Indholdsfortegnelse
153 relationer: Aage Bohr, Alfastråling, Alpher-Bethe-Gamow-afhandlingen, Americium, Anti-atomkerne, Antonius van den Broek, Astrofysik, Atom, Atomare enheder, Atomfysik, Atomnummer, Atomradius, Ædelgas, Barn (enhed), Ben Roy Mottelson, Beryllium, Betahenfald, Betastråling, Big Bang, Big Bang-nukleosyntese, Bohr-radius, Bohrs atommodel, Born-Oppenheimer-approksimationen, Boson, Bremsestråling, Brint, Californium, Carbon, Chandrasekhar-grænsen, Cockcroft-Walton-generator, Darmstadtium, Degenereret stof, Elektromagnetisk induktion, Elektron, Elektronkonfiguration, Elektronmikroskop, Elektronskal, Energi, Energibevarelse, Energiniveau, Eugene Wigner, Fermium, Fission, Flerovium, Francium, Fusionsenergi, Gammastråling, George Gamow, Grundstof, Halveringstid, ... Expand indeks (103 mere) »
Aage Bohr
Aage Niels Bohr (født 19. juni 1922 i København, død 8. september 2009) var en dansk fysiker; søn af Niels Bohr.
Alfastråling
Illustration af et grundstofs atomkernes alfahenfald efter udsendelse af en Helium-4-atomkerne (Helium42+). Alfastråling er en form for partikelstråling, der er kraftig ioniserende og med svag gennemtrængningsevne.
Alpher-Bethe-Gamow-afhandlingen
I den fysiske kosmologi er Alpher-Bethe-Gamow-afhandlingen eller αβγ-skriftet et værk, skrevet af Ralph Alpher, der da var ph.d.-studerende i fysik, og hans rådgiver George Gamow.
Se Atomkerne og Alpher-Bethe-Gamow-afhandlingen
Americium
Americium (opkaldt efter de amerikanske kontinenter) er det 95.
Anti-atomkerne
En anti-atomkerne er en atomkerne som består af de to antipartikler: antineutronen og antiprotonen.
Se Atomkerne og Anti-atomkerne
Antonius van den Broek
Antonius Johannes van den Broek (4. maj 1870, Zoetermeer – 25. oktober 1926, Bilthoven) var en hollandsk amatørfysiker, der er kendt for at være den første, der opdagede, at nummeret som et grundstof har i det periodiske system (det såkaldt atomnummer) svarer til ladningen i atomkernen.
Se Atomkerne og Antonius van den Broek
Astrofysik
Infrarødt billede af område i Universet, hvor stjernedannelse er særlig aktiv (de lyse områder i billedet). Astrofysik er den gren af den astronomiske videnskab, som omhandler universets fysik.
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Atomare enheder
Atomare enheder er et enhedssystem, hvor faktorer kan sættes lig med 1 og derved gøre ligninger simplere.
Se Atomkerne og Atomare enheder
Atomfysik
Atomfysik er den gren af fysikken der beskæftiger sig med atomet, dets energiniveauer og vekselvirkning med elektromagnetisk stråling.
Atomnummer
Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.
Atomradius
Atomradius som funktion af atomnummer. Figuren går fra grundstoffet lithium til krypton Atomradius er radius for et atom, hvor både kernepartikel (nukleon) og elektroner er medregnet.
Ædelgas
En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.
Barn (enhed)
Inden for kerne- og partikelfysik er barn (forkortet b) en måleenhed for areal.
Ben Roy Mottelson
Ben Roy Mottelson (født 9. juli 1926 i Chicago, død 13. maj 2022) var en dansk-amerikansk fysiker (Ph.d. fra Harvard University 1950) og fra 1957 professor ved Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA).
Se Atomkerne og Ben Roy Mottelson
Beryllium
Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.
Betahenfald
Betahenfald er den type af radioaktive henfald, hvor der fra atomkerner udsendes betastråling (elektroner eller positroner).
Betastråling
Betastråling er en radioaktiv stråling, der fremkommer ved betahenfald af atomkerner.
Big Bang
Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.
Big Bang-nukleosyntese
Big Bang-nukleosyntese (BBN) (eller ur-nukleosyntese) er den produktion af atomkerner, som fandt sted i en tidlig fase af universets udvikling, kort efter Big Bang.
Se Atomkerne og Big Bang-nukleosyntese
Bohr-radius
I Bohrs atommodel for brintatomet er elektronen én Bohr-radius fra atomkernen. Bohr-radius, a_0, er den mest sandsynlige afstand fra atomkernen i et brintatom til elektronens position i laveste energiniveau (-13,6 eV) i Bohrs atommodel, hvor \hbar er Plancks virkningskvant divideret med 2π (også kaldet Diracs konstant), m_e er elektronens masse, og e er elektronens ladning.
Bohrs atommodel
Bohrs atommodel. Bohrs atommodel fra 1913 blev formuleret af den danske fysiker Niels Bohr.
Se Atomkerne og Bohrs atommodel
Born-Oppenheimer-approksimationen
Born-Oppenheimer-approksimationen bruges til at gøre det lettere at løse Schrödinger-ligningen for et system af flere elektroner og atomkerner såsom molekyler.
Se Atomkerne og Born-Oppenheimer-approksimationen
Boson
Bosoner er den ene af to grundlæggende kategorier af partikler.
Bremsestråling
Frembringelse af bremsestråling ved opbremsning af en hurtig elektron i det elektriske felt fra en atomkerne Bremsestråling er i almindelighed den elektromagnetiske stråling, der opstår, når en ladning bliver decelereret eller accelereret, dvs.
Se Atomkerne og Bremsestråling
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Californium
Californium (opkaldt efter delstaten Californien i USA, eller nærmere, denne stats universitetsvæsen) er det 98.
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Chandrasekhar-grænsen
Radius som funktion af masse for en hvid dværg modelleret som fermigas. Når radius bliver nul, er Chandrasekhar-grænsen nået. Chandrasekhar-grænsen er et udtryk for den maksimale masse for legemer bestående af stof hvor alle elektronerne er degenererede.
Se Atomkerne og Chandrasekhar-grænsen
Cockcroft-Walton-generator
Muligt Cockcroft-Walton generator diagram. Det Forenede Kongerige. Det er en Cockcroft-Walton spændings-multiplier. Cockcroft-Walton (CW) generator eller CW-multiplierer opkaldt efter de to personer som i 1932 anvendte dette elektroniske kredsløb til at forsyne deres partikelaccelerator elektrisk.
Se Atomkerne og Cockcroft-Walton-generator
Darmstadtium
Darmstadtium (opkaldt efter Darmstadt) er det 110.
Degenereret stof
Degenereret stof er en betegnelse for en bestemt kvantefysisk tilstandsform.
Se Atomkerne og Degenereret stof
Elektromagnetisk induktion
Elektromagnetisk induktion i en elektrisk leder (ledning eller spole) viser sig som en spænding, når et magnetfelt ændres i forhold til denne.
Se Atomkerne og Elektromagnetisk induktion
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Elektronkonfiguration
Atomare og molekylære elektronorbitaler I atomfysik og kvantekemi refererer elektronkonfiguration til hvordan elektronerne er grupperet i et atom, molekyle eller en anden fysisk struktur.
Se Atomkerne og Elektronkonfiguration
Elektronmikroskop
Elektronmikroskop af transmissions-typen. Et elektronmikroskop er et mikroskop, som i stedet for lys eller anden elektromagnetisk stråling bruger elektroner til at belyse det præparat der skal studeres.
Se Atomkerne og Elektronmikroskop
Elektronskal
Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form.
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Energibevarelse
Det frie fald er et eksempel på energibevarelse, idet potentiel energi omdannes til kinetisk energi. I denne animation hopper kuglen ikke lige så højt op som før, hvilket indikerer at noget af den kinetiske energi er blevet omdannet til fx varme. Energibevarelse er en bevarelseslov, der siger, at den samlede energi i et isoleret system er konstant.
Se Atomkerne og Energibevarelse
Energiniveau
I forbindelse med atomer er energiniveau betegnelse for den "bane" (orbital)- gennemsnitlige afstand fra atomkernen, en given elektron befinder sig i. Heisenbergs ubestemthedsrelationer fortæller os, at vi ikke kan bestemme en partikels præcise position, hvis den bevæger sig.
Eugene Wigner
Eugene Paul "E.
Fermium
Fermium (opkaldt efter Enrico Fermi) er det 100.
Fission
gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).
Flerovium
Flerovium (tidl. også eka-bly) er det 114.
Francium
Francium (tidligere kaldet Actinium K, blev officielt godkendt i 1949 opkaldt efter Frankrig) er det 87.
Fusionsenergi
Fusionsenergi er energi udvundet ved fusion, eller "sammensmeltning", af lette atomkerner til tungere atomkerner; en proces der foregår i Solen og andre stjerner.
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
George Gamow
George Anthony Gamow (født 4. marts 1904 i Ukraine, død 19. august 1968 i Boulder, Colorado), og født Georgij Antonovitj Gamov (Георгий Антонович Гамов), var en fremtrædende fysiker og kosmolog i det 20.
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Halveringstid
Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.
Hartree-Fock-approksimationen
Hartree-Fock-approksimationen (HF) (også Hartree-Fock-metoden eller den selvkonsistente felt-metode (engelsk: self-consistent field method, SCF)) er en variationsmetode inden for kvantekemi.
Se Atomkerne og Hartree-Fock-approksimationen
Hartree-produkt
Hartree-produktet optræder inden for kvantekemi og bruges til teoretisk at behandle systemer med flere elektroner.
Se Atomkerne og Hartree-produkt
Hassium
Hassium (efter det latinske navn for Hessen, tidl. også unniloctium og eka-osmium) er det 108.
Heisenbergs ubestemthedsrelation
Heisenbergs ubestemthedsrelationer eller usikkerhedsrelationer siger, at visse par af fysiske størrelser ikke kan bestemmes med vilkårlig nøjagtighed.
Se Atomkerne og Heisenbergs ubestemthedsrelation
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.
Se Atomkerne og Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hyperpolarisering (membran)
En hyperpolarisering er en ændring i en celles membranpotential, der gør det mere negativt.
Se Atomkerne og Hyperpolarisering (membran)
Hyperpolarisering (spin)
Hyperpolarisering er betegnelsen for en situation, hvor atomkernerne i et materiale er magnetisk polariserede i én højere grad, end hvad Boltzmann-fordelingen tillader, når de udsættes for et magnetfelt.
Se Atomkerne og Hyperpolarisering (spin)
Ionbinding
En ionbinding er en kemisk binding mellem ioner.
Ioniserende stråling
accessdate.
Se Atomkerne og Ioniserende stråling
J. Hans D. Jensen
Johannes Hans Daniel Jensen (25. juni 1907 i Hamborg - 11. februar 1973 i Heidelberg) var en tysk fysiker og nobelprismodtager.
Se Atomkerne og J. Hans D. Jensen
James Rainwater
Leo James Rainwater (9. december 1917 – 31. december 1986) var en amerikansk fysiker, der modtog nobelprisen i kemi sammen med Aage Bohr og Ben Roy Mottelson, for sit arbejde med at fastlægge de asymmetriske former på visse atomkerner.
Se Atomkerne og James Rainwater
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
John Archibald Wheeler
John Archibald Wheeler (9. juli 1911 – 13. april 2008) var en amerikansk teoretisk fysiker.
Se Atomkerne og John Archibald Wheeler
John Cockcroft
Sir John Douglas Cockcroft, OM KCB CBE FRS (født 27. maj 1897, død 18. september 1967) var en britisk fysiker, der modtog nobelprisen i fysik i 1951 sammen med Ernest Walton for at spalte atomkernen.
Se Atomkerne og John Cockcroft
Jordens alder
Jorden set fra Apollo 17 Moderne geologer og geofysikere fastsætter Jordens alder til at være omkring 4,54 milliarder år Denne alder er blevet bestemt ved radiometrisk datering af meteoritmateriale og stemmer overens med alderen på de ældste kendte klipper på Jorden og Månen.
Karelske næs
Det karelske næs (fremhævet med lysegrønt) i forhold til statsgrænser. Vuoksa-søen nær Kexholm Det karelske næs (russisk Карельский перешеек, finsk Karjalankannas, svensk Gränskarelen og Karelska näset) betegner landområdet mellem Ladogasøen og Finske Bugt.
Københavns Universitet
Københavns Universitet (fork. KU, eng.: University of Copenhagen, forkortet UCPH) er det ældste universitet og forskningsinstitution i Danmark.
Se Atomkerne og Københavns Universitet
Kemisk binding
En kemisk binding er det fænomen, der binder atomer sammen til molekyler eller salte.
Se Atomkerne og Kemisk binding
Kemisk polaritet
O). Elektronerne fra vands hydrogenatom er stærkt tiltrukket af oxygenatomet og er tættere på oxygens atomkerne end til hydrogenkernen. Derfor har vand en relativt stærk ladningsforskydelse – den er stærkt polariseret – med en negativ midte (rødlig) og er dermed positivt ladet ved enderne (blålig).
Se Atomkerne og Kemisk polaritet
Kemisk stof
Vand og vanddamp er to forskellige tilstandsformer af det samme kemiske stof. Is er den tredje mulige form. Et kemisk stof (kemikere foretrækker betegnelsen rent stof) er et materiale med en bestemt kemisk sammensætning, uanset om det er naturligt eller kunstigt fremstillet.
Kerne
Kerne kan henvise til flere artikler.
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Kernefysik
Kernefysik er den fysik, som beskæftiger sig med forholdene i og omkring atomkerner.
Kernefysisk bindingsenergi
235U. En generel og enkel beskrivelse af kernefysisk bindingsenergi er energien der kræves for, at et atoms kerne kan brækkes ad, splittes eller nedbrydes i atomkernens bestanddele (nukleoner), f.eks.
Se Atomkerne og Kernefysisk bindingsenergi
Kernekort
Et kernekort, isotopkort, nuklidkort, en isotoptavle eller isotoptabel er en todimensionel graf af grundstoffernes isotoper, hvor den ene akse repræsenterer antallet af neutroner (symbol N), og den anden akse repræsenterer antallet af protoner (atomnummer, symbol Z) i atomkernen.
Kernekraft
Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR).
Kernereaktor
EPFL i Lausanne i Schweiz. En kernereaktor (i daglig tale også atomreaktor) er stedet, hvor der udvindes energi ved spaltning eller sammensmeltning af atomkerner.
Kernetransmutation
Kernetransmutation er konverteringen af et grundstof eller en isotop til en anden.
Se Atomkerne og Kernetransmutation
Kernevåben
Kernevåben, mest kendt som atomvåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats.
Kiralitet (fysik)
Et kiralt fænomen er et, der ikke er identisk med dets spejlbillede.
Se Atomkerne og Kiralitet (fysik)
Kovalent binding
Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.
Se Atomkerne og Kovalent binding
Kritisk masse
Den kritiske masse for et fissilt materiale, er den masse af materialet, der er påkrævet for, at en fission kan opretholde sig selv.
Kulstof 14
Kulstof 14, carbon 14 (14C) eller radiocarbon er en radioaktiv isotop af carbon med en atomkerne, der indeholder 6 protoner og 8 neutroner.
Kvantedatabehandling
En wafer med Intels kvantecomputerchips Kvantedatabehandling er enhver mål-orienteret aktivitet som forudsætter, drager fordel af, eller skaber en matematisk sekvens af trin kendt som en algoritme — der kan udføres på en kvantecomputer.
Se Atomkerne og Kvantedatabehandling
Kvantemekanisk atommodel
bølgefunktioner for elektronen om brintatomets kerne. Elektronen "besidder" bestemte energiniveauer (stigende nedefter: ''n''.
Se Atomkerne og Kvantemekanisk atommodel
Kvark (fysik)
Kvarker (ental: kvark, engelsk: quark) er elementarpartikler tilhørende gruppen af fermioner.
Kvarkstjerne
En kvarkstjerne (quark star) er en stjerne, der hovedsageligt består af kvarkstof.
Kvasipartikel
I fysik; kvantemekanik er kvasipartikler og mangepartikelsystem eksitationer (som er tæt relateret) et emergent fænomen som opstår, når et mikroskopisk kompliceret system såsom et faststof opfører sig som om det indeholder forskellige (fiktive) svagt interagerende partikler i det frie rum.
Laser
Laser Lasershow på diskotek i Tyskland Komponenter:1. Aktivt lasermedium2. Laser pumpe energi3. Spejl (100%)4. Spejl (99%)5. Laserstråle - har samme diameter som det aktive lasermedium eller som spejlet, hvis det har mindre diameter end lasermediet. tryk, som er og fungerer som et gasudladningsrør.
Lise Meitner
Lise Meitner og Otto Hahn arbejder sammen på Kaiser-Wilhelm-instituttet Lise Meitner (født 7. november 1878, død 27. oktober 1968) var en fremtrædende østrigsk fysiker, der tilbragte sit liv i Østrig, Tyskland, Sverige og England.
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Livermorium
Livermorium (tidl. også eka-polonium) er det 116.
Masseødelæggelsesvåben
Radioaktivt, biologisk og kemisk faresymbol Begrebet masseødelæggelsesvåben bruges som en betegnelse for ikke-konventionelle våben, der har evnen til at medføre store, ukontrollerbare tab.
Se Atomkerne og Masseødelæggelsesvåben
Märtha Louise af Norge
Prinsesse Märtha Louise (født 22. september 1971) er en norsk prinsesse.
Se Atomkerne og Märtha Louise af Norge
Mössbauerspektroskopi
Mössbauerspektroskopi er en fysisk metode til identifikation af kemiske forbindelser, fortrinsvis jernforbindelser, som bygger på mössbauereffekten: at gammastråling kan emitteres og absorberes uden rekyl hvis de involverede kerner sidder i et fast stof.
Se Atomkerne og Mössbauerspektroskopi
Meitnerium
Meitnerium (opkaldt efter den østrigske fysiker og matematiker Lise Meitner, tidl. også eka-iridium og unnilennium) er det 109.
Mendelevium
Mendelevium (opkaldt efter Dmitrij Mendelejev, som spillede en nøglerolle i udviklingen af det periodiske system) er det 101.
Moscovium
Moscovium er det 115.
MR-scanning
Billeder fra MR-scanning, fra nakken og frem mod næsen Billeder fra MR-scanning, set fra siden med start i højre sideMR-scanning (også MR-skanning eller Magnetisk Resonans Skanning; engelsk: Magnetic Resonance Imaging (MRI)) er en teknik, hvor radiobølger og magnetisme typisk anvendes til at danne billeder af kroppens indre.
Naturkræfter
En sort hul indenfor hvilkets begivenhedshorisont naturkraften gravitation er så kraftig, at lys ikke kan undslippe Naturkræfterne betegner i fysikken de fire fundamentale kræfter, der står bag alle vekselvirkninger i Universet.
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Neutron
Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.
Neutron-moderator
En neutron-moderator er et stof som anvendes til at sænke bevægelsesenergien på hurtige neutroner og dermed bremse (moderere) hastigheden.
Se Atomkerne og Neutron-moderator
Neutronemission
Neutronemission er en type radioaktivt henfald hvor en neutron frigives fra atomkernen.
Se Atomkerne og Neutronemission
Neutronstjerne
En neutronstjernes indre struktur, som beskrevet i den teoretiske astrofysik. Illustration af 2 neutronstjerner som spirallerer tæt om hinanden og som udsender gravitationsbølger ifølge Einsteins relativitetsteori og som konsekvens falder mod hinanden. Illustrationens bølger burde have aftaget med afstanden fra massecenteret.
Se Atomkerne og Neutronstjerne
Niels Bohr
Niels Henrik David Bohr H.E. (7. oktober 1885 – 18. november 1962) var en dansk fysiker, som kom med grundlæggende bidrag til forståelsen af atomar struktur og kvanteteori.
Nikkel
Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.
NMR-spektroskopi
NMR-spektroskopi (NMR står for Nuclear Magnetic Resonance) eller kernemagnetisk resonans spektroskopi er en spektroskopisk metode, der bygger på atomkerners spin.
Se Atomkerne og NMR-spektroskopi
Nuklear isomer
En nuklear isomer er en metastabil tilstand af en atomkerne forårsaget af eksitation af en eller flere af dens nukleoner (protoner eller neutroner).
Se Atomkerne og Nuklear isomer
Nukleokosmokronologi
Nukleokosmokronologi eller bare kosmokronologi er en relativt ny teknik til at estimere tidsskalaer for astrofysiske objekter og begivenheder.
Se Atomkerne og Nukleokosmokronologi
Nukleon
Nukleon (af latin: nucleus, kerne) er en fællesbetegnelse for atomkerners bestanddele, dvs.
Nukleosyntese
Nukleosyntese er den proces, der skaber nye atomkerner (atomer) af eksisterende atomkerner og subatomare partikler.
Oganesson
Oganesson (tidl. også eka-radon og ununoctium) er det 118.
Partikel-bølge-dualitet
Partikel-bølge dualiteten er et fænomen, som man arbejder med inden for kvantemekanik (fysik).
Se Atomkerne og Partikel-bølge-dualitet
Partikelstråling
Partikelstråling betegnes inden for fysikkens verden som en kontinuert emission af partikler.
Se Atomkerne og Partikelstråling
Periode (periodiske system)
Det periodiske system Perioderne i det periodiske system er de vandrette grupperinger af grundstofferne.
Se Atomkerne og Periode (periodiske system)
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Se Atomkerne og Periodiske system
Permeabilitet (elektromagnetisme)
Ferromagnetiske materialer, permeabilitet \mu_\textf. Magnetisk permeabilitet ("gennemtrængelighed") betegner inden for elektromagnetisme et mål for et materiales evne til at danne et magnetfelt inde i materialet selv og beskriver sammenhængen mellem den magnetiske feltstyrke \mathbf og den magnetiske flukstæthed \mathbf.
Se Atomkerne og Permeabilitet (elektromagnetisme)
Plasmaskæring
Plasmaskæring med en CNC-maskine Plasmaskæring er en meget udbredt metode, der anvendes i industrien til at skære plademateriale ved brug af en opvarmet luftstrøm, hvis temperatur er så høj at atomkerner og elektroner bliver adskilt til et plasma, hvilket smelter og skærer igennem det materiale, den kommer i kontakt med.
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
Positron
Positronen eller antielektronen er elektronens antipartikel.
Positronemissionstomografi
Positronemissionstomografi (positron-emissions-tomografi) forkortet PET er en billeddannende teknik der især anvendes indenfor lægevidenskaben.
Se Atomkerne og Positronemissionstomografi
Promethium
Promethium (opkaldt efter Prometheus fra den græske mytologi) er det 61.
Protactinium
Protactinium er det 91.
Proton
Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Se Atomkerne og Radioaktivitet
Radioaktivt affald
Radioaktivt affald i tromler Radioaktivt affald er affald, som udsender ioniserende stråling, dvs.
Se Atomkerne og Radioaktivt affald
Radiokemi
Radiokemi er kemien i radioaktivt materiale, hvor de radioaktive isotoper af grundstoffer bruges til at undersøge de egenskaber og kemiske reaktioner af ikke-radioaktive isotoper (oftest inden for radiokemi, vil mangel på radioaktivitet beskrives som inaktivt stof, da det er stabile isotoper).
Radionuklid
En radioaktiv nuklid eller radionuklid er en radioaktiv atomkerne.
Røntgenium
Røntgenium (eller roentgenium, også kaldet unununium og eka-guld) er det 111.
Rutherfordium
Rutherfordium (opkaldt efter Ernest Rutherford) er det 104.
Rydbergs formel
Hydrogen-spektret på en logaritmisk skala. Rydbergs formel beskriver emissionsspektret fra brint og brint-lignende ioner.
Se Atomkerne og Rydbergs formel
Schrödingers kat
Schrödingers kat Schrödingers kat er navnet på et kvantemekanisk tankeeksperiment, opstillet af den østrigske fysiker Erwin Schrödinger.
Se Atomkerne og Schrödingers kat
Solens dannelse og udvikling
Solen set fra Jorden, her i Yosemite National Park i USA. Solens dannelse og udvikling hænger nøje sammen med solsystemets dannelse og udvikling, fordi de har fælles oprindelse, og fordi det er Solens udvikling i tidens løb, som er afgørende for solsystemets skæbne.
Se Atomkerne og Solens dannelse og udvikling
Sonofusion
Sonofusion eller boblefusion er en proces, hvor deuteriums atomkerner (tung brint) formodes at smelte sammen (fusionere) ved høje temperaturer under sonoluminiscente implosioner og danne nyt stof (helium eller tritium).
Spin (fysik)
Symbol for partikelspin. Inden for kvantemekanik er spin en særlig form for indre impulsmoment af en partikel, for eksempel en elementarpartikel, en atomkerne eller endda et helt atom.
Spontan emission
Spontan emission er en fysisk proces hvor et atom, en atomkerne, et molekyle eller en anden lyskilde spontant udsender en foton idet det samtidig overgår fra en exciteret tilstand til en anden stationær tilstand med lavere energiindhold.
Se Atomkerne og Spontan emission
Standardmodellen
De subatomar kvarker & leptoner der fælles betegnes som fermioner, udgør naturens grundlæggende byggesten, almindeligt stof består af. Almindeligt stof består derved udelukkende af kvarker og elektroner, hvor kvarker holdes sammen af gluoner, der sammen med de andre bosoner virker som kraftoverførende partikler.
Se Atomkerne og Standardmodellen
Stærk kernekraft
Den stærke kernekraft eller den stærke vekselvirkning er en af de fire naturkræfter.
Se Atomkerne og Stærk kernekraft
Stern-Gerlach-eksperimentet
spin. Stern-Gerlach-eksperimentet er et grundlæggende eksperiment inden for kvantemekanikken og demonstrerer såkaldte kvantiserede spin.
Se Atomkerne og Stern-Gerlach-eksperimentet
Stjernenukleosyntese
Tværsnit af en rød kæmpestjerne, som viser nukleosyntese og dannede grundstoffer.Stjernenukleosyntese er en fællesbetegnelse for de nukleare reaktioner, som finder sted i stjerner, og som opbygger de tungere grundstoffers atomkerner.
Se Atomkerne og Stjernenukleosyntese
Stjerners energikilder
Stjerners energikilder er i alt overvejende grad kernekraft, nemlig fusion af lettere grundstoffers atomkerner til tungere.
Se Atomkerne og Stjerners energikilder
Supernova-nukleosyntese
Supernova-nukleosyntese er dannelsen af de tungeste grundstoffer i en supernova-eksplosion; den "endelige undergang" for de største og mest massive stjerner i Universet: I disse voldsomme eksplosioner hersker der for en kort stund unikke betingelser der gør dannelsen af grundstoffer tungere end jern mulig.
Se Atomkerne og Supernova-nukleosyntese
Tripel-alfa-processen
kerne. Denne er ekstremt ustabil, men kan støde sammen med endnu et heliumatom inden nedbrydningen og danne den stabile carbon-12 kerne. Tripel-alfa-processen er en kernefysisk proces hvorved tre helium-atomkerner samles til en kulstof-atomkerne.
Se Atomkerne og Tripel-alfa-processen
Tritium
Model af et tritiumatom Tritium er den supertunge form af brint (hydrogen, H).
Universet
En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.
Unormale Zeeman-effekt
Den unormale Zeeman-effekt er effekten når lyset af en spektrallinje er opdelt i fire frem for to som den er i den normale Zeeman-effekt.
Se Atomkerne og Unormale Zeeman-effekt
Ununennium
Elektronskal for 119 ununennium Ununennium er det foreløbige navn for grundstof nr.
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
Virtuel partikel
En virtuel partikel, eller mere præcist en virtuel kvantemekanisk partikel, er en kvantemekanisk partikel, der opstår tilsyneladende "ud af ingenting" og eksisterer i et ekstremt kort tidsrum.
Se Atomkerne og Virtuel partikel
Xenon
Xenon er det 54.
Xenonisotoper
Naturligt forekommende xenon (Xe) består af 9 stabile isotoper.
Også kendt som Atomkerner, Nuklear, Nukleare, Nuklid.