Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Astrolabium

Indeks Astrolabium

Astrolabiet (Græsk: ἁστρολάβον, astrolabon) er et antikt måleapparat, der kunne bruges til at løse mange forskellige problemer, der er relateret til tid og positionen af solen og stjernerne.

Indholdsfortegnelse

  1. 16 relationer: Adelard af Bath, Adriaan Adriaanszoon, Analog computer, Antikythera-mekanismen, Carsten Niebuhr, Gemma Frisius, Geoffrey Chaucer, Hav, Hypatia af Alexandria, Middelalderen, Muhammad ibn Mūsā al-Khwārizmī, Peter Abélard, Planetarium, Saraj (Den Gyldne Horde), Tolvte århundredes renæssance, Vinkeldiameter.

Adelard af Bath

Adelard af Bath (ca. 1080 – ca. 1160), lat.: Adelardus Bathensis, var en engelsk lærd fra 1100-tallet.

Se Astrolabium og Adelard af Bath

Adriaan Adriaanszoon

Adriaan "Metius" Adriaanszoon (født 9. december 1571, død 6. september 1635) var en nederlandsk astronom og geometriinteresseret født i Alkmaar.

Se Astrolabium og Adriaan Adriaanszoon

Analog computer

En analog computer eller analog regnemaskine er en computer, hvor de værdier, der skal regnes på, repræsenteres ved en kontinuert fysisk størrelse, f.eks.

Se Astrolabium og Analog computer

Antikythera-mekanismen

Antikythera-mekanismen. Antikythera-mekanismen er en analog computer fra Oldtidens Grækenland, der er blevet beskrevet som det første eksempel på en sådan anordning, som er blevet brugt til at forudse astronomiske positioner, formørkelser til brug i kalender og astrologiske formål flere årtier ud i fremtiden.

Se Astrolabium og Antikythera-mekanismen

Carsten Niebuhr

Carsten Niebuhr (født 17. marts 1733, død 26. april 1815) var tysk matematiker, kartograf og geografisk rejsende i dansk tjeneste.

Se Astrolabium og Carsten Niebuhr

Gemma Frisius

Gemma Frisius (født Jemme Reinerszoon; 9. december 1508, død 25. maj 1555), var en læge, matematiker, kartograf, filosof og instrumentmager.

Se Astrolabium og Gemma Frisius

Geoffrey Chaucer

Geoffrey Chaucer (født ca. 1343, død 25. oktober 1400) var både engelsk forfatter, digter, filosof, hofmand og diplomat.

Se Astrolabium og Geoffrey Chaucer

Hav

En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).

Se Astrolabium og Hav

Hypatia af Alexandria

Hypatia af Alexandria (græsk: Υπατία; c. 370–415) var en filosof, som underviste i matematik, astronomi og astrologi.

Se Astrolabium og Hypatia af Alexandria

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Se Astrolabium og Middelalderen

Muhammad ibn Mūsā al-Khwārizmī

Muhammad ibn Musa al-Khwarizmi (arabisk محمد بن موسى الخوارزمي) (født ca. 780 i det som nu er Usbekistan, død ca. 850) var en persisk matematiker, astronom, astrolog og geograf.

Se Astrolabium og Muhammad ibn Mūsā al-Khwārizmī

Peter Abélard

Peter Abélard og Héloïse på et maleri af Jean Vignaud i 1819. Peter Abélard (egentlig Pierre Abélard) (født ca. 1080, død 21. april 1142) var en fransk filosof, teolog, komponist og digter kendt for sit tragiske kærlighedsforhold til Héloïse ("Abélard og Heloise").

Se Astrolabium og Peter Abélard

Planetarium

Planetarium i København Et planetarium er et lokale, hvor man kan vise stjernehimlen og andre forestillinger om astronomi med videre.

Se Astrolabium og Planetarium

Saraj (Den Gyldne Horde)

Saraj (fra persisk sarāy, "palæ" eller "palads") var navnet på formentlig to byer ved nedre Volga, der var fungerende hovedstad for Den Gyldne Horde, et tyrkisk-mongolsk kongerige, der kontrollerede det meste af det nordvestlige Asien og Østeuropa i 1200- og 1300-tallet.

Se Astrolabium og Saraj (Den Gyldne Horde)

Tolvte århundredes renæssance

Nye teknologiske opdagelser muliggjorde bl.a. udviklingen af gotikken. Det tolvte århundredes renæssance er en betegnelse for en række dynamiske strømninger, der prægede højmiddelalderens Europa, primært i det 12. århundrede.

Se Astrolabium og Tolvte århundredes renæssance

Vinkeldiameter

Vinkeldiameter anvendes ofte i forbindelse med astronomi, og kan fx henvise til den vinkel hvorunder vi ser solens diameter.

Se Astrolabium og Vinkeldiameter

Også kendt som Astrolab, Astrolabiet.