Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Basalganglier

Indeks Basalganglier

Basalgangliernes anatomi Basalganglier er områder af grå hjernesubstans (nervecellelegemer), der er placeret dybt i hver af storhjernens halvdele.

Indholdsfortegnelse

  1. 12 relationer: Anatomi, Claustrum, Deep Brain Stimulation, Ganglion, Grå substans, Halekerne, Hjerne, Hjernebark, Menneskehjerne, Multipel sklerose, Sanktvejtsdans, Tourettes syndrom.

Anatomi

Illustration fra ''De humani corporis fabrica'' En søstjerne anatomi Anatomi er læren om organismers form og opbygning.

Se Basalganglier og Anatomi

Claustrum

Tegning af transversalt snit i menneskets storhjerne med fremhævelse af claustrum. Claustrum er en tynd hjernestruktur af grå substans, og i hver af de to hjernehalvdele sidder den mellem putamen og den del af hjernebarken der betegnes insula.

Se Basalganglier og Claustrum

Deep Brain Stimulation

Deep brain stimulation (forkortet DBS, dyb hjernestimulering) er en fællesbetegnelse for en gruppe af behandlinger, der omfatter hjernekirurgisk implantation af en medicinsk anordning kaldet en hjernepacemaker, (engelsk "brain pacemaker") Ved DBS indopereres en elektrode(rne) i hjernen.

Se Basalganglier og Deep Brain Stimulation

Ganglion

Mikrografi af et ganglion. Farvet med hæmatoxylin-eosin. Et ganglion (flertal: ganglier) er inden for anatomi typisk betegnelsen for en ansamling af nervecellelegemer uden for centralnervesystemet.

Se Basalganglier og Ganglion

Grå substans

Grå substans (latin substantia grisea) er en betegnelse for væv i centralnervesystemet, som det ses med det blotte øje.

Se Basalganglier og Grå substans

Halekerne

Halekernen (latin: nucleus caudatus,Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme engelsk: caudate nucleus,Anderson, D.M. (2000). Dorland’s illustrated medical dictionary (29th edition). Philadelphia/London/Toronto/Montreal/Sydney/Tokyo: W.B.

Se Basalganglier og Halekerne

Hjerne

Menneskehjerne Hjernen (encephalon,Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme oldgræsk ἐγκέφαλοςLiddell, H.G. & Scott, R. (1940). A Greek-English Lexicon. revised and augmented throughout by Sir Henry Stuart Jones.

Se Basalganglier og Hjerne

Hjernebark

Skive af væv fra hjernen på en rhesusabe, hvor hjernebarken (cerebral cortex) er markeret med mørk lilla. Hjernebarken (kortex, eller af og til cortex) er det yderste lag af storhjernen og lillehjernen hos højerestående dyr.

Se Basalganglier og Hjernebark

Menneskehjerne

Menneskehjernen er det centrale organ i det menneskelige nervesystem, og sammen med rygmarven udgør den centralnervesystemet.

Se Basalganglier og Menneskehjerne

Multipel sklerose

Multipel sklerose eller Multipel sclerose (forkortet MS, kaldes også encephalomyelitis disseminata, dissemineret sklerose, dissemineret sclerose, sclerosis disseminata eller blot sklerose/sclerose) er en kronisk, uhelbredelig neurologisk sygdom, som rammer centralnervesystemet, det vil sige hjernen og rygmarven.

Se Basalganglier og Multipel sklerose

Sanktvejtsdans

Chorea (fra græsk khoreia "dans") eller sanktvejtsdans (Sankt Vitus' dans) er en sygdom med ufrivillige rykvise bevægelser.

Se Basalganglier og Sanktvejtsdans

Tourettes syndrom

Georges Gilles de la Tourette Tourettes syndrom eller Gilles de la Tourettes syndrom er en organisk neurobiologisk lidelse, der er karakteriseret ved flere forskelligartede motoriske tics (ufrivillige muskelbevægelser), et eller flere vokale tics (utilsigtede lyde eller ord) eller sensoriske tics (ufrivillige indre sansemæssige oplevelser).

Se Basalganglier og Tourettes syndrom

Også kendt som Basale hjernekerner.