Indholdsfortegnelse
208 relationer: Acetylklorid, Acidose, Adenosintrifosfat, Afløbsrens, Aldehyd, Aldolkondensation, Alkali, Alkalihydroxid, Alkalimetal, Alkalinitet, Alkaloid, Alkalose, Almindelig hjulkrone, Almindelig honningurt, Almindelig springknap, Almindelig ulvefod, Amerikansk alunrod, Amfolyt, Amid (funktionel gruppe), Ammoniak, Ammoniumhydroxid, Amurmaackia, Andesit, Antarktis, Arbejdshandske, Arresø, Arsen biokemi, Ædelmetal, Ækvivalentvægt, Ætsende stof, Base, Berlinerblåt, Bioinformatik, Biokemi, Bjerganemone, Bjerrumdiagram, Brønsted-Lowry syre-base teori, Bromthymolblåt, Brun sæbe, Buffer, Buffer (kemi), Butansyre, Cadmium, Calcisol, Calciumcarbonat, Carboxylgruppe, Carboxylsyre, Carl Weigert, Cæsium, Cerium, ... Expand indeks (158 mere) »
Acetylklorid
Acetylklorid er acylkloridet af eddikesyre.
Se Base (kemi) og Acetylklorid
Acidose
Acidose betyder syreforgiftning.
Adenosintrifosfat
Den kemiske struktur af adenosintrifosfat Adenosintrifosfat (ATP) er en organisk kemisk forbindelse, der fungerer som biologisk energi- og effektormolekyle og indgår i mange vigtige cellulære processer.
Se Base (kemi) og Adenosintrifosfat
Afløbsrens
Kaustisk soda, en stærkt ætsende base, som bl.a. kan benyttes som afløbsrens. Afløbsrens er betegnelsen for en basisk opløsning, som kan opløse propper i afløb.
Aldehyd
Et aldehyd er både betegnelsen for den organiske funktionelle gruppe bestående af en carbonylgruppe, som er bundet til et H-atom (RCHO) og til en gruppe, der enten kan være endnu et H-atom eller et organisk radikal, og kemiske forbindelser, der indeholder en sådan gruppe.
Aldolkondensation
En aldolkondensation er en organisk reaktion hvor en enol eller en enolat ion reagerer med en carbonyl og danner em β-hydroxyaldehyd eller β-hydroxyketon, efterfulgt af en dehydrering og giver en konjugeret enon.
Se Base (kemi) og Aldolkondensation
Alkali
Indenfor kemi er en alkali (fra Hausa:"Alkali eller Alkalee", "dommer", arabisk: al-qaly القلي, القالي, “salturtens aske”) en basisk, ionisk salt fra et alkalimetal eller jordalkalimetal.
Alkalihydroxid
Alkali hydroxider er en gruppe af kemiske forbindelser som består af en alkalimetalkation og hydroxidanionen (HO-).
Se Base (kemi) og Alkalihydroxid
Alkalimetal
Alkalimetaller er de grundstoffer i det periodiske system, der står i første hovedgruppe.
Alkalinitet
Alkalinitet er det navn der gives en vandig opløsnings kvantitative evne til at neutralisere en syre.
Alkaloid
Den kemiske struktur af codein kartoflens giftige alkaloid, solanin Den kemiske struktur af reserpin Den kemiske struktur af det psykedeliske alkaloid fra kaktus, meskalin Den kemiske struktur af koffein Alkaloider er en gruppe naturligt forekommende organiske stoffer, sekundære metabolitter, der ud over carbon og hydrogen indeholder nitrogen og produceres i mange organismer som bakterier, svampe, planter og dyr.
Alkalose
Alkalose betyder baseforgiftning.
Almindelig hjulkrone
Almindelig hjulkrone (Borago officinalis) er en etårig, urteagtig plante med en forgrenet, opret vækst.
Se Base (kemi) og Almindelig hjulkrone
Almindelig honningurt
''Phacelia tanacetifolia'' Almindelig honningurt (Phacelia tanacetifolia) eller blot Honningurt er en 20-70 cm høj urt, der i Danmark dyrkes og findes forvildet ved vejkanter og affaldspladser.
Se Base (kemi) og Almindelig honningurt
Almindelig springknap
Almindelig springknap (Parietaria officinalis) eller murnælde er en flerårig, urteagtig plante med en opstigende vækst.
Se Base (kemi) og Almindelig springknap
Almindelig ulvefod
Almindelig Ulvefod (Lycopodium clavatum) er en ulvefodsplante, der i Danmark vokser f.eks.
Se Base (kemi) og Almindelig ulvefod
Amerikansk alunrod
Amerikansk alunrod (Heuchera americana) er en flerårig, urteagtig plante med en grundstillet bladroset og et endestillet aks med klokkeformede, grønlige, hvide eller rødlige blomster.
Se Base (kemi) og Amerikansk alunrod
Amfolyt
En amfolyt eller hydronolyt er en kemisk forbindelse som er i stand til både at virke som syre og som base, f.eks.
Amid (funktionel gruppe)
Et amid er en stoftype i organisk kemi eller en funktionel gruppe i organiske forbindelser, der består af en carbonylgruppe, der er bundet til et N-atom.
Se Base (kemi) og Amid (funktionel gruppe)
Ammoniak
Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.
Ammoniumhydroxid
Ammoniumhydroxid er forbindelsen, som kun kendes i vandig opløsning.
Se Base (kemi) og Ammoniumhydroxid
Amurmaackia
Amurmaackia (Maackia amurensis), også skrevet Amur-Maackia, er et lille træ med en kort stamme og en svagt forgrenet krone.
Andesit
Andesit er en gråsort til sort, tæt og noget alkalisk lavabjergart som er blevet til ved størkning af lava på eller nær jordoverfladen eller ved hærdning af vulkansk aske.
Antarktis
Antarktis beliggenhed. Antarktis med sydpolen. Antarktis er et kontinent hvis midte ligger tæt på den geografiske sydpol.
Arbejdshandske
Kraftige arbejdshandsker Lette arbejdshandsker Arbejdshandsker er handsker der er designet til forskellige arbejdsopgaver.
Se Base (kemi) og Arbejdshandske
Arresø
Arresø, Dronningholm. Arresø, aftenstemning. Arresø, skøjteløb på søen vinteren 2010. Arresø er Danmarks største sø målt efter areal.
Arsen biokemi
Arsen biokemi omfatter mikroorganismer, som kan leve i høj koncentration af arsen, og selv da finde nok fosfor i miljøet til celle- og DNA-strukturer.
Se Base (kemi) og Arsen biokemi
Ædelmetal
Et ædelmetal er et metal, der står efter brint i spændingsrækken.
Ækvivalentvægt
Ækvivalentvægt har flere betydninger.
Se Base (kemi) og Ækvivalentvægt
Ætsende stof
faresymbolet for ætsende kemikalier. Et ætsende stof er et stof, der har en ætsende virkning, dvs.
Se Base (kemi) og Ætsende stof
Base
Base kan have flere betydninger.
Berlinerblåt
thumb thumb Berlinerblåt (pariserblåt eller preussisk blåt er et syntetisk blåt farvepigment, der udmærker sig ved meget god holdbarhed og ved at være stort set ugiftigt. Det kan bruges medicinsk til at binde tungmetaller i kroppen. Pigmentet har været solgt som saksisk blåt, antwerpenblåt, frankfurterblåt, williamsonsblåt, miloriblåt m.fl..
Se Base (kemi) og Berlinerblåt
Bioinformatik
NCBI's hjemmeside). Kortlægningen af den menneskelige arvemasse er en af bioinformatikkens største bedrifter. Bioinformatik er et tværfagligt forskningsfelt med udgangspunkt i biologi, som beskæftiger sig med at analysere store mængder af biologiske data.
Se Base (kemi) og Bioinformatik
Biokemi
Biokemi (fra græsk βίος, bios, "liv", samt egyptisk kēme, "jord") er læren om kemiske processer i levende organismer.
Bjerganemone
Bjerganemone (Anemone narcissiflora), også skrevet Bjerg-Anemone, er en staude med en spinkel, opret vækst.
Se Base (kemi) og Bjerganemone
Bjerrumdiagram
Et bjerrumdiagram er et diagram der benyttes til undersøge forholdet mellem syre og base i en opløsning.
Se Base (kemi) og Bjerrumdiagram
Brønsted-Lowry syre-base teori
Brønsted–Lowry teorien om syre-basereaktioner er en teori foreslået uafhængigt af Johannes Nicolaus Brønsted og Thomas Martin Lowry i 1923.
Se Base (kemi) og Brønsted-Lowry syre-base teori
Bromthymolblåt
Bromthymolblåt, (BTB), er et reagens, der fungerer som pH-indikator.
Se Base (kemi) og Bromthymolblåt
Brun sæbe
Brun sæbe Brun sæbe er fremstillet af "bløde" fedtstoffer som f.eks.
Buffer
Buffer eller Puffer En buffer afbøder noget.
Buffer (kemi)
En buffer (puffer) er inden for kemi betegnelsen for en blanding af en syre og dens korresponderende base, som modstår pH-ændringer.
Se Base (kemi) og Buffer (kemi)
Butansyre
Butansyre er en carboxylsyre med den kemiske formel.
Cadmium
Cadmium (indirekte efter Kadmos fra den græske mytologi) er det 48.
Calcisol
Calcisol udbredelse i verden. Calcisol er en jordtype med en betydelig sekundær akkumulation af kalksten.
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Se Base (kemi) og Calciumcarbonat
Carboxylgruppe
Generel strukturformel for en carboxylsyre. En carboxylgruppe eller syregruppe er inden for organisk kemi betegnelsen for den funktionelle gruppe -COOH.
Se Base (kemi) og Carboxylgruppe
Carboxylsyre
Generel strukturformel for carboxylsyre Carboxylsyrer er sure organiske forbindelser med én eller flere carboxylsyre-grupper (normalt skrevet -COOH), som indgår i fedtsyre.
Se Base (kemi) og Carboxylsyre
Carl Weigert
Carl Weigert (født 19. marts 1845 i Münsterberg, Schlesien, død 5. august 1904 i Frankfurt a. M.) var en tysk histolog og bakteriolog.
Se Base (kemi) og Carl Weigert
Cæsium
Cæsium (af latin; caesius, der betyder "himmelblå" eller "lyseblå"; efter markante linjer i stoffets spektrum) er det 55.
Cerium
Cerium er det 58.
Chitosan
Strukturformel der viser chitosans kemiske opbygning Chitosan er et polysakkarid, som er opbygget af to sukkerenheder: D-glucosamin og N-acetyl-D-glucosamin.
Crack (kokain)
Crack eller crack-kokain er kokain, der er forarbejdet, så det kan ryges.
Se Base (kemi) og Crack (kokain)
Cyanat
Cyanatanionen. Cyanat er en anion med den kemiske formel − eller −.
Cystisk fibrose
Cystisk fibrose (CF) eller korrekt cystisk pancreasfibrose, er en kronisk, arvelig og medfødt sygdom, som angriber blandt andet lunger og mave-tarmsystemet, frem for alt bugspytkirtelen, pancreas, heraf navnet på sygdommen.
Se Base (kemi) og Cystisk fibrose
Deprotonisering
Deprotonisering af eddikesyre med en hydroxidion. Deprotonisering er inden for kemi betegnelsen for fjernelsen af en hydron (proton eller hydrogenion, H+) fra en Brønsted-syre.
Se Base (kemi) og Deprotonisering
Dieckmann-kondensation
En Dieckmann-kondensation er en intramolekylær kemisk reaktion mellem diestre med en base til at give β-ketoestere.
Se Base (kemi) og Dieckmann-kondensation
Dimethylformamid
Dimethylformamid er en organisk forbindelse med sumformlen (CH3)2NC(O)H.
Se Base (kemi) og Dimethylformamid
Dissociation (kemi)
Dissociation er et udtryk, der beskriver, hvor godt en syre eller en base reagerer med vand.
Se Base (kemi) og Dissociation (kemi)
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
Docosanol
Docosanol, også kendt som behenylalkohol, er en mættet fedtalkohol, der hovedsageligt anvendes som antiviralt middel, specielt til behandling af "forkølelsessår" forårsaget af herpes simplex virus.
E-nummer
E-nummer er en del af et talsystem for tilsætningsstoffer til mad og drikke, der er blevet godkendt i den Europæiske Union (EU), og er optaget på den såkaldte positiv-liste.
Echinus Geyser
Echinus Geyser mellem udbrud. Echinus Geyser er en gejser i Norris Geyser Basin i Yellowstone National Park i staten Wyoming i USA.
Se Base (kemi) og Echinus Geyser
Eddikesyre
Eddikesyre er en organisk forbindelse, der giver eddike dets sure smag og skarpe lugt.
Elektrolyt
En elektrolyt er en væske, der elektrokemisk muliggør en proces, f.eks.
Epibatidin
Epibatidin er et kemisk ekstrakt fra skindet af gift- og farvefrøen (Epipedobates tricolor).
Europium
Europium (opkaldt efter Europa) er det 63.
Eyjafjallajökulls vulkanudbrud i 2010
Katla (Satellitfoto fra NASA, 26. marts 2010) Foto af Eyjafjallajökulls første udbrud, taget 25. marts 2010 Foto af krateret taget om morgenen den 27. marts 2010. Udbruddet den 17. april 2010 Satellitfoto af askeskyen spredt over Atlanterhavet 17. april 2010 I slutningen af 2009 blev der målt forøget seismisk aktivitet omkring vulkanen Eyjafjallajökull i Island, hvilket varslede det senere vulkanudbrud, der fandt sted den 20.
Se Base (kemi) og Eyjafjallajökulls vulkanudbrud i 2010
Farligt affald
Personer, der arbejder med farligt affald Farligt affald er affald, der anses at have en negativ indvirkning på det omkringværende miljø.
Se Base (kemi) og Farligt affald
Fedtsyre
Spacefilling modeller af nogle fedtsyrer Sammenligning af ''trans'' isomeren (øverst) med ''cis''-isomeren af oliesyre Fedtsyrer er organiske syrer der består af lange, uforgrenede kæder af kulstofatomer med en carboxylsyregruppe (-COOH) i den ene ende.
Fenol
Fenol Fenol (af græsk phainein.
Flerårig hør
Flerårig hør (Linum perenne) er en spinkel staude med en åben, næsten græsagtig vækst.
Se Base (kemi) og Flerårig hør
Folsyre
Folsyre (hvis anion kaldes folat) er et af B-vitaminerne (B9).
Forbrændingsanlæg
Forbrændingsanlæg i Slesvig-Holsten Et forbrændingsanlæg er et sted hvor brændbart affald (også kaldet forbrændingsegnet affald) forbrændes industrielt ved høje temperaturer.
Se Base (kemi) og Forbrændingsanlæg
Forsæbning
Forsæbning eller saponifikation er oprindelig den proces hvorved sæbe fremstilles ved en reaktion mellem et fedtstof og en base.
Forskelligbladet vortetand
Forskelligbladet vortetand (Kindbergia praelonga) er et meget almindeligt mos i skovbunden.
Se Base (kemi) og Forskelligbladet vortetand
Francium
Francium (tidligere kaldet Actinium K, blev officielt godkendt i 1949 opkaldt efter Frankrig) er det 87.
Fruebær
Fruebær (Rubus saxatilis) er en 10-30 cm høj plante med hvide blomster og røde, korbæragtige frugter.
Frugtbarhed (jordbund)
EwigLernender En jords frugtbarhed er dens evne til at yde afgrøder, når man bruger den som ressource i agerbruget.
Se Base (kemi) og Frugtbarhed (jordbund)
Fysik/kemi (skolefag)
Fysik/kemi er et fag i folkeskolen, og på HF.
Se Base (kemi) og Fysik/kemi (skolefag)
Gelatine
Plader af husblas, som består af gelatine Gelatine er et geleringsmiddel / fortykkelsesmiddel, der består af protein.
Gen
Et '''gen''' er et stykke af et kromosoms DNA-molekyle. Et gen er en biologisk enhed for information kodet i DNA om dannelse af et biologisk molekyle.
Genetisk kode
Oversigt over aminosyrerne i den genetiske kode (Cordon-Sonne). Den genetiske kode er en fortegnelse over samtlige en arts DNA- og mRNA-tripletter med angivelse af, hvilke aminosyrer de koder for.
Se Base (kemi) og Genetisk kode
Geologi
p.
Geologisk CO₂-lagring
Skematisk mulighed for ændring af kulstofkredsløbet ved CCS Geologisk CO2-lagring (også kaldet CCS efter engelsk: Carbon Capture and Storage, carbon capture and sequestration eller carbon control and sequestration) betegner processer, hvorved CO2 lagres fysisk i underjordiske hulrum eller lagres som kemiske forbindelser, hvor molekylært CO2 indlejres i et mineral, og på denne måde ophører med at være rent CO2.
Se Base (kemi) og Geologisk CO₂-lagring
Georg Ernst Stahl
Georg Ernst Stahl (født 22. oktober 1660, død 24. maj 1734 i Berlin) var en tysk kemiker og læge.
Se Base (kemi) og Georg Ernst Stahl
George Gamow
George Anthony Gamow (født 4. marts 1904 i Ukraine, død 19. august 1968 i Boulder, Colorado), og født Georgij Antonovitj Gamov (Георгий Антонович Гамов), var en fremtrædende fysiker og kosmolog i det 20.
Se Base (kemi) og George Gamow
Germanium
Germanium er det 32. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Ge.
GFAJ-1
GFAJ-1 er en cultivar af stavformede bakterier i familien Halomonadaceae.
Glycerin
Glycerin (også kendt som glycerol eller propantriol) er en farveløs, lugtfri, hygroskopisk og sødtsmagende trivalent alkohol der ved stuetemperatur er meget tyktflydende.
Grønlandsk fjeldsimmer
Grønlandsk Fjeldsimmer (Dryas integrifolia), også kaldet Rybelyng, er en få centimeter høj dværgbusk med enlige store hvide blomster, der vokser i fjeldmark og på heder på tør jordRune, Flemming (2011) Grønlands vilde planter.
Se Base (kemi) og Grønlandsk fjeldsimmer
Gul hestesko
Gul hestesko (Hippocrepis comosa) er en flerårig, urteagtig plante med en krybende til opstigende vækst. Blomsterne dufter behageligt og bestøves af forskellige biarter.
Se Base (kemi) og Gul hestesko
Hafnium
Hafnium (opkaldt efter Hafnia; det latinske navn for København) er det 72.
Harpiks
En Rød-Gran værger sig mod angreb og "sveder harpiks". ''Protium Sp.” Harpiks dannes i planterne, ofte i specialiserede væv tæt under overfladen.
Hirsestar
Hirsestar (Carex panicea), ofte skrevet hirse-star, er en halvgræs med en tueformet vækst.
Hollænder (papirfremstilling)
En gennnemskåret ''hollænder'' En hollænder er en maskine, som anvendes til at male våd papirmasse.
Se Base (kemi) og Hollænder (papirfremstilling)
Humussyre
Humussyre er den del af et humusprodukt, som er uopløseligt under sure pH-forhold.
Hvidkløver
Hvidkløver (Trifolium repens), ofte skrevet hvid-kløver, er en krybende urt med 10-30 cm lange stængler.
Hydrid
Inden for kemi betegner hydrid enten hydridanionen (H−) eller mere generelt enhver kemisk forbindelse, der indeholder brint (hydrogen, H).
Hydrogenion
Ved en hydrogenion (H+) forstås almindeligvis et hydrogenatom, der har mistet sin elektron.
Hydronium
Oxoniumion (også kaldet hydronium) er en positivt ladet ion, som dannes ud fra vand, når det indeholder brint-ioner.
Hydroxid
En 3D model af en hydroxid-ion Hydroxid-ionen er en sammensat negativt ladet ion med formlen OH-.
Indre Wijdefjorden nationalpark
Indre Wijdefjorden nationalpark ligger i et stejlt fjordlandskab i det nordlige Spitsbergen på Svalbard i Norge.
Se Base (kemi) og Indre Wijdefjorden nationalpark
Isoelektrisk punkt
Det isoelektriske punkt (pI) er den pH, ved hvilken et molekyle har en nettoladning lig nul.
Se Base (kemi) og Isoelektrisk punkt
Jernmangel
Jernmangel er den mest almindelige næringsstofmangel hos menneskerSe afsnit 5.1 i denne WHO publikation.
Johannes Nicolaus Brønsted
Johannes Nicolaus Brønsted (født 22. februar 1879 i Varde, død 17. december 1947 i København) var en dansk kemiker, der blandt andet er kendt for sit syre-base-begreb.
Se Base (kemi) og Johannes Nicolaus Brønsted
John Roebuck
John Roebuck FRS (1718 – 17. juli 1794) var en engelsk opfinder, som spillede en vigtig rolle under den industrielle revolution og som er kendt for at have udviklet en metode til fremstilling af svovlsyre i industriel skala.
Se Base (kemi) og John Roebuck
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Jordbundens miljø
I jordbunden er der både levende organismer og døde partikler.
Se Base (kemi) og Jordbundens miljø
Jordbundsbiologi
Fødenettet i en jordbund. Efter Elaine R. Ingram Jordbundsbiologi er læren om jordbundens liv.
Se Base (kemi) og Jordbundsbiologi
Jordbundsforhold
Brunjord er den mest almindelige jordtype, hvor der har været blandet løvskov. Jordbundsforholdene afspejler de økologiske vilkår, der findes i jordbunden.
Se Base (kemi) og Jordbundsforhold
Jordforbedringsmiddel
Udbringning af kalk som jordforbedringsmiddel. Med udtrykket jordforbedringsmiddel menes ethvert middel, som kan forbedre en ydeevne (bonitet), dvs.
Se Base (kemi) og Jordforbedringsmiddel
Kaliumhydroxid
Kaliumhydroxid er en stærk base med den kemiske formel KOH.
Se Base (kemi) og Kaliumhydroxid
Karbid
Calciumkarbid ("karbid"). Et karbid eller carbid (Kemisk Ordbog) er en kemisk forbindelse mellem kulstof (carbon) og et andet grundstof (et metal, bor eller silicium), hvor forbindelsen i fast form ikke danner molekylgitter.
Kemisk ligevægt
En kemisk ligevægt indtræder ved en kemisk reaktion, når nettokoncentrationerne er konstante.
Se Base (kemi) og Kemisk ligevægt
Kjeldahl-metoden
thumb thumb Udviklet i 1883 af danskeren Johan Kjeldahl, kvælstofanalysen Kjeldahl-metoden er en af de mest udbredte metoder til bestemmelse af kvælstof i organiske stoffer.
Se Base (kemi) og Kjeldahl-metoden
Klorin
thumb Klorin er et kemikalieprodukt til husholdningsbrug, der markedsføres af Colgate-Palmolive.
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Korresponderende syre-basepar
Et korresponderende syre-basepar er inden for Brønsteds og Lowrys syre-base-teori en syre og en base, der kan omdannes til hinanden ved hhv.
Se Base (kemi) og Korresponderende syre-basepar
Kraplak
Kraplak Kraplak er et rødt farvestof, der oprindeligt blev udvundet af krap-planten, men i dag overvejende fremstilles kunstigt.
Kulsyre
Disse furer i klippen er typiske for kulsyrens nedbrydning af kalksten (karst). Kulsyre, carbonsyre, er en syre med sumformlen H2CO3.
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Kvælstofkredsløb
Kvælstoffet cirkulerer, indtil det bliver udvasket til grundvandet eller reduceret til luftform. Kvælstoffets kredsløb eller nitrogens kredsløb er meget afgørende for alt liv på Jorden.
Se Base (kemi) og Kvælstofkredsløb
Kviksølv
Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.
Lake Turkana
Lake Turkana, tidligere kendt som Lake Rudolf, er verdens største ørkensø.
Se Base (kemi) og Lake Turkana
Lanthan
Lanthan (af græsk; λανθανω "det der ligger skjult") er det 57.
Læsket kalk
Kalciumhydroxid i pulverform. Læsket kalk, kulekalk, tørlæsket kalk (trivialnavne), calciumhydroxid (kemisk navn) eller kalciumhydroxid (Retskrivningsordbogen), Ca(OH)2, er den kemiske forbindelse, der dannes, når man læsker brændt kalk ved at tilføre vand.
Lignin
Eksempel på en ligninstruktur Lignin af latin lignum.
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Lithiumhydroxid
Lithiumhydroxid er en uorganisk forbindelse med den molekylformelen LiOH.
Se Base (kemi) og Lithiumhydroxid
Lithiumnitrid
Lithiumnitrid er en kemisk forbindelse mellem lithium og nitrogen med den kemiske formel Li3N.
Se Base (kemi) og Lithiumnitrid
Livmoderhals
Livmoderhalsen (Cervix) Livmoderhalsen (lat.: cervix uteri, collum uteri, "cervix".
Se Base (kemi) og Livmoderhals
Magnesiumoxid
Magnesiumoxid Magnesiumoxid er en kemisk forbindelse af magnesium og ilt: Ved atmosfærisk tryk og temperaturer indtil 2800 °C er stoffet et fast, hvidt pulver.
Se Base (kemi) og Magnesiumoxid
Månesten (smykkesten)
Ret klar månesten med meget værdsat skær, fra Minas Gerais, Brasilien Blålig månesten fra Meetiyagoda i Sri Lanka Månesten er en varietet af orthoklas og hører dermed til gruppen af feldspat.
Se Base (kemi) og Månesten (smykkesten)
Melamin
Melamin er en organisk forbindelse, der virker som en base og indgår i fremstilling af hård melaminplast, som benyttes i møbelindustrien, for eksempel til bordplader og køkkenlåger.
Metalsalt
Metalsalte er den type kemiske forbindelser, der fremkommer, når man behandler metal med syre, eller når man neutraliserer base med syre.
Metylamin
Metylamin er en kemisk forbindelse af kul, hydrogen og nitrogen.
Metylisotiazolinon
Strukturformel for metylisotiazolinon Strukturformel for CMIT, klormetylisotiazolinon Strukturformel for benzisothiazolinon Metylisotiazolinon,MIT eller blot MI, hører til gruppen af isotiazolinoner, og stoffet er et vidt udbredt konserveringsmiddel og pesticid (bekæmpelsesmiddel).
Se Base (kemi) og Metylisotiazolinon
Mono Lake
Lake Mono Mono Lake er en sø i Mono County, Californien i USA.
Myresyre
Myresyre, også kaldet methansyre, er den mest simple alifatiske carboxylsyre og har konstitutionsformlen HCOOH.
Natrium
Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.
Natriumhydrid
Natriumhydrid er en kemisk forbindelse med sumformlen NaH.
Se Base (kemi) og Natriumhydrid
Natriumhydroxid
Natriumhydroxid Natriumhydroxid (NaOH) er en stærk base.
Se Base (kemi) og Natriumhydroxid
Navr
Navr (Acer campestre) er en op til 15 m høj, løvfældende busk eller træ med en tæt grenet og ægformet til rund krone.
Neutralisation
Neutralisation er et begreb inden for faget kemi.
Se Base (kemi) og Neutralisation
NFPA 704
NFPA 704 er et standardsystem til fareidentifikation af materialer.
Nikkel
Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.
Nikotin
Nikotin er et alkaloid, som findes i familien af natskyggeplanter, i tobak og i mindre mængder i tomater, kartofler, auberginer og grøn peber.
Nitril
Nitrilgruppen En nitril er en organisk kemisk forbindelse, som indeholder den funktionelle gruppe nitrilgruppen.
Nukleofil acylsubstitution
Nukleofil acylsubstitutionbeskriver en substitutionsreaktion, der involvere nukleofile og acyl-forbindelser.
Se Base (kemi) og Nukleofil acylsubstitution
Nukleosid
Den kemiske struktur af cytidin – et pyrimidinnukleosid Et nukleosid er en organisk forbindelse, der består af en kvælstofholdig heterocyklisk aromat (en base).
Nukleotid
Nukleotider er byggestenene i DNA og RNA.
Opvaskemaskine
Opvaskemaskinen er åbnet, så tingene kan stilles ind. Opvaskemaskinen (eller populært: opvaskeren) er et mekanisk apparat, der er beregnet til at rense køkkengrej, tallerkener og bestik.
Se Base (kemi) og Opvaskemaskine
Overvintringsteorien
arktisk alperose istiden i Norge Overvintringsteorien er en hypotese gående ud på, at nogle plante- og dyrearter overlevede istiden på den skandinaviske halvø ved at søge tilflugt i lokale isfrie områder, såkaldte refugier.
Se Base (kemi) og Overvintringsteorien
Palindrom
Et palindrom - af græsk παλίνδρομος palin (.
Palladium
Palladium (opkaldt efter asteroiden Pallas) er det 46.
Penicillin
Penicillin blev masseproduceret i 1944. Penicilliner er en gruppe antibiotika udledt fra Penicillium sæksvampe.
Permanganat
Permanganat er betegnelsen for ionen, i hvilken grundstoffet mangan optræder i sit højeste oxidationstrin (+7).
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad.
PH-indikator
En pH-indikator i papirform En pH-indikator er et kemikalie, der tilsat en væske, skifter farve og gør det muligt at bestemme pH i væsken.
Se Base (kemi) og PH-indikator
Plagioklas
Plagioklas Plagioklas er en gruppe feldspater, som er sammensat af feldspatmineralerne albit (NaAlSi3O8) og anortit (CaAl2Si2O8).
Platin
Platin (af platina, spansk for "lille sølv") er det 78.
Potaske
Potaske Potaske et handelsnavn for kaliumcarbonat.
Protonisering
Protonisering er inden for kemi betegnelsen for en overførsel af en hydron (proton eller hydrogenion, H+) til et atom, et molekyle eller en ion.
Se Base (kemi) og Protonisering
Pyridin
Pyridin er en basisk heterocyklisk organisk forbindelse med molekylformlen C5H5N.
Rødkål
Rødkål (Brassica oleracea var. capitata) er en grøntsag og én af flere slags hovedkål.
Reaktiv farve
Tekstilfarvning Reaktive farvers kendetegn er deres evne til at kunne binde sig kemisk med tekstilets/stoffets fibre.
Se Base (kemi) og Reaktiv farve
Rodfordærver
Rodfordærver (Heterobasidion annosum) betragtes som den økonomisk set mest alvorlige skadegører på den nordlige halvkugle.
Se Base (kemi) og Rodfordærver
Rubidium
Rubidium er det 37.
RuBisCO
'''Figur 1'''. Rumlig illustration af RuBisCO, som viser placeringen af de lange kæder (hvide/grå) og de korte (blå og orange). Ribulose-1,5-bisphosphate carboxylase/oxygenase, bedre kendt under navnet RuBisCO, er et enzym, der bruges i Calvins cyklus som katalysator for det første, større skridt i kulstofbindingen, en proces, hvor atomer fra atmosfærens CO2 gøres tilgængelige for organismerne i form af energirige molekyler som f.eks.
Rukwasøen
Rukwasjøen er en alkalisk sø i det sydvestlige Tanzania, på grænsen mellem regionerne Rukwa og Mbeya.
Ruthenium
Ruthenium (efter Rus; latin for Rusland) er det 44.
S.P.L. Sørensen
Søren Peter Lauritz Sørensen (født 9. januar 1868 i Havrebjerg ved Slagelse, død 12. februar 1939 i Charlottenlund) var en dansk kemiker, kendt for fastlæggelsen af pH-skalaen for syrer og baser.
Se Base (kemi) og S.P.L. Sørensen
Salt (kemi)
Saltkrystaller Saltkrystaller I kemiens fagterminologi er et salt en neutral forbindelse mellem metalliske og ikke-metalliske ioner.
Sæbe
Håndlavet håndsæbe Sæbe har mange anvendelsesområder... (commons:Soap bubble) Udskæring af sæbe i Aleppo. Sæbe er fedtsyre blandet med natrium- og kaliumsalte.
Sædcelledannelse
Sædcelledannelse eller spermatogenesen er dannelsen af sædceller.
Se Base (kemi) og Sædcelledannelse
Sørgegran
Sørgegran (Picea breweriana), Brewers gran eller Hængegran er et mellemstort, stedsegrønt nåletræ med en bred, kegleformet vækst.
Sibirisk valmue
Sibirisk valmue (Papaver nudicaule) eller islandsk valmue er en enårig urt eller en staude med en opstigende til opret vækst.
Se Base (kemi) og Sibirisk valmue
Skovstar
Skovstar (Carex sylvatica), ofte skrevet skov-star, er et 30-100 cm højt halvgræs.
Slangehoved (art)
Slangehoved (Echium vulgare) er en 30-80 cm høj, stivhåret urt, der vokser på tørre marker og langs vejkanter.
Se Base (kemi) og Slangehoved (art)
Soda
Soda eller natriumkarbonat er saltet efter kulsyres reaktion med natrium, og har den kemiske formel Na2CO3.
Sortfyr
''Pinus nigra'' Sortfyr (Pinus nigra), også skrevet Sort-Fyr, er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark er hyppig i plantager i form af underarten østrigsk fyr.
Sphagnum (jordforbedringsmiddel)
Sage Ross Sphagnum (på emballage ofte stavet: spagnum) er et jordforbedringsmiddel og et dyrkningssubstrat, der – i sin rene form – består af fossile dele af planter fra slægten Tørvemos (Sphagnum).
Se Base (kemi) og Sphagnum (jordforbedringsmiddel)
Springe
Springe er en by og en kommune med omkring 30.000 indbyggere i den sydligste del af Region Hannover i den tyske delstat Niedersachsen.
Stål
Stålbro. Stålwire. Stål er en legering af jern med andre grundstoffer, primært kulstof (karbon), som bruges i byggeri og mange andre anvendelser på grund af dens høje trækstyrke og lave pris.
Stofmængdekoncentration
I kemi er stofmængdekoncentration, molaritet, molær koncentration eller oftest blot koncentration c_i defineret som stofmængden af en konstituent n_i (normalt målt i mol) divideret med voluminet V, i hvilket stoffet udbreder sig: Volumen V i definitionen c_i.
Se Base (kemi) og Stofmængdekoncentration
Surhedsregulerende middel
Et surhedsregulerende middel er et tilsætningsstof, der tilsættes fødevarer for at ændre eller bevare deres pH.
Se Base (kemi) og Surhedsregulerende middel
Suzukikobling
Suzukikoblingen er en organisk reaktion, som er klassificeret som en koblingsreaktion, hvor de to komponenter er borsyre med et halid katalyseret af et palladium(0) kompleks.
Se Base (kemi) og Suzukikobling
Syre
Syrer kan opdeles i tre kategorier.
Syre-basereaktion
Eksempel på en syre-base reaktion. Den overførte proton er markeret grøn En syre-basereaktion er en kemisk reaktion mellem syrer og baser.
Se Base (kemi) og Syre-basereaktion
Syrechlorid
Syrechlorid fås formelt fra en syre ved at bytte en OH-gruppe ud med en Cl-gruppe.
Tautomer
Tautomerpar Tautomeri er et specialtilfælde af strukturel isomeri.
Tekstiltryk
En indisk mand viser princippet bag bloktryk. Tekstiltryk er en proces, hvorved der påføres farve til stof i på forhånd definerede mønstre og designs.
Telomer
En telomer er en gentagen basesekvens, der udgør kromosomers ender.
Thallium
Thallium (RO: Tallium) er et grundstof med kemisk symbol Tl og atomnummer 81 i det periodiske system.
Titrering
Phenolphthalein en klassisk pH-indikator. Den er farveløs i surt miljø og lillarød i basisk. Derfor bruges den tit ved syre-base titrering. Titrering er en metode til at bestemme indholdet af en bestemt kemisk forbindelse i en prøve.
Urinsyre
Urinsyre, som ikke må forveksles med urinstof, er slutproduktet i nedbrydningen af nukleinsyrer (her: nedbrydningen af purinbaser).
Valens
I kemi er valens en betegnelse for det antal kemiske bindinger et atom kan danne til andre atomer i et molekyle.
Vanadium
Vanadium (opkaldt efter Vanadis, bedre kendt som Freja fra den nordiske mytologi) er det 23.
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Vandforurening
Vandforurening fører ofte til fiskedød Vandforurening er så stor en ændring af vandkvaliteten, at vandet ikke kan benyttes til dets oprindelige formål.
Se Base (kemi) og Vandforurening
Vandlopper
Vandlopper fra Ernst Haeckels ''Kunstformen der Natur'' (1904) Vandlopper (Copepoda) er en gruppe af krebsdyr, der forekommer i både ferskvand og saltvand.
Vands autoprotolyse
To vandmolekyler reagerer med hinanden ved at udveksle en proton. Vands autohydronolyse (tidligere: autoprotolyse) er den kemiske reaktion, hvor to vandmolekyler reagerer og danner oxonium- og hydroxidioner.
Se Base (kemi) og Vands autoprotolyse
Vejbredvandaks
Vejbredvandaks eller Vejbred-vandaks (Potamogeton coloratus) er en vandplante i planteslægten vandaks.
Se Base (kemi) og Vejbredvandaks
Voltasøjle
En voltasøjle er den tidligste forløber for vore dages elektriske batteri: Den blev opfundet af den italienske fysiker Alessandro Volta, som offentliggjorde sine opdagelser i en afhandling til Royal Society den 20. marts 1800.
Vortexmixer
Vortexmixer. En vortexmixer eller vortexer er et simpelt stykke udstyr der ofte bruges i laboratorier til at blande små reagensglas med væske.
Xantoprotein-reaktion
Xantoprotein-reaktionen er en kemisk reaktion til påvisning af proteinstoffer.
Se Base (kemi) og Xantoprotein-reaktion
Yttrium
Yttrium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 39.
Zink
Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30.
Også kendt som Alkalisk, Basisk, Basisk (kemi).
, Chitosan, Crack (kokain), Cyanat, Cystisk fibrose, Deprotonisering, Dieckmann-kondensation, Dimethylformamid, Dissociation (kemi), DNA, Docosanol, E-nummer, Echinus Geyser, Eddikesyre, Elektrolyt, Epibatidin, Europium, Eyjafjallajökulls vulkanudbrud i 2010, Farligt affald, Fedtsyre, Fenol, Flerårig hør, Folsyre, Forbrændingsanlæg, Forsæbning, Forskelligbladet vortetand, Francium, Fruebær, Frugtbarhed (jordbund), Fysik/kemi (skolefag), Gelatine, Gen, Genetisk kode, Geologi, Geologisk CO₂-lagring, Georg Ernst Stahl, George Gamow, Germanium, GFAJ-1, Glycerin, Grønlandsk fjeldsimmer, Gul hestesko, Hafnium, Harpiks, Hirsestar, Hollænder (papirfremstilling), Humussyre, Hvidkløver, Hydrid, Hydrogenion, Hydronium, Hydroxid, Indre Wijdefjorden nationalpark, Isoelektrisk punkt, Jernmangel, Johannes Nicolaus Brønsted, John Roebuck, Jord, Jordbundens miljø, Jordbundsbiologi, Jordbundsforhold, Jordforbedringsmiddel, Kaliumhydroxid, Karbid, Kemisk ligevægt, Kjeldahl-metoden, Klorin, Kobber, Korresponderende syre-basepar, Kraplak, Kulsyre, Kvælstof, Kvælstofkredsløb, Kviksølv, Lake Turkana, Lanthan, Læsket kalk, Lignin, Lithium, Lithiumhydroxid, Lithiumnitrid, Livmoderhals, Magnesiumoxid, Månesten (smykkesten), Melamin, Metalsalt, Metylamin, Metylisotiazolinon, Mono Lake, Myresyre, Natrium, Natriumhydrid, Natriumhydroxid, Navr, Neutralisation, NFPA 704, Nikkel, Nikotin, Nitril, Nukleofil acylsubstitution, Nukleosid, Nukleotid, Opvaskemaskine, Overvintringsteorien, Palindrom, Palladium, Penicillin, Permanganat, PH, PH-indikator, Plagioklas, Platin, Potaske, Protonisering, Pyridin, Rødkål, Reaktiv farve, Rodfordærver, Rubidium, RuBisCO, Rukwasøen, Ruthenium, S.P.L. Sørensen, Salt (kemi), Sæbe, Sædcelledannelse, Sørgegran, Sibirisk valmue, Skovstar, Slangehoved (art), Soda, Sortfyr, Sphagnum (jordforbedringsmiddel), Springe, Stål, Stofmængdekoncentration, Surhedsregulerende middel, Suzukikobling, Syre, Syre-basereaktion, Syrechlorid, Tautomer, Tekstiltryk, Telomer, Thallium, Titrering, Urinsyre, Valens, Vanadium, Vand, Vandforurening, Vandlopper, Vands autoprotolyse, Vejbredvandaks, Voltasøjle, Vortexmixer, Xantoprotein-reaktion, Yttrium, Zink.