Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Beryllium

Indeks Beryllium

Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.

Indholdsfortegnelse

  1. 69 relationer: Akvamarin, Antoine Bussy, Ædelgas, B61, Bertrandit, Beryl, Berylliose, Berylliumbromid, Berylliumfluorid, Berylliumiodid, Berylliumkarbid, Berylliumklorid, Berylliumkobber, Berylliumnitrat, Berylliumnitrid, Berylliumoxid, Berylliumsulfat, Betastråling, Big Bang-nukleosyntese, Calcium, Danalit, Den lille istid, Elektronegativitet, Fenakit, Fission, FN's flag, Gift, Grønlands geologi, Grundstof, Grundstoffer efter atomnummer, Hans Goldschmidt, Hydrid, Ikke-jernholdige metaller, Jordalkalimetal, Klimaændring, Kovalent radius, Krysoberyl, Lineær molekylær geometri, Lithium, Louis-Nicolas Vauquelin, Magnesium, Metallicitet (astrofysik), Monoisotopisk grundstof, Neutron-moderator, Neutronemission, Neutronreflektor, Oktetreglen, P-P-kæde, Paul Lebeau, Periode (periodiske system), ... Expand indeks (19 mere) »

Akvamarin

Slebet akvamarin Akvamarin (Be3Al2Si6O18) er en smykkesten, en varietet af beryl.

Se Beryllium og Akvamarin

Antoine Bussy

Antoine Alexandre Brutus Bussy (født 29. maj 1794, Marseille, død 1. februar 1882, Paris) var en fransk kemiker som hovedsageligt studerede farmaceutika.

Se Beryllium og Antoine Bussy

Ædelgas

En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.

Se Beryllium og Ædelgas

B61

B61 er en amerikansk termonuklear flybombe.

Se Beryllium og B61

Bertrandit

Bertrandit er et beryllium sorosilikat hydroxidmineral med forbindelsen:.

Se Beryllium og Bertrandit

Beryl

Tre varieteter af beryl: Morganit, akvamarin og heliodor Beryl er et mineral med den kemiske formel Be3Al2(SiO3)6.

Se Beryllium og Beryl

Berylliose

Berylliose, eller kronisk berylliumsygdom (CBD efter eng. Chronic beryllium disease), er en kronisk, allergisk lungerespons og kronisk lungesygdom forårsaget af udsættelse for beryllium og dets forbindelser, en form for berylliumforgiftning.

Se Beryllium og Berylliose

Berylliumbromid

Berylliumbromid er den kemiske forbindelse med den kemiske formel BeBr2.

Se Beryllium og Berylliumbromid

Berylliumfluorid

Berylliumfluoride er en uorganisk forbindelse med den kemiske formel BeF2.

Se Beryllium og Berylliumfluorid

Berylliumiodid

Berylliumiodid er en kemisk forbindelse mellem beryllium og iodid med den kemiske formel.

Se Beryllium og Berylliumiodid

Berylliumkarbid

Berylliumkarbid, eller, er et metal-karbid.

Se Beryllium og Berylliumkarbid

Berylliumklorid

Berylliumklorid er en uorganisk forbindelse med den kemiske formel.

Se Beryllium og Berylliumklorid

Berylliumkobber

Svensknøgle med 'BECU' på siden for at vise at den er lavet af berylliumkobber Berylliumkobber (BeCu), også kendt som kobberberyllium (CuBe) og berylliumbronze, er en kobber-legering med 0,5—3% beryllium og somme tider andre grundstoffer.

Se Beryllium og Berylliumkobber

Berylliumnitrat

Berylliumnitrat, også kendt som berylliumdinitrat, er en ionisk beryllium-salt af salpetersyre med den kemiske formel.

Se Beryllium og Berylliumnitrat

Berylliumnitrid

Berylliumnitrid, Be3N2, er en nitrid af beryllium.

Se Beryllium og Berylliumnitrid

Berylliumoxid

Berylliumoxid (BeO), også kendt som beryllia, er en uorganisk forbindelse med den kemiske formel BeO.

Se Beryllium og Berylliumoxid

Berylliumsulfat

Berylliumsulfat ses normalt som tetrahydratet, BeSO4·4H2O er et hvidt, krystallisk fast stof.

Se Beryllium og Berylliumsulfat

Betastråling

Betastråling er en radioaktiv stråling, der fremkommer ved betahenfald af atomkerner.

Se Beryllium og Betastråling

Big Bang-nukleosyntese

Big Bang-nukleosyntese (BBN) (eller ur-nukleosyntese) er den produktion af atomkerner, som fandt sted i en tidlig fase af universets udvikling, kort efter Big Bang.

Se Beryllium og Big Bang-nukleosyntese

Calcium

Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.

Se Beryllium og Calcium

Danalit

Danalit er et jernberylliumsilikatsulfidmineral med formlen Fe2+4Be3(SiO4)3S.

Se Beryllium og Danalit

Den lille istid

Den lille istid (international forkortelse: LIA) var en køligere periode, som begyndte i senmiddelalderen og sluttede i 1800-tallet.

Se Beryllium og Den lille istid

Elektronegativitet

Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.

Se Beryllium og Elektronegativitet

Fenakit

Fenakit er et sjældent mineral, der består af berylliumsilikat, Be2SiO4 og som i høj grad ligner bjergkrystal.

Se Beryllium og Fenakit

Fission

gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).

Se Beryllium og Fission

FN's flag

FN-flaget. Olivengrenene symboliserer fred FN's flag er de Forenede Nationers flag og blev taget i brug 20. oktober 1947.

Se Beryllium og FN's flag

Gift

En gift er et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner.

Se Beryllium og Gift

Grønlands geologi

Geologisk kort over Grønland.Henriksen (2002), s. 3 Udsnit af fire forskellige geologiske kort over et område nær Færingehavn i Vestgrønland. Området består af arkæisk grundfjeld, med gnejs (gul og brun), granit (lyserød), amfibolit (grøn) og gabbro-anorthosit (mørkbrun).

Se Beryllium og Grønlands geologi

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se Beryllium og Grundstof

Grundstoffer efter atomnummer

Denne tabel lister alle grundstoffer efter deres atomnumre.

Se Beryllium og Grundstoffer efter atomnummer

Hans Goldschmidt

Johannes Wilhelm "Hans" Goldschmidt (født 18. januar 1861, død 21. maj 1923) var en tysk kemiker.

Se Beryllium og Hans Goldschmidt

Hydrid

Inden for kemi betegner hydrid enten hydridanionen (H−) eller mere generelt enhver kemisk forbindelse, der indeholder brint (hydrogen, H).

Se Beryllium og Hydrid

Ikke-jernholdige metaller

I metallurgi er ikke-jernholdige metaller ethvert metal, inklusive legeringer, der ikke indeholder jern i væsentlige mængder.

Se Beryllium og Ikke-jernholdige metaller

Jordalkalimetal

Jordalkalimetaller er en gruppe af grundstoffer, som også kaldes for 2.

Se Beryllium og Jordalkalimetal

Klimaændring

Ændringer i temperatur, kuldioxid, CO2 og mængden af støvpartikler i atmosfæren de seneste 400.000 år som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Temperaturen i 420.000 år sammenholdt med kuldioxyd, CO2, metan CH4 og solindstråling som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Klimaændringer er variationer af Jordens globale eller regionale klima over en tidsperiode.

Se Beryllium og Klimaændring

Kovalent radius

Et atoms kovalente radius defineres som halvdelen af længden på en kovalent binding mellem atomet og et andet atom af samme type.

Se Beryllium og Kovalent radius

Krysoberyl

Krysoberyl Alexandrit Mineralet eller ædelstenen krysoberyl er et aluminat af beryllium med den kemiske formel BeAl2O4.

Se Beryllium og Krysoberyl

Lineær molekylær geometri

Idealiseret struktur af et molekyle med lineær geometri. Strukturen af berylliumfluorid (BeF2), et stof med lineær geometri omkring beryllium-atomet. I kemi er lineær molekylær geometri en beskrivelse geometrien for det centrale atom i et molekyle, hvor de to eller flere ligander er placeret med en bindingsvinkel på 180°.

Se Beryllium og Lineær molekylær geometri

Lithium

Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.

Se Beryllium og Lithium

Louis-Nicolas Vauquelin

Louis Nicolas Vauquelin (født 16. maj 1763 i Hebertot i Normandiet, død 14. november 1829) var en fransk kemiker.

Se Beryllium og Louis-Nicolas Vauquelin

Magnesium

Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.

Se Beryllium og Magnesium

Metallicitet (astrofysik)

Kuglehobe som M80 indeholder overvejende gamle metalfattige stjerner Metallicitet bruges indenfor astrofysik-grenen af astronomi til at beskrive den andel af en masse (f.eks. en stjerne) som består af andre (d.e. tungere) grundstoffer end Hydrogen (Brint) og Helium.

Se Beryllium og Metallicitet (astrofysik)

Monoisotopisk grundstof

Et monoisotopisk grundstof er et af de 26 kemiske grundstoffer, som kun har en enkelt stabil isotop (nuklid).

Se Beryllium og Monoisotopisk grundstof

Neutron-moderator

En neutron-moderator er et stof som anvendes til at sænke bevægelsesenergien på hurtige neutroner og dermed bremse (moderere) hastigheden.

Se Beryllium og Neutron-moderator

Neutronemission

Neutronemission er en type radioaktivt henfald hvor en neutron frigives fra atomkernen.

Se Beryllium og Neutronemission

Neutronreflektor

En neutronreflektor er ethvert materiale som reflekterer neutroner.

Se Beryllium og Neutronreflektor

Oktetreglen

Bindingen i kuldioxid: Det centrale carbonatom er omgivet af otte elektroner som defineret i oktetreglen, og giver således et stabilt molekyle. Oktetreglen (også kaldet ædelgasreglen) er betegnelsen på den observation at kemiske grundstoffer har en forkærlighed for at optage eller afgive elektroner, så deres elektronkonfiguration kommer til at ligne ædelgasserne mht.

Se Beryllium og Oktetreglen

P-P-kæde

En P-P kæderne (proton-proton kæderne) betegnelsen for er en række Hydrogen og Helium kernereaktioner som sker i alle stjerner, herunder selvfølgelig også solen.

Se Beryllium og P-P-kæde

Paul Lebeau

Paul Marie Alfred Lebeau (født 19. december 1868, død 18. november 1959) var en fransk kemiker.

Se Beryllium og Paul Lebeau

Periode (periodiske system)

Det periodiske system Perioderne i det periodiske system er de vandrette grupperinger af grundstofferne.

Se Beryllium og Periode (periodiske system)

Periode 2-grundstof

Et periode 2-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i næstøverste række (periode).

Se Beryllium og Periode 2-grundstof

Periodiske system

Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.

Se Beryllium og Periodiske system

Radium

Radium (af latin radius, "stråle") er det 88.

Se Beryllium og Radium

Republikken Østturkestan

right Den anden østturkestanske republik eller Den østturkestanske republik var en sovjetisk støttet republik, som bestod fra 12. november 1944 til 20. oktober 1949 i tre nordlige distrikter (Ili, Tacheng og Altay) i provinsen Xinjiang i Republikken Kina, senere den autonome region Xinjiang i Folkerepublikken Kina.

Se Beryllium og Republikken Østturkestan

Safir

En safir (σάπφειρος,, blå sten) er et mineral, der ofte anvendes som smykkesten.

Se Beryllium og Safir

Smykkesten

Smykkesten (juveler, ædelsten, ægte og uægte sten) er et stykke mineral, som er slebet i forskellige former: runde, ovale, med facetter osv.

Se Beryllium og Smykkesten

Solens dannelse og udvikling

Solen set fra Jorden, her i Yosemite National Park i USA. Solens dannelse og udvikling hænger nøje sammen med solsystemets dannelse og udvikling, fordi de har fælles oprindelse, og fordi det er Solens udvikling i tidens løb, som er afgørende for solsystemets skæbne.

Se Beryllium og Solens dannelse og udvikling

Soludbrud

Et soludbrud observeret af Hinode i G-båndet. Det ses som to snævnre, forlængede, lyse strukturer (bånd) over den sydlige del af solpletten. Et soludbrud er en voldsom eksplosion i en stjernes (som f.eks. Solens) atmosfære, som udløser en samlet energi, der kan måle helt op til 6 × 1025 Joule.

Se Beryllium og Soludbrud

Specifik varmeledningsevne

I fysik er specifik varmeledningsevne eller specifik termisk konduktivitet, k, en stofegenskab, som indikerer stoffets evne til at lede varmeenergi.

Se Beryllium og Specifik varmeledningsevne

Spitzerteleskopet

Spitzer inden opsendelse Spitzerteleskopet (eng. Spitzer Space Telescope, tidligere Space Infrared Telescope Facility (SIRTF)) er et infrarødt rumobservatorium, det fjerde og sidste af NASA's Store Observatorier.

Se Beryllium og Spitzerteleskopet

Stjerne

HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.

Se Beryllium og Stjerne

Stjerners energikilder

Stjerners energikilder er i alt overvejende grad kernekraft, nemlig fusion af lettere grundstoffers atomkerner til tungere.

Se Beryllium og Stjerners energikilder

Tchads historie

Topografisk kort over Tchad som viser de tre klimatiske zoner, fra savannen i syd til Sahara-ørkenen i nord. Tchads historie går langt tilbage i tiden.

Se Beryllium og Tchads historie

Tripel-alfa-processen

kerne. Denne er ekstremt ustabil, men kan støde sammen med endnu et heliumatom inden nedbrydningen og danne den stabile carbon-12 kerne. Tripel-alfa-processen er en kernefysisk proces hvorved tre helium-atomkerner samles til en kulstof-atomkerne.

Se Beryllium og Tripel-alfa-processen

Tungmetal

Grundstoffet Osmium er et tungmetal, og det har en massefylde som er næsten dobbelt så høj som blys. Et tungmetal er generelt defineret som et metal, der har høj massefylde, atomvægt eller atomnummer.

Se Beryllium og Tungmetal

Uganda

Uganda (officielt Republikken Uganda) er en indlandsstat i det østlige Centralafrika.

Se Beryllium og Uganda

Uran

Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.

Se Beryllium og Uran

USA

USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.

Se Beryllium og USA

4 (tal)

4 (Fire) er.

Se Beryllium og 4 (tal)

Også kendt som Berylliumisotoper.

, Periode 2-grundstof, Periodiske system, Radium, Republikken Østturkestan, Safir, Smykkesten, Solens dannelse og udvikling, Soludbrud, Specifik varmeledningsevne, Spitzerteleskopet, Stjerne, Stjerners energikilder, Tchads historie, Tripel-alfa-processen, Tungmetal, Uganda, Uran, USA, 4 (tal).