Indholdsfortegnelse
27 relationer: Aasmund Olavsson Vinje, Adam Smith, Émile Durkheim, Cimetière du Père-Lachaise, Comte (flertydig), Ernst Sars, Eugen Dühring, Filosofi, Filosofiens historie, Fransk filosofi, Gaston Bachelard, Harald Høffding, Henri de Saint-Simon, Index librorum prohibitorum, Konsensus, Logisk positivisme, Marco Mastrofini, Marcus Jacob Monrad, Metafysik, På sporet af den tabte tid, Reformkatolicisme, Religionssociologi, Social positivisme, Sociologi, Spektralklasse, Spiritisme, Verisme.
Aasmund Olavsson Vinje
Aasmund Olavsson Vinje (født 6. april 1818 i Vinje i Telemark, død 30. juli 1870 i Gran i Hadeland) var en norsk forfatter og journalist.
Se Auguste Comte og Aasmund Olavsson Vinje
Adam Smith
Adam Smith (døbt 5. juni 1723, gs; død 17. juli 1790) var en skotsk økonom og moralfilosof.
Se Auguste Comte og Adam Smith
Émile Durkheim
David Émile Durkheim (født 15. april 1858 i Épinal, død 15. november 1917 i Paris) er kendt som en af grundlæggerne af den moderne sociologi.
Se Auguste Comte og Émile Durkheim
Cimetière du Père-Lachaise
Udkig over Père-Lachaise Cimetière du Père-Lachaise (ofte blot Père-Lachaise) er den største kirkegård i Paris.
Se Auguste Comte og Cimetière du Père-Lachaise
Comte (flertydig)
Comte er fransk for greve.
Se Auguste Comte og Comte (flertydig)
Ernst Sars
Ernst Sars. Johan Ernst Welhaven Sars (født 11. oktober 1835 i Florø præstegård, død 27. januar 1917 på Bestun ved Kristiania) var en norsk historiker.
Se Auguste Comte og Ernst Sars
Eugen Dühring
Karl Eugen Dühring (født 12. januar 1833 i Berlin, død 21. september 1921 i Babelsberg) var en tysk positivistisk tænker.
Se Auguste Comte og Eugen Dühring
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Filosofiens historie
Filosofiens historie starter i Grækenland i det 6. århundrede f.Kr. med Thales som den første filosof og går frem til nutiden.
Se Auguste Comte og Filosofiens historie
Fransk filosofi
Fransk filosofi er filosofi fra Frankrig og de øvrige fransktalende lande.
Se Auguste Comte og Fransk filosofi
Gaston Bachelard
Gaston Bachelard (født 27. juni 1884 i Bar-sur-Aube, død 6. oktober 1962 i Paris) var en fransk filosof, der især har arbejdet med videnskabsteori og poesiens filosofi.
Se Auguste Comte og Gaston Bachelard
Harald Høffding
Harald Høffding (født 11. marts 1843 i København, død 2. juli 1931 i København) var en dansk filosof og teolog, professor i filosofi ved Københavns Universitet 1883- 1915 og dets rektor 1901-1902.
Se Auguste Comte og Harald Høffding
Henri de Saint-Simon
Claude Henri de Rouvroy Saint-Simon (Henri de Saint-Simon eller Saint-Simon født 17. oktober 1760 i Paris, død 19. maj 1825 sammensted) var en fransk socialist og politisk teoretiker.
Se Auguste Comte og Henri de Saint-Simon
Index librorum prohibitorum
Venetiis, M. D. LXIIII. Venedig 1564 Index Librorum Prohibitorum (Oversigt over forbudte bøger) var en liste over forbudte bøger i Den katolske kirke.
Se Auguste Comte og Index librorum prohibitorum
Konsensus
Konsensus vil sige enighed i en gruppe eller et fællesskab om et eller andet.
Logisk positivisme
Logisk positivisme (senere betegnet nypositivisme eller logisk empirisme) er en filosofisk retning udviklet i 1920'erne af Wienerkredsen, der bl.a. bestod af Moritz Schlick (1882-1936), Rudolf Carnap (1891-1970) og Otto Neurath (1882-1945).
Se Auguste Comte og Logisk positivisme
Marco Mastrofini
Marco Mastrofini (født 25. april 1763, død 3. marts 1845), var en italiensk abbed, filosof, og matematiker.
Se Auguste Comte og Marco Mastrofini
Marcus Jacob Monrad
Marcus Jacob Monrad (født 19. januar 1816 på Nøterø, død 30. december 1897 i Kristiania) var en norsk filosof.
Se Auguste Comte og Marcus Jacob Monrad
Metafysik
middelalderligt verdensbillede. Det blev første gang offentliggjort i den franske atronom Camille Flammarions bog ”Atmosfæren. Populær meteorologi.” (1888) Metafysik er en central del af den teoretiske filosofi.
På sporet af den tabte tid
Titelbladet af første bind, ''Du côté de chez Swann'', 1919. På sporet af den tabte tid er en roman-serie af Marcel Proust.
Se Auguste Comte og På sporet af den tabte tid
Reformkatolicisme
Karikatur til den såkaldte modernisme (1922) Reformkatolicisme eller modernismen inden for katolicismen er en liberaliserende bevægelse, der opstod inden for den romersk-katatolske kirke i slutningen af 1800-tallet som modstød mod den reaktionære ultramontanisme.
Se Auguste Comte og Reformkatolicisme
Religionssociologi
Religionssociologi er det samfundsvidenskabeligt baserede studium af religionerne i deres historiske forløb og nutidige fremtrædelsesformer; metodisk og teoretisk står sociologiske, antropologiske og socialhistoriske tilgange, ligesom filologisk kunnen, som nødvendige forudsætninger for et selvstændigt arbejde med undersøgelser og analyser inden for faget.
Se Auguste Comte og Religionssociologi
Social positivisme
Portræt af Auguste Comte. Social positivisme (også kaldet klassisk positivisme) – er en skole inden for filosofien.
Se Auguste Comte og Social positivisme
Sociologi
Sociologi er studiet af samfund, deres strukturer, organisation og betydning for de individer, der indgår i samfundet.
Spektralklasse
blå, 520 nm grøn og 600 nm gul Natriumklorid (kogsalt.
Se Auguste Comte og Spektralklasse
Spiritisme
kongres i København. Spiritisme er en moderne filosofisk lære, der bygger på opfattelsen, at det er muligt at kommunikere med de afdødes ånder, og at disse afdøde kan give indsigt i livets, dødens og efterlivets naturKardec 1875.
Se Auguste Comte og Spiritisme
Verisme
Detalje fra en illustration i en tidlig udgave af Giovanni Verga's novelle ''Cavalleria rusticana'', circa 1880 af ukendt kunstner Verisme (it. verismo af vero, virkelig) er betegnelsen på en litterær-musikalsk, kras-realistisk stilretning i slutningen af 1800-tallet; den er beslægtet med den franske naturalisme.
Også kendt som August Comte.