Indholdsfortegnelse
128 relationer: Alfahenfald, Aluminium, Antonius van den Broek, Arecibo-budskabet, Argon, Arsen, Astat, Atom, Ædelgas, Berkelium, Beryllium, Bismuth, Bombastium, Bor (grundstof), Brint, Brom, Carbon, Curium, Det periodiske systems historie, Einsteinium, Elektronmikroskop, Elektronskal, Fission, Ganymedes (måne), Germanium, Grundstof, Grundstoffer efter atomnummer, Gruppe 11, Gruppe 4, Henry Moseley, Ilt, Indium, Isotop, Jod, Kernekort, Kernekort (segmentopdelt, smal), Kovalent radius, Krypton, Kviksølv, Lanthanider, Lawrencium, Lise Meitner, Lithium, Metallicitet (astrofysik), Midlertidige navne til grundstoffer, Neptunium, Nukleon, Periode 1-grundstof, Periode 2-grundstof, Periode 3-grundstof, ... Expand indeks (78 mere) »
Alfahenfald
Illustration af udsendelsen af en alfapartikel fra moderkernen. Alfahenfald er en type radioaktivt henfald hvor en atomkerne udsender en alfapartikel (to protoner og to neutroner i en sammenbundet tilstand, der svarer til kernen i helium) og dermed henfalder til en kerne med massetal og atomnummer henholdsvis 4 og 2 lavere.
Aluminium
Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.
Antonius van den Broek
Antonius Johannes van den Broek (4. maj 1870, Zoetermeer – 25. oktober 1926, Bilthoven) var en hollandsk amatørfysiker, der er kendt for at være den første, der opdagede, at nummeret som et grundstof har i det periodiske system (det såkaldt atomnummer) svarer til ladningen i atomkernen.
Se Atomnummer og Antonius van den Broek
Arecibo-budskabet
Arecibobudskabet afkodet og efterfølgende farvelagt Arecibobudskabet var en meddelelse, der blev sendt ud i rummet via frekvensmodulerede radiobølger under en ceremoni ved Arecibo-Observatoriet i Puerto Rico den 16. november 1974.
Se Atomnummer og Arecibo-budskabet
Argon
Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.
Arsen
Arsen er et grundstof med atomnummer 33 i det periodiske system med symbolet As.
Astat
Astat (også Astatin) er et sjældent forekommende radioaktivt grundstof med kemisk symbol At og atomnummer 85 i det periodiske system.
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Ædelgas
En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.
Berkelium
Berkelium er et syntetisk grundstof med symbolet Bk og atomnummer 97 i det periodiske system.
Beryllium
Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.
Bismuth
Bismuth (ældre navn: vismut) er et grundstof i det periodiske system, som har symbolet Bi og atomnummeret 83.
Bombastium
Bombastium er et fiktivt grundstof som ikke findes i det periodiske system.
Bor (grundstof)
Bor er et grundstof med symbolet B og atomnummeret 5.
Se Atomnummer og Bor (grundstof)
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Brom
Brom (bromos, ~ stank betydende "stærkt lugtende") er et grundstof med symbolet Br med atomnummeret 35.
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Curium
Curium er et grundstof med symbolet Cm og atomnummer 96 i det periodiske system.
Det periodiske systems historie
periodiske system. I 2021 er der 118 grundstoffer. Det periodiske system er en tabelarrangering af grundstofferne, ordnet efter deres atomnumre (antal protoner), elektronkonfigurationer og gennemgående kemiske egenskaber.
Se Atomnummer og Det periodiske systems historie
Einsteinium
Grundstoffet einsteinium med atomnummer 99 og symbolet Es er et syntetisk grundstof.
Elektronmikroskop
Elektronmikroskop af transmissions-typen. Et elektronmikroskop er et mikroskop, som i stedet for lys eller anden elektromagnetisk stråling bruger elektroner til at belyse det præparat der skal studeres.
Se Atomnummer og Elektronmikroskop
Elektronskal
Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form.
Fission
gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).
Ganymedes (måne)
Ganymedes (Jupiter III) er Jupiters samt solsystemets største og mest massive måne.
Se Atomnummer og Ganymedes (måne)
Germanium
Germanium er det 32. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Ge.
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Grundstoffer efter atomnummer
Denne tabel lister alle grundstoffer efter deres atomnumre.
Se Atomnummer og Grundstoffer efter atomnummer
Gruppe 11
Gruppe 11 er en gruppe grundstoffer i det periodiske system.
Gruppe 4
Gruppe 4 er en gruppe grundstoffer i det periodiske system.
Henry Moseley
Henry Gwyn Jeffreys Moseley (født 23. november 1887, død 10. august 1915) var en engelsk fysiker.
Se Atomnummer og Henry Moseley
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Indium
Indium er et grundstof med atomnummer 49 og kemiske symbol In i det periodiske system.
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Jod
Jod (også kaldet iod) (af græsk "io-eides" betydende "viol-farve") er et grundstof med atomnummer 53 i det periodiske system.
Kernekort
Et kernekort, isotopkort, nuklidkort, en isotoptavle eller isotoptabel er en todimensionel graf af grundstoffernes isotoper, hvor den ene akse repræsenterer antallet af neutroner (symbol N), og den anden akse repræsenterer antallet af protoner (atomnummer, symbol Z) i atomkernen.
Kernekort (segmentopdelt, smal)
Periodiske system til at slå grundstofnummeret op (atomnummer) Kernekortets tabeller nedenfor, viser alle de kemiske grundstoffers kendte isotoper, arrangeret med stigende atomnummer (symbol Z) fra venstre mod højre - og stigende neutronantal (symbol N) fra top til bund.
Se Atomnummer og Kernekort (segmentopdelt, smal)
Kovalent radius
Et atoms kovalente radius defineres som halvdelen af længden på en kovalent binding mellem atomet og et andet atom af samme type.
Se Atomnummer og Kovalent radius
Krypton
Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36.
Kviksølv
Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.
Lanthanider
Lanthaniderne er en betegnelse for en gruppe i det periodiske system, der omfatter de 15 jordmetaller med atomnumrene 57-71: Lanthan, cerium, praseodym, neodym, promethium, samarium, europium, gadolinium, terbium, dysprosium, holmium, erbium, thulium, ytterbium og lutetium.
Lawrencium
Lawrencium (Lr) er et syntetisk grundstof med atomnummer 103 i det periodiske system.
Lise Meitner
Lise Meitner og Otto Hahn arbejder sammen på Kaiser-Wilhelm-instituttet Lise Meitner (født 7. november 1878, død 27. oktober 1968) var en fremtrædende østrigsk fysiker, der tilbragte sit liv i Østrig, Tyskland, Sverige og England.
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Metallicitet (astrofysik)
Kuglehobe som M80 indeholder overvejende gamle metalfattige stjerner Metallicitet bruges indenfor astrofysik-grenen af astronomi til at beskrive den andel af en masse (f.eks. en stjerne) som består af andre (d.e. tungere) grundstoffer end Hydrogen (Brint) og Helium.
Se Atomnummer og Metallicitet (astrofysik)
Midlertidige navne til grundstoffer
I kemien modtager tunge transuraner et permanent trivialnavn og symbol efter at deres syntese er blevet bekræftet.
Se Atomnummer og Midlertidige navne til grundstoffer
Neptunium
Neptunium er et grundstof med symbolet Np og atomnummer 93 i det periodiske system.
Nukleon
Nukleon (af latin: nucleus, kerne) er en fællesbetegnelse for atomkerners bestanddele, dvs.
Periode 1-grundstof
Et periode 1-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i øverste række (periode).
Se Atomnummer og Periode 1-grundstof
Periode 2-grundstof
Et periode 2-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i næstøverste række (periode).
Se Atomnummer og Periode 2-grundstof
Periode 3-grundstof
Et periode 3-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i tredje række (periode) fra oven.
Se Atomnummer og Periode 3-grundstof
Periode 4-grundstof
Et periode 4-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i fjerde række (periode) fra oven.
Se Atomnummer og Periode 4-grundstof
Periode 5-grundstof
Et periode 5-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i femte række (periode) fra oven.
Se Atomnummer og Periode 5-grundstof
Periode 6-grundstof
Et periode 6-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i sjette række (periode) fra oven.
Se Atomnummer og Periode 6-grundstof
Periode 7-grundstof
Et periode 7-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i syvende række (periode) fra oven.
Se Atomnummer og Periode 7-grundstof
Periode 8-grundstof
Et periode 8-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i ottende række fra oven.
Se Atomnummer og Periode 8-grundstof
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Se Atomnummer og Periodiske system
Polonium
Polonium (opkaldt efter Marie Curies oprindelsesland Polen, fra det latinske navn for Polen "Polonia") er et grundstof med atomnummer 84 i det periodiske system, og har det kemiske symbol Po.
Positronium
Positronium består af en elektron og dens antipartikel, en positron, som er bundet til hinanden. Positronium (Ps) er betegnelsen for et system der består af en elektron og dens antipartikel, en positron.
Proton
Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.
Radiokemi
Radiokemi er kemien i radioaktivt materiale, hvor de radioaktive isotoper af grundstoffer bruges til at undersøge de egenskaber og kemiske reaktioner af ikke-radioaktive isotoper (oftest inden for radiokemi, vil mangel på radioaktivitet beskrives som inaktivt stof, da det er stabile isotoper).
Radon
Radon er et grundstof med atomnummer 86 og symbol Rn i det periodiske system.
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Selen
Selen (forkortes Se) er et grundstof med atomnummer 34.
Silicium
Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.
Technetium
Technetium er et grundstof med kemisk symbol Tc og atomnummer 43 i det periodiske system.
Tennessin
Tennessin (tidl. også kaldet eka-astat og ununseptium) er et grundstof med atomnummer 117 i det periodiske system, og det kemiske symbol Ts.
Thallium
Thallium (RO: Tallium) er et grundstof med kemisk symbol Tl og atomnummer 81 i det periodiske system.
Thorium
Thorium er et grundstof med symbolet Th og atomnummer 90 i det periodiske system.
Tin
Tin (latin Stannum) er et grundstof med atomnummer 50 i det periodiske system.
Ting opkaldt efter Niels Bohr
Niels Bohr (1885–1962), var en dansk fysiker, der kom med fundamentale bidrag til forståelsen af atomstrukturen og kvanteteori.
Se Atomnummer og Ting opkaldt efter Niels Bohr
Titan (grundstof)
Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.
Se Atomnummer og Titan (grundstof)
Transuraner
Transuraner er grundstoffer der har atomnumre højere end 92: urans atomnummer.
Tungmetal
Grundstoffet Osmium er et tungmetal, og det har en massefylde som er næsten dobbelt så høj som blys. Et tungmetal er generelt defineret som et metal, der har høj massefylde, atomvægt eller atomnummer.
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
Wolfram
Wolfram er et grundstof med atomnummer 74 og symbolet W. Det er et hårdt, tungt, stålgråt til hvidt overgangsmetal og især kendt for at være metallet med det højeste smeltepunkt og det højeste kogepunkt.
Z
Bogstavet Z Z, z er det 26.
1 (tal)
1 (en eller et) er.
10 (tal)
10 (ti) er.
109 (tal)
109 ((et) hundred(e) (og) ni) er det naturlige tal som følger 108 og leder op til 110.
11 (tal)
11 (elleve) er.
12 (tal)
12 (tolv) er.
13 (tal)
13 (tretten) er.
14 (tal)
14 (fjorten) er.
15 (tal)
15 (femten) er.
17 (tal)
17 (sytten) er.
2 (tal)
2 (to) er.
20 (tal)
20 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 19 og efterfølges af 21.
21 (tal)
21 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 20 og efterfølges af 22.
22 (tal)
22 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 21 og efterfølges af 23.
23 (tal)
23 (treogtyve) er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 22 og efterfølges af 24.
24 (tal)
24 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 23 og efterfølges af 25.
25 (tal)
25 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 24 og efterfølges af 26.
26 (tal)
26 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 25 og efterfølges af 27.
27 (tal)
27 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 26 og efterfølges af 28.
28 (tal)
28 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 27 og efterfølges af 29.
29 (tal)
29 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 28 og efterfølges af 30.
3 (tal)
3 (tre) er.
30 (tal)
30 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 29 og efterfølges af 31.
31 (tal)
31 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 30 og efterfølges af 32.
32 (tal)
32 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 31 og efterfølges af 33.
33 (tal)
33 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 32 og efterfølges af 34.
34 (tal)
34 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 33 og efterfølges af 35.
35 (tal)
35 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 34 og efterfølges af 36.
36 (tal)
36 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 35 og efterfølges af 37.
37 (tal)
37 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 36 og efterfølges af 38.
38 (tal)
38 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 37 og efterfølges af 39.
39 (tal)
39 (niogtredive eller niogtredve, på checks også tretini) er det naturlige tal som kommer efter 38 og efterfølges af 40.
4 (tal)
4 (Fire) er.
41 (tal)
41 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 40 og efterfølges af 42.
42 (tal)
42 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 41 og efterfølges af 43.
43 (tal)
43 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 42 og efterfølges af 44.
44 (tal)
44 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 43 og efterfølges af 45.
45 (tal)
45 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 44 og efterfølges af 46.
46 (tal)
46 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 45 og efterfølges af 47.
47 (tal)
47 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 46 og efterfølges af 48.
48 (tal)
48 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 47 og efterfølges af 49.
5 (tal)
5 (Fem) er.
50 (tal)
50 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 49 og efterfølges af 51.
51 (tal)
51 (enoghalvtreds, på checks også femtien) er det naturlige tal som kommer efter 50 og efterfølges af 52.
52 (tal)
52 (tooghalvtreds, på checks også femtito) er det naturlige tal som kommer efter 51 og efterfølges af 53.
6 (tal)
6 (seks) er.
60 (tal)
60 (tres, tresindstyve) er et heltal og det naturlige tal, som kommer efter 59 og efterfølges af 61.
64 (tal)
64 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 63 og efterfølges af 65.
7 (tal)
7 (Syv) er det naturlige tal mellem 6 og 8.
79 (tal)
79 (nioghalvfjerds, på checks også syvtini) er det naturlige tal som kommer efter 78 og efterfølges af 80.
8 (tal)
8 (otte) er.
9 (tal)
9 (ni) er.
92 (tal)
92 (tooghalvfems, på checks også nitito) er det naturlige tal som kommer efter 91 og efterfølges af 93.
Også kendt som Atomtal, Grundstofnummer.