Indholdsfortegnelse
94 relationer: Adils, Adolf Hansen, Alf (nordisk mytologi), Alfred Holder, Angelsaksere, Angelsaksisk (sprog), Angelsaksisk litteratur, Angelsaksisk religion, Avair Strabain, Éomer, Beowulf, Bernhard ten Brink, Brevis Historia Regum Dacie, Brisingernes smykke, British Library, Danmark, Danmarks etymologi, Danmarks historie (1047-1397), Danmarks historie (1814-1848), Danne-Virke, Danske sagnkonger, Den 13. kriger, Diser, Engelsk litteratur, England i middelalderen, Epos, Ermanarik, Folkeminde, Fornaldersaga, Frankere, Frederik Rønning, Frederiksberg, Frej, Frisere, Frislands historie, Gefion, Geoffrey Chaucer, Gepider, Germansk religion, Germanske mytologiske væsner, Grímur Jónsson Thorkelin, Guldhornene, Hadbarderne, Halfdan Snialli, Hørg, Helge (sagnkonge), Hengist, Hildebrandslied, Hnæf, Hov (helligsted), ... Expand indeks (44 mere) »
Adils
Rolf Krake spreder guld for at forsinke Adils og de svenske forfølgere, af Hugo Hamilton. 1830. ''Teckningar ur Skandinaviens Äldre Historia'', Stockholm. Adils (Aðils, Adillus, Aðísl at Uppsölum, Eadgils, Athisl, Athislus og Adhel) var en sagnkonge i Sverige fra 500-tallet, tidsfæstet ud fra Hygelacs hærtogt til Frisland en gang omkring år 516.
Adolf Hansen
Adolf Hansen (født 6. juni 1850 i København, død 2. februar 1908 på Frederiksberg) var en dansk litteraturhistoriker.
Se Beovulfkvadet og Adolf Hansen
Alf (nordisk mytologi)
''Älvalek'' (''Alfeleg'') maleri fra 1866 af August Malmström. Alf (norrønt álfr) er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi navnet på et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen.
Se Beovulfkvadet og Alf (nordisk mytologi)
Alfred Holder
Alfred Holder (født 4. april 1840 i Wien, død 12. januar 1916) var en tysk bibliotekar og filolog.
Se Beovulfkvadet og Alfred Holder
Angelsaksere
Sutton Hoo-hjelmen Angelsakserne er en gruppe af germanske stammer, anglerne og sakserne.
Se Beovulfkvadet og Angelsaksere
Angelsaksisk (sprog)
Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.
Se Beovulfkvadet og Angelsaksisk (sprog)
Angelsaksisk litteratur
Sankt Edmund martyren kronet af engle. Et manuskript ved Bury St Edmunds fra ca. 1130. "Sutton Hoo-hjelmen" er blevet et symbol på den angelsaksiske tid. Første side af ''Peterborough-krøniken'', som sandsynligvis er nedskrevet omkring 1150, og som er en af de vigtigste kilder til ''Den angelsaksiske krønike''.
Se Beovulfkvadet og Angelsaksisk litteratur
Angelsaksisk religion
Angelsaksisk religion betegner den før-kristne religion, som blev praktiseret i det angelsaksisk-dominerede England fra 5. til 7. århundrede, dvs.
Se Beovulfkvadet og Angelsaksisk religion
Avair Strabain
Avair Strabain (≈Avar Stråben) var en høvding i Alva Sogn i det sydlige Gotland, som ifølge Gutersagaen stod i spidsen for guternes forhandlinger om et økonomisk-politisk samarbejde med svenskerne.
Se Beovulfkvadet og Avair Strabain
Éomer
Éomer er en fiktiv person, der optræder i J.R.R. Tolkiens trilogi Ringenes Herre.
Beowulf
Beovulf (eller Beowulf) har flere betydninger.
Bernhard ten Brink
Bernhard Egidius Konrad ten Brink (12. januar 1841 – 29. januar 1892) var en tysk litterærhistoriker og sprogforsker.
Se Beovulfkvadet og Bernhard ten Brink
Brevis Historia Regum Dacie
Brevis Historia Regum Dacie (dansk: "Kortfattet Historie om Danernes Konger") af den danske historiker Sven Aggesen er den tidligst kendte danmarkskrønike nedskrevet af en navngiven forfatter.
Se Beovulfkvadet og Brevis Historia Regum Dacie
Brisingernes smykke
Brisingegammen eller brisingamen er i Nordisk mytologi Frejas dyrebare smykke.
Se Beovulfkvadet og Brisingernes smykke
British Library
British Library med karakteristisk logo British Library er det britiske nationalbibliotek.
Se Beovulfkvadet og British Library
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmarks etymologi
Jellingstenen, kaldet Danmarks dåbsattest, på grund af sin inskription der er den tidligst kendte benævnelse af Danmark (''Tanmaurk'') som et samlet rige. Danskerne blev som etnisk gruppe omtalt allerede i antikken.
Se Beovulfkvadet og Danmarks etymologi
Danmarks historie (1047-1397)
Mandshoved fra døbefonten i Todbjerg Kirke, Østjylland. Fonten er fra ca. 1130, og hovedet viser skæg- og hårmode i tidlig, dansk middelalder, da kristendommen var ved at være almindeligt udbredt i landet. Danmarks ældre middelalder afgrænses oftest af årstallene 1047 (Svend Estridsens tronbestigelse) og 1397 (da rigsrådene i de tre skandinaviske lande enedes om at oprette Kalmarunionen).
Se Beovulfkvadet og Danmarks historie (1047-1397)
Danmarks historie (1814-1848)
Danmarks historie (1814-1848) indrammes af to begivenheder, der var af stor betydning for demokratiet i Danmark.
Se Beovulfkvadet og Danmarks historie (1814-1848)
Danne-Virke
Titelbladet til første bind af ''Danne-Virke'' med den gennemgående mottostrofe.Danne-Virke var et litterært tidsskrift, der udkom i hæfter samlet til fire bind i årene mellem 1816 og 1819.
Se Beovulfkvadet og Danne-Virke
Danske sagnkonger
Denne artikelSom følge af det ganske righoldige sagn- og sagastof om danske sagnkonger eller efterretninger om ’førhistoriske’ konger af Danmark (og tilstødende lande) der er tilgængeligt (og som langtfra alle er nævnt i indeværende artikel), skal nærværende oversigt indtil videre (i hvert fald forsåvidt angår tiden før år 900) mest betragtes som et dristigt forsøg på at sammenstille nogle navne og slægtsforhold vurderet ud fra forskellige kildegrupper samt at præsentere forslag til mulige rækkefølger for de gengivne kongeslægter.
Se Beovulfkvadet og Danske sagnkonger
Den 13. kriger
Den 13.
Se Beovulfkvadet og Den 13. kriger
Diser
Den døende helt Ragner Lodbrog udbrød da han vidste, at han ville dø ifølge ''Krákumál'': "Diserne byder mig hjem (til Valhalla)". Dette billede på en billedsten fra Gotland viser med stor en sandsynlighed en kvinde, der byder Odin velkommen tilbage til Valhalla.
Engelsk litteratur
Engelsk litteratur omfatter litteratur skrevet på engelsk, samt af englændere, britiske borgere i tidligere engelske kolonier, englændere i udlandet samt litteratur skrevet på engelsk af udlændinge i Storbritannien.
Se Beovulfkvadet og Engelsk litteratur
England i middelalderen
Med uret øverst fra venstre: Harold Godwinson på Bayeux-tapetet. Glasmosaik fra 1400-tallet i York Minster, der viser en scene fra Apokalypsen; Salisbury Cathedral bygget i 1200-tallet; Ormsideskålen fra 800-tallet. England i middelalderen er Englands historie fra slutningen af 400-tallet til begyndelsen af tidlig moderne tid i 1485.
Se Beovulfkvadet og England i middelalderen
Epos
Epos (gr. ἔπος épos, egtl. "det talte (ord)") er en litterær genre, der beskæftiger sig med heltebedrifter og store fortællinger.
Ermanarik
Ermanarik (død 376) var en østgotisk konge.
Folkeminde
Disney. Folkeminde (engelsk: folklore) er en fællesbetegnelse for folkelige trosforestillinger, ritualer, skikke og fester ved årets og livets højtider, eventyr, vandrehistorier, sagn og andre overleverede fortællinger, folkeviser og andre viser, sanglege, rim og remser, gåder og ordsprog, folkemusik og folkedans.
Se Beovulfkvadet og Folkeminde
Fornaldersaga
''Fornalder'' ("gamle dage"); maleri af Peter Nicolai Arbo. En fornaldersaga er en saga, der til forskel fra islændingesagaerne finder sted før koloniseringen af Island.
Se Beovulfkvadet og Fornaldersaga
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Frederik Rønning
Frederik Vilhelm Valdemar Rønning (født 3. september 1851 i Assens, død 10. april 1929 på Frederiksberg) var en dansk litteraturhistoriker.
Se Beovulfkvadet og Frederik Rønning
Frederiksberg
Frederiksberg er en selvstyrende bydel og kommune i Storkøbenhavn, omkranset af Københavns Kommune på alle sider.
Se Beovulfkvadet og Frederiksberg
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej).
Frisere
Frisere er et nordvestgermansk folk.
Frislands historie
Frislands historie er knyttet til friserne.
Se Beovulfkvadet og Frislands historie
Gefion
Detajle af Gefionspringvandet af Anders Bundgaard (1908) Gefion (norrønt: Gefjon eller Gefjun) er en nordisk gudinde.
Geoffrey Chaucer
Geoffrey Chaucer (født ca. 1343, død 25. oktober 1400) var både engelsk forfatter, digter, filosof, hofmand og diplomat.
Se Beovulfkvadet og Geoffrey Chaucer
Gepider
Et gepidisk bælte fundet ved Apahida i Rumænien Gepiderne var navnet på den ene af de tre gotiske (germanske) folkeslag, som dannede et eget kongedømme i tidlig middelalder.
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Se Beovulfkvadet og Germansk religion
Germanske mytologiske væsner
Billederne på dette udsnit af det svenske Skogstapet fra 12. århundrede er tolket som afbildinger af den en-øjede Odin, flankeret af Thor med hammeren og Frej med et korn neg. Germanske mytologiske væsner er de guder, helte, overnaturlige væsner o. lign.
Se Beovulfkvadet og Germanske mytologiske væsner
Grímur Jónsson Thorkelin
Grímur Jónsson Thorkelin (8. oktober 1752 på Bær ved Hrutafjord – 4. marts 1829 i København) var en dansk-islandsk gehejmearkivar og udgiver.
Se Beovulfkvadet og Grímur Jónsson Thorkelin
Guldhornene
De nye rekonstruktioner af guldhornene Guldhornene var to horn fra germansk jernalder som i 1800-tallet blev et dansk nationalsymbol og et betydeligt symbol for den danske nationalromantik.
Se Beovulfkvadet og Guldhornene
Hadbarderne
Hadbarderne (eller Heaðobeardan, Headubarden, også kendt som 'Hadubarderne') var et sagnfolk fra germansk jernalder i Nordeuropa.
Se Beovulfkvadet og Hadbarderne
Halfdan Snialli
Halfdan Snialli var en sagnprins over Skåne, der var far til Ivar Vidfamne ifølge Hervarar saga, Ynglinga saga, Njals saga og Hversu Noregr byggdist.
Se Beovulfkvadet og Halfdan Snialli
Hørg
Et hørg (oldnordisk: hǫrgr; plural. hǫrgar) er et alter, som almindeligvis blev opført af opdyngede sten.
Helge (sagnkonge)
Helge er navnet på en dansk sagnkonge, der regerede i Lejre i 6.
Se Beovulfkvadet og Helge (sagnkonge)
Hengist
Hengist eller Hengest (død cirka 488) var en jysk hærfører, som ifølge myten sammen med sin bror Horsa skulle have anført den germanske indvandring til de britiske øer i 400-tallet.
Hildebrandslied
Første side af Hildebrandslied. Hildebrandslied (Hildebrandssangen) er et heroisk digt bestående af 68 verselinjer, nedskrevet på oldhøjtysk i bogstavsrim i 830-tallet, efter en langt ældre, mundtlig overlevering.
Se Beovulfkvadet og Hildebrandslied
Hnæf
Hnæf søn af Hoc er en prins der bliver nævnt i de oldengelske digte Beovulfkvadet og Finnsborgkampen.
Hov (helligsted)
Resterne af et hov på Færøerne. Hov eller hof er en gammel nordisk betegnelse for en hedensk helligdom.
Se Beovulfkvadet og Hov (helligsted)
Hude (Sydslesvig)
Hude (dansk/tysk) er en landsby og kommune i det nordlige Tyskland under Kreis Nordfriesland i delstaten Slesvig-Holsten.
Se Beovulfkvadet og Hude (Sydslesvig)
Ingævonere
Kysterne omkring "Codanus sinus" farvet i rødt, med dets mange øer farvet i grønt. Ingævonerne (også ingaevonerne) som beskrevet af Tacitus i Germania (ca. 98 e.Kr.), var en vestgermansk folkegruppe der levede langs Nordsøkysten, i Jylland, Holstein, Frisland og de danske øer, hvor de i det første århundrede f.Kr.
Se Beovulfkvadet og Ingævonere
Inge
Inge og Inga er et pigenavn med tilknytning til guden Ing eller Yngvi, eller en kortform af navne startende på "Ing-", f.eks.
Inger
Inger er et pigenavn, der i det 14. århundrede blev afledt af det Ingegerd, som er et nordisk navn dannet af gudenavnet Ing/Yngvi og "gerd", der betyder "gærde", altså indgærdet af (og dermed beskyttet af) guden Ing.
Islandsk litteratur i middelalderen
Islandsk litteratur i middelalderen (undertiden kaldet oldnordisk eller oldislandsk litteratur) er den norrøne litteratur, der blev nedskrevet i Island før Reformationen.
Se Beovulfkvadet og Islandsk litteratur i middelalderen
Ivar Vidfadme
Ivar Vidfadme var en dansk sagnkonge, der optræder i flere sagaer.
Se Beovulfkvadet og Ivar Vidfadme
J.R.R. Tolkien
John Ronald Reuel Tolkien (født 3. januar 1892 i Bloemfontein, Oranjefristaten, død 2. september 1973 i Bournemouth i England) var en engelsk forfatter og professor i engelsk sprog og middelalderlitteratur (primært folkevandringstiden) på Universitetet i Oxford.
Se Beovulfkvadet og J.R.R. Tolkien
Jernalder
Jernalderen i Danmark regnes i dag som tidsrummet mellem ca.
Johan Bülow
''Død skovskade'', 1772 af Johan Bülow.Statens Museum for Kunst Johan Bülow (kendt som Johan Bülow til Sanderumgård) (29. juli 1751 i Nyborg – 22. januar 1828 på Sanderumgård) var en dansk hofmarskal.
Se Beovulfkvadet og Johan Bülow
Karl Joseph Simrock
Karl Joseph Simrock. Karl Joseph Simrock, (18. august 1802 i Bonn – 18. juli 1876) var en tysk digter, oversætter og germanist.
Se Beovulfkvadet og Karl Joseph Simrock
Kenning
Kenning er en flerleddet, poetisk omskrivning, især kendt fra angelsaksisk og norrøn skjaldekunst, hvor et navneord erstattes med et andet, som på en vis minder om det, man har i tankerne.
Kong Frode
Frode eller Frode Fredegod er navnet på en hel stribe konger, der omtales af Saxo i Danmarks Riges Krønike.
Se Beovulfkvadet og Kong Frode
Kong Halvdan
Halvdan (eller Halfdan) er et drengenavn, der betyder han, der er halvt dansk.
Se Beovulfkvadet og Kong Halvdan
Krønike
''Anciennes chroniques d'Angleterre'' af Jean de Wavrin. Kroningen af Henrik 6. af England. En krønike (afledt af det græske chronos, "tid") er en historisk fremstilling, hvor begivenhederne skildres kronologisk (deraf navnet) og episk.
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Se Beovulfkvadet og Langobarder
Legende
Legende (af lat. legénda, 'det som skal læses op') betegner egenlig alt, der på de dertil bestemte dage blev oplæst ved gudstjenesten i kirkerne; men da bibelstykker og lignende havde egne benævnelser brugtes betegnelsen legender nærmest kun om de beretninger om hellige mænd og kvinder, der var autoriseret af kirken til oplæsning.
Moritz Heyne
Moritz Heyne (8. juni 1837 i Weissenfels – 1. marts 1906 i Göttingen) var en tysk germanist.
Se Beovulfkvadet og Moritz Heyne
N.F.S. Grundtvig
Nikolai Frederik Severin Grundtvig (født 8. september 1783 i Udby ved Vordingborg, død 2. september 1872 i København) var en dansk forfatter, teolog, digter (særligt kendt som salmedigter), skolemand, præst, filosof, historiker, titulærbiskop, filolog, debattør og politiker.
Se Beovulfkvadet og N.F.S. Grundtvig
Nøkken
''Näcken'' af Ernst Josephson fra 1882. Nøkken er ifølge skandinavisk folketro et overnaturligt væsen, der holder til i åer, elve og søer, hvor det lokker mennesker til med sit spil.
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Beovulfkvadet og Nordisk mytologi
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Se Beovulfkvadet og Nordisk religion
Nowellkodekset
Første side af ''Beovulf'', som er bevaret i den beskadigede overlevering af ''Nowellkodekset''. Nowellkodekset (eller Cotton Vitellius A. xv) er et af fire betydelige angelsaksiske manuskripter eller kodekser.
Se Beovulfkvadet og Nowellkodekset
Ritualer i nordisk religion
Ritualer i nordisk religion er de religiøse handlinger, der blev udført af nordboerne i før-kristen tid.
Se Beovulfkvadet og Ritualer i nordisk religion
Rolf Krake
Rolf Krake hopper over ilden i sin stedfar Adils' hal, tegnet af Lorenz Frølich. Rolf Krake og hans svoger Hjarvard. Rolf Krake (Hrólfr Kraki, Hroðulf, Rolfo eller Roluo) er en sagnkonge fra Lejre på Sjælland, kendt fra både norrøne og den angelsaksiske overleveringer og Saxos Gesta Danorum.
Se Beovulfkvadet og Rolf Krake
Rolf Krakes saga
Rolv Krake sår sin mors guld på Fyrisvall, tegning af Hugo Hamilton 1830. ''Teckningar ur Skandinaviens Äldre Historia''. Stockholm Rolf Krakes saga (norrønt Hrólfs saga kraka) er en sen fornaldersaga om de tragiske hændelser, der udspillede sig omkring den danske konge Rolf Krake og hans slægt, Skjoldungerne.
Se Beovulfkvadet og Rolf Krakes saga
Samer
sydvest. Samer (tidligere kendt som lapper) er et oprindeligt folk, hvis hjemland, Lapland (nordsamisk: Sápmi, lulesamisk: Sábme, sydsamisk: Saemie, enaresamisk: Säämi skoltsamisk: Sääʹmjânnam), ligger spredt over fire lande: Norge, Sverige, Finland og Rusland.
Silmarillion
Silmarillion er en samling af J.R.R. Tolkiens mytisk-episke værker, der i 1977 blev redigeret og udgivet posthumt af hans søn, Christopher Tolkien med hjælp fra den canadiske fantasyforfatter Guy Gavriel Kay.
Se Beovulfkvadet og Silmarillion
Sinfjøtle
Sinfjøtle er en nordisk sagnfigur tilhørende vølsungeslægten.
Skandinavien
Satellitbillede af den skandinaviske halvø om vinteren.årsag.
Se Beovulfkvadet og Skandinavien
Skjold (sagnkonge)
Anskuelsestavle af Louis Moe med titlen ''Skjold kåres til konge'', litografi af Alfred Jacobsen. Skibssætning af stene og gravhøje ved Gammel Lejre, hvor Skjold var konge. Skjold (norrønt Skjöldr; latin Skioldus) er en dansk sagnkonge og ifølge Skjoldungesagaen en af Odins sønner med Rind.
Se Beovulfkvadet og Skjold (sagnkonge)
Skjoldungerne
Skjoldungerne er ifølge legenderne i Knytlingasagaen – hvori Skjoldungesagaen indgår – en dansk kongeslægt fra Lejre, der er efterkommere efter Skjold.
Se Beovulfkvadet og Skjoldungerne
Skjoldungesaga
Skjoldungesaga (Skjöldunga saga) er en islandsk saga om den danske æt Skjoldungerne.
Se Beovulfkvadet og Skjoldungesaga
Slaget ved Maldon
Slaget ved Maldon fandt sted den 11. august 991 øst for byen Maldon ved Blackwater-flodens udløb i Essex, England, i Ethelred 2. den Rådvildes regeringstid.
Se Beovulfkvadet og Slaget ved Maldon
Stærkodder
Starkad, Olaus Magnus' ''Carta Marina'' (1540). Stærkodder og hans dyder. Stærkodder (norrønt Starkad.
Se Beovulfkvadet og Stærkodder
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Sveriges historie
Hagahøjen vest for Uppsala, cirka 1.000 f.Kr.–800 f.Kr. Sverige optræder ligesom Danmark først relativt sent i kilderne, og dets første optræden på verdensscenen kom i form af de skandinaviske vikinger.
Se Beovulfkvadet og Sveriges historie
Teoderik 1. af Austrasien
Teoderik 1.
Se Beovulfkvadet og Teoderik 1. af Austrasien
Tidslinje for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker
978-0816511006. Tidslinie for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker.
Se Beovulfkvadet og Tidslinje for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker
Uffe den Spage
Anskuelsestavle med titlen ''Uffe hin Spage'' tegnet af Louis Moe. Statue af Uffe den Spage i Kolding. Anne Marie Carl-Nielsen har brugt flere modeller for at lave "Uffe". Det forlyder, at Carl Nielsen har stået model til ansigtet, og kroppen er stykket sammen af Frode Moesgaards overkrop og Hell Hansens underkrop - begge kendte idrætsudøvere i 1930erne.
Se Beovulfkvadet og Uffe den Spage
Uppåkra
Tempel i Uppåkra/Opager (rekonstruktion) Uppåkra (på gammel skånsk/dansk: Opager) eller Store Uppåkra er en landsby i Uppåkra Sogn i Staffanstorps kommune i Skåne.
Vendel
''Ottarshögen'' Ohtheres gravhøj i Vendel. Vendel er et sogn i det svenske område Uppland.
Yngling (slægt)
Gerhard Munthe til ''Ynglingesaga'', 1899 Ynglingeslægten (også omtalt som Ynglingerne eller Ynglingeætten) er ifølge sagaerne den ældste kendte skandinaviske herskerdynasti.
Se Beovulfkvadet og Yngling (slægt)
5. århundrede
4. århundrede – 5.
Se Beovulfkvadet og 5. århundrede
8. århundrede
Århundreder: 7. århundrede – 8.
Se Beovulfkvadet og 8. århundrede
Også kendt som Beovulf-kvadet, Beowulf-kvadet, Bjovulf-kvadet, Bjovulfskvadet.