Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Betahenfald

Indeks Betahenfald

Betahenfald er den type af radioaktive henfald, hvor der fra atomkerner udsendes betastråling (elektroner eller positroner).

Indholdsfortegnelse

  1. 29 relationer: Americium, Ædelgas, Beta (flertydig), Betastråling, Carbon, Chien-Shiung Wu, Edward Teller, Fission, Gammahenfald, Gammastråling, Helium, Henfaldskæde, Ilt, Intern konversion, Inverst beta henfald, Kernekort, Kulstof 14, Partikelstråling, Plutonium-239, Positron, Radionuklid, Sølv, Svag kernekraft, Technetium-99m, Trinitytesten, Uran-239, Wolfgang Pauli, Xenon, Xenonisotoper.

Americium

Americium (opkaldt efter de amerikanske kontinenter) er det 95.

Se Betahenfald og Americium

Ædelgas

En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.

Se Betahenfald og Ædelgas

Beta (flertydig)

Beta eller BETA kan henvise til flere artikler.

Se Betahenfald og Beta (flertydig)

Betastråling

Betastråling er en radioaktiv stråling, der fremkommer ved betahenfald af atomkerner.

Se Betahenfald og Betastråling

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Se Betahenfald og Carbon

Chien-Shiung Wu

Chien-Shiung Wu (født 29. maj 1912 i Shanghai, død 16. februar 1997 i New York City) var en kinesisk-amerikansk fysiker med en ekspertise i teknikker inden for eksperimentalfysik og radioaktivitet.

Se Betahenfald og Chien-Shiung Wu

Edward Teller

Edward Teller (ungarsk: Teller Ede, født 15. januar 1908, død 9. september 2003) var en ungarsk-født amerikansk teoretisk fysiker, i daglig tale kendt som "brintbombens fader", hvilket han dog ikke selv syntes om.

Se Betahenfald og Edward Teller

Fission

gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).

Se Betahenfald og Fission

Gammahenfald

Gammahenfald betegner radioaktive henfald af exciterede atomkerner ved udsendelse af gammastråling.

Se Betahenfald og Gammahenfald

Gammastråling

Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.

Se Betahenfald og Gammastråling

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Se Betahenfald og Helium

Henfaldskæde

I kernefysik, betegner henfaldskæder en sammenhængende kæde af radioaktive henfald.

Se Betahenfald og Henfaldskæde

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Betahenfald og Ilt

Intern konversion

Intern konversion (engelsk internal conversion, IC) er en fysisk proces i forbindelse med radioaktivitet.

Se Betahenfald og Intern konversion

Inverst beta henfald

Inverst beta henfald er en samlebetegnelse for forskellige typer af Betahenfald.

Se Betahenfald og Inverst beta henfald

Kernekort

Et kernekort, isotopkort, nuklidkort, en isotoptavle eller isotoptabel er en todimensionel graf af grundstoffernes isotoper, hvor den ene akse repræsenterer antallet af neutroner (symbol N), og den anden akse repræsenterer antallet af protoner (atomnummer, symbol Z) i atomkernen.

Se Betahenfald og Kernekort

Kulstof 14

Kulstof 14, carbon 14 (14C) eller radiocarbon er en radioaktiv isotop af carbon med en atomkerne, der indeholder 6 protoner og 8 neutroner.

Se Betahenfald og Kulstof 14

Partikelstråling

Partikelstråling betegnes inden for fysikkens verden som en kontinuert emission af partikler.

Se Betahenfald og Partikelstråling

Plutonium-239

Plutonium-239 (239Pu) er en plutonium-isotop, og én af de tre fissile isotoper, der anvendes til produktion af kernevåben og til energiproduktion i kernereaktorer.

Se Betahenfald og Plutonium-239

Positron

Positronen eller antielektronen er elektronens antipartikel.

Se Betahenfald og Positron

Radionuklid

En radioaktiv nuklid eller radionuklid er en radioaktiv atomkerne.

Se Betahenfald og Radionuklid

Sølv

Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.

Se Betahenfald og Sølv

Svag kernekraft

Den svage kernekraft eller den svage vekselvirkning er en af de fire naturkræfter.

Se Betahenfald og Svag kernekraft

Technetium-99m

Technetium-99m, Tc-99m eller 99mTc, er en radioaktiv isotop af grundstoffet technetium med en halveringstid på 6 timer.

Se Betahenfald og Technetium-99m

Trinitytesten

Trinity 0,025 sekund efter detonationen. Trinitytesten var verdens første test af et kernevåben.

Se Betahenfald og Trinitytesten

Uran-239

Uran-239 (239U) er ikke en naturligt forekommende uran-isotop, men frembringes kunstigt ved at bombardere 238U med langsomme neutroner.

Se Betahenfald og Uran-239

Wolfgang Pauli

Wolfgang Ernst Pauli (født 25. april 1900, død 15. december 1958) var en schweizisk/amerikansk teoretisk fysiker født i Østrig og en af pionererne indenfor kvantefysik.

Se Betahenfald og Wolfgang Pauli

Xenon

Xenon er det 54.

Se Betahenfald og Xenon

Xenonisotoper

Naturligt forekommende xenon (Xe) består af 9 stabile isotoper.

Se Betahenfald og Xenonisotoper

Også kendt som Beta-plus henfald.