Hurtigere adgang end browser!
92 relationer: Actinium, Americium, Astat, Barium, Bohrium, Cadmium, Calcium, Californium, Cæsium, Cerium, CO, Copernicium, Darmstadtium, Dubnium, Dysprosium, Erbium, Europium, Fermium, Flerovium, Fluor, Francium, Gadolinium, Germanium, Grundstof, Guld, Hafnium, Hassium, Helium, Holmium, Indium, Iridium, ISO 4217, Kobber, Kobolt, KREEP, Krom, Kvælstof, Kviksølv, Lanthan, Livermorium, Lutetium, Magnesium, Mangan, Meitnerium, Mendelevium, Metallicitet (astrofysik), Molybdæn, Moscovium, Natrium, Neodym, ..., Neon, Nihonium, Nikkel, Niobium, Oganesson, Osmium, Palladium, Platin, Plutonium, PM, Polonium, Praseodym, Promethium, Protactinium, Radium, Røntgenium, Reaktionsskema, Rhenium, Rubidium, Rutherfordium, S, Samarium, Sølv, Scandium, Skeletformel, Strontium, Svovl, Tantal, Technetium, Tellur, Tennessin, Terbium, Thallium, Thulium, Titan (grundstof), Uran, Vanadium, Xenon, Ytterbium, Yttrium, Zink, Zirconium. Expand indeks (42 mere) »
Actinium
Actinium (af græsk; actinos, "stråle") er det 89.
Ny!!: Atomtegn og Actinium · Se mere »
Americium
Americium (opkaldt efter de amerikanske kontinenter) er det 95.
Ny!!: Atomtegn og Americium · Se mere »
Astat
Astat (også Astatin) er et sjældent forekommende radioaktivt grundstof med kemisk symbol At og atomnummer 85 i det periodiske system.
Ny!!: Atomtegn og Astat · Se mere »
Barium
Barium (af græsk; "barys", der betyder "tung") er det 56.
Ny!!: Atomtegn og Barium · Se mere »
Bohrium
Bohrium (opkaldt efter Niels Bohr) er det 107.
Ny!!: Atomtegn og Bohrium · Se mere »
Cadmium
Cadmium (indirekte efter Kadmos fra den græske mytologi) er det 48.
Ny!!: Atomtegn og Cadmium · Se mere »
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Ny!!: Atomtegn og Calcium · Se mere »
Californium
Californium (opkaldt efter delstaten Californien i USA, eller nærmere, denne stats universitetsvæsen) er det 98.
Ny!!: Atomtegn og Californium · Se mere »
Cæsium
Cæsium (af latin; caesius, der betyder "himmelblå" eller "lyseblå"; efter markante linjer i stoffets spektrum) er det 55.
Ny!!: Atomtegn og Cæsium · Se mere »
Cerium
Cerium er det 58.
Ny!!: Atomtegn og Cerium · Se mere »
CO
CO eller co har flere betydninger.
Ny!!: Atomtegn og CO · Se mere »
Copernicium
Copernicium (eller kopernikium) er det 112.
Ny!!: Atomtegn og Copernicium · Se mere »
Darmstadtium
Darmstadtium (opkaldt efter Darmstadt) er det 110.
Ny!!: Atomtegn og Darmstadtium · Se mere »
Dubnium
Dubnium (opkaldt efter den russiske by Dubna), også kaldet Unnilpentium og i en del litteratur Hahnium, er det 105.
Ny!!: Atomtegn og Dubnium · Se mere »
Dysprosium
Dysprosium (af græsk; δυσπροσιτος.
Ny!!: Atomtegn og Dysprosium · Se mere »
Erbium
Erbium (opkaldt efter Ytt'''erb'''y i Sverige) er det 68.
Ny!!: Atomtegn og Erbium · Se mere »
Europium
Europium (opkaldt efter Europa) er det 63.
Ny!!: Atomtegn og Europium · Se mere »
Fermium
Fermium (opkaldt efter Enrico Fermi) er det 100.
Ny!!: Atomtegn og Fermium · Se mere »
Flerovium
Flerovium (tidl. også eka-bly) er det 114.
Ny!!: Atomtegn og Flerovium · Se mere »
Fluor
Fluor er det 9.
Ny!!: Atomtegn og Fluor · Se mere »
Francium
Francium (tidligere kaldet Actinium K, blev officielt godkendt i 1949 opkaldt efter Frankrig) er det 87.
Ny!!: Atomtegn og Francium · Se mere »
Gadolinium
Gadolinium (opkaldt efter Johan Gadolin) er det 64.
Ny!!: Atomtegn og Gadolinium · Se mere »
Germanium
Germanium er det 32. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Ge.
Ny!!: Atomtegn og Germanium · Se mere »
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Ny!!: Atomtegn og Grundstof · Se mere »
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Ny!!: Atomtegn og Guld · Se mere »
Hafnium
Hafnium (opkaldt efter Hafnia; det latinske navn for København) er det 72.
Ny!!: Atomtegn og Hafnium · Se mere »
Hassium
Hassium (efter det latinske navn for Hessen, tidl. også unniloctium og eka-osmium) er det 108.
Ny!!: Atomtegn og Hassium · Se mere »
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Ny!!: Atomtegn og Helium · Se mere »
Holmium
Holmium (efter Stockholms latinske navn Holmia) er det 67.
Ny!!: Atomtegn og Holmium · Se mere »
Indium
Indium er et grundstof med atomnummer 49 og kemiske symbol In i det periodiske system.
Ny!!: Atomtegn og Indium · Se mere »
Iridium
Iridium (efter Iris; græsk gudinde for regnbuen) er det 77.
Ny!!: Atomtegn og Iridium · Se mere »
ISO 4217
ISO 4217 er en international standard for 3-bogstavs-forkortelser af valutaer i hele verden fastsat af International Organization for Standardization – den internationale organisation for standardisering: ISO.
Ny!!: Atomtegn og ISO 4217 · Se mere »
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Ny!!: Atomtegn og Kobber · Se mere »
Kobolt
Kobolt er det 27.
Ny!!: Atomtegn og Kobolt · Se mere »
KREEP
KREEP, et akronym af bogstaverne K (det kemiske symbol for grundstoffet kalium), REE (Sjældne jordarter, (En.: Rare Earth Elements) og P (for fosfor), er en geokemisk betegnelse for nogle breccier og basalter fra Månens højlande. Ifølge den mest udbredte teori om Månens dannelse kolliderede den hypotetiske planet Theia med Protojorden. Senere var den nyskabte måne dækket af et magmahav. Under afkølingen sank de tunge olivin-krystaller ned, og de lette anorthit-krystaller flød ovenpå. Sjældne jordarter er svært kompatible med de bjergartsdannende mineraler, og deres ioner er derfor nogle af de sidste, som krystalliserer i residualsmelten. Disse grundstoffer blev opkoncentreret i restsmelten mellem skorpen og kappen"Lunar Petrology" pp 298-299 i Paul C. Hess: "Origins of Igneous Rocks", 1989, Harvard University Press,. Under det Store Bombardement blev fragmenter af KREEP-basalter spredt over højlandet. Samtidig blev nedslagsbassinerne udfyldt med plateaubasalter, dannet ved delvis opsmeltning af undergrunden. Disse marebasalter er ikke KREEP-basalter. Det første KREEP-materiale man fandt, kom fra Fra Mauro-højlandet hvor Apollo 14 landede i 1971. Det meste KREEP-materiale man har til rådighed kommer fra Apollo 15 (Hadley-rillen) og Apollo 17 (Taurus-Littrow).
Ny!!: Atomtegn og KREEP · Se mere »
Krom
Krom (i litteratur, herunder Kemisk Ordbog, også skrevet chrom) er det 24.
Ny!!: Atomtegn og Krom · Se mere »
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Ny!!: Atomtegn og Kvælstof · Se mere »
Kviksølv
Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.
Ny!!: Atomtegn og Kviksølv · Se mere »
Lanthan
Lanthan (af græsk; λανθανω "det der ligger skjult") er det 57.
Ny!!: Atomtegn og Lanthan · Se mere »
Livermorium
Livermorium (tidl. også eka-polonium) er det 116.
Ny!!: Atomtegn og Livermorium · Se mere »
Lutetium
Lutetium (opkaldt efter det latinske navn for Paris; Lutetia) er det 71.
Ny!!: Atomtegn og Lutetium · Se mere »
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Ny!!: Atomtegn og Magnesium · Se mere »
Mangan
Mangan (af fransk: manganèse, "sort magnesia") er det 25.
Ny!!: Atomtegn og Mangan · Se mere »
Meitnerium
Meitnerium (opkaldt efter den østrigske fysiker og matematiker Lise Meitner, tidl. også eka-iridium og unnilennium) er det 109.
Ny!!: Atomtegn og Meitnerium · Se mere »
Mendelevium
Mendelevium (opkaldt efter Dmitrij Mendelejev, som spillede en nøglerolle i udviklingen af det periodiske system) er det 101.
Ny!!: Atomtegn og Mendelevium · Se mere »
Metallicitet (astrofysik)
Kuglehobe som M80 indeholder overvejende gamle metalfattige stjerner Metallicitet bruges indenfor astrofysik-grenen af astronomi til at beskrive den andel af en masse (f.eks. en stjerne) som består af andre (d.e. tungere) grundstoffer end Hydrogen (Brint) og Helium.
Ny!!: Atomtegn og Metallicitet (astrofysik) · Se mere »
Molybdæn
Molybdæn (af græsk molybdos, der betyder "bly-agtig") er det 42.
Ny!!: Atomtegn og Molybdæn · Se mere »
Moscovium
Moscovium er det 115.
Ny!!: Atomtegn og Moscovium · Se mere »
Natrium
Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.
Ny!!: Atomtegn og Natrium · Se mere »
Neodym
Neodym, Neodymium (af græsk; neos, "ny" og didymos, "tvilling") er det 60.
Ny!!: Atomtegn og Neodym · Se mere »
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Ny!!: Atomtegn og Neon · Se mere »
Nihonium
Nihonium (tidl. også eka-thallium) er det 113.
Ny!!: Atomtegn og Nihonium · Se mere »
Nikkel
Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.
Ny!!: Atomtegn og Nikkel · Se mere »
Niobium
Niobium (opkaldt efter Tantalos' datter Niobe i den græske mytologi), tidligere kaldet niob, er det 41.
Ny!!: Atomtegn og Niobium · Se mere »
Oganesson
Oganesson (tidl. også eka-radon og ununoctium) er det 118.
Ny!!: Atomtegn og Oganesson · Se mere »
Osmium
Osmium (af ὀσμή, osme, græsk for "en lugt") er det 76.
Ny!!: Atomtegn og Osmium · Se mere »
Palladium
Palladium (opkaldt efter asteroiden Pallas) er det 46.
Ny!!: Atomtegn og Palladium · Se mere »
Platin
Platin (af platina, spansk for "lille sølv") er det 78.
Ny!!: Atomtegn og Platin · Se mere »
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
Ny!!: Atomtegn og Plutonium · Se mere »
PM
Pm eller PM har flere betydninger.
Ny!!: Atomtegn og PM · Se mere »
Polonium
Polonium (opkaldt efter Marie Curies oprindelsesland Polen, fra det latinske navn for Polen "Polonia") er et grundstof med atomnummer 84 i det periodiske system, og har det kemiske symbol Po.
Ny!!: Atomtegn og Polonium · Se mere »
Praseodym
Praseodym (af græsk; praios, "grøn" og didymos, "tvilling") er det 59.
Ny!!: Atomtegn og Praseodym · Se mere »
Promethium
Promethium (opkaldt efter Prometheus fra den græske mytologi) er det 61.
Ny!!: Atomtegn og Promethium · Se mere »
Protactinium
Protactinium er det 91.
Ny!!: Atomtegn og Protactinium · Se mere »
Radium
Radium (af latin radius, "stråle") er det 88.
Ny!!: Atomtegn og Radium · Se mere »
Røntgenium
Røntgenium (eller roentgenium, også kaldet unununium og eka-guld) er det 111.
Ny!!: Atomtegn og Røntgenium · Se mere »
Reaktionsskema
Inden for kemi er et reaktionsskema en betegnelse for en kemisk reaktion skrevet med kemiske symboler samt "+" og pile.
Ny!!: Atomtegn og Reaktionsskema · Se mere »
Rhenium
Rhenium (efter Rhenus; det latinske navn for Rhinen) er det 75.
Ny!!: Atomtegn og Rhenium · Se mere »
Rubidium
Rubidium er det 37.
Ny!!: Atomtegn og Rubidium · Se mere »
Rutherfordium
Rutherfordium (opkaldt efter Ernest Rutherford) er det 104.
Ny!!: Atomtegn og Rutherfordium · Se mere »
S
S S, s er det 19.
Ny!!: Atomtegn og S · Se mere »
Samarium
Samarium (opkaldt efter mineralet samarskit, som igen er opkaldt efter Vasilij Samarskij-Bykhovets) er det 62.
Ny!!: Atomtegn og Samarium · Se mere »
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Ny!!: Atomtegn og Sølv · Se mere »
Scandium
Scandium er det 21.
Ny!!: Atomtegn og Scandium · Se mere »
Skeletformel
trippelbinding, benzenringe og stereokemi En skeletformel for en organisk forbindelse er en stenografisk repræsentation af dets molekylestruktur.
Ny!!: Atomtegn og Skeletformel · Se mere »
Strontium
Strontium (efter mineralet strontianit, der igen er opkaldt efter den skotske by Strontian) er det 38.
Ny!!: Atomtegn og Strontium · Se mere »
Svovl
Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.
Ny!!: Atomtegn og Svovl · Se mere »
Tantal
Tantal (efter Tantalos fra den græske mytologi) er det 73.
Ny!!: Atomtegn og Tantal · Se mere »
Technetium
Technetium er et grundstof med kemisk symbol Tc og atomnummer 43 i det periodiske system.
Ny!!: Atomtegn og Technetium · Se mere »
Tellur
Tellur, internationalt tellurium (af latin; tellus for "jord") er det 52.
Ny!!: Atomtegn og Tellur · Se mere »
Tennessin
Tennessin (tidl. også kaldet eka-astat og ununseptium) er et grundstof med atomnummer 117 i det periodiske system, og det kemiske symbol Ts.
Ny!!: Atomtegn og Tennessin · Se mere »
Terbium
Terbium (Opkaldt efter Yt'''terb'''y i Sverige) er det 65.
Ny!!: Atomtegn og Terbium · Se mere »
Thallium
Thallium (RO: Tallium) er et grundstof med kemisk symbol Tl og atomnummer 81 i det periodiske system.
Ny!!: Atomtegn og Thallium · Se mere »
Thulium
Thulium (opkaldt efter det mytologiske Thule) er det 69.
Ny!!: Atomtegn og Thulium · Se mere »
Titan (grundstof)
Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.
Ny!!: Atomtegn og Titan (grundstof) · Se mere »
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
Ny!!: Atomtegn og Uran · Se mere »
Vanadium
Vanadium (opkaldt efter Vanadis, bedre kendt som Freja fra den nordiske mytologi) er det 23.
Ny!!: Atomtegn og Vanadium · Se mere »
Xenon
Xenon er det 54.
Ny!!: Atomtegn og Xenon · Se mere »
Ytterbium
Ytterbium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 70.
Ny!!: Atomtegn og Ytterbium · Se mere »
Yttrium
Yttrium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 39.
Ny!!: Atomtegn og Yttrium · Se mere »
Zink
Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30.
Ny!!: Atomtegn og Zink · Se mere »
Zirconium
Zirconium eller zirkonium (af arabisk zarkûn, fra persisk zargûn زرگون; "guld-lignende") er det 40.
Ny!!: Atomtegn og Zirconium · Se mere »
