Hurtigere adgang end browser!
285 relationer: Absolut nulpunkt, Acylhalid, Aggregattilstand, Albert Einstein, Alfred Kastler, Alfred North Whitehead, Alkohol (stofklasse), Alkymi, Alkyn, Alternativ behandling, Amedeo Avogadro, Anodestråle, Antibrint, Atomfysik, Atomkerne, Atommasseenhed, Atommodel, Atomradius, Atomteori, Atomur, Avogadros konstant, Ædelgas, Børge Outze, Bevidsthed, Big Bang, Bohrs atommodel, Brint, Buckminsterfulleren, Butan, Carbokation, Carbon, Carbonat, Carboxylsyre, Cæsium, Chandrasekhar-grænsen, Charles Renouvier, Claude Cohen-Tannoudji, CNO-cyklus, Command & Conquer: Generals - Zero Hour, Copernicium, Cosmos: A Personal Voyage, Daimon (Det Gyldne Kompas), Daniel Shechtman, Dansk ordforråd, Delokaliseret elektron, Demokrit, Den naturvidenskabelige revolution, Det psykofysiske problem, Diamagnetisme, Diatomisk molekyle, ..., Dimension, Dmitrij Mendelejev, DNA, Dobbeltspalte-eksperiment, Effekt (fysik), Elektrisk strøm, Elektromagnetisk kraft, Elektron, Elektronegativitet, Elektronindfangning, Elektronkonfiguration, Elektronprikformel, Elektronprikmodellen, Elektronskal, Elementarpartikel, Emil Koefoed, Emissionsspektrum, En ny virkelighed, Enantiomer, Energiniveau, Epikur, Ernest Rutherford, Exciteret tilstand, Fast form, Fedtsyre, Fedtsyremetabolisme, Fenoler, Finstruktur, Fission, Flerovium, Fonon, Fordampningskøling, Formelenhed, Fosfor, Fotomagnetisk effekt, Franck og Hertz' experiment, Frédéric Joliot-Curie, Friedrich Hund, Fysik, Fysik/kemi (skolefag), Geologi, Germanen, Grignardreaktion, Grundstof, Grundtilstand, Guld, Gustav Ludwig Hertz, Hall-effekt, Halogenid, Hassium, Hedwig Kohn, Heisenbergs ubestemthedsrelation, Heteroatom, Hunds regel, Hvad er elektricitet?, Hydrogenbinding, Hydroxylgruppe, Hyperfinstruktur, Iltning, Infrarød spektroskopi, Ion, Ion (flertydig), Ionbinding, Ioniserende stråling, Ionisering, Ioniseringsenergi, James Franck, Jern, Johannes Rydberg, John Dalton (videnskabsmand), Jordens atmosfære, Kaolinit, Kation, Kølemiddel, Kemi, Kemisk binding, Kemisk energi, Kemisk forbindelse, Kemisk stof, Kerne, Kernefysisk bindingsenergi, Kernetransmutation, Klassisk mekanik, Klorofyl, Kold fusion, Kollision, Kompleks (kemi), Koordinationstal, Kosmisk stråling, Kovalent binding, Krypton, Krystal, Krystalstruktur, Kubisk atommodel, Kulhydrat, Kulilte, Kvanteø, Kvantefysikkens lære, Kvantekemi, Kvantemekanik, Kvantemekanikkens historie, Kvantemekanisk atommodel, Laser, Lene B. Oddershede, Lene Hau, Lineær molekylær geometri, Lise Meitner, Livermorium, Lokale boble, Londonbinding, Lueforgyldning, Lukrets, Luminescens, Lys, Makrocyklisk forbindelse, Makromolekyle, Makroskopisk, Materialevidenskab, Materialismestriden, Märtha Louise af Norge, Måleenhed, Meitnerium, Metastabilitet, Mikroskopi, Minkowskibånd, Mol (enhed), Molekyle, Moscovium, Nanometer, Nanoteknologi, Naturalisme (filosofi), Naturfilosofi, Neon, Neutrino, New Moon, Nicolaus af Autrecourt, Niels Bohr, Nukleofil, Nukleofil substitution, Nukleosyntese, Observerbare univers, Oplysningstiden, Organohalid, Osmium, Overfladerekonstruktion, Oxidationstrin, Partikel, Partikel (fysik), Partikel-bølge-dualitet, Partikelfysik, Paulis udelukkelsesprincip, Pentan, Periode 1-grundstof, Periode 2-grundstof, Periode 3-grundstof, Periode 4-grundstof, Periode 5-grundstof, Periode 6-grundstof, Periode 7-grundstof, Periode 8-grundstof, Periodiske system, Permeabilitet (elektromagnetisme), Pierre Gassendi, Planetarisk tåge, Plankvadratisk geometri, Plasma, Pol (elektrisk), Polarlys, Produkt (kemi), Protisk opløsningsmiddel, Proton, Protonisering, Radikal, Radikal (kemi), Radioaktivitet, Radionuklid, Ralph Cudworth, Røntgenium, Redoxreaktion, Reduktion (kemi), Resonans (kemi), Rutherfordium, Rydbergkonstanten, Salt (kemi), Sætningen om uendeligt mange aber, Sekund, SI-systemet, Sidekæde, Sigma-binding, Sofisme, Soludbrud, Spektroskopi, Spin (fysik), Spontan emission, Spredning (fysik), Stereokemi, Stig Helveg, Stimuleret emission, Stjerners energikilder, Subatomar partikel, Substituent, Substitution, Substitution (kemi), Sumformel, Svovl, Syrechlorid, Tågekammer, Tætteste kuglepakning, Temperatur, Termisk atomsky, Termisk energi, Termodynamisk temperatur, Tetrahedral molekylær geometri, Tetravalens, Tilfældighed, Tjernobyl-atomkraftværket, Tungt vand, Universet, Unormale Zeeman-effekt, Ur, Valens, Valenselektron, Van der Waals-kræfter, Van der Waals-radius, Vanddamp, Variationsmetode (kvantemekanik), Varmeenergi, Videnskabshistorie, Voltasøjle, VSEPR-Model, Wilhelm Ostwald, William D. Phillips, Wolfgang Ketterle, 1897, 500-kroneseddel. Expand indeks (235 mere) »
Absolut nulpunkt
°F). Det absolutte nulpunkt er den teoretisk laveste mulige temperatur, som kan opnås i et makroskopisk system.
Ny!!: Atom og Absolut nulpunkt · Se mere »
Acylhalid
Acylhalid Acetylklorid er et acylhalid. Et acylhalid (også kendt som et syrehalid) er en kemisk forbindelse, der er dannet fra en oxosyre ved at erstatte en hydroxylgruppe med en halidgruppe.
Ny!!: Atom og Acylhalid · Se mere »
Aggregattilstand
Oversigt over aggregattilstande og faseovergange. Aggregattilstande eller tilstandsformer er tilstande, som stoffer og materialer kan optræde i. De aggregattilstande, der forekommer hyppigst på jordkloden, er fast form, væske og gasform.
Ny!!: Atom og Aggregattilstand · Se mere »
Albert Einstein
Albert Einstein (født 14. marts 1879, død 18. april 1955) var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion.
Ny!!: Atom og Albert Einstein · Se mere »
Alfred Kastler
Alfred Kastler (3. maj 1902 - 7. januar 1984) var en fransk fysiker.
Ny!!: Atom og Alfred Kastler · Se mere »
Alfred North Whitehead
Alfred North Whitehead (født 15. februar 1861, død 30. december 1947) var en engelsk matematiker og filosof, som samarbejdede med Bertrand Russell om Principia Mathematica (1910-13).
Ny!!: Atom og Alfred North Whitehead · Se mere »
Alkohol (stofklasse)
Alkoholer (eller evt. alkanoler) er i organisk kemi en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser, der har en hydroxylgruppe (dvs. en OH-gruppe), der er bundet kovalent til et kulstofatom.
Ny!!: Atom og Alkohol (stofklasse) · Se mere »
Alkymi
''Alkymisten opdager fosfor'', maleri af Joseph Wright of Derby (1771) Alkymi (eller alkemi) er en tidlig esoterisk, videnskabelig og filosofisk praksis, der kombinerer kemi, metallurgi, fysik, medicin, astrologi, semiotik, mystik og kunst.
Ny!!: Atom og Alkymi · Se mere »
Alkyn
3D-figur af acetylen. Alkyner er en gruppe af kulbrinter, der indeholder mindst én tripelbinding mellem to carbonatomer og har molekylformlen CnH2n-2.
Ny!!: Atom og Alkyn · Se mere »
Alternativ behandling
Alternativ behandling, også kaldet alternativ medicin, har ingen klar definition, men beskrives som behandlingsformer hvis virkning enten er direkte tilbagevist, ikke påvist, umulige at bevise eller er overdrevent skadelige i forhold til deres gavnlige effekt, men som påstås at have den samme helbredende effekt som medicin.
Ny!!: Atom og Alternativ behandling · Se mere »
Amedeo Avogadro
''Mémoire'' Amedeo Avogadro (født 9. august 1776, død 9. juli 1856) var en italiensk kemiker.
Ny!!: Atom og Amedeo Avogadro · Se mere »
Anodestråle
Anodestrålerør der viser strålerne passerende gennem den perforerede katode, forårsagende den lyserøde lysglød. En anodestråle eller kanalstråle er en stråle af positive ioner, som dannes i visse typer af gasudladningsrør.
Ny!!: Atom og Anodestråle · Se mere »
Antibrint
Forrest ses et brintatom, som består af en positivt ladet proton og en negativt ladet elektron. Bagest ses et antibrintatom, som til forskel består af en negativt ladet antiproton og en positivt ladet positron Antibrint også kaldet antihydrogen er brints antipartikel.
Ny!!: Atom og Antibrint · Se mere »
Atomfysik
Atomfysik er den gren af fysikken der beskæftiger sig med atomet, dets energiniveauer og vekselvirkning med elektromagnetisk stråling.
Ny!!: Atom og Atomfysik · Se mere »
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Ny!!: Atom og Atomkerne · Se mere »
Atommasseenhed
Atommasseenheden bruges til at angive massen af partikler af atomar størrelse.
Ny!!: Atom og Atommasseenhed · Se mere »
Atommodel
En atommodel er en model til beskrivelse af atomets opbygning.
Ny!!: Atom og Atommodel · Se mere »
Atomradius
Atomradius som funktion af atomnummer. Figuren går fra grundstoffet lithium til krypton Atomradius er radius for et atom, hvor både kernepartikel (nukleon) og elektroner er medregnet.
Ny!!: Atom og Atomradius · Se mere »
Atomteori
I kemi og fysik er atomteori en videnskabelig teori om stofs egenskaber, der siger, at stof består af diskrete enheder kaldet atomer.
Ny!!: Atom og Atomteori · Se mere »
Atomur
Et atomur er en urtype, som anvender en atombaseret tidsstandard som sin taktgiver.
Ny!!: Atom og Atomur · Se mere »
Avogadros konstant
Avogadros konstant eller Avogadros tal (N_) er en fysisk konstant, der angiver antallet af atomer eller molekyler i et mol af et stof.
Ny!!: Atom og Avogadros konstant · Se mere »
Ædelgas
En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.
Ny!!: Atom og Ædelgas · Se mere »
Børge Outze
Børge Outze (18. marts 1912 i Odense – 27. juni 1980 i Sundby) var en dansk debattør, journalist, redaktør, modstandsmand og grundlægger af såvel det illegale Information som Dagbladet Information.
Ny!!: Atom og Børge Outze · Se mere »
Bevidsthed
En fremstilling af bevidstheden. Af den engelske læge Robert Fludd (1574-1637). Den grundlæggende betydning af bevidsthed er oplevelse, det at opleve noget.
Ny!!: Atom og Bevidsthed · Se mere »
Big Bang
Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.
Ny!!: Atom og Big Bang · Se mere »
Bohrs atommodel
Bohrs atommodel. Bohrs atommodel fra 1913 blev formuleret af den danske fysiker Niels Bohr.
Ny!!: Atom og Bohrs atommodel · Se mere »
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Ny!!: Atom og Brint · Se mere »
Buckminsterfulleren
Buckminsterfulleren C60 Buckminsterfulleren er en allotrop form af carbon med formlen C60, hvor molekylet består af 60 carbonatomer i en symmetrisk kugleform.
Ny!!: Atom og Buckminsterfulleren · Se mere »
Butan
Et ''n''-butanmolekyles opbygning Butan er en naturgas med sumformlen C4H10.
Ny!!: Atom og Butan · Se mere »
Carbokation
Carbeniumion af metan (methylkationen). hybridiseret kulstofatom. En carbokation er en ion med et positivt ladet kulstofatom.
Ny!!: Atom og Carbokation · Se mere »
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Ny!!: Atom og Carbon · Se mere »
Carbonat
Carbonat (Kemisk Ordbog) er syreresten af kulsyre.
Ny!!: Atom og Carbonat · Se mere »
Carboxylsyre
Generel strukturformel for carboxylsyre Carboxylsyrer er sure organiske forbindelser med én eller flere carboxylsyre-grupper (normalt skrevet -COOH), som indgår i fedtsyre.
Ny!!: Atom og Carboxylsyre · Se mere »
Cæsium
Cæsium (af latin; caesius, der betyder "himmelblå" eller "lyseblå"; efter markante linjer i stoffets spektrum) er det 55.
Ny!!: Atom og Cæsium · Se mere »
Chandrasekhar-grænsen
Radius som funktion af masse for en hvid dværg modelleret som fermigas. Når radius bliver nul, er Chandrasekhar-grænsen nået. Chandrasekhar-grænsen er et udtryk for den maksimale masse for legemer bestående af stof hvor alle elektronerne er degenererede.
Ny!!: Atom og Chandrasekhar-grænsen · Se mere »
Charles Renouvier
Charles Bernard Renouvier (født 1. januar 1815 i Montpellier, død 1. september 1903 i Prades, departementet Pyrénées-Orientales) var en fransk filosof.
Ny!!: Atom og Charles Renouvier · Se mere »
Claude Cohen-Tannoudji
Claude Cohen-Tannoudji (født 1. april 1933) er en fransk fysiker.
Ny!!: Atom og Claude Cohen-Tannoudji · Se mere »
CNO-cyklus
I stjerner, som er mere massive end ca.
Ny!!: Atom og CNO-cyklus · Se mere »
Command & Conquer: Generals - Zero Hour
Command & Conquer: Generals – Zero Hour er en udvidelse til Command & Conquer: Generals, udviklet af Electronic Arts.
Ny!!: Atom og Command & Conquer: Generals - Zero Hour · Se mere »
Copernicium
Copernicium (eller kopernikium) er det 112.
Ny!!: Atom og Copernicium · Se mere »
Cosmos: A Personal Voyage
Cosmos: A Personal Voyage er en amerikansk produceret dokumentarserie i 13 episoder, skrevet af Carl Sagan, Ann Druyan, og Steven Soter, med Carl Sagan som vært.
Ny!!: Atom og Cosmos: A Personal Voyage · Se mere »
Daimon (Det Gyldne Kompas)
url-status.
Ny!!: Atom og Daimon (Det Gyldne Kompas) · Se mere »
Daniel Shechtman
Daniel Shechtman (født 24. januar 1941 i Tel Aviv i Mandatområdet i Palæstina) er en israelsk kemiker, der modtog Nobelprisen i kemi i 2011 for sin opdagelse af kvasikrystaller i 1982.
Ny!!: Atom og Daniel Shechtman · Se mere »
Dansk ordforråd
Det danske ordforråd er samlingen af ord i dansk.
Ny!!: Atom og Dansk ordforråd · Se mere »
Delokaliseret elektron
Elektrongas er et begreb brugt i kemien, der beskriver elektronernes bevægelighed i metallers metalgitter.
Ny!!: Atom og Delokaliseret elektron · Se mere »
Demokrit
Buste af Demokrit Demokrit (græsk: Δημόκριτος, Dēmokritos, "folkevalgt"; latin: Democritus) var en græsk filosof fra Abdera født omkring 460 f.Kr.
Ny!!: Atom og Demokrit · Se mere »
Den naturvidenskabelige revolution
Den naturvidenskabelige revolution i 1500-tallet og 1600-tallet var en periode i videnskabshistorien, hvor nye ideer inden for astronomi, fysik, biologi, menneskets anatomi, kemi førte til opgør med de hidtil kendte doktriner, der havde været gældende siden oldtidens Grækenland og op gennem middelalderen samt delvis renæssancen.
Ny!!: Atom og Den naturvidenskabelige revolution · Se mere »
Det psykofysiske problem
... kroppen, der indeholder sjælen, der tænker kroppen, der indeholder sjælen, der tænker kroppen, osv. … Det psykofysiske problem er et af filosofiens store problemer.
Ny!!: Atom og Det psykofysiske problem · Se mere »
Diamagnetisme
Diamagnetisme er et fænomen, der optræder i alle stoffer, der udsættes for et magnetfelt.
Ny!!: Atom og Diamagnetisme · Se mere »
Diatomisk molekyle
Diatomiske molekyler er molekyler, der kun findes naturligt i par, fordi de sætter sig sammen.
Ny!!: Atom og Diatomisk molekyle · Se mere »
Dimension
Dimension (af latin dimensio, vbs. til di-metiri, afmåle; jævnfør meter) er et matematisk og geometrisk begreb, der henviser til retninger i hvilke, en flade eller et rum (eller en genstands form eller størrelse kan måles og/eller beskrives. Normalt regnes med tre dimensioner: bredde, højde og længde (eller dybde), men i matematisk sammenhæng kan antallet af dimensioner være større.
Ny!!: Atom og Dimension · Se mere »
Dmitrij Mendelejev
Dmitrij Ivanovitj Mendelejev (russisk – Дмитрий Иванович Менделеев) (født 8. februar 1834, død 2. februar 1907) var en russisk kemiker, som startede udviklingen af det periodiske system til klassificering af grundstofferne.
Ny!!: Atom og Dmitrij Mendelejev · Se mere »
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
Ny!!: Atom og DNA · Se mere »
Dobbeltspalte-eksperiment
Animation af bølger som først går igennem én lodret (ind i artiklen) smal spalte - og dernæst to lodrette smalle spalter. Bølgeinterferensen fra to lodrette (ind i artiklen) spalter kan ses på en lodret flade som konstruktive og destruktive superposition af bølgerne. Maxima giver lyse zoner og minima giver mørke zoner på den vippede skærm (''optical screen'') til højre. Resultatet af dobbeltspalte-eksperimentet udført med enkeltvis sendte elektroner i 1989 af Dr. Tonomura et al. ved Hitachi i Japan. Illustrationen viser øjebliksbilleder med henholdsvis 10 (a), 200 (b), 6000 (c), 40000 (d), 140000 (e) elektroner. Dobbeltspalte-eksperimentet eller tospalte-eksperimentet er et fysikeksperiment, hvor man sender subatomare partikler eller atomare partikler (f.eks. fotoner (lys), atomer eller elektroner) igennem en smal spalte – og ved siden af denne spalte er der endnu en.
Ny!!: Atom og Dobbeltspalte-eksperiment · Se mere »
Effekt (fysik)
Effekt er inden for fysik et udtryk for udført arbejde pr.
Ny!!: Atom og Effekt (fysik) · Se mere »
Elektrisk strøm
Elektrisk strøm er pr.
Ny!!: Atom og Elektrisk strøm · Se mere »
Elektromagnetisk kraft
Elektromagnetisk kraft er interaktion, der optræder mellem partikler med en elektrisk ladning via elektromagnetiske felter.
Ny!!: Atom og Elektromagnetisk kraft · Se mere »
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Ny!!: Atom og Elektron · Se mere »
Elektronegativitet
Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.
Ny!!: Atom og Elektronegativitet · Se mere »
Elektronindfangning
Elektronindfangning er grundlæggende en radioaktivt henfaldstype.
Ny!!: Atom og Elektronindfangning · Se mere »
Elektronkonfiguration
Atomare og molekylære elektronorbitaler I atomfysik og kvantekemi refererer elektronkonfiguration til hvordan elektronerne er grupperet i et atom, molekyle eller en anden fysisk struktur.
Ny!!: Atom og Elektronkonfiguration · Se mere »
Elektronprikformel
En elektronprikformel er en måde at tegne atomer, molekyler og ioner op på, hvor man indikerer alle valenselektronerne (elektronerne i den yderste atomskal) for atomet/samtlige atomer i enheden.
Ny!!: Atom og Elektronprikformel · Se mere »
Elektronprikmodellen
Forskellige enkle Lewisstrukturer. Elektronprikmodellen eller Lewisstruktur er en måde, hvorpå man kan illustrere, hvilke bindinger eller ledige elektroner, der indgår i molekyler og kemiske forbindelser.
Ny!!: Atom og Elektronprikmodellen · Se mere »
Elektronskal
Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form. Eksempler på ''f''-orbitalers sandsynlighedsfordelinger. Trådterningen er der blot til at give fornemmelsen af en rumlig virkning. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter. Billede af hydrogens 4p0-orbital med diffuse grænser, fremstilles på baggrund af sandsynligheden for elektroen det pågældende sted. Det diffuse gør, at man ikke kan få fornemmelsen af, at det faktisk er 6 diffuse ''halvkuglelignende'' områder med højere sandsynlighed for "støde" på eller rettere vekselvirke med elektronen. I den klassiske model for atomer er en elektronskal et diffust område, hvor der er størst sandsynlighed for at vekselvirke med en elektron.
Ny!!: Atom og Elektronskal · Se mere »
Elementarpartikel
En elementarpartikel er en partikel, der i teorien ikke kan deles i mindre bestanddele.
Ny!!: Atom og Elementarpartikel · Se mere »
Emil Koefoed
Henning Emil Koefoed (født 9. juli 1858 i Skanderborg, død 18. maj 1937 i København) var en dansk kemiker og farmaceut, bror til Carl Andreas Koefoed.
Ny!!: Atom og Emil Koefoed · Se mere »
Emissionsspektrum
Et emissionsspektrum består af linjer ved bølgelængder, der svarer til atomare overgange fra et højere til et lavere energiniveau.
Ny!!: Atom og Emissionsspektrum · Se mere »
En ny virkelighed
En ny virkelighed er en dansk dokumentarfilm fra 1963 med instruktion og manuskript af Børge Høst.
Ny!!: Atom og En ny virkelighed · Se mere »
Enantiomer
Enantiomerer eller spejlbilledisomerer er betegnelsen for to molekyler hvis kemiske struktur er ens, men som er hinandens spejlbilleder.
Ny!!: Atom og Enantiomer · Se mere »
Energiniveau
I forbindelse med atomer er energiniveau betegnelse for den "bane" (orbital)- gennemsnitlige afstand fra atomkernen, en given elektron befinder sig i. Heisenbergs ubestemthedsrelationer fortæller os, at vi ikke kan bestemme en partikels præcise position, hvis den bevæger sig.
Ny!!: Atom og Energiniveau · Se mere »
Epikur
Epikur (født i 341 f.Kr., død i 270 f.Kr.) var en græsk filosof fra den hellenistiske periode.
Ny!!: Atom og Epikur · Se mere »
Ernest Rutherford
Animation af Ruthersfords atommodel. Sir Ernest Rutherford (født 30. august 1871, død 19. oktober 1937) var en engelsk atomfysiker.
Ny!!: Atom og Ernest Rutherford · Se mere »
Exciteret tilstand
En exciteret eller anslået tilstand referer til et kvantemekanisk system - fx en elektron, et atom, en ion, eller et molekyle - der er i et højere energiniveau end grundtilstanden.
Ny!!: Atom og Exciteret tilstand · Se mere »
Fast form
Fast form er en tilstandsform et stof kan optræde i. I stoffets faste form sidder atomer og ioner bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne.
Ny!!: Atom og Fast form · Se mere »
Fedtsyre
Spacefilling modeller af nogle fedtsyrer Sammenligning af ''trans'' isomeren (øverst) med ''cis''-isomeren af oliesyre Fedtsyrer er organiske syrer der består af lange, uforgrenede kæder af kulstofatomer med en carboxylsyregruppe (-COOH) i den ene ende.
Ny!!: Atom og Fedtsyre · Se mere »
Fedtsyremetabolisme
Fedtsyremetabolisme eller fedtsyrestofskiftet er kroppens samlede behandling af fedt.
Ny!!: Atom og Fedtsyremetabolisme · Se mere »
Fenoler
Fenoler er en gruppe af kemiske stoffer, der består af en hydroxylgruppe (-OH), som er bundet til en aromatisk kulbrinte (se benzen).
Ny!!: Atom og Fenoler · Se mere »
Finstruktur
Interferens ringe med finstruktur fra en nedkølet deuterium-kilde. Dette er målt med et Fabry–Pérot–interferometer. Inden for atomfysik refererer finstruktur til at atomers spektrallinjer splittes pga.
Ny!!: Atom og Finstruktur · Se mere »
Fission
gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).
Ny!!: Atom og Fission · Se mere »
Flerovium
Flerovium (tidl. også eka-bly) er det 114.
Ny!!: Atom og Flerovium · Se mere »
Fonon
Normal modes af vibrationer som udbreder sig gennem et krystal. Bevægelses amplituden er blevet overdrevet for at lette opfattelsen af den; i et virkeligt krystal er bevægelsen typisk meget mindre end gitterafstanden. Indenfor fysik er en fonon en kollektiv eksitation i en periodisk, elastisk arrangement af atomer eller molekyler i kondenseret stof, såsom faststof og nogle væsker.
Ny!!: Atom og Fonon · Se mere »
Fordampningskøling
Ved fordampningskøling forstås en teknik, som anvendes ved køling af atomer til en temperatur kun nogle få nanoKelvin over det absolutte nulpunkt Fordampningskøling anvendes bl.a. ved fremstilling af et Bose-Einstein kondensat (BEC).
Ny!!: Atom og Fordampningskøling · Se mere »
Formelenhed
En formelenhed af et stof er lig med den mængde af stoffet, der angives i stoffets formel.
Ny!!: Atom og Formelenhed · Se mere »
Fosfor
Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.
Ny!!: Atom og Fosfor · Se mere »
Fotomagnetisk effekt
Den fotomagnetiske effekt er en kvantemekanisk effekt opdaget af forskerne Samuel L. Oliveira og Stephen C. Rand ved University of Michigan omkring 2007-2011.
Ny!!: Atom og Fotomagnetisk effekt · Se mere »
Franck og Hertz' experiment
Franck og Hertz' experiment er en dansk undervisningsfilm fra 1975, der er instrueret af Flemming la Cour efter manuskript af Ole Nielsen og Nils Hornstrup.
Ny!!: Atom og Franck og Hertz' experiment · Se mere »
Frédéric Joliot-Curie
Jean Frédéric Joliot-Curie (født Joliot 19. marts 1900, død 14. august 1958) var en fransk fysiker og nobelprismodtager.
Ny!!: Atom og Frédéric Joliot-Curie · Se mere »
Friedrich Hund
Friedrich Hund, Göttingen 1920. Friedrich Hermann Hund (4. februar 1896 – 31. marts 1997) var en tysk fysiker og professor ved universiteterne i Leipzig, Jena, Frankfurt am Main og Göttingen; især kendt for sine teoretiske undersøgelser af atomers og molekylers elektronstruktur.
Ny!!: Atom og Friedrich Hund · Se mere »
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Ny!!: Atom og Fysik · Se mere »
Fysik/kemi (skolefag)
Fysik/kemi er et fag i folkeskolen, og på HF.
Ny!!: Atom og Fysik/kemi (skolefag) · Se mere »
Geologi
p.
Ny!!: Atom og Geologi · Se mere »
Germanen
Germanen eller germanén er et materiale der er gjort af et enkelt lag af germaniumatomer.
Ny!!: Atom og Germanen · Se mere »
Grignardreaktion
Grignardreaktion med carbonylgrupper En Grignardreaktion er en kemisk reaktion, der involverer det såkaldte Grignardreagens.
Ny!!: Atom og Grignardreaktion · Se mere »
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Ny!!: Atom og Grundstof · Se mere »
Grundtilstand
hoppe op til en højere energitilstand. Grundtilstanden af et kvantemekanisk system er den stationære tilstand med den laveste energi kaldet nulpunktsenergien.
Ny!!: Atom og Grundtilstand · Se mere »
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Ny!!: Atom og Guld · Se mere »
Gustav Ludwig Hertz
Gustav Ludwig Hertz (født 22. juli 1887 i Hamburg, død 30. oktober 1975 i Østberlin) var en tysk fysiker.
Ny!!: Atom og Gustav Ludwig Hertz · Se mere »
Hall-effekt
Hall-effekten er et fænomen, der optræder i samspillet mellem elektrisk strøm og et magnetfelt: Hvis der går en elektrisk strøm i en tynd leder eller halvleder, som gennemkrydses af et magnetfelt, tvinges de ladningsbærende dele ud mod en af lederens sider.
Ny!!: Atom og Hall-effekt · Se mere »
Halogenid
Halogenider eller halider er binære forbindelser som består af en halogenatom og et element eller radikal, som er mindre elektronegativt (eller mere elektropositivt) end halogenidet, og skaber dermed en fluorid-, chlorid-, bromid-, iodid- eller astatidforbindelse.
Ny!!: Atom og Halogenid · Se mere »
Hassium
Hassium (efter det latinske navn for Hessen, tidl. også unniloctium og eka-osmium) er det 108.
Ny!!: Atom og Hassium · Se mere »
Hedwig Kohn
Hedwig Kohn (5. april 1887 – 26. marts 1964) var en tysk-amerikansk fysiker og var kun en af tre kvinder, der opnåede habilitation (kvalifikationen for at undervise på et universitet) i fysik i Tyskland før 2. Verdenskrig.
Ny!!: Atom og Hedwig Kohn · Se mere »
Heisenbergs ubestemthedsrelation
Heisenbergs ubestemthedsrelationer eller usikkerhedsrelationer siger, at visse par af fysiske størrelser ikke kan bestemmes med vilkårlig nøjagtighed.
Ny!!: Atom og Heisenbergs ubestemthedsrelation · Se mere »
Heteroatom
Strukturformel for Carfentanil, som indeholder to slags heteroatomer: ilt (rød) og kvælstof (blå). Heteroatom er en betegnelse der bruges i den organiske kemi om et atom i et kemisk stof som ikke er kulstof eller brint.
Ny!!: Atom og Heteroatom · Se mere »
Hunds regel
Hunds regel beskriver fordelingen af elektroner for et atom.
Ny!!: Atom og Hunds regel · Se mere »
Hvad er elektricitet?
Hvad er elektricitet? er en dansk dokumentarfilm fra 1957 instrueret af Kaj Wedell Pape efter eget manuskript.
Ny!!: Atom og Hvad er elektricitet? · Se mere »
Hydrogenbinding
kovalente bindinger i samme molekyle, og de prikkede streger er hydrogenbindinger mellem H og O i nabomolekyler. En hydrogenbinding er en tiltrækkende kraft imellem molekyler eller dele af molekyler.
Ny!!: Atom og Hydrogenbinding · Se mere »
Hydroxylgruppe
alkoholer. ''R'' er det resterende molekyle, til hvilket hydroxygruppen er forbundet Hydrogenbindinger mellem alkoholgrupper En hydroxygruppe er en organisk funktionel gruppe som findes i alkoholer; andre stofklasser kan også indeholde hydroxygrupper, hvis de indeholder andre funktionelle grupper med højere prioritet for navngivning end hydroxygruppen.
Ny!!: Atom og Hydroxylgruppe · Se mere »
Hyperfinstruktur
Hyperfinstruktur er et begreb inden for atomfysikken som berører ændringer af energiniveauer for elektroner omkring et atom.
Ny!!: Atom og Hyperfinstruktur · Se mere »
Iltning
Hegn af jern med tydelige tegn på oxidering Iltning eller oxidation er en kemisk proces, hvor et materiale eller stof går i forbindelse med ilt, typisk fra atmosfæren.
Ny!!: Atom og Iltning · Se mere »
Infrarød spektroskopi
Et eksempel på et IR-spektrum på bromomethan. Infrarød spektroskopi, vibrationsspektroskopi eller infrarød spektrometri er spektrometri, der benytter den infrarøde del af det elektromagnetiske spektrum, Citat: "...Infrarød spektrometri, også kendt som IR-spektroskopi eller vibrationsspektroskopi, er en effektiv analyseteknik, der bruges til at identificere og kvantificere molekyler ved at måle absorptionen af infrarød stråling...", hvilket er lys med en længere bølgelængde og lavere frekvens end synligt lys.
Ny!!: Atom og Infrarød spektroskopi · Se mere »
Ion
En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.
Ny!!: Atom og Ion · Se mere »
Ion (flertydig)
Ion har flere betydninger.
Ny!!: Atom og Ion (flertydig) · Se mere »
Ionbinding
En ionbinding er en kemisk binding mellem ioner.
Ny!!: Atom og Ionbinding · Se mere »
Ioniserende stråling
accessdate.
Ny!!: Atom og Ioniserende stråling · Se mere »
Ionisering
Ionisering (eller ionisation) er processen at konvertere et (eller flere) atom eller molekyle til en ion ved at tilføje eller fjerne ladede partikler såsom elektroner.
Ny!!: Atom og Ionisering · Se mere »
Ioniseringsenergi
Ioniseringsenergi er energien, som kræves for at fjerne et elektron fra atomet eller molekylet som elektronet er bundet til.
Ny!!: Atom og Ioniseringsenergi · Se mere »
James Franck
James Franck (født 26. august 1882 i Hamborg, død 21. maj 1964 i Göttingen) var en tysk fysiker.
Ny!!: Atom og James Franck · Se mere »
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Ny!!: Atom og Jern · Se mere »
Johannes Rydberg
Johannes (Janne) Robert Rydberg (født 8. november 1854, død 28. december 1919) var en svensk fysiker, der hovedsageligt er kendt for at være bagmanden bag Rydbergs formel fra 1888, som bliver brugt til at forudse bølgelængder fra fotoner (fra lys og anden elektromagnetisk stråling) der udsendes som følge af ændringer af energiniveauet i en elektron i et hydrogenatom.
Ny!!: Atom og Johannes Rydberg · Se mere »
John Dalton (videnskabsmand)
John Dalton (født 6. september 1766, død 27. juli 1844) var en engelsk naturvidenskabsmand og lærer, født i Eaglesfield, nær Cockermouth i Cumberland.
Ny!!: Atom og John Dalton (videnskabsmand) · Se mere »
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Ny!!: Atom og Jordens atmosfære · Se mere »
Kaolinit
Porcelænsudsalg i Jingdezhen under Qing-dynastiet i Kina Kaolinit er et lermineral med den kemiske sammensætning Al2Si2O5(OH)4.
Ny!!: Atom og Kaolinit · Se mere »
Kation
En kation (også kaldet positiv ion) er en partikel (atom eller molekyle), der bærer én eller flere positive, elektriske ladninger.
Ny!!: Atom og Kation · Se mere »
Kølemiddel
Et kølemiddel er et fluid, som bevæger sig rundt i et kølekredsløb, henholdsvis som gas og væske.
Ny!!: Atom og Kølemiddel · Se mere »
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Ny!!: Atom og Kemi · Se mere »
Kemisk binding
En kemisk binding er det fænomen, der binder atomer sammen til molekyler eller salte.
Ny!!: Atom og Kemisk binding · Se mere »
Kemisk energi
Kemisk energi er den energi der frigives hvis et stof, f.eks.
Ny!!: Atom og Kemisk energi · Se mere »
Kemisk forbindelse
DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.
Ny!!: Atom og Kemisk forbindelse · Se mere »
Kemisk stof
Vand og vanddamp er to forskellige tilstandsformer af det samme kemiske stof. Is er den tredje mulige form. Et kemisk stof (kemikere foretrækker betegnelsen rent stof) er et materiale med en bestemt kemisk sammensætning, uanset om det er naturligt eller kunstigt fremstillet.
Ny!!: Atom og Kemisk stof · Se mere »
Kerne
Kerne kan henvise til flere artikler.
Ny!!: Atom og Kerne · Se mere »
Kernefysisk bindingsenergi
235U. En generel og enkel beskrivelse af kernefysisk bindingsenergi er energien der kræves for, at et atoms kerne kan brækkes ad, splittes eller nedbrydes i atomkernens bestanddele (nukleoner), f.eks.
Ny!!: Atom og Kernefysisk bindingsenergi · Se mere »
Kernetransmutation
Kernetransmutation er konverteringen af et grundstof eller en isotop til en anden.
Ny!!: Atom og Kernetransmutation · Se mere »
Klassisk mekanik
Side fra værket ''A Universal Dictionary of Arts and Sciences'' fra 1728. Klassisk mekanik er beskrivelsen af bevægelser og vekselvirkninger af legemer.
Ny!!: Atom og Klassisk mekanik · Se mere »
Klorofyl
Molekylestruktur i 3D af klorofyl A Klorofyl er et stof, som absorberer blåt og rødt lys, hvilket derved giver planterne deres grønne farve.
Ny!!: Atom og Klorofyl · Se mere »
Kold fusion
Kold fusion er en fusionsproces, der foregår ved eller tæt på stuetemperatur og atmosfæretryk.
Ny!!: Atom og Kold fusion · Se mere »
Kollision
En kollision mellem to sporvogne En kollision er et sammenstød mellem to objekter i bevægelse.
Ny!!: Atom og Kollision · Se mere »
Kompleks (kemi)
Et kompleks opstår når en ion (et enkelt ladet atom eller molekyle) binder flere ioner eller polære molekyler til sig.
Ny!!: Atom og Kompleks (kemi) · Se mere »
Koordinationstal
Indenfor kemi, krystallografi og materialevidenskab er koordinationstallet på et centralt atom i et molekyle eller krystal antallet af dets nære naboer.
Ny!!: Atom og Koordinationstal · Se mere »
Kosmisk stråling
solar wind and carried back to the outer heliosphere. Lastly, they are somehow accelerated, e.g. by the solar wind termination shock, and drift into the inner heliosphere as cosmic rays..." solar kosmisk stråling.Blålig, cyan – GCR, galaktisk kosmisk stråling – fra mælkevejen.Lilla, magenta – ECR (inkl. UHECR og EECR) – intergalaktisk kosmisk stråling – fra andre galakser. polerne. Ved jordoverfladen er strålingsbelastningen betydeligt lavere (ikke illustreret). Kosmiske stråler er subatomare partikler eller atomer med oprindelse udenfor Jordens atmosfære, som har en kinetisk energi på mere end nogle få milliarder eV.
Ny!!: Atom og Kosmisk stråling · Se mere »
Kovalent binding
Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.
Ny!!: Atom og Kovalent binding · Se mere »
Krypton
Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36.
Ny!!: Atom og Krypton · Se mere »
Krystal
Krystaller af proteiner og viruspartikler Snekrystaller Xylitol krystaller Krystaller af dimethyltryptamin, DMT Proteinkrystal af lysozym En krystal er et fast stof hvor de indgående atomer, molekyler eller ioner er ordnet i et gentagende mønster i alle rumlige dimensioner - se krystalstruktur.
Ny!!: Atom og Krystal · Se mere »
Krystalstruktur
Indenfor mineralogi og krystallografi er en krystalstruktur en unik måde at arrangere atomerne i et krystal.
Ny!!: Atom og Krystalstruktur · Se mere »
Kubisk atommodel
Den kubiske atommodel er en tidlig atommodel, hvor elektronerne er placeret i de otte hjørner af en kube i et ikke-polært atom eller molekyle.
Ny!!: Atom og Kubisk atommodel · Se mere »
Kulhydrat
Kulhydrater eller sakkarider (latin: saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer populært kaldet sukker eller sukkerstoffer.
Ny!!: Atom og Kulhydrat · Se mere »
Kulilte
Kuglekalot-model af kulilte Kulilte, carbonmonoxid, kulmonoxid eller kulos (kemisk formel CO), som det tidligere blev kaldt, er en klar, lugtløs gasart, der kan dræbe ved indånding.
Ny!!: Atom og Kulilte · Se mere »
Kvanteø
En kvanteø, kvanteprik, halvledernanokrystal eller et kvantepunkt (QD fra eng. quantum dot) er et halvlederkrystal indeholdt i en diameter på nogle få nanometer.
Ny!!: Atom og Kvanteø · Se mere »
Kvantefysikkens lære
Kvantefysikkens lære er en film instrueret af Lars Becker-Larsen.
Ny!!: Atom og Kvantefysikkens lære · Se mere »
Kvantekemi
Kvantekemi er anvendelsen af kvantemekanik på kemiske problemstillinger.
Ny!!: Atom og Kvantekemi · Se mere »
Kvantemekanik
3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.
Ny!!: Atom og Kvantemekanik · Se mere »
Kvantemekanikkens historie
10 centrale personer i udviklingen af kvantemekanikken. Fra venstre mod højre: Max Planck, Albert Einstein, Niels Bohr, Louis de Broglie, Max Born, Paul Dirac, Werner Heisenberg, Wolfgang Pauli, Erwin Schrödinger, Richard Feynman. Dette er en delvis historisk beskrivelse af kvantefysikkens eller kvantemekanikkens opdagelse og udvikling.
Ny!!: Atom og Kvantemekanikkens historie · Se mere »
Kvantemekanisk atommodel
bølgefunktioner for elektronen om brintatomets kerne. Elektronen "besidder" bestemte energiniveauer (stigende nedefter: ''n''.
Ny!!: Atom og Kvantemekanisk atommodel · Se mere »
Laser
Laser Lasershow på diskotek i Tyskland Komponenter:1. Aktivt lasermedium2. Laser pumpe energi3. Spejl (100%)4. Spejl (99%)5. Laserstråle - har samme diameter som det aktive lasermedium eller som spejlet, hvis det har mindre diameter end lasermediet. tryk, som er og fungerer som et gasudladningsrør. Dog med den vigtige undtagelse at røret fungerer som en fotonforstærker. De fotoner som sendes frem og tilbage mellem spejlene, stimulerer udsendelsen af endnu flere fotoner med samme retning og fase som fotonen, som stimulerede udsendelsen. Lyset/fotonerne man ser i andre retninger, er en blanding af fotoner, som har ventet for længe og så er blevet spontant udsendt i en eller anden tilfældig retning og fotoner med andre bølgelængder. En laser er en indretning, som skaber lys eller anden elektromagnetisk stråling med ganske særlige egenskaber ved hjælp af kvantemekaniske effekter.
Ny!!: Atom og Laser · Se mere »
Lene B. Oddershede
Lene Broeng Oddershede.
Ny!!: Atom og Lene B. Oddershede · Se mere »
Lene Hau
Lene Vestergaard Hau (født 13. november 1959) er en dansk forsker, med Ph.d. fra fysikstudiet på Aarhus Universitet.
Ny!!: Atom og Lene Hau · Se mere »
Lineær molekylær geometri
Idealiseret struktur af et molekyle med lineær geometri. Strukturen af berylliumfluorid (BeF2), et stof med lineær geometri omkring beryllium-atomet. I kemi er lineær molekylær geometri en beskrivelse geometrien for det centrale atom i et molekyle, hvor de to eller flere ligander er placeret med en bindingsvinkel på 180°.
Ny!!: Atom og Lineær molekylær geometri · Se mere »
Lise Meitner
Lise Meitner og Otto Hahn arbejder sammen på Kaiser-Wilhelm-instituttet Lise Meitner (født 7. november 1878, død 27. oktober 1968) var en fremtrædende østrigsk fysiker, der tilbragte sit liv i Østrig, Tyskland, Sverige og England.
Ny!!: Atom og Lise Meitner · Se mere »
Livermorium
Livermorium (tidl. også eka-polonium) er det 116.
Ny!!: Atom og Livermorium · Se mere »
Lokale boble
En tegner opfattelse af den lokale boble (med Solen og Beta Canis Majoris) og Loop I-boblen (med Antares). Den lokale boble er et tomt område i det interstellare rum i Mælkevejens Orion-arm.
Ny!!: Atom og Lokale boble · Se mere »
Londonbinding
En Londonbinding er en svag kemisk binding i en partikel (et atom eller et molekyle), der opstår, når elektronfordelingen er ujævn.
Ny!!: Atom og Londonbinding · Se mere »
Lueforgyldning
Ur med lueforgyldning (om 1800) fra Julien Béliard, Paris. Lueforgyldning er den ældst kendte forgyldningsmetode, som blandt andet anvendes på dansk kirkesølv.
Ny!!: Atom og Lueforgyldning · Se mere »
Lukrets
Titus Lucretius Carus eller på dansk Lukrets (født ca. 99 f.Kr., død ca. 55 f.Kr.) var en romersk epikuræisk digter.
Ny!!: Atom og Lukrets · Se mere »
Luminescens
Luminescens er en fællesbetegnelse for en række fysiske fænomener hvor lys udsendes ved andre mekanismer end opvarmning.
Ny!!: Atom og Luminescens · Se mere »
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Ny!!: Atom og Lys · Se mere »
Makrocyklisk forbindelse
En makrocyklisk forbindelse (fra græsk makros, "lang" og kyklos, "ring") er et kovalent ring-lukket organisk molekyle.
Ny!!: Atom og Makrocyklisk forbindelse · Se mere »
Makromolekyle
En polypeptid-makromolekyles struktur En makromolekyle er en meget stor molekyle, såsom protein, ofte skabt ved polymerisering af mindre underenheder (monomerer).
Ny!!: Atom og Makromolekyle · Se mere »
Makroskopisk
Makroskopisk (af græsk μακρο «makro» – stor) betegner i dagligtale længdeskalaer, som er synlige med det blotte øje, dvs.
Ny!!: Atom og Makroskopisk · Se mere »
Materialevidenskab
I materialevidenskab ved tetrahedronet er der skrevet; struktur, proces, ydelse og egenskaber. Materialevidenskab eller materialeteknologi er en fællesbetegnelse for forskellige videnskabelige og teknologiske aspekter ved materialers egenskaber og brug.
Ny!!: Atom og Materialevidenskab · Se mere »
Materialismestriden
Carl Vogt1817-95 Rudolf Wagner1805-64 Materialismestriden var en kontrovers der blev ført i 1800-tallet om de verdensanskuelsesmæssige konsekvenser af naturvidenskaben.
Ny!!: Atom og Materialismestriden · Se mere »
Märtha Louise af Norge
Prinsesse Märtha Louise (født 22. september 1971) er en norsk prinsesse.
Ny!!: Atom og Märtha Louise af Norge · Se mere »
Måleenhed
Eksempel på måling af afstand En måleenhed eller fysisk enhed (ofte blot kaldt en enhed) er inden for naturvidenskab og ikke mindst fysik en særlig faktor der anføres efter et tal når man anfører værdien af en fysisk størrelse.
Ny!!: Atom og Måleenhed · Se mere »
Meitnerium
Meitnerium (opkaldt efter den østrigske fysiker og matematiker Lise Meitner, tidl. også eka-iridium og unnilennium) er det 109.
Ny!!: Atom og Meitnerium · Se mere »
Metastabilitet
En tilstand er '''metastabil''' (1) hvis den er mindre stabil end systemets mest stabile tilstand (3). Metastabil er en betegnelse for et system, som befinder sig i en tilstand, som kan henfalde til en anden tilstand med lavere energiniveau.
Ny!!: Atom og Metastabilitet · Se mere »
Mikroskopi
Fluorescerende mikroskop Mikroskopi er en metode til at se små detaljer, der ikke kan observeres med det blotte øje.
Ny!!: Atom og Mikroskopi · Se mere »
Minkowskibånd
Minkowskibånd er betegnelsen for det fænomen, at et ekstremt kraftigt magnetfelt påvirker brintatomer så voldsomt, at velkendte spektrallinier forskydes til positioner fjernt fra deres normale bølgelængde i lys som udsendes fra en stjerne.
Ny!!: Atom og Minkowskibånd · Se mere »
Mol (enhed)
Et mol (udtale:, o'et udtalt som i stol) er SI-enheden for stofmængde.
Ny!!: Atom og Mol (enhed) · Se mere »
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Ny!!: Atom og Molekyle · Se mere »
Moscovium
Moscovium er det 115.
Ny!!: Atom og Moscovium · Se mere »
Nanometer
Nanometer (SI-symbol nm) er en måleenhed til måling af længde i metersystemet, der er det samme som en milliardtedel meter, der er den grundlæggende SI-enhed længde.
Ny!!: Atom og Nanometer · Se mere »
Nanoteknologi
Nanoteknologi betegner anvendt naturvidenskab, som beskæftiger sig med strukturer af størrelsesorden 0,1 – 100 nm, hvor en nanometer er en milliontedel millimeter (også skrevet som 10⁻⁹ m) Karakteristisk for dette niveau er, at strukturerne er for store til at beskrives af enkle atommodeller, og samtidig er de for små til at beskrives af klassiske teorier, som klassisk termodynamik, klassisk elektromagnetisme og newtonsk fysik.
Ny!!: Atom og Nanoteknologi · Se mere »
Naturalisme (filosofi)
Naturalisme er i filosofien den anskuelse, der opfatter naturen som det eneste virkelige, og som afviser alt overnaturligt.
Ny!!: Atom og Naturalisme (filosofi) · Se mere »
Naturfilosofi
Isaac Newton kaldte sin videnskabelige afhandling fra 1687 for Philosophiæ naturalis principia mathematica: ''matematiske principper for naturfilosofi''. Naturfilosofi eller Naturens filosofi (latin: philosophia naturalis) er studiet af naturen og universet som blev foretaget i tiden før etablering af den moderne videnskab.
Ny!!: Atom og Naturfilosofi · Se mere »
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Ny!!: Atom og Neon · Se mere »
Neutrino
Neutrino er fællesbetegnelsen for tre påviste neutrinotyper: νe.
Ny!!: Atom og Neutrino · Se mere »
New Moon
Nymåne (eng. New Moon) er anden bog i Stephenie Meyers Tusmørke-saga.
Ny!!: Atom og New Moon · Se mere »
Nicolaus af Autrecourt
Nicolaus af Autrecourt eller Nicholas d'Autrécourt, Nicolaus de Autricuria, Nicolaus de Ultricuria (ca. 1300 i Autrecourt – efter 1350 i Metz; ?1299-1369?) var en fransk filosof og teolog.
Ny!!: Atom og Nicolaus af Autrecourt · Se mere »
Niels Bohr
Niels Henrik David Bohr H.E. (7. oktober 1885 – 18. november 1962) var en dansk fysiker, som kom med grundlæggende bidrag til forståelsen af atomar struktur og kvanteteori.
Ny!!: Atom og Niels Bohr · Se mere »
Nukleofil
Betegnelsen nukleofil bruges om et molekyle som er i stand til at donere en elektron i en kemisk reaktion, hvor modtageren af elektronen kaldes en elektrofil.
Ny!!: Atom og Nukleofil · Se mere »
Nukleofil substitution
Eksempel på nukleofil substitution En nukleofil substitution er en af de mest alsidige reaktioner inden for organisk kemi.
Ny!!: Atom og Nukleofil substitution · Se mere »
Nukleosyntese
Nukleosyntese er den proces, der skaber nye atomkerner (atomer) af eksisterende atomkerner og subatomare partikler.
Ny!!: Atom og Nukleosyntese · Se mere »
Observerbare univers
Det observerbare univers, der også med et mindre præcist udtryk kaldes det synlige univers, er en betegnelse, som bruges i Big Bang-kosmologi til at beskrive et kugleformet område af rummet, der ikke strækker sig længere, end at det er teoretisk muligt for en betragter at se objekter i det.
Ny!!: Atom og Observerbare univers · Se mere »
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.
Ny!!: Atom og Oplysningstiden · Se mere »
Organohalid
Organohalider eller halocarboner er kemiske forbindelser, hvor et eller flere carbonatomer er bundet med en kovalent binding til et eller flere halogenatomer – fluor, klor, brom eller iod, hvilket giver organofluorin forbindelser, organochlorin forbindelser, organobromin forbindelser og organoiod forbindelser.
Ny!!: Atom og Organohalid · Se mere »
Osmium
Osmium (af ὀσμή, osme, græsk for "en lugt") er det 76.
Ny!!: Atom og Osmium · Se mere »
Overfladerekonstruktion
Publisher.
Ny!!: Atom og Overfladerekonstruktion · Se mere »
Oxidationstrin
Et oxidationstrin er en måde at holde regnskab med et grundstofs elektroner.
Ny!!: Atom og Oxidationstrin · Se mere »
Partikel
Partikel henviser til små entiteter (stofdel, ubøjeligt ord) inden for natur- eller sprogvidenskab.
Ny!!: Atom og Partikel · Se mere »
Partikel (fysik)
Partikel refererer inden for fysikken enhver ansamling af stof, både større og mindre end et atom.
Ny!!: Atom og Partikel (fysik) · Se mere »
Partikel-bølge-dualitet
Partikel-bølge dualiteten er et fænomen, som man arbejder med inden for kvantemekanik (fysik).
Ny!!: Atom og Partikel-bølge-dualitet · Se mere »
Partikelfysik
alfapartikler (1915). Partikelfysik også kaldet højenergifysik, er en fysikgren som studerer stofs elementære bestanddele og deres interaktion (vekselvirkning).
Ny!!: Atom og Partikelfysik · Se mere »
Paulis udelukkelsesprincip
Paulis udelukkelsesprincip, sædvanligvis omtalt som blot udelukkelsesprincippet, er et kvantemekanisk princip formuleret af Wolfgang Pauli i 1925, som udsiger at to identiske fermioner ikke kan være i den samme kvantetilstand (dvs. samme sted og samme impuls, fx kan to elektroner ikke befinde sig på samme sted).
Ny!!: Atom og Paulis udelukkelsesprincip · Se mere »
Pentan
Pentan er en organisk kemisk forbindelse, som består af kulstof og brint.
Ny!!: Atom og Pentan · Se mere »
Periode 1-grundstof
Et periode 1-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i øverste række (periode).
Ny!!: Atom og Periode 1-grundstof · Se mere »
Periode 2-grundstof
Et periode 2-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i næstøverste række (periode).
Ny!!: Atom og Periode 2-grundstof · Se mere »
Periode 3-grundstof
Et periode 3-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i tredje række (periode) fra oven.
Ny!!: Atom og Periode 3-grundstof · Se mere »
Periode 4-grundstof
Et periode 4-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i fjerde række (periode) fra oven.
Ny!!: Atom og Periode 4-grundstof · Se mere »
Periode 5-grundstof
Et periode 5-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i femte række (periode) fra oven.
Ny!!: Atom og Periode 5-grundstof · Se mere »
Periode 6-grundstof
Et periode 6-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i sjette række (periode) fra oven.
Ny!!: Atom og Periode 6-grundstof · Se mere »
Periode 7-grundstof
Et periode 7-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i syvende række (periode) fra oven.
Ny!!: Atom og Periode 7-grundstof · Se mere »
Periode 8-grundstof
Et periode 8-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i ottende række fra oven.
Ny!!: Atom og Periode 8-grundstof · Se mere »
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Ny!!: Atom og Periodiske system · Se mere »
Permeabilitet (elektromagnetisme)
Ferromagnetiske materialer, permeabilitet \mu_\textf. Magnetisk permeabilitet ("gennemtrængelighed") betegner inden for elektromagnetisme et mål for et materiales evne til at danne et magnetfelt inde i materialet selv og beskriver sammenhængen mellem den magnetiske feltstyrke \mathbf og den magnetiske flukstæthed \mathbf.
Ny!!: Atom og Permeabilitet (elektromagnetisme) · Se mere »
Pierre Gassendi
''Romanum calendarium'' Pierre Gassendi (født 22. januar 1592, død 24. oktober 1655) var en fransk filosof.
Ny!!: Atom og Pierre Gassendi · Se mere »
Planetarisk tåge
Sammensat røntgen-/optisk-billede af Katteøjetågen. Dannelse af planetariske tåger. En planetarisk tåge er en type emissionståge, som består af en ekspanderende og lysende skal af plasma, der udkastes fra visse stjerner i den sene livsfase, hvor de befinder sig i den asymptotiske kæmpegren i Hertzsprung-Russell-diagrammet.
Ny!!: Atom og Planetarisk tåge · Se mere »
Plankvadratisk geometri
Et molekyle med plankvadratisk geometri inden for kemi beskriver stereokemisk placering i kemiske forbindelser.
Ny!!: Atom og Plankvadratisk geometri · Se mere »
Plasma
Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.
Ny!!: Atom og Plasma · Se mere »
Pol (elektrisk)
En elektrisk pol er et sted hvor der er enten overskud eller underskud af elektroner.
Ny!!: Atom og Pol (elektrisk) · Se mere »
Polarlys
Billede af nordlys (''aurora borealis''). Sydlys (''aurora australis'') som optaget af NASA's IMAGE satellit d. 11. september 2005, digitalt lagt over billedet af Jorden. Samtidig optagelse af sydlys og nordlys, som viser at de normalt forekommer samtidigt. Kunstig polarlys lavet i et laboratorium. (fra ''Université Paris-Sud (Orsay)'' i tidsskriftet ''Journées de la Science'' i 2005). Kort over nordpolen, som viser at nordlyset ses i et ringområde om den magnetiske sydpol (rød-sort prik) (ikke den geografiske nordpol (turkis-sort prik) hvorom jorden roterer). Jupiter Sydlys (latin aurora australis) og nordlys (latin aurora borealis) kan ses, når solvinden er kraftigere end normalt med store elektriske udladninger, der slynger elektrisk ladede partikler mod jorden.
Ny!!: Atom og Polarlys · Se mere »
Produkt (kemi)
Et produkt er en substans, der dannes som et resultat af en biologisk eller kemisk reaktion.
Ny!!: Atom og Produkt (kemi) · Se mere »
Protisk opløsningsmiddel
Vand er et eksempel på et protisk opløsningsmiddel. Diagrammet viser de partielle elektriske ladninger på atomerne i et vandmolekyle. Et protisk opløsningsmiddel er et opløsningsmiddel/solvent, der indeholder brintatomer (H) bundet til elektronegative atomer som f.eks.
Ny!!: Atom og Protisk opløsningsmiddel · Se mere »
Proton
Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.
Ny!!: Atom og Proton · Se mere »
Protonisering
Protonisering er inden for kemi betegnelsen for en overførsel af en hydron (proton eller hydrogenion, H+) til et atom, et molekyle eller en ion.
Ny!!: Atom og Protonisering · Se mere »
Radikal
Radikal har flere betydninger: Radikal (via eng. eller fr. radical, af Latin radicalis, af radix rod) betyder oprindelig indgående eller dybtgående, noget som tager fat ved roden.
Ny!!: Atom og Radikal · Se mere »
Radikal (kemi)
Eksempel på en radikalreaktion. Prikken betegner den uparrede elektron, som kan reagere med en anden del af molekylet, dobbeltbindingen, og der dannes en ny radikal. I kemi er et radikal eller et frit radikal betegnelsen for et atom eller en forbindelse som har en uparret elektron eller en ufuldstændig fyldt elektronskal.
Ny!!: Atom og Radikal (kemi) · Se mere »
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset. Radioaktivitet er omdannelse af ustabile atomkerner under udsendelse af ioniserende stråling i form af partikler og/eller elektromagnetisk stråling.
Ny!!: Atom og Radioaktivitet · Se mere »
Radionuklid
En radioaktiv nuklid eller radionuklid er en radioaktiv atomkerne.
Ny!!: Atom og Radionuklid · Se mere »
Ralph Cudworth
Ralph Cudworth (født 1617, død 26. juni 1688) var en engelsk filosof.
Ny!!: Atom og Ralph Cudworth · Se mere »
Røntgenium
Røntgenium (eller roentgenium, også kaldet unununium og eka-guld) er det 111.
Ny!!: Atom og Røntgenium · Se mere »
Redoxreaktion
Redoxreaktioner er alle kemiske reaktioner hvor atomer får deres oxidationstrin ændret.
Ny!!: Atom og Redoxreaktion · Se mere »
Reduktion (kemi)
En reduktion er kendetegnet ved, at der for et eller flere atomer i en kemisk forbindelse ses et fald i atomets oxidationstal.
Ny!!: Atom og Reduktion (kemi) · Se mere »
Resonans (kemi)
Resonans eller mesomerismeIUPAC Gold Book bruges i kemi til at beskrive delokaliserede elektroner i visse molekyler eller sammensatte ioner hvor binding ikke kan beskrives med en enkelt Lewisformel.
Ny!!: Atom og Resonans (kemi) · Se mere »
Rutherfordium
Rutherfordium (opkaldt efter Ernest Rutherford) er det 104.
Ny!!: Atom og Rutherfordium · Se mere »
Rydbergkonstanten
Rydbergkonstanten (symbol R_\infty for tunge atomer eller R_\text for hydrogen) er i spektroskopi en fysisk konstant knyttet til et atoms elektromagnetiske spektrum.
Ny!!: Atom og Rydbergkonstanten · Se mere »
Salt (kemi)
Saltkrystaller Saltkrystaller I kemiens fagterminologi er et salt en neutral forbindelse mellem metalliske og ikke-metalliske ioner.
Ny!!: Atom og Salt (kemi) · Se mere »
Sætningen om uendeligt mange aber
Shakespeares skuespil, hvis den får nok tid til det. Sætningen om uendeligt mange aber (engelsk: the infinite monkey theorem) siger, at en abe, der taster tilfældigt på en skrivemaskine over et uendeligt langt tidsrum, næsten helt sikkert vil indtaste eller forfatte en given tekst, for eksempel William Shakespeares komplette værker.
Ny!!: Atom og Sætningen om uendeligt mange aber · Se mere »
Sekund
ur. Sekund er en måleenhed for tid med symbolet s, og er en af de syv grundlæggende SI-enheder.
Ny!!: Atom og Sekund · Se mere »
SI-systemet
Segl for Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM), som forvalter SI-systemet. Système international d'unités eller SI-systemet (i daglig tale det metriske system eller metersystemet) er et internationalt enhedssystem (navnet kommer fra fransk Système International d'Unités som betyder internationalt enhedssystem).
Ny!!: Atom og SI-systemet · Se mere »
Sidekæde
Generel struktur for en aminosyre. Egenskaberne karakteriseres af R-gruppen, sidekæden. En sidekæde er i organisk kemi og biokemi en del af et molekyle, der er bundet til hovedstrukturen.
Ny!!: Atom og Sidekæde · Se mere »
Sigma-binding
Sigma-binding er en kemisk binding, som udgør en rotationssymmetrisk molekylær binding mellem to eller eventuelt flere atomer.
Ny!!: Atom og Sigma-binding · Se mere »
Sofisme
Athens akropolis, malet af Leo von Klenze (1846). Sofisme var den intellektuelle skole eller tradition i antikkens Grækenland, som de såkaldte "sofister" tilhørte.
Ny!!: Atom og Sofisme · Se mere »
Soludbrud
Et soludbrud observeret af Hinode i G-båndet. Det ses som to snævnre, forlængede, lyse strukturer (bånd) over den sydlige del af solpletten. Et soludbrud er en voldsom eksplosion i en stjernes (som f.eks. Solens) atmosfære, som udløser en samlet energi, der kan måle helt op til 6 × 1025 Joule.
Ny!!: Atom og Soludbrud · Se mere »
Spektroskopi
Spektroskopi eller spektrometri er måling og studie af frekvensspektra.
Ny!!: Atom og Spektroskopi · Se mere »
Spin (fysik)
Symbol for partikelspin. Inden for kvantemekanik er spin en særlig form for indre impulsmoment af en partikel, for eksempel en elementarpartikel, en atomkerne eller endda et helt atom.
Ny!!: Atom og Spin (fysik) · Se mere »
Spontan emission
Spontan emission er en fysisk proces hvor et atom, en atomkerne, et molekyle eller en anden lyskilde spontant udsender en foton idet det samtidig overgår fra en exciteret tilstand til en anden stationær tilstand med lavere energiindhold.
Ny!!: Atom og Spontan emission · Se mere »
Spredning (fysik)
virtuel foton. Denne form for spredning kaldes Møller-spredning. Inden for fysik er spredning en generel proces, hvor nogle former for stråling, såsom lys, lyd og bevægelige partikler bliver tvunget til at afvige fra en lige bane til én eller flere veje, som følge af lokale ikke-ensartetheder i det medie, som de bevæger sig i. I konventionel brug inkluderer dette også afvigelser af reflekteret stråling i en vinkel, som er forudsagt af reflektionsloven.
Ny!!: Atom og Spredning (fysik) · Se mere »
Stereokemi
De forskellige typer af isomeri. Stereokemi fokuserer på stereoisomeri. Stereokemi er en gren af kemien, som omhandler undersøgelser af det relativt rumlige arrangement af atomer i molekyler.
Ny!!: Atom og Stereokemi · Se mere »
Stig Helveg
Stig Helveg (født ca. 1974 Hørsholm. Uddannelses- og Forskningsministeriet. Hentet 9/9-2021) er en dansk fysiker og professor i fysik på Danmarks Tekniske Universitet.
Ny!!: Atom og Stig Helveg · Se mere »
Stimuleret emission
Stimuleret emission er en fysisk proces, hvor en passerende foton får et atom eller molekyle til at henfalde fra en exciteret tilstand til en ny tilstand med et lavere energiindhold.
Ny!!: Atom og Stimuleret emission · Se mere »
Stjerners energikilder
Stjerners energikilder er i alt overvejende grad kernekraft, nemlig fusion af lettere grundstoffers atomkerner til tungere.
Ny!!: Atom og Stjerners energikilder · Se mere »
Subatomar partikel
En subatomar partikel er en partikel, som er mindre end et atom.
Ny!!: Atom og Subatomar partikel · Se mere »
Substituent
I organisk kemi er en substituent et atom eller en gruppe af atomer som tager et hydrogenatoms plads i en carbonkæde.
Ny!!: Atom og Substituent · Se mere »
Substitution
Substitution betyder erstatning med noget andet, kaldet en substitut.
Ny!!: Atom og Substitution · Se mere »
Substitution (kemi)
En substitution (eller en substitutionsreaktion) er en kemisk reaktion, hvor et atom (eller en atomgruppe) udskiftes med et andet atom (eller atomgruppe).
Ny!!: Atom og Substitution (kemi) · Se mere »
Sumformel
En sumformel (også kaldet en kemisk formel, bruttoformel eller molekylformel) er den skriftlige beskrivelse af sammensætningen af et kemisk stof.
Ny!!: Atom og Sumformel · Se mere »
Svovl
Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.
Ny!!: Atom og Svovl · Se mere »
Syrechlorid
Syrechlorid fås formelt fra en syre ved at bytte en OH-gruppe ud med en Cl-gruppe.
Ny!!: Atom og Syrechlorid · Se mere »
Tågekammer
Video af et tågekammer i funktion Et tågekammer er et instrument inden for fysikken, der synliggør atomare partiklers bevægelser.
Ny!!: Atom og Tågekammer · Se mere »
Tætteste kuglepakning
Kanonkugler stablet i tætteste kyglepakning I geometri er den tætteste kuglepakning af lige store kugler et tæt arrangement af kongruente kugler i et uendeligt, regulært arrangement (eller gitter).
Ny!!: Atom og Tætteste kuglepakning · Se mere »
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Ny!!: Atom og Temperatur · Se mere »
Termisk atomsky
En termisk atomsky er den – ved fremstilling af et Bose-Einstein kondensat (BEC) – omgivende atomsky.
Ny!!: Atom og Termisk atomsky · Se mere »
Termisk energi
Termisk energi bliver i daglig tale ofte kaldt varme eller varmeenergi.
Ny!!: Atom og Termisk energi · Se mere »
Termodynamisk temperatur
Animation af gasmolekylers bevægelse. De blå har en højere temperatur end de røde, og bevæger sg dermed mere. Termodynamisk temperatur er en absolut måde at måle temperatur, og det er en af de vigtigste parametre inden for termodynamik.
Ny!!: Atom og Termodynamisk temperatur · Se mere »
Tetrahedral molekylær geometri
Tetraddrisk struktur i metan. Tetrahedral molekylær geometri eller tetraederstruktur er en struktur i kemien som har form som et tetraeder.
Ny!!: Atom og Tetrahedral molekylær geometri · Se mere »
Tetravalens
Tetravalens betyder at et kemisk element har mulighed for at sætte sig sammen med 4 andre atomer.
Ny!!: Atom og Tetravalens · Se mere »
Tilfældighed
Tilfældigheder er begivenheder uden en egentlig årsag.
Ny!!: Atom og Tilfældighed · Se mere »
Tjernobyl-atomkraftværket
Tjernobyl Atomkraftværk (Державне спецiалiзоване пiдприємство "Чорнобильська АЕС", Чернобыльская АЭС) er et nedlagt atomkraftværk beliggende nær byen Pripjat, 18 km nordvest for byen Tjernobyl i Ukraine.
Ny!!: Atom og Tjernobyl-atomkraftværket · Se mere »
Tungt vand
Model af et molekyle af tungt vand med ét af hydrogenatomerne som isotop Tungt vand er vand, der har fået erstattet et eller begge brintatomer H med den tungere, stabile isotop ²H – eller D (for deuterium).
Ny!!: Atom og Tungt vand · Se mere »
Universet
En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.
Ny!!: Atom og Universet · Se mere »
Unormale Zeeman-effekt
Den unormale Zeeman-effekt er effekten når lyset af en spektrallinje er opdelt i fire frem for to som den er i den normale Zeeman-effekt.
Ny!!: Atom og Unormale Zeeman-effekt · Se mere »
Ur
Et pendulur af den svenske urmager Jacob Kock (1737–1805). Et ur er et instrumenter, som bruges til at vise tiden.
Ny!!: Atom og Ur · Se mere »
Valens
I kemi er valens en betegnelse for det antal kemiske bindinger et atom kan danne til andre atomer i et molekyle.
Ny!!: Atom og Valens · Se mere »
Valenselektron
kovalente bindinger Carbon har fire valenselektroner og en valens på fire. Hvert hydrogenatom har en valenselektron og er univalent. Et valenselektron er som oftest en elektron i den yderste skal af et atom, molekyle eller fast stof.
Ny!!: Atom og Valenselektron · Se mere »
Van der Waals-kræfter
kohesion og Plateau–Rayleigh-instabilitet. I molekylærfysik er van der Waals-kræfter, opkaldt efter den hollandske fysiker Johannes Diderik van der Waals, en afstandsafhængig interaktion mellem atomer eller molekyler.
Ny!!: Atom og Van der Waals-kræfter · Se mere »
Van der Waals-radius
Van der Waals radius, r, af et atom er radiusen af en imaginær hård kugle, som kan bruges til at modellere atomet til mange formål.
Ny!!: Atom og Van der Waals-radius · Se mere »
Vanddamp
Damp er vand i gasform.
Ny!!: Atom og Vanddamp · Se mere »
Variationsmetode (kvantemekanik)
En variationsmetode er inden for kvantemekanikken en metode til at finde approksimative løsninger til Schrödinger-ligningen, når et system er for kompliceret til at blive løst eksakt.
Ny!!: Atom og Variationsmetode (kvantemekanik) · Se mere »
Varmeenergi
Varmeenergi er et udtryk fra dagligsproget, som ofte bruges, når man skal tale om kraftværker, fjernvarme osv.
Ny!!: Atom og Varmeenergi · Se mere »
Videnskabshistorie
Den persiske matematiker Tusis (1201-1274) skitser til et Tusi-par, hvor en cirkel roterer inden i en anden cirkel med den dobbelte diameter. Tusi-par. Videnskabshistorie er en akademisk disciplin, der beskæftiger sig med videnskabernes opståen og udvikling.
Ny!!: Atom og Videnskabshistorie · Se mere »
Voltasøjle
En voltasøjle er den tidligste forløber for vore dages elektriske batteri: Den blev opfundet af den italienske fysiker Alessandro Volta, som offentliggjorde sine opdagelser i en afhandling til Royal Society den 20. marts 1800.
Ny!!: Atom og Voltasøjle · Se mere »
VSEPR-Model
Et VSEPR-model (forkortelse for engelsk: Valence Shell Electron Pair Repulsion) også kaldt EPA-modellen (Electron Pair Repulsion model) eller oprindeligt VEPR-teorien (engelsk: Valence Electron Pair Repulsion theory), leder den rumlige form af et molekyle tilbage til frastødningskræfterne mellem valensskallens elektronpar.' VSEPR modeller for to, tre, fire, fem og seks elektronpar Modellen kaldes også Gillespie-Nyholm-teorien, efter dens udviklere.
Ny!!: Atom og VSEPR-Model · Se mere »
Wilhelm Ostwald
Wilhelm Ostwald (Vilhelms Ostvalds, født 2. september 1853 i Riga i Russiske Kejserrige, død 4. april 1932 i Leipzig i Tyskland) var en tyskbaltisk kemiker og Nobelprismodtager (1909), samt opfinderen af Ostwalds fortyndingslov.
Ny!!: Atom og Wilhelm Ostwald · Se mere »
William D. Phillips
William Daniel Phillips (født 5. november 1948) er en amerikansk fysiker: Han modtog nobelprisen i fysik i 1997 sammen med Steven Chu og Claude Cohen-Tannoudji for forskning i laserkøling og særligt for opfindelsen af Zeeman Slower til at mindske hastigheden på atomer i gasform.
Ny!!: Atom og William D. Phillips · Se mere »
Wolfgang Ketterle
Wolfgang Ketterle (født 21. oktober 1957) er en tysk fysiker og professor i fysik på Massachusetts Institute of Technology (MIT).
Ny!!: Atom og Wolfgang Ketterle · Se mere »
1897
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1897 (tal).
Ny!!: Atom og 1897 · Se mere »
500-kroneseddel
En 500-kroneseddel er den næststørste pengeseddel i Danmark og var den største indtil 1975.
Ny!!: Atom og 500-kroneseddel · Se mere »
Omdirigeringer her:
Atomar, Atomare partikler, Atomart, Atomer.
