Indholdsfortegnelse
92 relationer: Actinium, Americium, Astat, Barium, Bohrium, Cadmium, Calcium, Californium, Cæsium, Cerium, CO, Copernicium, Darmstadtium, Dubnium, Dysprosium, Erbium, Europium, Fermium, Flerovium, Fluor, Francium, Gadolinium, Germanium, Grundstof, Guld, Hafnium, Hassium, Helium, Holmium, Indium, Iridium, ISO 4217, Kobber, Kobolt, KREEP, Krom, Kvælstof, Kviksølv, Lanthan, Livermorium, Lutetium, Magnesium, Mangan, Meitnerium, Mendelevium, Metallicitet (astrofysik), Molybdæn, Moscovium, Natrium, Neodym, ... Expand indeks (42 mere) »
Actinium
Actinium (af græsk; actinos, "stråle") er det 89.
Americium
Americium (opkaldt efter de amerikanske kontinenter) er det 95.
Astat
Astat (også Astatin) er et sjældent forekommende radioaktivt grundstof med kemisk symbol At og atomnummer 85 i det periodiske system.
Barium
Barium (af græsk; "barys", der betyder "tung") er det 56.
Bohrium
Bohrium (opkaldt efter Niels Bohr) er det 107.
Cadmium
Cadmium (indirekte efter Kadmos fra den græske mytologi) er det 48.
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Californium
Californium (opkaldt efter delstaten Californien i USA, eller nærmere, denne stats universitetsvæsen) er det 98.
Cæsium
Cæsium (af latin; caesius, der betyder "himmelblå" eller "lyseblå"; efter markante linjer i stoffets spektrum) er det 55.
Cerium
Cerium er det 58.
CO
CO eller co har flere betydninger.
Copernicium
Copernicium (eller kopernikium) er det 112.
Darmstadtium
Darmstadtium (opkaldt efter Darmstadt) er det 110.
Dubnium
Dubnium (opkaldt efter den russiske by Dubna), også kaldet Unnilpentium og i en del litteratur Hahnium, er det 105.
Dysprosium
Dysprosium (af græsk; δυσπροσιτος.
Erbium
Erbium (opkaldt efter Ytt'''erb'''y i Sverige) er det 68.
Europium
Europium (opkaldt efter Europa) er det 63.
Fermium
Fermium (opkaldt efter Enrico Fermi) er det 100.
Flerovium
Flerovium (tidl. også eka-bly) er det 114.
Fluor
Fluor er det 9.
Francium
Francium (tidligere kaldet Actinium K, blev officielt godkendt i 1949 opkaldt efter Frankrig) er det 87.
Gadolinium
Gadolinium (opkaldt efter Johan Gadolin) er det 64.
Germanium
Germanium er det 32. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Ge.
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Hafnium
Hafnium (opkaldt efter Hafnia; det latinske navn for København) er det 72.
Hassium
Hassium (efter det latinske navn for Hessen, tidl. også unniloctium og eka-osmium) er det 108.
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Holmium
Holmium (efter Stockholms latinske navn Holmia) er det 67.
Indium
Indium er et grundstof med atomnummer 49 og kemiske symbol In i det periodiske system.
Iridium
Iridium (efter Iris; græsk gudinde for regnbuen) er det 77.
ISO 4217
ISO 4217 er en international standard for 3-bogstavs-forkortelser af valutaer i hele verden fastsat af International Organization for Standardization – den internationale organisation for standardisering: ISO.
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Kobolt
Kobolt er det 27.
KREEP
KREEP, et akronym af bogstaverne K (det kemiske symbol for grundstoffet kalium), REE (Sjældne jordarter, (En.: Rare Earth Elements) og P (for fosfor), er en geokemisk betegnelse for nogle breccier og basalter fra Månens højlande. Ifølge den mest udbredte teori om Månens dannelse kolliderede den hypotetiske planet Theia med Protojorden.
Krom
Krom (i litteratur, herunder Kemisk Ordbog, også skrevet chrom) er det 24.
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Kviksølv
Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.
Lanthan
Lanthan (af græsk; λανθανω "det der ligger skjult") er det 57.
Livermorium
Livermorium (tidl. også eka-polonium) er det 116.
Lutetium
Lutetium (opkaldt efter det latinske navn for Paris; Lutetia) er det 71.
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Mangan
Mangan (af fransk: manganèse, "sort magnesia") er det 25.
Meitnerium
Meitnerium (opkaldt efter den østrigske fysiker og matematiker Lise Meitner, tidl. også eka-iridium og unnilennium) er det 109.
Mendelevium
Mendelevium (opkaldt efter Dmitrij Mendelejev, som spillede en nøglerolle i udviklingen af det periodiske system) er det 101.
Metallicitet (astrofysik)
Kuglehobe som M80 indeholder overvejende gamle metalfattige stjerner Metallicitet bruges indenfor astrofysik-grenen af astronomi til at beskrive den andel af en masse (f.eks. en stjerne) som består af andre (d.e. tungere) grundstoffer end Hydrogen (Brint) og Helium.
Se Atomtegn og Metallicitet (astrofysik)
Molybdæn
Molybdæn (af græsk molybdos, der betyder "bly-agtig") er det 42.
Moscovium
Moscovium er det 115.
Natrium
Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.
Neodym
Neodym, Neodymium (af græsk; neos, "ny" og didymos, "tvilling") er det 60.
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Nihonium
Nihonium (tidl. også eka-thallium) er det 113.
Nikkel
Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.
Niobium
Niobium (opkaldt efter Tantalos' datter Niobe i den græske mytologi), tidligere kaldet niob, er det 41.
Oganesson
Oganesson (tidl. også eka-radon og ununoctium) er det 118.
Osmium
Osmium (af ὀσμή, osme, græsk for "en lugt") er det 76.
Palladium
Palladium (opkaldt efter asteroiden Pallas) er det 46.
Platin
Platin (af platina, spansk for "lille sølv") er det 78.
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
PM
Pm eller PM har flere betydninger.
Polonium
Polonium (opkaldt efter Marie Curies oprindelsesland Polen, fra det latinske navn for Polen "Polonia") er et grundstof med atomnummer 84 i det periodiske system, og har det kemiske symbol Po.
Praseodym
Praseodym (af græsk; praios, "grøn" og didymos, "tvilling") er det 59.
Promethium
Promethium (opkaldt efter Prometheus fra den græske mytologi) er det 61.
Protactinium
Protactinium er det 91.
Radium
Radium (af latin radius, "stråle") er det 88.
Røntgenium
Røntgenium (eller roentgenium, også kaldet unununium og eka-guld) er det 111.
Reaktionsskema
Inden for kemi er et reaktionsskema en betegnelse for en kemisk reaktion skrevet med kemiske symboler samt "+" og pile.
Rhenium
Rhenium (efter Rhenus; det latinske navn for Rhinen) er det 75.
Rubidium
Rubidium er det 37.
Rutherfordium
Rutherfordium (opkaldt efter Ernest Rutherford) er det 104.
S
S S, s er det 19.
Samarium
Samarium (opkaldt efter mineralet samarskit, som igen er opkaldt efter Vasilij Samarskij-Bykhovets) er det 62.
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Scandium
Scandium er det 21.
Skeletformel
trippelbinding, benzenringe og stereokemi En skeletformel for en organisk forbindelse er en stenografisk repræsentation af dets molekylestruktur.
Strontium
Strontium (efter mineralet strontianit, der igen er opkaldt efter den skotske by Strontian) er det 38.
Svovl
Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.
Tantal
Tantal (efter Tantalos fra den græske mytologi) er det 73.
Technetium
Technetium er et grundstof med kemisk symbol Tc og atomnummer 43 i det periodiske system.
Tellur
Tellur, internationalt tellurium (af latin; tellus for "jord") er det 52.
Tennessin
Tennessin (tidl. også kaldet eka-astat og ununseptium) er et grundstof med atomnummer 117 i det periodiske system, og det kemiske symbol Ts.
Terbium
Terbium (Opkaldt efter Yt'''terb'''y i Sverige) er det 65.
Thallium
Thallium (RO: Tallium) er et grundstof med kemisk symbol Tl og atomnummer 81 i det periodiske system.
Thulium
Thulium (opkaldt efter det mytologiske Thule) er det 69.
Titan (grundstof)
Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.
Se Atomtegn og Titan (grundstof)
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
Vanadium
Vanadium (opkaldt efter Vanadis, bedre kendt som Freja fra den nordiske mytologi) er det 23.
Xenon
Xenon er det 54.
Ytterbium
Ytterbium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 70.
Yttrium
Yttrium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 39.
Zink
Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30.
Zirconium
Zirconium eller zirkonium (af arabisk zarkûn, fra persisk zargûn زرگون; "guld-lignende") er det 40.
Også kendt som Kemisk symbol.