Indholdsfortegnelse
48 relationer: Alternerende gruppe, Åben postliste, Baud, Biotop, Determinant, Euklidisk rum, Euklids Elementer, Fast rente, Fordelingsfunktion, Forhold mellem ortogonale linjer, Fri vilje, Fuldstændigt metrisk rum, Hausdorffrum, Hölders ulighed, Hydron, Ideal (ringteori), IFF, Indre (matematik), Indskrivelig firkant, Injektiv, Intelligenskvotient, Invertibel matrix, Keynesianske kryds, Koordinatsæt, Kvadratisk matrix, Ligning, Logisk konnektiv, Logisk operator, Lp (matematik), Matematisk definition, Monotoni (matematik), Perspektiv (overført betydning), Potentiel energi, Rod (matematik), Sætningen om den behårede kugle, SIR-modellen, Sportopologi, Største fælles divisor, Surreelle tal, Tællelig mængde, Transponering (matematik), Tværsum, Undergruppe, Undertal, Vandfaldsmodellen, Vektor (geometri), Wilsons sætning, 7.9.13.
Alternerende gruppe
I matematikken er en alternerende gruppe en gruppe af lige permutationer på en endelig mængde.
Se Biimplikation og Alternerende gruppe
Åben postliste
Åben postliste er en nogenlunde veldefineret men også relativ term indenfor offentlighedsforvaltning i Danmark.
Se Biimplikation og Åben postliste
Baud
Inden for telekommunikation er baud (udtales, symbol "Bd") en enhed for symbolhastighed (også kaldet symbolrate) og er defineret som antallet af datasymboler per sekund for en dataforbindelse.
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Determinant
En determinant er et tal, der karakteriserer en matrix.
Se Biimplikation og Determinant
Euklidisk rum
Euklid i Skolen i Athen. Omkring 300 fvt. gennemførte den græske matematiker Euklid et omfattende studium af relationerne mellem afstande og vinkler; først i planen (en idealiseret flad overflade) og derefter i rummet.
Se Biimplikation og Euklidisk rum
Euklids Elementer
Euklids Elementer i en udgave fra 1573 Euklids Elementer er en 13 binds lærebog i matematik og geometri skrevet af den græske matematiker Euklid i Egypten i begyndelsen af 3. århundrede f.Kr. Den anses for at være den mest succesfulde lærebog, der nogensinde er skrevet.
Se Biimplikation og Euklids Elementer
Fast rente
Ved fast rente, forstås lånets renteprocent %, når en låne aftale indgås.
Se Biimplikation og Fast rente
Fordelingsfunktion
Inden for sandsynlighedsregning er en fordelingsfunktion for en stokastisk variabel X en særlig funktion hvorudfra alt det sandsynlighedsmæssigt interessante (fordelingen) ved X kan udledes.
Se Biimplikation og Fordelingsfunktion
Forhold mellem ortogonale linjer
I analytisk plangeometri findes der en sætning der beskriver forholdet mellem ortogonale (vinkelrette) linjer.
Se Biimplikation og Forhold mellem ortogonale linjer
Fri vilje
Fri vilje er et centralt begreb inden for filosofi og religion.
Fuldstændigt metrisk rum
I matematisk analyse kaldes et metrisk rum, M, fuldstændigt (eller Cauchy), hvis enhver Cauchyfølge af punkter i M har en grænseværdi, der også ligger i M. Intuitivt kan man betragte fuldstændige rum som rum, der ikke "mangler" punkter (i det indre eller på kanten).
Se Biimplikation og Fuldstændigt metrisk rum
Hausdorffrum
I topologi og relaterede områder i matematikken er et Hausdorffrum (også kaldet et separeret rum eller T2-rum) et topologisk rum i hvilket forskellige punkter har disjunkte omegne; for euklidisk rum (og for den sags skyld for generelle metriske rum) betyder betingelsen, at det givet to forskellige punkter er muligt at finde tilstrækkeligt små kugler om hvert punkt, som snitter tomt, hvilket i dette tilfælde altid er muligt – se også billedet nedenfor.
Se Biimplikation og Hausdorffrum
Hölders ulighed
I matematisk analyse er Hölders ulighed en fundamental ulighed, der relaterer ''L''''p''-rum, som er opkaldt efter den tyske matematiker Otto Hölder.
Se Biimplikation og Hölders ulighed
Hydron
En hydron i med forskellige isotoper En hydron (H+) er det kemiske udtryk for den naturligt forekommende ion af det mindste grundstof hydrogen.
Ideal (ringteori)
I ringteori, en del af abstrakt algebra, er et ideal en speciel delmængde af en ring.
Se Biimplikation og Ideal (ringteori)
IFF
Forkortelsen IFF eller iff kan henvise til flere artikler.
Indre (matematik)
Punktet ''x'' er et indre punkt i ''S'', da en åben kugle om punktet ligger helt inde i ''S''. Punktet ''y'' ligger på randen af ''S''. I matematikken består det indre af en mængde S af alle de elementer i S, som, intuitivt, "ikke ligger på randen af S".
Se Biimplikation og Indre (matematik)
Indskrivelig firkant
I geometri kaldes en firkant indskrivelig, hvis man kan tegne en cirkel rundt om dem, som indeholder alle fire hjørner.
Se Biimplikation og Indskrivelig firkant
Injektiv
En injektiv funktion. En anden injektiv funktion. En ikke-injektiv funktion. En afbildning \phi:A\to B er injektiv (eller en-til-en), hvis forskellige elementer i A giver forskellige funktionsværdier i B. Sagt mere stringent, φ er injektiv netop, når \forall a,b\in A: a\ne b \Rightarrow \phi(a) \ne \phi(b).
Intelligenskvotient
En intelligenskvotient (forkortet IQ eller ik på dansk) er en score, som stammer fra anvendelse af standardiserede tests beregnet til at vurdere den menneskelige intelligens.
Se Biimplikation og Intelligenskvotient
Invertibel matrix
Indenfor lineær algebra har en matrix A egenskaben invertibel, hvis og kun hvis der eksisterer en matrix B således at: hvor \underline er enhedsmatricen.
Se Biimplikation og Invertibel matrix
Keynesianske kryds
Det keynesianske kryds er en keynesiansk model, som kan forklare, hvordan ændringer i den samlede (vare-)efterspørgsel (et "efterspørgselsstød") i en økonomi kan påvirke produktionens størrelse.
Se Biimplikation og Keynesianske kryds
Koordinatsæt
Et koordinatsæt er et begreb indenfor matematikken som er ensbetydende med en entydig angivelse af et punkts placering i et n-dimensionelt koordinatsystem.
Se Biimplikation og Koordinatsæt
Kvadratisk matrix
'''Fig 1:''' En kvadratisk matrix i vektorrummet \mathbbR^4. I 4x4-matricen her ovenfor er hoveddiagonalen bestående af ''a''11.
Se Biimplikation og Kvadratisk matrix
Ligning
En matematisk ligning er et åbent udsagn, som fastslår at to udtryk (ofte kaldet hhv. venstre og højre side af ligningen) er lige store, skrevet op på formen: (det ene udtryk).
Logisk konnektiv
Et logisk konnektiv er en afbildning, som kombinerer nogle (ofte to) udsagn til ét, således at sandhedsværdien for det samlede udsagn udelukkende afhænger af sandhedsværdierne for de indgående udsagn.
Se Biimplikation og Logisk konnektiv
Logisk operator
En logisk operator er en afbildning, en vigtig del af de formelle sprog der kaldes formel logik (og ofte andre formelle sprog).
Se Biimplikation og Logisk operator
Lp (matematik)
I matematikken er Lp og ℓp henholdsvis funktionsrummet af p-dobbelt integrable funktioner og det tilhørende følgerum.
Se Biimplikation og Lp (matematik)
Matematisk definition
En definition er en præcis beskrivelse af et begreb, hvor der i beskrivelsen er en underforstået logisk biimplikation mellem begrebet og det fænomen begrebet beskriver.
Se Biimplikation og Matematisk definition
Monotoni (matematik)
I matematik siges en funktion at være monoton, dersom den enten er voksende eller aftagende i sin definitionsmængde.
Se Biimplikation og Monotoni (matematik)
Perspektiv (overført betydning)
Perspektiv i denne betydning er ensbetydende med at se på tingene på en vis afstand, så helheder og sammenhænge kan opfattes.
Se Biimplikation og Perspektiv (overført betydning)
Potentiel energi
Et vandværk omdanner den potentielle energi i vandet til først kinetisk energi og derefter elektrisk energi. Potentiel energi (også kaldet beliggenhedsenergi) er oplagret energi.
Se Biimplikation og Potentiel energi
Rod (matematik)
I matematik er en rod af en funktion f et element x i funktionens definitionsmængde, hvorom der gælder, at Hvis funktionen afbilder de reelle tal i de reelle tal, kaldes de punkter, hvor funktionens graf skærer x-aksen, for nulpunkter.
Se Biimplikation og Rod (matematik)
Sætningen om den behårede kugle
Et mislykket forsøg på at rede håret på en kugle fladt, som har efterladt en tot på hver af polerne. En behåret munkering er omvendt let at rede. Sætningen om den behårede kugle er et resultat i algebraisk topologi, som siger, at ethvert kontinuert tangentvektorfelt på kugleoverfladen vil forsvinde i mindst et punkt: Hvis f er en kontinuert funktion fra 2-sfæren S2 til R3, så der i hvert punkt p på sfæren gælder, at f(p) er tangent til sfæren i p, så findes mindst et p, så f(p).
Se Biimplikation og Sætningen om den behårede kugle
SIR-modellen
Tidskursus for de tre grupper SIR-modellen er en matematisk-epidemiologisk kompartmentmodel, der kan beskrive udviklingen af visse epidemier.
Se Biimplikation og SIR-modellen
Sportopologi
I topologi og relaterede områder af matematikken forstår man ved begrebet sportopologi den topologi en delmængde af et topologisk rum nedarver fra rummet.
Se Biimplikation og Sportopologi
Største fælles divisor
Et 24\times60 rektangel er dækket med ti 12\times12 firkantede fliser, hvor 12 er SFD for 24 og 60. Mere generelt kan et a\times b rektangel dækkes med firkantede fliser med sidelængde c hvis og kun hvis c er en fælles divisor af a og b. Den største fælles divisor (eng.
Se Biimplikation og Største fælles divisor
Surreelle tal
Indenfor matematik er surreelle tal elementerne i et legeme, som både indeholder de reelle tal og uendeligt store og små tal.
Se Biimplikation og Surreelle tal
Tællelig mængde
En tællelig mængde er en mængde, der har samme kardinalitet (dvs. i en vis forstand samme antal elementer) som en delmængde af de naturlige tal, eller ækvivalent: en mængde A er tællelig, hvis og kun hvis der findes en injektiv funktion fra A til de naturlige tal.
Se Biimplikation og Tællelig mængde
Transponering (matematik)
I matematikken og i særdeleshed i lineær algebra, er den transponerede af en matrix en anden matrix, der dannes ved at lave rækker til søjler og omvendt.
Se Biimplikation og Transponering (matematik)
Tværsum
Tværsummen af et givet heltal i titalssystemet betegner i almindelighed den sum, som fremkommer ved at addere den numeriske værdi af tallets enkelte cifre.
Undergruppe
Givet en gruppe G med binær operator *, siges en delmængde H i gruppeteori at være en undergruppe af G, hvis H også danner en gruppe med operatoren *. Mere præcist er H en undergruppe af G, hvis restriktionen af * på H er en gruppeoperator på H. En ægte undergruppe af en gruppe G er en undergruppe H, der er en ægte delmængde af G (dvs.
Se Biimplikation og Undergruppe
Undertal
Undertal er i matematisk analyse et tal eller element, der er mindre end eller lig med alle tal eller elementer i en given mængde.
Vandfaldsmodellen
Vandfaldsmodellen er en model for udvikling af software (en proces til at lave software) hvor softwareudvikling betragtes som konstant flydende nedad (som et vandfald) gennem faserne: kravspecifikation, design, implementation, afprøvning/fejlfinding, integration og vedligeholdelse.
Se Biimplikation og Vandfaldsmodellen
Vektor (geometri)
En vektor er i geometrien et objekt, der er defineret ved at have en længde og en retning.
Se Biimplikation og Vektor (geometri)
Wilsons sætning
I matematikken siger Wilsons sætning (også kendt som Al-Haythams sætning), at p er et primtal hvis og kun hvis (Se fakultet og kongruens (talteori) for notationforklaring.).
Se Biimplikation og Wilsons sætning
7.9.13
7.9.13 er en dansk dokumentarserie i 4 afsnit fra 2014 instrueret af Bettina Mouridsen, Louise Detlefsen og Kaspar Astrup Schröder efter manuskript af Janus Metz.
Også kendt som Bikonditional, Dobbelt implikation, Ensbetydende med, Hvis og kun hvis, Hviss, If and only if, Netop hvis, Netop når, Når og kun når.