Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Benfisk

Indeks Benfisk

Benfisk (latin: Osteichthyes) er en klasse af benede fisk, der indeholder to underklasser – Actinopterygii (strålefinnede fisk) og Sarcopterygii (kvastfinnede fisk og lungefisk).

Indholdsfortegnelse

  1. 87 relationer: Almindelig sortfisk, Ansjos, Ansjosfamilien, Atlantisk tun, Ørred, Balihaj, Bækørred, Biokemi, Brasen, Brisling, Chordater, Devon (geologi), Dragehovedfisk, Elektrisk ål, Elritse, Europæisk stør, Fastkæbede fisk, Femtrådet havkvabbe, Ferskvandsfisk, Fisk, Fjæsing, Flyvefisk, Fur Formationen, Geologi, Geologisk tidsskala, Hajer, Havørred, Hestemakrel, Hornulk, Hvilling, Hvirveldyr, Iktyologi, Japansk ansjos, Japansk kuglefisk, Karbon (geologi), Karpefamilien, Karpelaks, Karusse, Klasse (biologi), Klumpfisk, Knivkæbefisk, Kuller, Kyssegurami, Laksefamilien, Lampridiformes, Lingtorsk, Lodde, Lymfesystem, Majsild, Makrel, ... Expand indeks (37 mere) »

Almindelig sortfisk

Almindelig sortfisk (Centrolophus niger) er en smørfisk i sortfiskfamilien og den eneste art i slægten Centrolophus.

Se Benfisk og Almindelig sortfisk

Ansjos

Ansjos eller europæisk ansjos (Engraulis encrasicolus) er en lille planktonspisende saltvandsfisk.

Se Benfisk og Ansjos

Ansjosfamilien

Ansjosfamilien (Engraulidae) er en familie af små planktonspisende saltvandsfisk i ordenen sildefisk.

Se Benfisk og Ansjosfamilien

Atlantisk tun

Atlantisk tun eller blåfinnet tun (Thunnus thynnus) er en fiskeart i tunslægten.

Se Benfisk og Atlantisk tun

Ørred

Ørred (Salmo trutta) (oldnord.: aurriði, "som rider på ør (sten, grus)", fordi de farer frem og tilbage i parringstiden) er en fiskeart i lakseslægten (Salmo).

Se Benfisk og Ørred

Balihaj

Balihaj også kaldet sølvhaj eller hajbarbe (Balantiocheilos melanopterus) er fra Sydøstasien, hvor den lever i vandløb i Borneo, Sumatra, Thailand og på Malakka-halvøen.

Se Benfisk og Balihaj

Bækørred

Bækørreden (Salmo trutta fario) er en underart af ørred.

Se Benfisk og Bækørred

Biokemi

Biokemi (fra græsk βίος, bios, "liv", samt egyptisk kēme, "jord") er læren om kemiske processer i levende organismer.

Se Benfisk og Biokemi

Brasen

Brasen er en karpefisk i familien Cyprinidae og lever i stimer.

Se Benfisk og Brasen

Brisling

Brislingen (Sprattus sprattus), også kaldet skarpsild, er en op til 17 centimeter lang strålefinnet fisk i sildefamilien.

Se Benfisk og Brisling

Chordater

Chordater eller rygstrengsdyr (Chordata) er en række af dyrene, der indeholder hvirveldyrene og to mindre grupper, trævlemunde og sækdyr, der repræsenterer efterkommere af de tidligst kendte chordater.

Se Benfisk og Chordater

Devon (geologi)

Devon er en geologisk tidsalder som strakte sig fra 416,0 til 359,2 millioner år siden, hvor Devon blev afløst af Karbon.

Se Benfisk og Devon (geologi)

Dragehovedfisk

Dragehovedfisk (Scorpaeninae) er en underfamilie af solitære saltvandsbenfisk, hvoraf enkelte optræder i danske farvande.

Se Benfisk og Dragehovedfisk

Elektrisk ål

Elektrisk Ål Den elektriske ål (latin Electrophorus electricus) er ikke i familie med ål, men i Gymnotidae.

Se Benfisk og Elektrisk ål

Elritse

Elritsen (Phoxinus phoxinus) er en ferskvands karpefisk.

Se Benfisk og Elritse

Europæisk stør

Europæisk stør (Acipenser sturio) er en fisk i størfamilien.

Se Benfisk og Europæisk stør

Fastkæbede fisk

Fastkæbede fisk (Tetraodontiformes) er en orden inden for dyreriget.

Se Benfisk og Fastkæbede fisk

Femtrådet havkvabbe

Den femtrådede havkvabbe er en op til 30 centimeter lang benfisk i torskekvabbefamilien.

Se Benfisk og Femtrådet havkvabbe

Ferskvandsfisk

Skallen er en ferskvandsfisk som kan findes i de fleste danske søer Ferskvandsfisk lever i indre farvande, søer og floder, der er kendetegnet af en saltholdighed på mindre end 0,05%.

Se Benfisk og Ferskvandsfisk

Fisk

Fisk er hvirveldyr med gæller.

Se Benfisk og Fisk

Fjæsing

Fjæsingen (Trachinus draco) er en op til 50 cm lang pigfinnefisk med lange finner på bagkroppen og med giftpigge i den forreste rygfinne og ved gællelågene.

Se Benfisk og Fjæsing

Flyvefisk

''Flying Fish'' af Herbert James Draper, 1910. Exocoetidae eller flyvefiskene er en familie af saltvandsfisk der består af omkring 70 arter grupperet i 7 til 9 slægter.

Se Benfisk og Flyvefisk

Fur Formationen

Fur Formationen er en geologisk formation fra tidlig Eocæn (Ypresian) - 56.0-54.5 millioner år, der kan ses i den centrale del af Limfjordsområdet fra Silstrup og Mors i vest til Fur og Ertebølle i øst.

Se Benfisk og Fur Formationen

Geologi

p.

Se Benfisk og Geologi

Geologisk tidsskala

Jordens historie er inddelt i den geologiske tidsinddeling eller tidsskala.

Se Benfisk og Geologisk tidsskala

Hajer

Hajer (Selachimorpha, Pleurotremi) er en orden af tværmunde.

Se Benfisk og Hajer

Havørred

Havørred (Salmo trutta trutta) er den havvandrende form af arten ørred.

Se Benfisk og Havørred

Hestemakrel

Hestemakrellen (trachurus trachurus) er en op til 40 centimeter lang pigfinnefisk, der især er udbredt i Middelhavet og ved Vestafrika og ses som strejffisk i danske farvande.

Se Benfisk og Hestemakrel

Hornulk

Hornulk (Myoxocephalus quadricornis) er en fiskeart i ordenen Ulkefisk (Scorpaeniformes).

Se Benfisk og Hornulk

Hvilling

Hvillingen (Merlangius merlangus) er benfisk i torskefamilien.

Se Benfisk og Hvilling

Hvirveldyr

Hvirveldyr (latin: Vertebrata) tilhører chordaterne.

Se Benfisk og Hvirveldyr

Iktyologi

Iktyologi eller ichthyologi (fra græsk: ἰχθύς, ikhthus, "fisk") er den gren af zoologien, der omhandler fisk, det vil sige benfisk (Osteichthyes), bruskfisk (Chondrichthyes) og de kæbeløse fisk (Agnatha).

Se Benfisk og Iktyologi

Japansk ansjos

Japansk ansjos (Engraulis japonicus) er en lille planktonspisende saltvandsfisk.

Se Benfisk og Japansk ansjos

Japansk kuglefisk

Japansk kuglefisk (japansk: 河豚 "kuglefisk") er en slægt af kuglefisk-familien, der lever mellem 45° nordlig bredde og 45° sydlig bredde, dog primært i saltvand.

Se Benfisk og Japansk kuglefisk

Karbon (geologi)

Karbon, også kendt som kultiden eller blot Kul, er den geologiske periode fra 359,2 til 299,0 millioner år siden mellem Devon og Perm, hvor der dannedes store kulaflejringer, og de første amnioter udviklede sig fra padder.

Se Benfisk og Karbon (geologi)

Karpefamilien

Karpefamilien er en gruppe karpefisk, og verdens mest omfattende fiskefamilie.

Se Benfisk og Karpefamilien

Karpelaks

Characiformes, karpelaksordenen, har ligesom andre Ostariophysi det weberske apparat til at høre højfrekvente lyde med.

Se Benfisk og Karpelaks

Karusse

Karusse (Carassius carassius) er en fisk i Karpefamilien (Cyprinidae).

Se Benfisk og Karusse

Klasse (biologi)

En klasse er i den biologiske systematik en kategori, der har lavere rang end række, men højere rang end orden.

Se Benfisk og Klasse (biologi)

Klumpfisk

Klumpfisk (Mola mola) er den tungeste art af benfisk der er kendt i verden.

Se Benfisk og Klumpfisk

Knivkæbefisk

Knivkæbefisk (Oplegnathus) er den eneste anerkendte slægt i knivkæbefiskfamilien (Oplegnathidae) som er havlevende pigfinnefisk.

Se Benfisk og Knivkæbefisk

Kuller

Kuller (Melanogrammus aeglefinus) er en torskefisk i torske-familien Gadidae, og den eneste art i slægten Melanogrammus.

Se Benfisk og Kuller

Kyssegurami

Kyssegurami (Engelsk: Kissers; Kissing Gouramis. Latin: Helostoma temminckii) er en fisk, der lever i Sydøstasien.

Se Benfisk og Kyssegurami

Laksefamilien

Laksefamilien (Salmonidae) udgør en familie af strålefinnede fisk og er den eneste nulevende familie i ordenen Salmoniformes.

Se Benfisk og Laksefamilien

Lampridiformes

Båndfisk, vågmærordenen, Lampridiformes (også stavet Lampriformes tidligere benævnt Lamproidei, Stylephoroidei, Trachipteroidei, Veliferoidei) er en orden af strålefinnede fisk som omfatter omkring 50 levende arter af dybhavsfisk.

Se Benfisk og Lampridiformes

Lingtorsk

Lingtorsken (Ophiodon elongatus) er en fisk fra familien Hexagrammidae.

Se Benfisk og Lingtorsk

Lodde

Lodde (Mallotus villosus) er en 11-20 centimeter lang loddefisk, som lever i store stimer i de arktiske farvande.

Se Benfisk og Lodde

Lymfesystem

Menneskekroppens lymfesystem. Blod ankommer til cellerne ("tissue cells") gennem den røde arterie, og i kapillærerne presses blodvæske med næringsstoffer og ilt ud blandt cellerne. Samtidig absorberes væske med affaldsstoffer og kuldioxid tilbage i kapillærerne og føres tilbage mod hjertet gennem den blå vene.

Se Benfisk og Lymfesystem

Majsild

Majsild (Alosa alosa) er en fisk i sildefamilien, der trækker op i ferskvand for at yngle.

Se Benfisk og Majsild

Makrel

Makrel eller atlantisk makrel (Scomber scombrus) er en fiskeart i makrelslægten.

Se Benfisk og Makrel

Moler

Fredet knold af moler i nedlagt grav på Fur, med glacialt deformerede mørke askelag; nederst med frostsprængt og nedvasket materiale, som viser molerets jordagtige struktur. Moler (udtales) er en form for diatomit, som i den geologiske epoke Eocæn blev aflejret i op til 60 m tykkelse i et afgrænset område i den vestlige del af Limfjorden og under dele af Nordsøen.

Se Benfisk og Moler

Mosasaur

En tylosaur-rekonstruktion. En mosasaur var en slangelignende øgle (og dermed krybdyr) i den nu uddøde familie Mosasauridae.

Se Benfisk og Mosasaur

Multe

Multe er en subtropisk fisk af multefamilien Mugilidae i ordenen Pigfinnefisk, der kommer til Danmark særligt om sommeren.

Se Benfisk og Multe

Narreklumpfisk

''Mola tecta'' sammenlignet med ''Mola alexandrini''. Narreklumpfisk eller Mola tecta tilhører familien Molidae og slægten Mola.

Se Benfisk og Narreklumpfisk

Palæozoikum

En rekonstruktion af en ''Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox'', der levede i Permtiden. Trilobit med øjestilke. Panserfisken ''Rolfosteus canningensis''. Palæozoikum (palaios, 'gammel', og zoon, 'dyr'; 'gamle dyrs tidsalder'), tidligere kaldet Jordens oldtid, er en geologisk æra, som strækker sig fra 541 til 252 millioner år siden, hvor Palæozoikum blev afløst af mesozoikum.

Se Benfisk og Palæozoikum

Pangasius

Pangasius er en slægt med mere end 20 arter af mellemstore til meget store hajmaller (Pangasiidae) fra ferskvand i Syd- og Sydøstasien.

Se Benfisk og Pangasius

Pindsvinefisk-familien

Pindsvinefisk-familien (Diodontidae) er en fiskefamilie i ordenen af fastkæbede fisk (Tetraodontiformes).

Se Benfisk og Pindsvinefisk-familien

Plettet tobiskonge

Plettet tobiskonge (Hyperoplus lanceolatus) er den største art blandt tobiserne. Dens maksimale længde er 40 cm.

Se Benfisk og Plettet tobiskonge

Rødfisk

En rødfisk Rødfisk (Sebastes norvegicus) er en fiskeart i gruppen dragehovedfisk.

Se Benfisk og Rødfisk

Rørmundede fisk

Rørmundede fisk (Syngnathiformes) er en orden i klassen benfisk.

Se Benfisk og Rørmundede fisk

Ringbuge

Ringbuge eller ringbugfamilien (Liparidae), også kendt som sneglefisk, er en familie af havlevende strålefinnede fisk.

Se Benfisk og Ringbuge

Sardin

Sardin (Sardina pilchardus), også kaldet europæisk sardin eller almindelig sardin, er en fiskeart, som tillhører sildefamilien, og som lever i saltvand i det nordøstlige Atlanten, Sortehavet og Middelhavet på dybder mellem 10 og 100 m. Den er den eneste art i sin slægt, Sardina, men der findes nærtbeslægtede fiskearter, som fanges og sælges under navnet "sardin" eller "sardiner", fx Sardinops sagax.

Se Benfisk og Sardin

Søheste

Søheste (Hippocampaas) er en slægt inden for dyreriget, der er de bedst kendte fisk af nålefiskfamilien.

Se Benfisk og Søheste

Sild

Sild i supermarked i Alsace, Frankrig. Sildestime. Sild eller atlantisk sild (Latin:Clupea harengus, engelsk: herring) er en fisk i sildefamilien.

Se Benfisk og Sild

Sildefamilien

Sildefamilien (Clupeidae) er en taksonomisk familie af benfisk.

Se Benfisk og Sildefamilien

Sildefisk

Sildefisk (Clupeiformes) udgør en orden af strålefinnede fisk, som inkluderer sildefamilien (Clupeidae).

Se Benfisk og Sildefisk

Sildehaj

Sildehajen (Lamna nasus) er et hvirveldyr i klassen bruskfisk.

Se Benfisk og Sildehaj

Sildekongefamilien

Fisk fra sildekongefamilien (latin Regalecidae) er store, meget aflange, pelagiske båndagtige fisk bestående af den lille familie Regalecidae.

Se Benfisk og Sildekongefamilien

Silur

Silur er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 443,7 millioner år til 416,0 millioner år siden, hvor den blev afløst af Devon.

Se Benfisk og Silur

Skalle

Skalle (Rutilus rutilus) er en benfisk i karpefamilien, der kan blive op til 50 centimeter lang.

Se Benfisk og Skalle

Skrubbe

Friskfangede skrubber. Skrubben (Platichthys flesus) er en fisk i familien af højrevendte fladfisk (Pleuronectidae).

Se Benfisk og Skrubbe

Sparidae

En guldbras (''Sparus aurata'') Sparidae (dansk: Havrudefamilien) er en familie af pigfinnefisk.

Se Benfisk og Sparidae

Stalling

Stalling (Thymallus thymallus) er en fisk i laksefamilien.

Se Benfisk og Stalling

Stør

Stører er en slægt med 17 arter af store fisk (op til 3-400 kg), som har en smule ydre lighed med maller.

Se Benfisk og Stør

Størfamilien

Størfamilien er en familie af strålefinnede fisk med 4 slægter og ca.

Se Benfisk og Størfamilien

Sterlet

Sterlet (Acipenser ruthenus) er en af de relativt mindre fisk i størfamilien.

Se Benfisk og Sterlet

Strålefinnede fisk

De strålefinnede fisk (Actinopterygii) er en underklasse under hvirveldyrene og dækker 96 % af alle nulevende fiskearter.

Se Benfisk og Strålefinnede fisk

Stribet knivkæbefisk

Stribet knivkæbefisk (Oplegnathus fasciatus) er en strålefinnet fisk i knivkæbefiskfamilien (Oplegnathidae).

Se Benfisk og Stribet knivkæbefisk

Sydlig søelefant

Sydlig søelefant (Mirounga leonina) er den ene af to arter i slægten søelefanter i familien ægte sæler (Phocidae).

Se Benfisk og Sydlig søelefant

Sydlige klumpfisk

Den sydlige klumpfisk (Mola alexandrini) er en fisk som tilhører til familien Molidae.

Se Benfisk og Sydlige klumpfisk

Systema Naturae

Systema Naturae var et af de største værker skrevet af den svenske botaniker, zoolog og læge Carolus Linnaeus (1707–1778) og indførte en ny navngivning af planter og dyr.

Se Benfisk og Systema Naturae

Tertiær

Tertiærtiden (tertiarius for den tredje) er en forældet betegnelse for den ældste del af Kænozoikum; 65,5 til 1,806 millioner år siden, der efterfulgte perioden Kridt.

Se Benfisk og Tertiær

Tetraodon nigroviridis

Grønplettet kuglefisk (Tetraodon nigroviridis) er en tropisk fiskeart, som findes i Indien, Indonesien og Sri Lanka.

Se Benfisk og Tetraodon nigroviridis

Tilapia

access-date.

Se Benfisk og Tilapia

Tobis

''Ammodytes tobianus'' (død) Lunde med næbbet fuld af tobis. Tobis (folkemunde sandål) er en familie under pigfinnefiskene.

Se Benfisk og Tobis

Ulk

Almindelig ulk (Myoxocephalus scorpius) er en fisk, der er almindelig ved Vesterhavet.

Se Benfisk og Ulk

Vestatlantisk stør

Vestatlantisk stør (Acipenser oxyrinchus) er en stor fisk i størfamilien.

Se Benfisk og Vestatlantisk stør

Også kendt som Osteichthyes.

, Moler, Mosasaur, Multe, Narreklumpfisk, Palæozoikum, Pangasius, Pindsvinefisk-familien, Plettet tobiskonge, Rødfisk, Rørmundede fisk, Ringbuge, Sardin, Søheste, Sild, Sildefamilien, Sildefisk, Sildehaj, Sildekongefamilien, Silur, Skalle, Skrubbe, Sparidae, Stalling, Stør, Størfamilien, Sterlet, Strålefinnede fisk, Stribet knivkæbefisk, Sydlig søelefant, Sydlige klumpfisk, Systema Naturae, Tertiær, Tetraodon nigroviridis, Tilapia, Tobis, Ulk, Vestatlantisk stør.