Indholdsfortegnelse
35 relationer: Alexander af Alexandria, Antonius den Hellige, Arianisme, Bernard de Montfaucon, Danske navnedage, Datter af Julius Constantius, De tolv olympiske guder, Den arianske strid, Den athanasianske trosbekendelse, Den etiopisk-ortodokse kirke, Det Nye Testamentes kanon, Erasmus af Rotterdam, Etiopiens historie, Eusebios fra Nikomedia, Første koncil i Nikæa, Græsk litteratur, Gregor fra Nyssa, Helligånden, Hieronymus, Julian (kejser), Kalampaki, Kirkelærer, Koptisk (sprog), Marcellus af Ancyra, Maximin, Modpave Felix 2., Pave Damasus 1., Pave Julius 1., Pave Liberius, Pelusium, Sokrates Scholastikos, Tomus ad Antiochenos, 298, 362, 373.
Alexander af Alexandria
Alexander af Alexandria (ca. 250 – 17. april 326) var biskop og patriark i Alexandria 313-326.
Se Athanasius af Alexandria og Alexander af Alexandria
Antonius den Hellige
Antonius den Hellige, som maleren Piero di Cosimo i slutningen af 1400-tallet forestillede sig ham. Antonius den Hellige (251 – 356) var en egyptisk munk og eneboer, der levede i første halvdel af 4.
Se Athanasius af Alexandria og Antonius den Hellige
Arianisme
Arianismen er opkaldt efter præsten Arius (256 i Alexandria i Egypten, død 336).
Se Athanasius af Alexandria og Arianisme
Bernard de Montfaucon
Bernard de Montfaucon (født 16. januar 1655 på slottet Soulage i Languedoc, Frankrig, død 21. december 1741 i Paris) var en fransk lærd og palæograf.
Se Athanasius af Alexandria og Bernard de Montfaucon
Danske navnedage
Dette er en liste over danske navnedage, først i kronologisk rækkefølge og dernæst i alfabetisk orden.
Se Athanasius af Alexandria og Danske navnedage
Datter af Julius Constantius
En unavngivet datter af Julius Constantius var Constantius 2's første kone.
Se Athanasius af Alexandria og Datter af Julius Constantius
De tolv olympiske guder
"De tolv guder-alter", Louvre, Monsiau, sidst i 1700-tallet. De tolv olympiske guder eller Dodekatheon (fra græsk Δωδεκάθεον, δώδεκα, Dodeka, "tolv" og θεοί, theoi, "guder") var i græsk religion en fællesbetegnelse for de vigtigste guder, der boede på Olympen.
Se Athanasius af Alexandria og De tolv olympiske guder
Den arianske strid
Med den arianske strid betegner man inden for dogmeforskningen de stridigheder der blev ført lidenskabeligt i 4. århundrede om Arius' lære (arianismen) og spørgsmålet om Jesus var inkarneret Logos, gudlignende eller noget forskelligt fra Gud, altså skabt.
Se Athanasius af Alexandria og Den arianske strid
Den athanasianske trosbekendelse
Den athanasianske trosbekendelse (lat. Athanasium) eller 'Quicunque vult' (lat. "Hvem, der vil...", skriftets indledningsord) er en tidlig kristen trosbekendelse, der traditionelt tillagdes kirkefaderen Athanasius, ærkebiskop af Alexandria i det 4. århundrede, omend der efterhånden er konsensus om, Athanasius ikke kan være forfatteren, og at skriftet må være endda noget senere.
Se Athanasius af Alexandria og Den athanasianske trosbekendelse
Den etiopisk-ortodokse kirke
Den etiopisk-ortodokse kirke (egenbetegnelse: den etiopisk-ortodokse tewahedokirke) er en af de orientalsk-ortodokse kirker, som følger den aleksandrinske ritus.
Se Athanasius af Alexandria og Den etiopisk-ortodokse kirke
Det Nye Testamentes kanon
Det Nye Testamentes kanon er den gruppe af bøger, som blev set som autoritative af den kristne kirke og kom med i Det Nye Testamente.
Se Athanasius af Alexandria og Det Nye Testamentes kanon
Erasmus af Rotterdam
Erasmus af Rotterdam, Desiderius Erasmus Roterodamus, eller bare Erasmus (født Gerrit Gerritszoon 28. oktober 1466 i Rotterdam i Holland, død 12. juli 1536 i Basel) var en nederlandsk augustinerkannik, teolog, filolog og filosof.
Se Athanasius af Alexandria og Erasmus af Rotterdam
Etiopiens historie
Keiser Fasilides' borg i Gondar Topografisk og politisk kart over dagens Etiopien. Etiopiens historie strækker sig fra de ældste tider, fra menneskehedens oprindelse, for millioner af år tilbage, men fragmentarisk går historisk tid tilbage i 3000 år.
Se Athanasius af Alexandria og Etiopiens historie
Eusebios fra Nikomedia
Eusebios fra Nikomedia var biskop af Berytus (nu Beirut) i Fønikien, senere af Nikomedia og til sidst patriark af Konstantinopel fra 338 og til sin død 342.
Se Athanasius af Alexandria og Eusebios fra Nikomedia
Første koncil i Nikæa
Det første koncil i Nikæa blev afholdt i 325 i Nikæa i Bithynien.
Se Athanasius af Alexandria og Første koncil i Nikæa
Græsk litteratur
Den græske litteratur er en af verdens ældste.
Se Athanasius af Alexandria og Græsk litteratur
Gregor fra Nyssa
Gregor fra Nyssa ''De virginitate'' Gregor fra Nyssa (ca. 331 – ca. 394) var en græsk kirkefader.
Se Athanasius af Alexandria og Gregor fra Nyssa
Helligånden
Helligånden fremstilles ofte som en due. Helligånden er Guds ånd, der formidler fra Gud til mennesker.
Se Athanasius af Alexandria og Helligånden
Hieronymus
Hieronymus malet af Peter Paul Rubens. Mester Theoderich ca. 1370. Hieronymus i ørkenen, pint af sine syner af dansende piger, malet af Francisco de Zurbarán, Rom. Hieronymus (født Eusebius Sophronius Hieronymus i 347 i Stridon ved bispesædet Aquileia i Dalmatien (det nuværende Kroatien), død 30.
Se Athanasius af Alexandria og Hieronymus
Julian (kejser)
St. Mercurius slår Julian i hjel. Julian den Frafaldne (græsk Apostata, egl. Flavius Claudius Julianus) (født i Konstantinopel i 331 eller mere sandsynligt 332 - død 26. juni 363) var romersk kejser 361-363, og den sidste åbne ikke-kristne kejser på den romerske trone.
Se Athanasius af Alexandria og Julian (kejser)
Kalampaki
Kalampaki (tidligere Καλαμπάκιον) er en landsby og en tidligere kommune i den regionale enhed Drama i Østmakedonien og Thrakien, Grækenland.
Se Athanasius af Alexandria og Kalampaki
Kirkelærer
Kirkelærer (Doctor Communis Ecclesiae) er en ærestitel inden for den katolske kirke.
Se Athanasius af Alexandria og Kirkelærer
Koptisk (sprog)
Koptisk er det sidste stadium af det gamle Egyptens sprog og er en direkte efterkommer af sproget i hieroglyfferne.
Se Athanasius af Alexandria og Koptisk (sprog)
Marcellus af Ancyra
Marcellus († 374) var biskop i Ancyra (Ankara) i Galatien i begyndelsen af 4. århundrede.
Se Athanasius af Alexandria og Marcellus af Ancyra
Maximin
Sankt Maximin er en historisk biskop af Trier, en modstander af Arianismen ved kejser Konstantin 2. og Konstans' hof.
Se Athanasius af Alexandria og Maximin
Modpave Felix 2.
Modpave Felix 2. (død 365) var Roms biskop 355-358.
Se Athanasius af Alexandria og Modpave Felix 2.
Pave Damasus 1.
Pave Damasus 1. (ca. 305 – 384) var pave i perioden 366-384.
Se Athanasius af Alexandria og Pave Damasus 1.
Pave Julius 1.
Pave Julius 1. (død 12. april 352) blev valgt til pave 6. februar 337.
Se Athanasius af Alexandria og Pave Julius 1.
Pave Liberius
Pave Liberius (død 24. september 366) blev valgt til pave 17. maj 352 ifølge Catalogus Liberianus.
Se Athanasius af Alexandria og Pave Liberius
Pelusium
Pelusium var en betydningsfuld by længst mod øst i det egyptiske Nildelta 30 km sydøst for vore dages Port Said Byen var en romersk provinshovedstad og sæde for et stift.
Se Athanasius af Alexandria og Pelusium
Sokrates Scholastikos
Sokrates Scholastikos (Σωκράτης Σχολαστικό Socrates Scholasticus; ca. 380 – ca. 440) var en senantik teolog og kirkehistoriker, der skrev en kirkehistorie i syv bind, forfattet på gammelgræsk.
Se Athanasius af Alexandria og Sokrates Scholastikos
Tomus ad Antiochenos
ikon Tomus ad Antiochenos (Synodalskrivelse til Antiochenerne) er en synodalskrivelse forfattet af Athanasius af Alexandria som blev sendt til de kristne menigheder i Antiochia.
Se Athanasius af Alexandria og Tomus ad Antiochenos
298
---- Se også 298 (tal) ----.
Se Athanasius af Alexandria og 298
362
---- Se også 362 (tal) ----.
Se Athanasius af Alexandria og 362
373
---- Se også 373 (tal) ----.
Se Athanasius af Alexandria og 373
Også kendt som Athanasius.