Indholdsfortegnelse
77 relationer: A Brief History of Time, Aleksandr Friedmann, Alpher-Bethe-Gamow-afhandlingen, Anders Westenholz, Annum, Antistof (fysik), Arno Allan Penzias, Astronomi, Årsagskæden, Beryllium, Big Bang, Big Bang-nukleosyntese, Big Crunch, Boomerang-tågen, Carbon, Cosmos: A Personal Voyage, Den Europæiske Rumorganisation, Edwin Hubble, En kort historie om næsten alt, Fred Hoyle, Friedmann-Lemaître modellen, Galakse, Gammaglimt, George F. Smoot, George Gamow, Georges Lemaître, Grafisk tidslinje for Big Bang, Hawkingstråling, Háfrónska, Helium, Henfaldskæde, Hubble Ultra Deep Field, Hubbles lov, Intelligent design, James Peebles, John C. Mather, Jordens alder, Jordens historie, Kosmisk baggrundsstråling, Kosmogoni, Kosmologi (astronomi), Kreationisme, Kvantemekanikkens historie, Lithium, Max Planck, Metallicitet (astrofysik), Michael Linden-Vørnle, Naturfilosofi, Naturkræfter, Nobelprisen i fysik, ... Expand indeks (27 mere) »
A Brief History of Time
A Brief History of Time (dansk titel: Hawkings univers: fra big bang til sorte huller) er en populærvidenskabsbog om kosmologi (studiet af universet) af den britiske fysiker Stephen Hawking.
Se Big Bang og A Brief History of Time
Aleksandr Friedmann
Aleksandr Aleksandrovitj Friedmann (Алекса́ндр Алекса́ндрович Фри́дман,; født 16. juni 1888 i Sankt Petersborg, Det Russiske Kejserrige, død 16. september 1925 i Leningrad, Sovjetunionen) var en sovjetisk kosmolog, fysiker og matematiker.
Se Big Bang og Aleksandr Friedmann
Alpher-Bethe-Gamow-afhandlingen
I den fysiske kosmologi er Alpher-Bethe-Gamow-afhandlingen eller αβγ-skriftet et værk, skrevet af Ralph Alpher, der da var ph.d.-studerende i fysik, og hans rådgiver George Gamow.
Se Big Bang og Alpher-Bethe-Gamow-afhandlingen
Anders Westenholz
Anders Regnar Westenholz (21. oktober 1936 - 21. november 2010) var en dansk psykolog og forfatter.
Se Big Bang og Anders Westenholz
Annum
Annum er en latinsk betegnelse for år og bruges primært som en tidsenhed betegnet ved bogstavet a. Systemet Unified Code for Units of Measure skelner mellem forskellige definitioner af et år på følgende måde.
Antistof (fysik)
Det første billede af en positron; optaget i et tågekammer i 1932. Antistof er masse, som er opbygget af antipartikler på samme måde som stof er opbygget af partikler.
Se Big Bang og Antistof (fysik)
Arno Allan Penzias
Arno Allan Penzias (født 26. april 1933) er en amerikansk fysiker og vinder af nobelprisen i fysik i 1978.
Se Big Bang og Arno Allan Penzias
Astronomi
Astronomi (græsk: αστρονομία.
Årsagskæden
Årsagskæden er et begreb om altings sammenhæng, der med forskellige betydninger bruges inden for både fysik og buddhisme.
Beryllium
Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.
Big Bang
Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.
Big Bang-nukleosyntese
Big Bang-nukleosyntese (BBN) (eller ur-nukleosyntese) er den produktion af atomkerner, som fandt sted i en tidlig fase af universets udvikling, kort efter Big Bang.
Se Big Bang og Big Bang-nukleosyntese
Big Crunch
Dette viser hvordan universet måske vil falde sammen, og ende i et Big Crunch (bunden). Betegnelsen Big Crunch bruges om én af flere mulige "afslutninger" af det univers vi lever i og kan observere: Efter det såkaldte Big Bang blev alt stof i universet slynget ud i alle retninger, og i dag kan man påvise at fjerne galakser og andre objekter stadigvæk spredes og bevæger sig længere væk fra hinanden (og fra os).
Boomerang-tågen
Boomerang tågen. Foto:NASA/ESA. Boomerang-tågen (også kaldet Butterfly-tågen) er en protoplanetarisk tåge beliggende ca.
Se Big Bang og Boomerang-tågen
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Cosmos: A Personal Voyage
Cosmos: A Personal Voyage er en amerikansk produceret dokumentarserie i 13 episoder, skrevet af Carl Sagan, Ann Druyan, og Steven Soter, med Carl Sagan som vært.
Se Big Bang og Cosmos: A Personal Voyage
Den Europæiske Rumorganisation
ESA' logo ESA er en forkortelse for European Space Agency (Den Europæiske Rumorganisation), og er en sammenslutning af europæiske lande indenfor rumfart og rumforskning.
Se Big Bang og Den Europæiske Rumorganisation
Edwin Hubble
Edwin Powell Hubble (født 20. november 1889, død 28. september 1953) var en amerikansk astronom.
En kort historie om næsten alt
En kort historie om næsten alt af den amerikanske forfatter Bill Bryson er en populærvidenskabelig bog, der forklarer nogle områder af videnskab, ved hjælp af en sprogstil, der sigter mod at være mere tilgængelige for læseren end i mange andre bøger dedikeret til emnet.
Se Big Bang og En kort historie om næsten alt
Fred Hoyle
Mindeplade for Sir Fred Hoyle Sir Fred Hoyle (24. juni 1915 – 20. august 2001) var engelsk astronom og tilhænger af teorien om, at universet stadig udvider sig samtidig med, at der dannes nyt stof i samme forhold, den såkaldte Steady State-teori.
Friedmann-Lemaître modellen
I 1920'erne udviklede den russiske matematiker Alexander Alexandrovich Friedman og den belgiske astronom og professor i fysik (han var desuden også romersk-katolsk præst) Georges Lemaître, uafhængigt af hinanden, Friedmann-Lemaîtremodellen, der er teorier som man godt kan kalde forløbere for Big-Bangmodellen.
Se Big Bang og Friedmann-Lemaître modellen
Galakse
En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.
Gammaglimt
Gammaglimt er kortvarige og meget intense "udbrud" af gammastråling fra døende eller kolliderende stjerner.
George F. Smoot
George Fitzgerald Smoot III (født 20. februar 1945 i Yukon, Florida, USA) er en amerikansk astrofysiker.
Se Big Bang og George F. Smoot
George Gamow
George Anthony Gamow (født 4. marts 1904 i Ukraine, død 19. august 1968 i Boulder, Colorado), og født Georgij Antonovitj Gamov (Георгий Антонович Гамов), var en fremtrædende fysiker og kosmolog i det 20.
Georges Lemaître
Monsignor Georges Henri Joseph Édouard Lemaître (født 17. juli 1894, død 20. juni 1966) var en belgisk astronom og professor i fysik.
Se Big Bang og Georges Lemaître
Grafisk tidslinje for Big Bang
Denne tidslinje for Big Bang viser rækkefølgen af begivenheder ifølge teorien om Big Bang fra tidens begyndelse til slutningen af den mørke urtid, dvs.
Se Big Bang og Grafisk tidslinje for Big Bang
Hawkingstråling
M87* - udsender angiveligt hawkingstråling. Hawkingstråling er stråling udtænkt af fysikeren Stephen Hawking i 1974 og består af partikler og antipartikler, der strømmer fra sorte huller som følge af kvantemekanikkens tunneleffekt.
Se Big Bang og Hawkingstråling
Háfrónska
Háfrónska eller høj-islandsk er et kunstsprog skabt af belgieren Jozef Braekmans ved at forsøge at fjerne alle låneord fra moderne islandsk og i stedet erstatte dem med neologismer, altså nydannede ord.
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Henfaldskæde
I kernefysik, betegner henfaldskæder en sammenhængende kæde af radioaktive henfald.
Hubble Ultra Deep Field
Dette billede i høj opløsning fra HUDF viser galakser af variende alder, størrelse, form og farve. De mindste og rødeste galakser, hvoraf der er ca. 100, er nogle af de fjerneste galakser der er blevet fotograferet af et optisk teleskop. De har eksisteret fra universet kun var 800 millioner år gammelt.
Se Big Bang og Hubble Ultra Deep Field
Hubbles lov
Hubbles lov (Hubble–Lemaître lov siden 29-10-2018) er en lovmæssighed i den fysiske kosmologi, som udtrykker, at rødforskydningen af lyset fra fjerne galakser er proportional med disses afstand fra jorden.
Intelligent design
Inden for intelligent design anvendes et urværk undertiden som lignelse for hvorledes, en kompleks struktur forudsætter en intelligent skaber, se Urmageranalogien. Intelligent design, forkortet ID, er en pseudovidenskabelig hypotese om, at visse egenskaber ved universet eller levende væsner bedst forklares som resultatet af en intelligent årsag.
Se Big Bang og Intelligent design
James Peebles
Phillip James Edwin Peebles OM FRS (født 25. april 1935) er en canadisk-amerikansk astrofysiker, astronom og teoretisk kosmolog, der er Albert Einstein Professor of Science, Emeritus, på Princeton University.
John C. Mather
John Cromwell Mather (født 7. august 1946 i Roanoke, Virginia, USA) er en amerikansk astrofysiker.
Jordens alder
Jorden set fra Apollo 17 Moderne geologer og geofysikere fastsætter Jordens alder til at være omkring 4,54 milliarder år Denne alder er blevet bestemt ved radiometrisk datering af meteoritmateriale og stemmer overens med alderen på de ældste kendte klipper på Jorden og Månen.
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Se Big Bang og Jordens historie
Kosmisk baggrundsstråling
teoretiske kurve for et sort legeme, at denne dækker både dem og deres standardafvigelser. Den kosmiske baggrundsstråling (engelsk: cosmic microwave background, fork. CMB) er en baggrundsstråling af mikrobølger fra verdensrummet.
Se Big Bang og Kosmisk baggrundsstråling
Kosmogoni
«Skabelsen af lyset» af Gustave Doré, en repræsentation af Bibelens Første Mosebog 1:3 Kosmogoni er læren eller fortællingen om verdens oprindelse.
Kosmologi (astronomi)
Kosmologi er et felt inden for astronomi, der beskæftiger sig med universets storskalastruktur, og hvordan universet har udviklet sig gennem tiden og hvordan det vil udvikles.
Se Big Bang og Kosmologi (astronomi)
Kreationisme
Kreationisme er troen på, at livet, Jorden og hele universet er blevet skabt af en guddommelig kraft ved "særlig skabelse" og ikke er fremkommet ved naturlig udvikling eller evolution.
Kvantemekanikkens historie
10 centrale personer i udviklingen af kvantemekanikken. Fra venstre mod højre: Max Planck, Albert Einstein, Niels Bohr, Louis de Broglie, Max Born, Paul Dirac, Werner Heisenberg, Wolfgang Pauli, Erwin Schrödinger, Richard Feynman. Dette er en delvis historisk beskrivelse af kvantefysikkens eller kvantemekanikkens opdagelse og udvikling.
Se Big Bang og Kvantemekanikkens historie
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Max Planck
Max Plancks gravsted på Stadtfriedhof i Göttingen Max Karl Ernst Ludwig Planck (født 23. april 1858, død 4. oktober 1947) var en tysk fysiker.
Metallicitet (astrofysik)
Kuglehobe som M80 indeholder overvejende gamle metalfattige stjerner Metallicitet bruges indenfor astrofysik-grenen af astronomi til at beskrive den andel af en masse (f.eks. en stjerne) som består af andre (d.e. tungere) grundstoffer end Hydrogen (Brint) og Helium.
Se Big Bang og Metallicitet (astrofysik)
Michael Linden-Vørnle
Michael Joseph Deigaard Linden-Vørnle, (født 27. marts 1968 i Vejle), studentereksamen ved Rødkilde Gymnasium og derefter uddannet cand.scient. og ph.d. i astrofysik fra Niels Bohr Institutet.
Se Big Bang og Michael Linden-Vørnle
Naturfilosofi
Isaac Newton kaldte sin videnskabelige afhandling fra 1687 for Philosophiæ naturalis principia mathematica: ''matematiske principper for naturfilosofi''. Naturfilosofi eller Naturens filosofi (latin: philosophia naturalis) er studiet af naturen og universet som blev foretaget i tiden før etablering af den moderne videnskab.
Naturkræfter
En sort hul indenfor hvilkets begivenhedshorisont naturkraften gravitation er så kraftig, at lys ikke kan undslippe Naturkræfterne betegner i fysikken de fire fundamentale kræfter, der står bag alle vekselvirkninger i Universet.
Nobelprisen i fysik
Nobelprisen i fysik er en prestigefyldt hæderspris der uddeles en gang om året af det kongelige, svenske videnskabsakademi.
Se Big Bang og Nobelprisen i fysik
Nukleosyntese
Nukleosyntese er den proces, der skaber nye atomkerner (atomer) af eksisterende atomkerner og subatomare partikler.
Observerbare univers
Det observerbare univers, der også med et mindre præcist udtryk kaldes det synlige univers, er en betegnelse, som bruges i Big Bang-kosmologi til at beskrive et kugleformet område af rummet, der ikke strækker sig længere, end at det er teoretisk muligt for en betragter at se objekter i det.
Se Big Bang og Observerbare univers
Oscillerende univers
Det oscillerende univers er en kosmologisk model, i hvilken universet gennemgår en række oscillationer, som hver gang begynder med et big bang og slutter med et big crunch.
Se Big Bang og Oscillerende univers
Partikelhorisont
I den fysiske kosmologi betegner partikelhorisonten den maksimale afstand, som elementarpartikler i løbet af universets alder kan have tilbagelagt for at nå frem til en betragter.
Se Big Bang og Partikelhorisont
Planck-enheder
I partikelfysik og fysisk kosmologi er Planck-enheder et system af måleenheder, der defineres ud fra fire universelle fysiske konstanter, sådan at disse fysiske konstanter antager den numeriske værdi 1, når de udtrykkes som Plank-enheder.
Planck-rumteleskopet
Model af rumteleskopet Planck i korrekt størrelse. Planck-rumteleskopet er et videnskabeligt satellit-teleskop til kosmologisk udforskning, opsendt af Den Europæiske Rumorganisation (ESA) med løfteraketten Ariane 5 fra den europæiske rumstation Kourou i Fransk Guyana den 14.
Se Big Bang og Planck-rumteleskopet
Planetarisk tåge
Sammensat røntgen-/optisk-billede af Katteøjetågen. Dannelse af planetariske tåger. En planetarisk tåge er en type emissionståge, som består af en ekspanderende og lysende skal af plasma, der udkastes fra visse stjerner i den sene livsfase, hvor de befinder sig i den asymptotiske kæmpegren i Hertzsprung-Russell-diagrammet.
Se Big Bang og Planetarisk tåge
Preon-stjerne
En preon-stjerne er en hypotetisk kompakt stjerne bestående af preoner, en gruppe af teoretiske subatomare partikler, som kan deles til kvarker og leptoner.
Radioastronomi
Radioastronomi er den del af astronomien, der studerer de radiobølger, der kommer til Jorden fra processer i Universet: Et af de mest berømte eksempler på dette er opdagelsen af den mikrobølgestråling, der kommer fra alle retninger i Universet – en observation, der understøtter teorien om Big Bang.
Ralph Alpher
Ralph Asher Alpher (født 3. februar 1921, død 12. august 2007) var en fremtrædende kosmolog fra USA og en af ophavsmændene til Big Bang-teorien om universets udvikling.
Rødforskydning
optiske spektrum af en superhob af en fjern galakse (højre), som sammenlignet med absorption linjer i det optiske spektrum af Solen (Venstre). Pile indikerer rødforskydningen. Bølgelængde forøges op mod den røde og ud (frekvensen falder). I fysikken (især astrofysikken), opstår fænomenet rødforskydning når lys, der ses kommende fra et objekt, er proportionalt forøget i bølgelængden, eller forskudt til den røde ende af spektret.
Robert Woodrow Wilson
Robert Woodrow Wilson (født 10. januar 1936) er en amerikansk astronom, der sammen med Arno Allan Penzias, opdagede kosmisk baggrundsstråling i 1964.
Se Big Bang og Robert Woodrow Wilson
Rumobservatorium
Rumobservatorier. Grøn betyder endnu ikke opsendt. Et rumobservatorium eller en astronomisatellit er et observatorium i rummet.
Se Big Bang og Rumobservatorium
Sætningen om uendeligt mange aber
Shakespeares skuespil, hvis den får nok tid til det. Sætningen om uendeligt mange aber (engelsk: the infinite monkey theorem) siger, at en abe, der taster tilfældigt på en skrivemaskine over et uendeligt langt tidsrum, næsten helt sikkert vil indtaste eller forfatte en given tekst, for eksempel William Shakespeares komplette værker.
Se Big Bang og Sætningen om uendeligt mange aber
Skabelse
Skabelse betegner i mange religioner den proces, gennem hvilken verden antages at være skabt.
Sort hul
2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks.
Steady State-teorien
Steady State-teorien (der også er kendt som teorien om fortsat skabelse) er en kosmologisk model, som blev udviklet i 1948 af Fred Hoyle, Thomas Gold, Hermann Bondi og andre som et alternativ til teorien om Big Bang (der nu anses for at være den kosmologiske standardmodel).
Se Big Bang og Steady State-teorien
Stjernegenerationer
Stjerner opdeles af praktiske grunde i såkaldte stjernegenerationer og stjernepopulationer.
Se Big Bang og Stjernegenerationer
Store tal
Store tal bruges inden for en række matematiske og naturvidenskabelige discipliner.
Symmetri-brud
Symmetri-brud i fysikken betyder, at noget, der har symmetri, alligevel spontant ændres til en usymmetrisk tilstand.
T-symmetri
I teoretisk fysik, er T-symmetri den teoretiske symmetri af fysiske love under en tid-omvendings transformation: Selvom denne symmetri kan findes i enkelte kontekster, holder den ikke i vores univers ifølge termodynamikkens 2. hovedsætning.
Teorien om alting (film fra 1998)
Teorien om alting er en film instrueret af Lars Becker-Larsen.
Se Big Bang og Teorien om alting (film fra 1998)
Tid
¨ ''Tidens profil'', skulptur af Salvador Dalí. Paul Fischer, ''Det sidste tog'', udateretAllegori over tiden. Tid er et abstrakt begreb, som i den lineære tidsforståelse oftest bruges om hændelsers konstante bevægelse fra fortid til nutid og fremtid.
Tinglysning
Tinglysningsrettens bygning i det nordlige Hobro Tinglysning er domstolenes kundgørelse af vigtige privatretlige kendsgerninger.
Universet
En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.
Vera Rubin
Vera Rubin, pigenavn Vera Cooper (Philadelphia, 23. juli 1928 – Princeton, 25. december 2016) var en amerikansk astronom, der forskede på rotationshastigheder af galakser.
2006
2006 (MMVI) begyndte året på en søndag.
Også kendt som Big Bang "hvad var der før", Big-Bang, Bigbang, Universets alder.