Indholdsfortegnelse
87 relationer: AE, Amor-asteroide, Aphelium, Apollo-asteroide, Arrokoth, Astronomi, Aten-asteroide, AU, Barycentrum, C/2011 L4, C/2013 A1, Ceres (dværgplanet), Cubewano, Eris (dværgplanet), Gliese 581 c, Halleys komet, Heliosfære, Hergé, Jorden, Jordens fremtid, Klippeplanet, Kosmisk afstandsstige, Kuiperbæltet, Længde, Lys, Lysår, Makemake, Meteoritnedslag, Nærjordsasteroide, Nemesis (astronomi), Oortskyen, Parsec, Perihel og aphel, Perihelium, Pioneer 10, Pioneer-programmet, Planetstien (Lemvig), Planetsystemer, Proxima Centauri, Proxima Centauri b, R Doradus, Rigel, Shoemaker-Levy 9, SI-systemet, Solar and Heliospheric Observatory, Solen, Solens dannelse og udvikling, Solradius, Solsystemet, Spitzerteleskopet, ... Expand indeks (37 mere) »
AE
AE kan være forkortelse for.
Amor-asteroide
En amor-asteroide er en småplanet, hvis banes perihelium-afstand er mellem 1,017 og 1,300 AE.
Se Astronomisk enhed og Amor-asteroide
Aphelium
Aphelium, også kaldet aphel, engelsk: aphelion, er det punkt i en komet- eller planetbane, der er fjernest fra Solen (græsk Helios) (modsat perihelium).
Se Astronomisk enhed og Aphelium
Apollo-asteroide
En Apollo-asteroide er en småplanet, hvor banens halve storakse er større end 1,000 AE og perihelium-afstanden er mindre end 1,017 AE.
Se Astronomisk enhed og Apollo-asteroide
Arrokoth
(486958) 2014 MU69, først kaldt Ultima Thule af holdet bag rumsonden New Horizons, men efterfølgende navngivet Arrokoth er et transneptunsk objekt i Kuiper-bæltet, som ligger i Solsystemets yderste egn.
Se Astronomisk enhed og Arrokoth
Astronomi
Astronomi (græsk: αστρονομία.
Se Astronomisk enhed og Astronomi
Aten-asteroide
En Aten-asteroide er en småplanet, hvor banens halve storakse er mindre end 1.000 au og aphelium-afstanden er større end 0,983 au.
Se Astronomisk enhed og Aten-asteroide
AU
AU eller Au har flere betydninger.
Barycentrum
Jorden og Månen kredser om deres fælles tyngdepunkt. Barycentrum (fra græsk βαρύκεντρον: tyngdepunkt) er i astronomi og astrofysik det punkt mellem to eller flere himmellegemer, hvor deres tyngdekraft netop ophæver hinanden.
Se Astronomisk enhed og Barycentrum
C/2011 L4
C/2011 L4, også kendt under det (indtil videre) uofficielle navn PANSTARRS, er en ikke-periodisk komet, der blev opdaget den 6. juni 2011.
Se Astronomisk enhed og C/2011 L4
C/2013 A1
Hubble (11. marts 2014) C/2013 A1 (Siding Spring) er en komet fra Oortskyen, der blev opdaget den 3.
Se Astronomisk enhed og C/2013 A1
Ceres (dværgplanet)
Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre(fotomontage) Ceres bane Ceres (mere præcist 1 Ceres, symbol) er en dværgplanet.
Se Astronomisk enhed og Ceres (dværgplanet)
Cubewano
En Cubewano (eller et Klassisk Kuiperbælte objekt) er et astronomisk objekt i Kuiperbæltet som kredser omkring Solen udenfor Neptun, i en bane som har den store halvakse i en størrelsesorden 40–50 AU og som ikke er under påvirkning af nogen af gaskæmpernes gravitation.
Se Astronomisk enhed og Cubewano
Eris (dværgplanet)
Eris (officielt 136199 Eris og tidligere kaldt Xena; symbol: ⯰) er en plutoide og den største kendte dværgplanet i solsystemet.
Se Astronomisk enhed og Eris (dværgplanet)
Gliese 581 c
Kunstnerisk gengivelse af, hvorledes planetsystemet om Gliese 581 kan se ud. Gliese 581 c (i forgrunden af billedet) har omløb om stjernen på 13 dage. Gliese 581 c eller Gl 581 c er en exoplanet, der er i kredsløb om den røde dværgstjerne Gliese 581.
Se Astronomisk enhed og Gliese 581 c
Halleys komet
Halleys komet i 1986. Halleys komet, officielt kaldet 1P/Halley efter Edmond Halley, som i 1700-tallet var den første der udregnede dens bane, er den bedst kendte og klareste af kometerne fra Kuiper-bæltet, som besøger den indre del af solsystemet i en regelmæssig bane.
Se Astronomisk enhed og Halleys komet
Heliosfære
Diagram over egenskaber ved heliosfæren. Heliosfæren er en slags boble i det ydre rum, som solvinden danner i det interstellare medium (den brint- og heliumgas, som befinder sig i Mælkevejen).
Se Astronomisk enhed og Heliosfære
Hergé
Georges Prosper Remi, kendt som Hergé (født 22. maj 1907, Etterbeek ved Bruxelles, død 3. marts 1983 i Bruxelles) var en belgisk tegneserieforfatter og -tegner, bedst kendt for Tintin-serien på i alt 24 album (det sidste ufærdigt), som han tegnede fra 1929 til sin død i 1983.
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Se Astronomisk enhed og Jorden
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Se Astronomisk enhed og Jordens fremtid
Klippeplanet
Mars i skalatro størrelsesforhold. En klippeplanet (også kaldet stenplanet, terrestrisk planet eller jordplanet), er en planet, som har en fast overflade, der overvejende består af silikatbjergarter.
Se Astronomisk enhed og Klippeplanet
Kosmisk afstandsstige
Den kosmiske afstandsstige (også kendt som den “ekstragalaktiske afstandsskala”) er den rækkefølge af metoder, som bruges af astronomer til at bestemme afstanden til himmellegemer.
Se Astronomisk enhed og Kosmisk afstandsstige
Kuiperbæltet
Solsystemet; planeterne, Kuiperbæltet og Oortskyen (ikke skalatro) Solsystemet; Planeterne, Sedna, Kuiperbæltet og Oortskyen (formodet skalatro). Tryk på billedet for større illustration. Kuiperbæltet er en samling af asteroider, dværgplaneter og kometer (Kuiperbælteobjekter, KBO) i et kredsløb uden for planeten Neptun.
Se Astronomisk enhed og Kuiperbæltet
Længde
Længder er nært beslægtet med numeriske værdier.
Se Astronomisk enhed og Længde
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Lysår
Nærmeste stjerne afstande i lysår i forhold til Solen som funktion af titusinder af år. Lysår (ly) er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi.
Makemake
Makemake (symbol: 🝼, tidligere 2005 FY9, formelt navn 136472 Makemake) er en en trans-neptunsk dværgplanet i Kuiper-bæltet i vores solsystem.
Se Astronomisk enhed og Makemake
Meteoritnedslag
En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.
Se Astronomisk enhed og Meteoritnedslag
Nærjordsasteroide
Antal kendte nærjordsasteroider efter årstal. Antal nærjordsasteroider efter størrelse. En nærjordsasteroide er en småplanet, der bevæger sig i en bane der, enten bringer den tæt på Jorden, eller ligefrem medfører at den krydser Jordens bane.
Se Astronomisk enhed og Nærjordsasteroide
Nemesis (astronomi)
En kunstnerisk gengivelse af Solen og den hypotetiske røde dværg Nemesis Nemesis er betegnelsen for en hypotetisk stjerne som sammen med Solen skulle udgøre en dobbeltstjerne.
Se Astronomisk enhed og Nemesis (astronomi)
Oortskyen
Oortskyen eller Öpik-Oort-skyen er en hypotetisk sværm af utallige små islegemer (kometkerner), som kredser omkring vort solsystem.
Se Astronomisk enhed og Oortskyen
Parsec
Parsec er en enhed for afstande inden for astronomi.
Se Astronomisk enhed og Parsec
Perihel og aphel
Eros (orange farve) omkring Solen (gul). Banernes perihel er markeret med grønne skiver og aphel med røde. To sorte prikker markerer baneellipsernes centre. Jordens bane er næsten cirkulær, så ellipsens centrum falder næsten sammen med Solens. Apsidelinjerne er stiplede.
Se Astronomisk enhed og Perihel og aphel
Perihelium
Perihelium, også kaldet perihel, engelsk perihelion, er det sted på en planets bane om Solen hvor afstanden er mindst, og modsætningen til aphelium.
Se Astronomisk enhed og Perihelium
Pioneer 10
Pioneer 10 kort før færdiggørelsen. Pioneer 10 er et ubemandet rumfartøj, som blev opsendt 2. marts 1972 med det formål at observere planeten Jupiter fra nært hold for første gang.
Se Astronomisk enhed og Pioneer 10
Pioneer-programmet
Pioneer-programmet var lidt af en blandet landhandel for et rumprogram at være.
Se Astronomisk enhed og Pioneer-programmet
Planetstien (Lemvig)
Planetstien i Lemvig er en sti, udformet som en model af Solsystemet i målestokken 1:1 milliard.
Se Astronomisk enhed og Planetstien (Lemvig)
Planetsystemer
ESOs Very Large Telescope. Exoplanetsystemer er planetsystemer om andre stjerner end vores egen sol.
Se Astronomisk enhed og Planetsystemer
Proxima Centauri
Oversigt over de relative størrelser af Solen og stjernerne i Alfa Centauri med Proxima Centauri til højre Proxima Centauri er en lille stjerne, der befinder sig 4,2465 lysår fra Solen i stjernebilledet Kentauren, der kan ses fra den sydlige halvkugle.
Se Astronomisk enhed og Proxima Centauri
Proxima Centauri b
Proxima Centauri b (også kaldet Proxima b) er en exoplanet der kredser om den røde dværg-stjerne Proxima Centauri, der er den tætteste stjerne på Solen, og det er dermed den tættest kendte exoplanet til Jorden.
Se Astronomisk enhed og Proxima Centauri b
R Doradus
R Doradus. R Doradus eller HD 29712 er en rød kæmpe-stjerne i stjernebilledet Guldfisken på den sydlige himmelkugle.
Se Astronomisk enhed og R Doradus
Rigel
Rigel, også kendt som Beta Orionis, er den klareste stjerne i stjernebilledet Orion, og den syvendeklareste stjerne på hele nattehimlen med en visuel størrelsesklasse på 0,12.
Shoemaker-Levy 9
Udsnit af de 21 brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 taget d. 17. maj 1994 Nedslagsmærker på den sydlige halvkugle af Jupiter efter nedslagene Den første paddehattesky viser sig over Jupiters horisont Iohttp://www.physics.unlv.edu/~jeffery/astro/comet/comet.html Shoemaker-Levy 9 images University of Nevada Shoemaker-Levy 9 er navnet på en komet opdaget i 1993 af Eugene Shoemaker sammen med sin kone Carolyn Shoemaker og David Levy.
Se Astronomisk enhed og Shoemaker-Levy 9
SI-systemet
Segl for Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM), som forvalter SI-systemet. Système international d'unités eller SI-systemet (i daglig tale det metriske system eller metersystemet) er et internationalt enhedssystem (navnet kommer fra fransk Système International d'Unités som betyder internationalt enhedssystem).
Se Astronomisk enhed og SI-systemet
Solar and Heliospheric Observatory
Solar and Heliospheric Observatory (SOHO) er et rumfartøj som blev opskudt fra en Atlas II-raket 2. december 1995 for at studere Solen, og begyndte normal drift i maj i 1996.
Se Astronomisk enhed og Solar and Heliospheric Observatory
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solens dannelse og udvikling
Solen set fra Jorden, her i Yosemite National Park i USA. Solens dannelse og udvikling hænger nøje sammen med solsystemets dannelse og udvikling, fordi de har fælles oprindelse, og fordi det er Solens udvikling i tidens løb, som er afgørende for solsystemets skæbne.
Se Astronomisk enhed og Solens dannelse og udvikling
Solradius
Solradius, der betegnes R☉, og som er den halve soldiameter, bruges i astronomien som måleenhed, når størrelsen af andre stjerner eller planeter skal angives.
Se Astronomisk enhed og Solradius
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Se Astronomisk enhed og Solsystemet
Spitzerteleskopet
Spitzer inden opsendelse Spitzerteleskopet (eng. Spitzer Space Telescope, tidligere Space Infrared Telescope Facility (SIRTF)) er et infrarødt rumobservatorium, det fjerde og sidste af NASA's Store Observatorier.
Se Astronomisk enhed og Spitzerteleskopet
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Se Astronomisk enhed og Stjerne
Tyche (planet)
Tyche (udtales, dvs. /'ty:kə/ på dansk, på engelsk og på fransk) er det midlertidige navn, der er givet til en hypotetisk gasplanet, der ifølge teorien om planetens eksistens menes at befinde sig i den ydre del af Oortskyen.
Se Astronomisk enhed og Tyche (planet)
Venuspassage
Venuspassagen i 2012 Venuspassagen i 2004 Filmklip af Venuspassagen i 2004 Venuspassage er et spektakulært astronomisk fænomen, som observeret samtidig fra forskellige positioner historisk har været brugt til bestemmelse af afstande i verdensrummet.
Se Astronomisk enhed og Venuspassage
Voyager
Voyager-rumsonde Opsendelse af Voyager 2. Voyagerrumsonderne er de rumsonder, der er nået længst ud i Solsystemet.
Se Astronomisk enhed og Voyager
Voyager 1
Voyager-rumsonden Voyager 1 (opr. Mariner 11), opsendt d. 5. september 1977 af NASA, er en af to rumsonder, som indgik i den såkaldte Grand Tour.
Se Astronomisk enhed og Voyager 1
Vulcanoidebæltet
Vulcanoidebæltet er en gruppe af hypotetiske småplaneter, der kan kredse om Solen i en stabil bane indenfor Merkurs bane (0,08 – 0,21 AE).
Se Astronomisk enhed og Vulcanoidebæltet
(101955) Bennu
(101955) Bennu er en Apollo-asteroide der blev opdaget af LINEAR-projektet den 11.
Se Astronomisk enhed og (101955) Bennu
(115) Thyra
Asteroiden (115) Thyra er opkaldt efter Thyra Danebod, som var gift med kong Gorm den Gamle.
Se Astronomisk enhed og (115) Thyra
(12) Victoria
(12) Victoria er en asteroidebælte asteroide, opkaldt efter den romerske gudinde for sejr, men også efter den britiske Dronning Victoria, på græsk er navnet Nike, som er datter af Styx.
Se Astronomisk enhed og (12) Victoria
(153) Hilda
(153) Hilda (også kendt som: 1935 GD) er en asteroide i den ydre del af asteroidebæltet, hvor den kommer tæt på planeten Jupiter hver tredje gang den tager et omløb om Solen.
Se Astronomisk enhed og (153) Hilda
(1566) Icarus
(1566) Icarus er en nærjords-asteroide af Apollo typen med det usædvanlige kendetegn, at perihelium er tættere ved Solen end planeten Merkur.
Se Astronomisk enhed og (1566) Icarus
(15760) 1992 QB1
kredløb om Solen (blåt) og de fire ydre planeters kredsløb (rødt). (15760) 1992 QB1 er en småplanet i vort solsystem.
Se Astronomisk enhed og (15760) 1992 QB1
(16) Psyche
16 Psyche er en af de ti tungeste asteroider i asteroidebæltet.
Se Astronomisk enhed og (16) Psyche
(1620) Geographos
Animation af 1620 Geographos’ omløbsbane om Solen (cyklame) tillige med Venus’, Jordens og Mars’ omløbsbaner (1620) Geographos, med den oprindelige midlertidige betegnelse 1951 RA, er en stenet og meget aflang nærjords-asteroide af Apollo-typen, og også et såkaldt potentielt farligt objekt (PHO).
Se Astronomisk enhed og (1620) Geographos
(1677) Tycho Brahe
(1677) Tycho Brahe er en lille hovedserie-asteroide og har tidligere haft de midlertidige betegnelser 1940 RO og A916 UA.
Se Astronomisk enhed og (1677) Tycho Brahe
(2062) Aten
(2062) Aten tidligere kendt som 1976 AA, er en nærjords-asteroide der blev opdaget d. 7.
Se Astronomisk enhed og (2062) Aten
(243) Ida
(243) Ida er en asteroide i Koronis-familen, der er en del af asteroidebæltet.
Se Astronomisk enhed og (243) Ida
(25143) Itokawa
(25143) Itokawa er en nærjords-asteroide af apollotypen, der også krydser Mars bane.
Se Astronomisk enhed og (25143) Itokawa
(2578) Saint-Exupéry
(2578) Saint-Exupéry er en asteroide der indledningvis havde den midlertidige betegnelse 1975 VW3 Den blev opdaget af den russiske astronom; Tamara Smirnova d. 2.
Se Astronomisk enhed og (2578) Saint-Exupéry
(274301) Wikipedia
Andrusjivka astronomiske observatorium, hvor asteroiden Wikipedia blev opdaget. (274301) Wikipedia er en asteroide der bevæger sig i asteroidebæltet, også kaldet en hovedbælteasteroide.
Se Astronomisk enhed og (274301) Wikipedia
(308933) 2006 SQ372
Omløbsbanerne af en række af solsystemets fjernliggende objekter. 2006 SQ372s bane ses midt i billedet. Billedet kan forstørres ved at klikke på det. (308933) 2006 SQ372 er et lille trans-neptunsk objekt, som blev opdaget i forbindelse med Sloan Digital Sky Survey-projektet af Andrew Becker og Nathan Kaib samt andre kollegaer.
Se Astronomisk enhed og (308933) 2006 SQ372
(3122) Florence
(3122) Florence er en nærjords-asteroide af typen Amor.
Se Astronomisk enhed og (3122) Florence
(3200) Phaethon
(3200) Phaethon er en nærjords-asteroide af Apollo-typen, der også er kendt under den oprindelige midlertidige betegnelse 1983 TB.
Se Astronomisk enhed og (3200) Phaethon
(367943) Duende
(367943) Duende, tidligere kendt under den midlertidige betegnelse 2012 DA14, er en nærjords-asteroide af Aten-typen, og som i februar 2013 var tæt på at kollidere med Jorden.
Se Astronomisk enhed og (367943) Duende
(4179) Toutatis
Toutatis (4179) Toutatis er en 5 km stor nærjords-asteroide med en omløbstid på 3,99 år.
Se Astronomisk enhed og (4179) Toutatis
(433) Eros
(433) Eros med navngivne kratere Amor-asteroiden (433) Eros er navngivet efter den græske kærlighedsgud Eros.
Se Astronomisk enhed og (433) Eros
(46610) Bésixdouze
(46610) Bésixdouze, også kendt under den oprindelige midlertidige betegnelse 1993 TQ1, er en asteroide der bevæger sig i den indre del af asteroidebæltet.
Se Astronomisk enhed og (46610) Bésixdouze
(55637) 2002 UX25
right (55637) 2002 UX25 er et stort objekt i Kuiperbæltet.
Se Astronomisk enhed og (55637) 2002 UX25
(7) Iris
(7) Iris er en asteroide der har sin bane i asteroidebæltet.
Se Astronomisk enhed og (7) Iris
(90377) Sedna
(90377) Sedna (også kendt som Sedna; symbol) er en trans-neptunsk småplanet i Kuiper-bæltet.
Se Astronomisk enhed og (90377) Sedna
1036 Ganymed
1036 Ganymed er en stenasteroide med en baneekscentricitet, der er så høj, at den klassificeres som et nærjord-objekt.
Se Astronomisk enhed og 1036 Ganymed
1I/ʻOumuamua
ESO, M. Kornmesser, L.Calcada. Music: Azul Cobalto. Oumuamua (formelt navngivet 1I/Oumuamua; tidligere C/2017 U1 (PANSTARRS) og A/2017 U1) er et interstellart objekt, som passerer gennem Solsystemet.
Se Astronomisk enhed og 1I/ʻOumuamua
2004 FH
2004 FH er en nærjords-asteroide af Aten-typen.
Se Astronomisk enhed og 2004 FH
2011 EO40
2011 EO40 er en Apollo-asteroide og muligt moderlegeme til Meteoritnedfaldet i Rusland 2013.
Se Astronomisk enhed og 2011 EO40
2012 TC4
2012 TC4 er en nærjords-asteroide af Apollo-typen, der er ca.
Se Astronomisk enhed og 2012 TC4
2012 VP113
right 2012 VP 113 (også skrevet 2012 VP113) er et trans-neptunsk objekt og en sandsynlig kandidat til status som dværgplanet.
Se Astronomisk enhed og 2012 VP113
2018 VG18
2018 VG18 er en dværgplanet i vores solsystem, der blev opdaget i 2018 af et internationalt hold af astronomer.
Se Astronomisk enhed og 2018 VG18
Også kendt som Astronomisk enhed, AE.