jagiello eller Jagiellonianerne (også jagiellonerne) var en slægt der var efterkommer af den litauiske mandlige slægt fra huset Gediminas og et europæisk dynasti, der forsynede de polske konger og storhertugerne af Litauen fra 1386 til 1572.
Se Arveligt monarki og Huset Jagiello
Jens Andersen Beldenak
Jens Andersen med tilnavnet Beldenak (død 20. januar 1537 i Lübeck) var en dansk kirke- og statsmand, der var biskop på Fyn 1501-29.
Se Arveligt monarki og Jens Andersen Beldenak
Kalmarunionen
Kalmarunionen var en personalunion mellem kongerigerne Danmark, Norge og Sverige, som blev oprettet i 1397 og varede til 1523.
Se Arveligt monarki og Kalmarunionen
Konge af Rom
Romulus og Remus, der dier ulvinden. Romulus siges at være den første konge af Rom. Kongen af Rom var herskeren over det romerske kongerige.
Se Arveligt monarki og Konge af Rom
Kongeriget Asturien
Kongeriget Asturiens våbenskjold Kongeriget Asturien (Regnum Asturorum) var et kongerige på den Iberiske halvø.
Se Arveligt monarki og Kongeriget Asturien
Kongeriget Polen (1385–1569)
Kongeriget Polen (1385–1569) betegner en periode i Polens historie, fra 1385 hvor Kongeriget Polen (Królestwo Polskie; Regnum Poloniae) og Storhertugdømmet Litauen indgik i en personalunion etableret af Krevo-unionen og frem til 1569 hvor unionen blev transformeret til en tættere union af Lublin-unionen, som kort efter blev fulgt af afslutningen på Jagiellon-dynastiet, der på det tidspunkt havde hersket over Polen i to århundreder.
Se Arveligt monarki og Kongeriget Polen (1385–1569)
Kongeriget Polens krone
Kongeriget Polens krone (1385–1795) (Korona Królestwa Polskiego; Latin: Corona Regni Poloniae), også kendt som Den polske krone, er den fælles betegnelse for senmiddelalderens historiske konge af Polens territoriale besiddelser, herunder det egentlige kongerige Polen.
Se Arveligt monarki og Kongeriget Polens krone
Liechtensteinischer Landtag
Liechtensteinischer Landtag er navnet på Liechtensteins parlament, der består af 25 parlamentsmedlemmer, hvilket gør det til et lille parlament internationalt set.
Se Arveligt monarki og Liechtensteinischer Landtag
Louise af Storbritannien
| Louise af Storbritannien (født 18. december 1724, død 19. december 1751) var dronning af Danmark og Norge fra 1746 til sin død i 1751.
Se Arveligt monarki og Louise af Storbritannien
Margrete 1.
Portrætbuste af dronning Margrete fra ca. 1420. Formodentlig et forstudie til hendes sarkofag i Roskilde Domkirke. Agnes Slott-Møller, ''Dronning Margrete I og Erik af Pommern'' Margrete I (Margrete Valdemarsdatter; født i marts 1353 på Søborg Slot, død 28.
Se Arveligt monarki og Margrete 1.
Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel
Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel (født 28. oktober 1767 i Hanau, død 21. marts 1852 på Amalienborg. i Dansk Biografisk Leksikon, s. 133) var dronning af Danmark 1808-39 og af Norge 1808-14.
Se Arveligt monarki og Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel
Monarki
Monarki er betegnelsen for en styreform i en stat, hvor én person, monarken, er statsoverhoved for livstid.
Se Arveligt monarki og Monarki
Nuværende suveræne monarker
Jigme Khesar Namgyel Wangchuck, konge af Bhutan siden 2006 Denne liste over nuværende suveræne monarker – altså monarker over suveræne stater - medtager både konstitutionelle og absolutte, regerende monarker.
Se Arveligt monarki og Nuværende suveræne monarker
Rigsrådet (Danmark før enevælden)
Rigsrådet forsamlet som retterting under kong Christian 4.'s forsæde. Rigsrådet var fra slutningen af 1200-tallet et råd af rigets stormænd, både gejstlige og adelige.
Se Arveligt monarki og Rigsrådet (Danmark før enevælden)
Storfyrstendømmet Litauen
Storfyrstendømmet Litauen (rutensk Великое князство Литовъское,,, Wielkie Księstwo Litewskie) var en østeuropæisk stat fra 1200-talletT.
Se Arveligt monarki og Storfyrstendømmet Litauen
Tidslinje for Danmarks historie
Tidslinjen for Danmarks historie omfatter tidspunkter og begivenheder, der har tilknytning til det nuværende Danmarks område.
Se Arveligt monarki og Tidslinje for Danmarks historie
Tronfølger (tronarving)
En tronfølger er en betegnelse for den person, der ifølge den fastlagte tronfølgeordning i et arveligt monarki er den nærmeste arveberettigede til at efterfølge den siddende monark på tronen.
Se Arveligt monarki og Tronfølger (tronarving)
Tysk kejser (Tyske Kejserrige)
Den tyske kejsers rigsvåben kronprins Wilhelm, der ville være blevet den fjerde kejser. Tysk kejser (Deutscher Kaiser) var den officielle titel for det Tyske Kejserriges statsoverhoved.
Se Arveligt monarki og Tysk kejser (Tyske Kejserrige)
Valgmonarki
I et valgmonarki bliver monarken indsat efter et valg (hvis monarken er konge, taler man gerne om valgkongedømme).
Se Arveligt monarki og Valgmonarki
1660
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 – Danmark i krig: Karl Gustav-krigene – 1657-1660 ---- Se også 1660 (tal).
Også kendt som Arvekonge, Arvekongedømme.