Indholdsfortegnelse
33 relationer: Arbejdsmarkedsøkonomi, Økonomi, Bengt Holmström, Chicagoskolen (økonomi), Den usynlige hånd, Effektivitetsløn, Finansielt marked, Finanskrise, Finanskrisen 2007-2009, Finanspolitik, George Akerlof, Huslejeregulering, James Mirrlees, Jean Tirole, Joseph Stiglitz, Kapitalstruktur, Kenneth Arrow, Kontraktteori, Laissez faire, Markedsfejl, Michael Spence, Moralfare, Peter Norman Sørensen, Planøkonomi, Principal-agent-teorien, Public choice, Rationelle forventninger, Robert Barro, Sundhedsøkonomi, Sveriges Riksbanks pris i økonomi, Uddannelsesøkonomi, Ugunstig udvælgelse, Velfærdsøkonomi.
Arbejdsmarkedsøkonomi
Arbejdsmarkedsøkonomi er den gren af den økonomiske videnskab, som beskæftiger sig med arbejdsmarkedets funktionsmåde.
Se Asymmetrisk information og Arbejdsmarkedsøkonomi
Økonomi
Økonomi (gr. oikos + nomos, hus(holdning) + lov, altså egentlig ”regler for (eller styring af) en husholdning”) er en samfundsvidenskab, der analyserer produktionen og forbruget af varer og tjenesteydelser.
Se Asymmetrisk information og Økonomi
Bengt Holmström
Bengt Robert Holmström (født 18. april 1949 i Helsingfors) er Paul A. Samuelson Professor of Economics ved Massachusetts Institute of Technology.
Se Asymmetrisk information og Bengt Holmström
Chicagoskolen (økonomi)
Milton Friedman, en fremtrædende repræsentant for Chicagoskolen. Chicago-skolen er betegnelsen for ideerne hos en gruppe økonomiske forskere på University of Chicago i 1900-tallet.
Se Asymmetrisk information og Chicagoskolen (økonomi)
Den usynlige hånd
Den usynlige hånd er en metafor, der er brugt af den skotske filosof Adam Smith, grundlæggeren af moderne økonomisk tænkning.
Se Asymmetrisk information og Den usynlige hånd
Effektivitetsløn
Teorien om effektivitetsløn (engelsk: efficiency wage), som er en del af moderne arbejdsmarkedsøkonomi, bygger på, at arbejdsgivere på i hvert fald nogle del-arbejdsmarkeder foretrækker at betale deres medarbejdere en højere løn end det såkaldt markedsclearende lønniveau (lønniveauet ved fuld beskæftigelse).
Se Asymmetrisk information og Effektivitetsløn
Finansielt marked
Det filippinske aktiemarked Finansielle markeder eller finansmarkeder er markeder, dvs.
Se Asymmetrisk information og Finansielt marked
Finanskrise
"Sorte Fredag", 9. maj 1873, Wiens fondsbørs. "Panikken i 1873" og '''Den lange depression''' fulgte. Begrebet finanskrise anvendes om en række situationer, hvor nogle finansielle aktiver pludselig taber en stor del af deres nominelle værdi.
Se Asymmetrisk information og Finanskrise
Finanskrisen 2007-2009
redningspakken med kongresmedlemmer. Den globale finansielle krise 2007-2009 anses normalt for at være den værste finanskrise siden den store depression i 1930'erne.
Se Asymmetrisk information og Finanskrisen 2007-2009
Finanspolitik
Finanspolitik kan defineres som anvendelsen af offentlige indtægter og udgifter til at påvirke økonomiens virkemåde.
Se Asymmetrisk information og Finanspolitik
George Akerlof
George Arthur Akerlof (født 17. juni 1940) er en amerikansk økonom og professor ved University of California, Berkeley.
Se Asymmetrisk information og George Akerlof
Huslejeregulering
Huslejeregulering, blandt andet i form af et huslejeloft, er offentligt fastsatte regler, der fastlægger, hvilket niveau huslejen i lejeboliger kan have.
Se Asymmetrisk information og Huslejeregulering
James Mirrlees
Sir James Alexander Mirrlees (født 5. juli 1936 i landsbyen Minnigaff i det sydvestlige Skotland, død 29. august 2018) var en skotsk økonom.
Se Asymmetrisk information og James Mirrlees
Jean Tirole
Jean Marcel Tirole (født 9. august 1953 i Troyes) er en fransk økonom og professor ved universitetet i Toulouse.
Se Asymmetrisk information og Jean Tirole
Joseph Stiglitz
Joseph Stiglitz Joseph Eugene Stiglitz (født 9. februar 1943) er en amerikansk økonom.
Se Asymmetrisk information og Joseph Stiglitz
Kapitalstruktur
En virksomheds kapitalstruktur (også kaldet finansieringsstruktur) er forholdet mellem virksomhedens egenkapital og dens gæld (fremmedkapital).
Se Asymmetrisk information og Kapitalstruktur
Kenneth Arrow
Kenneth Arrow (23. august 1921 - 21. februar 2017) var en amerikansk økonom.
Se Asymmetrisk information og Kenneth Arrow
Kontraktteori
Kontraktteori er en gren af økonomisk teori, som undersøger, hvordan forskellige aktører indgår formaliserede aftaler for at opnå bestemte formål.
Se Asymmetrisk information og Kontraktteori
Laissez faire
Laissez faire eller laisser faire (udtalt) er et fransk udtryk, der direkte oversat betyder "lad gøre", men bruges i betydningen "lade stå til".
Se Asymmetrisk information og Laissez faire
Markedsfejl
Markedsfejl er et begreb inden for økonomisk teori for de forskellige forhold der kan bevirke at konkurrencen på et givet marked ikke er fuldkommen.
Se Asymmetrisk information og Markedsfejl
Michael Spence
Andrew Michael Spence (født 7. november 1943) er en amerikansk økonom.
Se Asymmetrisk information og Michael Spence
Moralfare
Moralfare (på dansk også skjult handling eller moralrisiko efter engelsk moral hazard) beskriver det problem, der opstår, hvis to parter indgår en aftale om risikodeling, hvor den enes indsats vil påvirke sandsynlighedsfordelingen for udbyttet for den anden part.
Se Asymmetrisk information og Moralfare
Peter Norman Sørensen
Peter Norman Sørensen (født 1. december 1968 i Skovlunde) er en dansk økonom.
Se Asymmetrisk information og Peter Norman Sørensen
Planøkonomi
Propaganda på husmur for DDRs Nationale Front til fordel for Leipzigs industriarbejdere i kamp for "fred, enhed og opfyldelse af femårs-planen". En planøkonomi er et økonomisk system, hvor produktionen (og dermed beskæftigelsen og investeringerne) og allokeringen af de fremstillede goder i et betydeligt omfang er bestemt af en produktionsplan, der omfatter hele økonomien.
Se Asymmetrisk information og Planøkonomi
Principal-agent-teorien
Principal-agent-teorien, teori om delegation og ansvarlighed mellem individer, brugt inden for mange områder af samfundsvidenskaben, dog primært statskundskab og økonomi.
Se Asymmetrisk information og Principal-agent-teorien
Public choice
Public choice er en teori indenfor nationaløkonomi og statskundskab, der anvender samme videnskabelige værktøj til sin analyse af politiske fænomener som nationaløkonomerne bruger til analysen af økonomiske fænomener.
Se Asymmetrisk information og Public choice
Rationelle forventninger
Teorien om rationelle forventninger (også kaldet modelkonsistente forventninger) blev udviklet i 1960'erne i økonomi, mere specifikt i makroøkonomi.
Se Asymmetrisk information og Rationelle forventninger
Robert Barro
Robert Joseph Barro (født 28. september 1944) er en kendt nyklassisk amerikansk makroøkonom og Paul M. Warburg-professor i økonomi ved Harvard University.
Se Asymmetrisk information og Robert Barro
Sundhedsøkonomi
Sundhedsøkonomi er en gren af økonomien, hvor man analyserer sundhed, sygdom og sygepleje ved hjælp af anerkendt økonomisk teori og empiri.
Se Asymmetrisk information og Sundhedsøkonomi
Sveriges Riksbanks pris i økonomi
Sveriges Riksbanks pris i økonomisk videnskab til Alfred Nobels minde (svensk: Sveriges Riksbanks pris i ekonomisk vetenskap till Alfred Nobels minne), bedre kendt som Nobelprisen i økonomi, er en pris for enestående bidrag til den økonomiske videnskab.
Se Asymmetrisk information og Sveriges Riksbanks pris i økonomi
Uddannelsesøkonomi
Uddannelsesøkonomi er studiet af økonomiske spørgsmål i relation til uddannelse, herunder efterspørgslen efter uddannelse, finansiering og formidling af uddannelse, og den relative effektivitet af forskellige pædagogiske programmer og uddannelsespolitiske tiltag.
Se Asymmetrisk information og Uddannelsesøkonomi
Ugunstig udvælgelse
Ugunstig udvælgelse (på engelsk Adverse Selection er et udtryk, der bruges indenfor bl.a. økonomi og forsikring. Det beskriver en situation, hvor asymmetrisk information fører til udfald, der ikke er efficiente i samfundsøkonomisk forstand. Ugunstig udvælgelse udgør dermed en markedsfejl.
Se Asymmetrisk information og Ugunstig udvælgelse
Velfærdsøkonomi
Velfærdsøkonomi (også kaldet velfærdsteori) er en gren af mikroøkonomien, som forsøger at definere og måle et samfunds samlede velfærd (forstået som både materielle og immaterielle værdier).
Se Asymmetrisk information og Velfærdsøkonomi
Også kendt som Informationsasymmetri.