Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Autotrof

Indeks Autotrof

En organisme er autotrof, når den selv producerer komplekse organiske forbindelser udfra simple stoffer som f.eks.

Indholdsfortegnelse

  1. 38 relationer: Arbejdskraft, Økologi, Bakterier, Beskæring af planter, Bikonta, Biomasse, Cyanobakterier, Destruent, Eukaryoter, Fødekæde, Fødenet, Fotiske zone, Fotoautotrofi, Fotosyntese, Heterotrof, Iltkatastrofen, Jordbundsbiologi, Jordens historie, Krone (plantedel), Kuldioxid, Kulhydrat, Kulstofkredsløb, Livsformer (planter), Nedbrydere, Pionerart, Plankton, Planteæder, Planter, Primærproduktion, Producent, Producent (organisme), Respiration (biokemi), Rige (biologi), Sergej Vinogradskij, Stofkredsløb, Synøkologi, Trofisk niveau, Unikonta.

Arbejdskraft

Arbejdskraft er den målrettede og kulturbestemte anvendelse af menneskelig energi i forbindelse med produktion eller reproduktion.

Se Autotrof og Arbejdskraft

Økologi

Økologi er videnskaben om forholdet mellem de levende væsner og mellem dem og deres miljø.

Se Autotrof og Økologi

Bakterier

Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.

Se Autotrof og Bakterier

Beskæring af planter

Beskæring vil sige at fjerne dele af planter.

Se Autotrof og Beskæring af planter

Bikonta

Bikonta er en fylogenetisk gruppe indenfor Eukaryoterne.

Se Autotrof og Bikonta

Biomasse

Biomassen er tørvægten af den totale mængde levende organismer på et areal.

Se Autotrof og Biomasse

Cyanobakterier

Cyanobacterium Stromatoliter Fytoplanktonopblomstringer i Østersøen (3. juli 2001) Cyanobakterie, cyanobacteria, cyanophyta (Græsk: cyanos.

Se Autotrof og Cyanobakterier

Destruent

Svampe nedbryder en træstamme. blad i et vandmiljø (akvarium). Rejer spiser noget af det rådende blad. Maddiker som spiser et kadaver. I økologiske sammenhænge taler man om destruenter, som er de organismer, der lever af at omsætte detritus (dødt organisk materiale fra vira og organismer).

Se Autotrof og Destruent

Eukaryoter

Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore.

Se Autotrof og Eukaryoter

Fødekæde

Vorte-Birk.2. niveau er de heterotrofe springhaler, der æder af saften.3. niveau, rovdyret, må man tænke sig til sig til, men det kunne være en musvit. I et økosystem er en fødekæde (d)en rækkefølge, som organismer æder hinanden i. Et eksempel kan f.eks være en myg, der bliver ædt af en musvit, som selv bliver ædt af en kat.

Se Autotrof og Fødekæde

Fødenet

Eksempel på en fødekæde, der indgår i et fødenet. I et økosystem består et fødenet af et netværk af fødekæder.

Se Autotrof og Fødenet

Fotiske zone

Den fotiske zone er de vanddybder i en sø eller et hav (dvs både i fersk- eller havvand), som modtager tilstrækkeligt lys til, at der kan foregå fotosyntese.

Se Autotrof og Fotiske zone

Fotoautotrofi

Jordlevende og vandlevende fototrofer: Planter vokser på en væltet stamme, som flyder i algefyldt vand. Fotoautotrofe eller fototrofe (græsk: photo.

Se Autotrof og Fotoautotrofi

Fotosyntese

Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.

Se Autotrof og Fotosyntese

Heterotrof

Visning af cyklussen mellem autotrofe og heterotrofe. En organisme er heterotrof, når den henter livsnødvendigt næringsstoffer og energi fra andre organismers produktion.

Se Autotrof og Heterotrof

Iltkatastrofen

Ma dukker flercellede eukaryote organismer op – Ediacara-faunaen. Fra ca. 543 Ma siden sker den Kambriske Eksplosion. Den store Iltkatastrofe (forkortelse GOE fra eng. Great Oxygenation Event), iltkatastrofen eller oxygenkatastrofen var en væsentlig miljøændring på jorden, som menes at have fundet sted for ca.

Se Autotrof og Iltkatastrofen

Jordbundsbiologi

Fødenettet i en jordbund. Efter Elaine R. Ingram Jordbundsbiologi er læren om jordbundens liv.

Se Autotrof og Jordbundsbiologi

Jordens historie

Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.

Se Autotrof og Jordens historie

Krone (plantedel)

Kronen hos denne ''Malus eleyi'' er helt dækket af blomster. Træers og buskes kroner består af et skelet af grene, der danner analoge løsninger på den samme udfordring.

Se Autotrof og Krone (plantedel)

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.

Se Autotrof og Kuldioxid

Kulhydrat

Kulhydrater eller sakkarider (latin: saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer populært kaldet sukker eller sukkerstoffer.

Se Autotrof og Kulhydrat

Kulstofkredsløb

kalksten og (kerogen). Kalksten skal varmes meget op for at frigive kulstof (endoterm proces). Kulstofkredsløbet eller carbon-kredsløbet er det kemiske/biokemiske kredsløb, gennem hvilket kulstof bliver udvekslet.

Se Autotrof og Kulstofkredsløb

Livsformer (planter)

Livsformer efter det raunkiærske system:1: Fanerofyt (træ, busk, lian); 2 + 3: Chamaefyt (dværgbusk); 4: Hemikryptofyt (staude, græs, bregne); 5 + 6: Geofyt (knold- og løgvækst); 7: Helofyt (sumpplante); 8 + 9: Hydrofyt (vandplante). Therofyt (énårige plante) og epifyt (plante på planter) er ikke medtaget.

Se Autotrof og Livsformer (planter)

Nedbrydere

træ. Svampe nedbryder en træstamme. blad i et vandmiljø (akvarium). Rejer spiser noget af det rådende blad. Maddiker som spiser et kadaver. Organismer kaldes nedbrydere (detritivorer), når de skaffer sig næringsstoffer og energi ved at omsætte detritus (dødt organisk materiale incl.

Se Autotrof og Nedbrydere

Pionerart

Laver er symbioser mellem alger og svampe, og det gør dem i stand til at være de ultimative pionerarter. Her er der flere forskellige, som koloniserer en betonflade. I økologien er en pionerart en organisme, der etablerer sig på et område, hvor der før var øde.

Se Autotrof og Pionerart

Plankton

Nogle gange er planteplankton så talrige, at de kan ses fra satellitter. Billedet er over Danmark. Plankton ses især i Vesterhavet, Skagerrak og noget af Kattegat omkring Læsø. Plankton set fra satellit. Billedet er fra det vestlige Frankrig og sydvest fra Storbritannien. Plankton i Biscayabugten set fra satellit.

Se Autotrof og Plankton

Planteæder

Afrikanske elefanter i et parklignende savannelandskab. Planteædere (herbivorer) er en betegnelse, der dækker alle dyr, som lever af at æde planter.

Se Autotrof og Planteæder

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Autotrof og Planter

Primærproduktion

Primærproduktionen er inden for økologien de autotrofe organismers produktion af kulstofforbindelser.

Se Autotrof og Primærproduktion

Producent

Producent bruges i flere forskellige sammenhænge.

Se Autotrof og Producent

Producent (organisme)

I økologiske sammenhænge taler man om producenter, som er de organismer, der frembringer deres egen føde, og som selv kan blive til føde for andre.

Se Autotrof og Producent (organisme)

Respiration (biokemi)

Ved respirationen frigives en betydelig del af energien som varme. Det kan man f.eks. opleve, når komposten skal "stikkes om". Respiration (cellulær respiration).

Se Autotrof og Respiration (biokemi)

Rige (biologi)

Et rige er i biologien en enhed omfattende en eller flere rækker.

Se Autotrof og Rige (biologi)

Sergej Vinogradskij

Sergej Nikolajevitj Vinogradskij (eller Winogradsky;,; født 1. september 1856, død 25. februar 1953) var en ukrainsk-russiske mikrobiolog, økolog og forsker i jordbundslære, der formulerede det banebrydende koncept om stofkredsløb.

Se Autotrof og Sergej Vinogradskij

Stofkredsløb

Stofkredsløb i konkret form Det er væsentligt at gøre sig klart, at stofkredsløbene er økologiske kredsløb, ikke mekaniske.

Se Autotrof og Stofkredsløb

Synøkologi

Kvælstofbalancen i et akvarium: et eksempel på synøkologi.1: Proteinrigt fiskefoder2: Fiskene frigiver ammoniak med afføringen3: Baterier danner nitrit ud fra ammoniak4: Bakterier danner nitrat ud fra nitrit5: Skift af vand fjerner nitrat6: Nitrat optages i planterne7: Bundlevende bakterier nedbryder rester af planter og dyr8: Fotosyntesen forbruger CO2 og skaber ilt9: Fiskene forbruger ilt og afgiver CO2 Synøkologien er en underdisciplin af økologien, nemlig den gren, som studerer økosystemerne i deres helhed, deres dynamiske struktur og de balancer (homøostaser), som opstår på baggrund af samvirket mellem deres elementer.

Se Autotrof og Synøkologi

Trofisk niveau

En organismes trofiske niveau (af græsk τροφη, trophé, "ernære") er et udtryk for dets trin i fødekæden.

Se Autotrof og Trofisk niveau

Unikonta

Unikonta er en fylogenetisk gruppe indenfor Eukaryoterne.

Se Autotrof og Unikonta

Også kendt som Autotrof organisme, Autotrofe, Autotrofe organismer, Autrotrof.