Indholdsfortegnelse
411 relationer: Agerhumle, Agersennep, Agersvinemælk, Agrestis, Agroøkologi, Agrofysik, Akklimatisation, Almindelig akeleje, Almindelig ædelgran, Almindelig ærteblomst, Almindelig bingelurt, Almindelig blærebælg, Almindelig bukketorn, Almindelig durra, Almindelig engelsød, Almindelig fjergræs, Almindelig fredløs, Almindelig gåsemad, Almindelig gyldenris, Almindelig hanekro, Almindelig hjertespand, Almindelig hjulkrone, Almindelig ildkrone, Almindelig kællingetand, Almindelig knopurt, Almindelig ledris, Almindelig perlehyacint, Almindelig rajgræs, Almindelig ranunkelbusk, Almindelig rude, Almindelig sandløg, Almindelig sæbeurt, Almindelig særkrone, Almindelig skovranke, Almindelig springknap, Almindelig torskemund, Almindelig vibeæg, Almindelig vildvin, Almindelig vinterkarse, Alonnisos Marine Nationalpark, Alperose, Amerikansk alunrod, Amerikansk ginseng, Angelik (art), Animal fantasy, Ansvarsart, Appalacherne, Artsdannelse, Artsdiversitet, Aspargesært, ... Expand indeks (361 mere) »
Agerhumle
Agerhumle (Bombus agrorum) er én af vore mest almindelige humlebiarter.
Agersennep
Agersennep (Sinapis arvensis), også skrevet Ager-Sennep, er en 30-60 cm høj urt, der i Danmark vokser almindeligt f.eks.
Agersvinemælk
Ager-Svinemælk (Sonchus arvensis), også kaldet Skørtidsel, er en 50-120 cm høj urt, der vokser langs veje, på agerjord og i klitter.
Agrestis
Agrestis er et latinsk adjektiv dannet til substantivet ager,.
Agroøkologi
Et agroøkosystem (fåregræsning) til venstre, adskilt af et trådhegn fra det naturlige økosystem til højre. Hegnet skal holde uønskede dyr (rovdyr) borte fra fårene (New Zealand). Agroøkologi er en gren af videnskaben, der beskæftiger sig med de gensidige påvirkninger mellem planter, dyr, mennesker og miljø inden for systemer til produktion af fødevarer.
Agrofysik
Agrofysik er en tværfaglig videnskab på grænsen mellem agronomi og fysik.
Akklimatisation
Kakerlak - en mester i tilpasning. Akklimatisation eller akklimatisering betegner de fysiologiske forandringer, der sker med en organisme, der udsættes for klimaforandring.
Almindelig akeleje
''Aquilegia vulgaris'' Almindelig akeleje (Aquilegia vulgaris) er en 40-100 cm høj urt, der er almindelig plantet og i Danmark findes forvildet hist og her.
Se Biotop og Almindelig akeleje
Almindelig ædelgran
''Abies alba'' Almindelig ædelgran (Abies alba) er et op til 45 m højt stedsegrønt nåletræ med stift udstående grene.
Se Biotop og Almindelig ædelgran
Almindelig ærteblomst
Almindelig ærteblomst (Lathyrus odoratus), ofte benævnt "lathyrus", er en enårig, urteagtig plante.
Se Biotop og Almindelig ærteblomst
Almindelig bingelurt
Almindelig bingelurt (Mercurialis perennis) er en 15-40 cm høj urt, der vokser i løvskove.
Se Biotop og Almindelig bingelurt
Almindelig blærebælg
Almindelig Blærebælg (Colutea arborescens) er en lille, løvfældende busk med gule ærteblomster og oppustede bælge.
Se Biotop og Almindelig blærebælg
Almindelig bukketorn
Almindelig bukketorn (Lycium barbarum) eller blot bukketorn er en op til 2,5 meter høj busk, der vokser i klitter og langs veje.
Se Biotop og Almindelig bukketorn
Almindelig durra
Almindelig Durra (Sorghum bicolor) eller Milo er en enårig, urteagtig plante med en stiv, opret vækst, der minder om majsplantens.
Almindelig engelsød
Almindelig engelsød (Polypodium vulgare) er en bregne med 10-30 cm lange blade.
Se Biotop og Almindelig engelsød
Almindelig fjergræs
Almindelig fjergræs (Stipa pennata) – eller Thorvaldsens Hår som den kaldes i blomsterforretningerne – er en vintergrøn staude med en tueformet vækst.
Se Biotop og Almindelig fjergræs
Almindelig fredløs
Almindelig fredløs (Lysimachia vulgaris) er en 50-140 cm høj urt, der vokser på næringsrig bund i skove og grøftekanter.
Se Biotop og Almindelig fredløs
Almindelig gåsemad
Almindelig gåsemad (Arabidopsis thaliana) er en 5-30 cm høj urt, der vokser på mager og tør bund nær bebyggelse.
Se Biotop og Almindelig gåsemad
Almindelig gyldenris
Almindelig gyldenris (Solidago virgaurea) er en 25-80 cm høj urt med løse stande af gule blomster.
Se Biotop og Almindelig gyldenris
Almindelig hanekro
Almindelig hanekro (Galeopsis tetrahit) er en 20-80 cm høj urt, der vokser ved bebyggelser og i skovrydninger.
Se Biotop og Almindelig hanekro
Almindelig hjertespand
Almindelig hjertespand (Leonurus cardiaca) er en 40-120 cm høj, flerårig urt med små, lyserøde blomster.
Se Biotop og Almindelig hjertespand
Almindelig hjulkrone
Almindelig hjulkrone (Borago officinalis) er en etårig, urteagtig plante med en forgrenet, opret vækst.
Se Biotop og Almindelig hjulkrone
Almindelig ildkrone
Almindelig ildkrone (Lantana camara) er en vintergrøn busk med en opret eller opstigende, stiv og tæt forgrenet vækst.
Se Biotop og Almindelig ildkrone
Almindelig kællingetand
Almindelig kællingetand (Lotus corniculatus) er en 10-30 cm lang nedliggende eller opstigende urt med gule eller orangerøde blomsterhoveder.
Se Biotop og Almindelig kællingetand
Almindelig knopurt
Almindelig knopurt (Centaurea jacea) er en 20-70 cm høj urt, der vokser langs veje og på skrænter og høje enge.
Se Biotop og Almindelig knopurt
Almindelig ledris
Almindelig ledris (Ephedra foeminea) er en stedsegrøn, klatrende busk med en overhængende, tætgrenet vækst.
Se Biotop og Almindelig ledris
Almindelig perlehyacint
Almindelig perlehyacint (Muscari botryoides, undertiden også kaldet blåmunke) er en flerårig, urteagtig plante, der anvendes i haver for sine smukke blå forårsblomster.
Se Biotop og Almindelig perlehyacint
Almindelig rajgræs
Almindelig rajgræs (Lolium perenne) er et 20-70 cm højt græs, der vokser på græsmarker, enge og vejkanter.
Se Biotop og Almindelig rajgræs
Almindelig ranunkelbusk
Almindelig ranunkelbusk (Kerria japonica) er en løvfældende busk med en opstigende til opret vækst.
Se Biotop og Almindelig ranunkelbusk
Almindelig rude
Almindelig rude (Ruta graveolens) er en halvbusk med en løs, busket vækst, fjersnitdelte blade og gule blomster.
Almindelig sandløg
Sandløg (Allium vineale) eller almindelig sandløg er en 40-60 cm høj, flerårig, urteagtig plante (løgvækst), der vokser på strandoverdrev og i krat.
Se Biotop og Almindelig sandløg
Almindelig sæbeurt
''Saponaria officinalis'' Almindelig sæbeurt (Saponaria officinalis) eller bare kaldet sæbeurt er en 30-60 cm høj urt, der i Danmark vokser vildt omkring bebyggelser.
Se Biotop og Almindelig sæbeurt
Almindelig særkrone
Almindelig særkrone (Amorpha fruticosa) er en løvfældende busk med små, violette blomster i tætte klaser.
Se Biotop og Almindelig særkrone
Almindelig skovranke
''Clematis vitalba'' Almindelig skovranke (Clematis vitalba) eller blot skovranke er en lian med en klatrende, ranglet vækst og store stande af hvide blomster.
Se Biotop og Almindelig skovranke
Almindelig springknap
Almindelig springknap (Parietaria officinalis) eller murnælde er en flerårig, urteagtig plante med en opstigende vækst.
Se Biotop og Almindelig springknap
Almindelig torskemund
Almindelig torskemund (Linaria vulgaris) er en 20-50 cm høj urt, der vokser i vejkanter og på dyrket jord.
Se Biotop og Almindelig torskemund
Almindelig vibeæg
Almindelig vibeæg (Fritillaria meleagris) eller blot Vibeæg er en flerårig, urteagtig løgvækst med opret vækst.
Se Biotop og Almindelig vibeæg
Almindelig vildvin
Almindelig vildvin (Parthenocissus vitacea) er en løvfældende lian med en krybende og senere klatrende vækstform.
Se Biotop og Almindelig vildvin
Almindelig vinterkarse
Almindelig vinterkarse (Barbarea vulgaris) er en 30-90 cm høj, urtagtig plante med gule blomster.
Se Biotop og Almindelig vinterkarse
Alonnisos Marine Nationalpark
Alonnisos Marine Nationalpark Nordlige Sporader blev grundlagt ved præsidentielt dekret den 16.
Se Biotop og Alonnisos Marine Nationalpark
Alperose
Alperose-sektionen (Rhododendron) omfatter nogle småblomstrede arter, deriblandt de to, som vokser på hver sin biotop i Alperne.
Amerikansk alunrod
Amerikansk alunrod (Heuchera americana) er en flerårig, urteagtig plante med en grundstillet bladroset og et endestillet aks med klokkeformede, grønlige, hvide eller rødlige blomster.
Se Biotop og Amerikansk alunrod
Amerikansk ginseng
Amerikansk ginseng (Panax quinquefolius) er en flerårig, urteagtig plante med en opret, fladedækkende vækst.
Se Biotop og Amerikansk ginseng
Angelik (art)
Angelik (Angelica sylvestris) eller skovangelik er en 80-200 cm høj plante, der vokser i fugtige skove, på enge og i moser.
Animal fantasy
Animal fantasy er betegnelsen for historier, som omhandler menneskeliggjorte dyr, det kan være i litteratur, film eller andre medier.
Ansvarsart
En ansvarsart er i naturforvaltning en dyre- eller plantearter, som et land har særligt ansvar for.
Appalacherne
Appalacherne (engelsk: Appalachian Mountains) er et stort bjergmassiv i det østlige Canada og USA.
Artsdannelse
Et eksperiment med artsdannelse hos bananfluer, som blev udført af Diane Dodd i 1989. Ordet artsdannelse betegner de processer, der fører til dannelsen af nye arter.
Artsdiversitet
Artsdiversitet er den variation imellem arter, som findes på en bestemt biotop.
Aspargesært
Aspargesært (Lotus tetragonolobus) er en flerårig urt med en krybende eller opstigende vækst, røde blomster og særprægede, firkantede bælge med langsgående vinger.
Auvergne
Auvergne var en fransk region indtil 1.
Økologi
Økologi er videnskaben om forholdet mellem de levende væsner og mellem dem og deres miljø.
Økologiens historie
En af de første økologer har muligvis været Aristoteles, som interesserede sig for mange dyrearter.
Se Biotop og Økologiens historie
Økologisk faktor
Økologiske faktorer deles op i henholdsvis abiotiske faktorer og biotiske faktorer.
Økologisk landbrug
Boghvede er en nøjsom afgrøde, som med fordel kan indgå i sædskiftet ved økologisk dyrkning på næringsfattig jord. Foto fra frilandsmuseet i Poul-Fetan, Bretagne. Økologisk dyrkede fødevarer har ofte synlige pletter og mærker Økologisk landbrug er en driftform, som er underlagt et sæt frivillige begrænsninger.
Se Biotop og Økologisk landbrug
Økosystem
Skove kan udgøre et økosystem Et økosystem bruges til at beskrive et komplet miljø i naturen med alle levende organismer og ikke levende elementer.
Økotop
På dette kort over Slesvig-Holsten ses delstatens forskellige økotoper gengivet med forskellige farvesignaturer. Økotopen er økologiens "sted", altså det sted hvor organismerne lever, og hvor de økologiske processer foregår.
Øret pil
Øret Pil (Salix aurita) er en 2-3 m høj busk, som minder meget om grå-pil i krav til voksested og blomstring, men er oftest knyttet til surbund.
Østerøya
Østerøya er en halvø i Sandefjord kommune i Vestfold fylke i Norge.
Ægte edelweiss
Ægte edelweiss (Leontopodium alpinum) er en staude med en opret, til tider tæppedannende vækst.
Ægte kartebolle
Ægte kartebolle (Dipsacus sativus) er en toårig plante med en stiv, opret vækst.
Ægte pistacie
Ægte pistacie (Pistacia vera) er et lille træ, som kan blive 10 meter højt.
Bagholt Mose
Bagholt Mose er en fredet mose der ligger i Munkeskov ved Haslev i Faxe Kommune på Sydsjælland.
Bakkejordbær
Bakkejordbær (Fragaria viridis), også skrevet Bakke-Jordbær, er en 5-15 cm høj urt, der vokser på tørre bakker og skrænter.
Bakkenellike
Bakkenellike (Dianthus deltoides), ofte skrevet bakke-nellike, er en 10-20 cm høj urt, der vokser på overdrev og skrænter.
Bakkestilkaks
Bakkestilkaks (Brachypodium pinnatum), også skrevet Bakke-Stilkaks, er en 45-100 cm høj græsart, der vokser på tørre bakker og skrænter.
Bækarve-familien
Bækarve-familien (Elatinaceae) er oftest urteagtige planter fra fugtige biotoper.
Bølgekronet storkenæb
Bølgekronet storkenæb (Geranium phaeum) er en 30-70 cm høj urt, der i Danmark vokser nær bebyggelse og langs veje.
Se Biotop og Bølgekronet storkenæb
Bølget bunke
Bølget bunke (Deschampsia flexuosa) er et 25-70 cm højt græs, der vokser på heder og i skov på morbund.
Benbræk (plante)
Benbræk (Narthecium ossifragum) er en 20-40 cm høj urt, der vokser i hedemoser på kalkfattig bund.
Bevaringsøkologi
Ordet bevaringsøkologi bruges om en lang række emner, der drejer sig om naturbevaring, naturgenopretning, fredning og de dele af økologien, som er relevante i den sammenhæng.
Bibernelle
''Sanguisorba minor'' Bibernelle (Sanguisorba minor) eller Blodstillende Bibernelle er en 50-70 cm høj urt, der i Danmark vokser sjældent på f.eks.
Biocønose
Visse er til stede med andre populationer. Hertil kommer planteædere som hare og markmus samt rovdyr som f.eks. ræv og mår. En biocønose (af græsk: bios.
Biodiversitet
Vandkanten ved Salten Langsø. Her i randzonen mellem land og vand findes en høj grad af naturlig biodiversitet. På billedet ses Dun-Birk (''Betula pubescens'') og Almindelig Tagrør (''Phragmites australis''). I vandet aner man flere forskellige vandplanter.
Bioetik
Bioetik er de videnskabelige teorier over de etiske problemstillinger, som de videnskabelige biologiske discipliner og de medicinske videnskaber rejser.
Biosfære
Spreewald er én af de første biosfærefredninger. Her ses en af de mange kanaler i skovområdet. Biosfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden.
Biosfærereservat Mittelelbe
Kort over reeservatetBiosfærereservat Mittelelbe er et biosfærereservat i den tyske forbundsstat Sachsen-Anhalt.
Se Biotop og Biosfærereservat Mittelelbe
Biotisk faktor
Biotiske faktorer inden for et økosystem er de faktorer, som skyldes de gensidige påvirkninger mellem de enkelte arter.
Bitter bakkestjerne
Bitter bakkestjerne (Erigeron acris) er en opretvoksende, to- eller flerårig, urteagtig plante med grålige blomster.
Se Biotop og Bitter bakkestjerne
Bjergkløver
Bjergkløver (Trifolium montanum), ofte skrevet bjerg-kløver, er en urteagtig plante med en opret vækst og hvide blomster.
Bjergmandstro
Bjerg-Mandstro (Eryngium campestre) er en flerårig, urteagtig plante med en opret, tæt forgrenet vækst.
Bjergrose
Bjerg-Rose (Rosa pendulina) er en buskrose med mørkerøde blomster og en lidt løs vækst.
Bjergstenfrø
Bjergstenfrø (Buglossoides purpurocaerulea), ofte skrevet bjerg-stenfrø, er en staude med en opret til opstigende, busket vækst.
Bjergsydtaks
Bjerg-Sydtaks (Podocarpus nivalis) er et lille, stedsegrønt nåletræ med en opstigende, forvreden og busket vækst.
Blåbærsorter
Dyrkede blåbær i en salgsskål Typisk høstfarve på blåbærbuske Blåbærs krukkeformede blomster Der findes et stort antal blåbærsorter, sorter, som er udviklet ud fra flere arter og underarter i slægten Bølle.
Blågrå kalmia
Blågrå kalmia (Kalmia polifolia) er en lille, stedsegrøn busk med en tæt og kompakt vækstform.
Blågrøn star
Blågrøn star (Carex flacca) er et 10-60 cm højt halvgræs, der gror på tør bund i enge, skove og på bakker.
Blåhat (plante)
Blåhat (Knautia arvensis) er en 30-80 cm høj urt, der vokser på enge, overdrev og vejkanter.
Blåmunke (art)
Blåmunke (Jasione montana) er en 5-50 cm høj urt, der forneden bærer linjeformede, bølgede, stivhårede blade.
Blåstjerne (art)
Blåstjerne (Sherardia arvensis) er en 5-15 cm høj urt, der i Danmark vokser på agerjord.
Blæresmælde
Blæresmælde (Silene vulgaris) er en 15-50 cm høj urt, der vokser på tørre overdrev, skrænter og vejkanter.
Bleggul kløver
Bleggul kløver (Trifolium ochroleucum) er en staude med en busket vækst og lysegule blomsterhoveder.
Blyant-ene
Blyant-Ene (Juniperus virginiana) er et mellemstort, stedsegrønt nåletræ.
Botanisk have
Kaktushuset i Berlins botaniske have. En botanisk have er et museum med udstillinger af levende planter, som er ordnet efter forskellige principper.
Bredbladet sølvblad
Bredbladet sølvblad (Elaeagnus commutata) er en løvfældende busk med en opret vækst.
Se Biotop og Bredbladet sølvblad
Bredbladet timian
Bredbladet timian (Thymus pulegioides) er en 5-25 cm høj dværgbusk med en kraftig duft, som er ret almindelig i de østlige dele af Danmark.
Se Biotop og Bredbladet timian
Brunei
Sultanatet Brunei, også kaldet Brunei Darussalam, er et olierigt land beliggende på øen Borneo i Sydøstasien.
Bugtet kløver
Bugtet kløver (Trifolium medium) er en 15-50 cm høj urt, der vokser på f.eks.
Bulmeurt (art)
''Hyoscyamus niger'' Bulmeurt (Hyoscyamus niger) er en 25-80 cm høj urt, der i Danmark vokser på stenede strandvolde og på forstyrret jord omkring bebyggelse.
Carolinarose
Carolinarose (Rosa carolina), også skrevet Carolina-Rose, er en lav, løvfældende busk med en opret eller opstigende, forgrenet vækst.
Cikorie (plante)
Cikorie (Cichorium intybus) er en 60-80 centimeter høj urt, der vokser ved vejkanter og på agerjord.
Citronmelisse
Citronmelisse eller hjertensfryd (Melissa officinalis) er en 20-90 centimeter høj buskagtig og citronduftende urt med små hvide blomster.
Cypresvortemælk
Cypresvortemælk (Euphorbia cyparissias), ofte skrevet cypres-vortemælk, er en 10-30 cm høj urt, der i Danmark vokser langs veje og nær bebyggelse.
Danmarks flora og fauna
Danmarks flora og fauna er bestemt af to sæt vilkår.
Se Biotop og Danmarks flora og fauna
Danmarks urhistorie
Danmarks urhistorie omhandler overgangsperioden mellem "geologisk tidsregning", hvor den nuværende epoke, omtales som Holocæn, og "historisk tidsregning" der begynder med Danmarks forhistorie.
Se Biotop og Danmarks urhistorie
Døvnælde
Døvnælde (Lamium album) er en 20-70 cm høj urt, der vokser i vejkanter og ved bebyggelse.
Dümmer
Dümmer er en sø i den sydlige del af den tyske delstat Niedersachsen beliggende i Landkreis Diepholz.
Diversitet
Diversitet (eng. diversity) betyder mangfoldighed, men har flere specialiseringer.
Dominans (økologi)
I økologisk sammenhæng er der tale om dominans, når en eller nogle få arter sætter vilkårene på en biotop.
Se Biotop og Dominans (økologi)
Dræning
Drænslange med omviklet jordtekstil. L.A. Ring, ''Drænrørsgravere'', 1885, Statens Museum for Kunst. Dræning er den planlagte og regulerede bortledning af vand fra et jordstykke.
Drejeblomst
Drejeblomst (Physostegia virginiana) er en staude med en opret vækst og endestillede aks med lyserøde blomster.
Dueskabiose
Dueskabiose (Scabiosa columbaria), ofte skrevet due-skabiose, er en 25-60 cm høj, vildtvoksende urt, som kan findes på kalkrig bund på Øerne, men meget sjældent i resten af landet.
Duftsumak
Duftsumak (Rhus aromatica), også skrevet Duft-Sumak, er en mellemstor, løvfældende busk med en tæt og uregelmæssig vækst.
Dunbirk
Dunbirk (Betula pubescens), ofte skrevet dun-birk, er et op til 25 m højt træ, der vokser i moser og på fugtig bund.
Dværg-birk
Dværgbirk (Betula nana), ofte skrevet dværg-birk, er en løvfældende busk med en tætgrenet, nedliggende vækstform.
Dværgiris
Dværgiris (Iris lutescens), ofte skrevet dværg-iris, er en lav staude med flade, grågrønne blade og lysegule eller violette blomster.
Dværgkirsebær
Dværgkirsebær (Prunus fruticosa), også skrevet Dværg-Kirsebær, er en lille, løvfældende busk med en kompakt vækst og korte, krogede grene.
Dyresamfund
Dyresamfundet består af de dyrearter, der forekommer naturligt i en bestemt biotop, for eksempel i en højmose eller i en bøgeskov.
Emmer
Emmer (Triticum dicoccum) er en hvedeart.
Enblomstret flitteraks
Enblomstret flitteraks (Melica uniflora) er et 30-45 cm højt græs, der vokser i åben skov og krat.
Se Biotop og Enblomstret flitteraks
Eng
Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.
Engbrandbæger
Jacobaea vulgaris Engbrandbæger i Kasted Mose. Engbrandbæger (Jacobaea vulgaris), ofte skrevet eng-brandbæger, er en 40-100 cm høj, urteagtig plante med en opret vækst.
Entropi
Spontan forøgelse af uorden - En irreversibel proces, hvis ikke der tilføres energi. Entropi er et udtryk for den samlede uorden eller tilfældighed i et system.
Entropi (økologi)
Entropi er et begreb inden for økologien, der udtrykker den samlede grad af uorden i et lukket system.
Se Biotop og Entropi (økologi)
Epiphyllum oxypetalum
Epiphyllum oxypetalum (populært også kaldet Dutchman's pipe (Hollænderpibe) eller Queen of the ball (Ballets Dronning)) er en epifyttisk voksende busk med en hængende vækstform.
Se Biotop og Epiphyllum oxypetalum
Farum
Farum er en by i Nordsjælland med (inkl. Stavnsholt), beliggende i Furesø Kommune under Region Hovedstaden.
Farvereseda
Farvereseda (Reseda luteola) eller farve-vau er en 40-150 cm høj, der f.eks.
Fauna
Fauna Fauna er det samme som dyreverden.
Fåresvingel
Fåresvingel (Festuca ovina), ofte skrevet fåre-svingel, er en græsart, som er meget almindelig i hele Danmark på tør og veldrænet jord.
Firblad (art)
Blomst Frugt Firblad (Paris quadrifolia) er en 15-30 cm høj urt, der vokser på fugtig muldbund i løvskove.
Fliget brøndsel
'' Bidens tripartita'' Fliget brøndsel (Bidens tripartita) er en 15-60 cm høj plante med gule kurvblomster i halvskærme.
Flodbredvin
Flodbredvin (Vitis riparia), også skrevet Flodbred-Vin, er en løvfældende lian med klatretråde.
Flora (botanik)
Flora, blomsterverdenens gudinde - Mindesmærket i Szczecin, Polen Flora (af latin Flora), er et botanisk begreb, der dækker den samlede mængde plantearter, der lever, har levet eller kan leve inden for et bestemt område.
Foderesparsette
Foderesparsette (Onobrychis viciifolia) eller blot Esparsette er en 30-60 cm lang urt, der dyrkes i Danmark og også findes på skrænter og i vejkanter.
Foderkulsukker
Foderkulsukker (Symphytum x uplandicum), ofte skrevet foder-kulsukker, er en 40-100 cm høj urt, der i Danmark vokser ved vejkanter nær bebyggelse.
Fransk hør
Fransk hør (Linum narbonense) er en flerårig, urteagtig plante med lyseblå blomster i åbne, endestillede stande.
Fransk rose
Fransk rose (Rosa gallica) er en løvfældende busk med en stift opret vækst.
Frøbank
Frøbank hos ''Western Regional Plant Introduction Station'' i USA. I forgrunden ses en pose med frø af en nordamerikansk art af Melbærris. En frøbank opbevarer frø, som kan bruges, hvis frøreserver går tabt andre steder.
Frijsenborgskovene
Frijsenborgskovene er fællesbetegnelsen for et større skovområde, som strækker sig nord og øst for Frijsenborg Slot ved Hammel i Favrskov kommune.
Se Biotop og Frijsenborgskovene
Fruebær
Fruebær (Rubus saxatilis) er en 10-30 cm høj plante med hvide blomster og røde, korbæragtige frugter.
Fruesko (art)
Fruesko (Cypripedium calceolus) er en 15-50 cm høj orkidé, der vokser i lys skov eller på skrænter.
Frugtbare halvmåne
Kort over de store floder Tigris og Eufrat. De tidlige jordbrugskulturer fik deres opvækst i randzonerne vest, nord og øst for floderne. Siden trængte jordbruget ned i selve floddalene og gav grundlaget for byer og større civilisationer efter 4.000 f.Kr. Den frugtbare halvmåne (arabisk: al-hilāl al-chasīb) er et frugtbart område i Mellemøsten nord og øst for den arabiske ørken og Mesopotamien og langs Middelhavet.
Se Biotop og Frugtbare halvmåne
Garrigue
Maki på KorsikaDen lukkede bestand foran til venstre er maki, mens den åbne og lave bevoksning i dalen er garrigue. Garrigue (eller Garriga) er en biotop, som findes omkring Middelhavet (og under tilsvarende klimaforhold andre steder i verden).
Gaztelugatxe
Gaztelugatxe. Gaztelugatxe Gaztelugatxe er en ø på Biscayabugtens kyst, der tilhører Bermeo Kommune, Baskerlandet (Spanien).
Gærdesnerle
''Calystegia sepium'' Gærdesnerle (Calystegia sepium), også skrevet Gærde-Snerle, er en 2-3 meter lang slyngende urt, der vokser i rørsump, baneskråninger eller på strandenge og klitter.
Gøgeurt-familien
Gøgeurt-familien, eller Orkidé-familien, er en meget stor familie inden for planteriget med omkring 18.000 arter fordelt på næsten 800 slægter.
Glat lakrids
Glat lakrids (Glycyrrhiza glabra) er en buskagtig staude med opret, stiv vækst.
Global økologi
Den spontane vegetation er rigt varieret. Her er det den tempererede regnskov ved Mariott Falls på Tasmanien. Den globale økologi er hele biosfærens økologi.
Godel
Godelbæk på Før Godel er en å i det nordlige Tyskland, beliggende på Før i Nordfrisland, Sydslesvig.
Gransanger
Gransangeren (Phylloscopus collybita) er en mindre spurvefugl, der yngler i de nordlige og tempererede dele af Europa og Asien.
Grålyng
Grålyng (Erica cinerea), også skrevet Grå-Lyng, er en dværgbusk med en opstigende, åben vækst.
Gråpoppel
Gråpoppel (Populus x canescens), også skrevet Grå-Poppel, er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark er indført og plantet i parker, langs veje og i læhegn.
Grenet pindsvineknop
Grenet pindsvineknop (Sparganium erectum) er en 30-90 cm høj vandplante, der vokser på lavt vand ved sø- og åbredder.
Se Biotop og Grenet pindsvineknop
Gul ensian
Gul ensian (Gentiana lutea) er en kraftigt voksende staude med store, grundstillede blade og gule blomster.
Gul fingerbøl
Gul fingerbøl (Digitalis lutea) er en to- til flerårig, urteagtig plante med en opret vækst.
Gul fladbælg
Gul fladbælg (Lathyrus pratensis) er en 30-90 cm lang, klatrende eller opstigende urt, der vokser på enge og i vejkanter.
Gul frøstjerne
Gul frøstjerne (Thalictrum flavum) er en 50-120 cm høj urt med grågrønne blade og lysegule blomster, som indgår i plantesamfundene på næringsrige strandenge, høslætenge og moser.
Gul fyr
Gul fyr (Pinus ponderosa) er et stort, stedsegrønt nåletræ med en opret vækst.
Gul hestesko
Gul hestesko (Hippocrepis comosa) er en flerårig, urteagtig plante med en krybende til opstigende vækst. Blomsterne dufter behageligt og bestøves af forskellige biarter.
Gul iris
Gul iris (Iris pseudacorus) er en 60-100 cm høj, løvfældende, flerårig urt med en stiv, opret vækst og gule blomster.
Gul reseda
''Reseda lutea'' Gul reseda (Reseda lutea) er en 20-60 cm høj urt, der i Danmark vokser på tør og kalkrig bund i f.eks.
Gylden furebambus
Gylden Furebambus (Phyllostachys aurea) er en vintergrøn busk med en opret, senere dog noget overhængende vækst.
Se Biotop og Gylden furebambus
Habitat
Et habitat er et område inden for en biotop, der er levested for en plante- eller dyreart.
Habitatdirektivet
Tinnet Krat. Skovbræmme på sandbund med Stilk-Eg og Skov-Fyr (habitatskovtype nr. 9190: Stilkege-krat). Habitatdirektivet er det direktiv fra den Europæiske Union ("Direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992"), der har til formål at sikre sårbare og truede biotoper (habitater) og arter.
Se Biotop og Habitatdirektivet
Havekarse
Havekarse (Lepidium sativum) eller karse er en étårig plante, der bruges som krydderurt i vestlig madlavning.
Havekørvel
Havekørvel (Anthriscus cerefolium) er en 25-80 cm høj urt, der dyrkes som krydderurt og findes forvildet ved bebyggelser og affaldspladser.
Havemalurt
Havemalurt (Artemisia absinthium), ofte skrevet have-malurt, er en op til 100 centimeter høj urt, der i Danmark vokser vildt på strandvolde og nær bebyggelse.
Havemorgenfrue
Havemorgenfrue (Calendula officinalis), også skrevet have-morgenfrue, er en enårig plante med opret vækst.
Havepetunia
Havepetunia (Petunia x hybrida), også skrevet Have-Petunia, er en krydsning mellem arterne hvid petunia (Petunia axillaris) og violet petunia (Petunia integrifolia).
Havetimian
Havetimian (Thymus vulgaris), ofte skrevet have-timian, er en stedsegrøn plante med talrige, små blomster.
Håret høgeurt
Håret høgeurt (Hieracium pilosella) er en 5-30 cm høj urt, der vokser på tør sandet bund i vejkanter og overdrev.
Høj sødgræs
Høj sødgræs (Glyceria maxima) er en op til 2 meter høj, flerårig græsart med en kraftig, opret vækst.
Høj skønhedsøje
Høj skønhedsøje (Coreopsis tripteris) er en opretvoksende og høj, men kun svagt forgrenet staude.
Højsande og Holtemmen
Højsande er et fredet område i Læsø Klitplantage i Læsøs store sandflugtslandskab med øde klitter i op til 24 m højde, hvilket er meget for denne flade ø.
Se Biotop og Højsande og Holtemmen
Høsttidløs
Høsttidløs (Colchicum autumnale), ofte skrevet høst-tidløs, er en staude med en spinkel, tueformet vækst.
Heide
Heide er kredsby i det nordlige Tyskland, beliggende i Ditmarsken i delstaten Slesvig-Holsten (Holsten).
Himalayahavtorn
Himalayahavtorn (Hippophaë salicifolia) er en løvfældende busk eller et lille træ.
Himalayaleycesteria
Himalaya-Leycesteria (Leycesteria formosa) er en løvfældende busk med en opret vækst og hule skud.
Se Biotop og Himalayaleycesteria
Himmelblå lungeurt
Himmelblå lungeurt (Pulmonaria angustifolia) er en 15-30 cm høj urt, der i Danmark vokser på tørre skrænter et enkelt sted på Sjælland.
Se Biotop og Himmelblå lungeurt
Hjertebladet asters
Hjertebladet asters (Symphyotrichum cordifolium) er en staude med en opret til overhængende vækstform.
Se Biotop og Hjertebladet asters
Hjertebladet slangerod
''Aristolochia clematitis'' Hjertebladet slangerod (Aristolochia clematitis) er en flerårig, urteagtig plante med en opstigende til slyngende vækst.
Se Biotop og Hjertebladet slangerod
Hjortetaktræ
Hjortetaktræ (Rhus typhina) er en stor, løvfældende busk med en åben, uregelmæssig vækstform.
Hornviol
Horn-viol (Viola cornuta) er en staude, der er populær som prydplante.
Hovedblærespiræa
Hovedblærespiræa (Physocarpus capitatus), også skrevet Hoved-Blærespiræa, er en løvfældende busk med en opret og tæt forgrenet vækst.
Humlesneglebælg
Humlesneglebælg (Medicago lupulina), også skrevet humle-sneglebælg, er en nedliggende, 10-30 cm lang urt, der vokser vildt på f.eks.
Hvid diktam
Hvid diktam (Dictamnus albus) er en staude med en tuedannende, stiv og opret vækst.
Hvid eskallonia
Hvid eskallonia (Escallonia virgata) er en lille, åben busk med blankt løv og masser af hvide blomster.
Hvid jodplante
Hvid jodplante (Macleaya cordata) er en høj staude med store stande af hvide blomster.
Hvid morbær
Hvid Morbær (Morus alba) er et løvfældende træ med en høj og smal krone.
Hvid næbfrø
Hvid næbfrø (Rhynchospora alba) er et 10-50 cm højt halvgræs med hvide, blomsterlignende aks og en løs, tueformet vækst.
Hvid nøkkerose
Hvid nøkkerose (Nymphaea alba) eller hvid åkande er en vandplante med kredsrunde flydeblade, der findes i næringsrige søer og langsomt flydende åer.
Hvid okseøje
Hvid okseøje (Leucanthemum vulgare) er en 20-70 cm høj urt, der vokser på agerjord, vejkanter og enge.
Hvid staudeklematis
Hvid staudeklematis (Clematis recta) er en buskformet staude med en opstigende til opret eller let slyngende vækst.
Se Biotop og Hvid staudeklematis
Hvid stenkløver
Hvid stenkløver (Melilotus albus) er en 50-100 cm høj urt, der vokser i vejkanter og nær bebyggelse.
Hvid stenurt
Hvid stenurt (Sedum album) er en 10-15 cm høj urt, der i Danmark vokser på f.eks.
Indikatorart
''Galium rotundefolium'' som er en nøgleart for bøgeskovstypen ''Galium rotundifolium-Abieton''. En indikatorart er en art, der trives under den samlede påvirkning af vejrforhold og nærings- og pH-værdier.
Isen (flod)
Isen er en lille flod i den sydøstlige del af Oberbayern med en længde på omkring 76 kilometer.
ISimangaliso vådområde
iSimangaliso vådområde ligger på Sydafrikas østkyst, ved det Indiske Ocean i KwaZulu-Natalprovinsen.
Se Biotop og ISimangaliso vådområde
Jessogran
Jessogran (Picea jezoensis), også skrevet Jesso-Gran, er et stedsegrønt nåletræ med en kegleformet, noget uregelmæssig vækst.
Jordskok
Jordskok (Helianthus tuberosus) er en op til to meter høj urt, der dyrkes på grund af sine næringsrige rodknolde, jordskokker.
Jordstar
Jordstar (Carex humilis), også skrevet Jord-Star, er en staude med en tæt, tuedannende eller svagt tæppedannende vækst.
Kalkoverdrev
Rundbælg er typisk for denne naturtype. Kalkoverdrev er en naturtype, der består af overdrev og krat på kalkrig bund.
Karakterart
Skovmærke – en karakterart for plantesamfundet ''Galio odorati-Fagetum''. Karakterart er en betegnelse, der bruges inden for plantesociologien og geobotanikken om en planteart eller et taxon, der overvejende har sin naturlige udbredelse i et enkelt plantesamfund.
Karteusernellike
Karteusernellike (Dianthus carthusianorum), ofte skrevet karteuser-nellike, er en staude med en spinkel, opret eller opstigende vækst.
Kattefod (plante)
Kattefod (Antennaria dioica) er en 5-20 cm høj flerårig urt med hårklædte stængler og blade.
Se Biotop og Kattefod (plante)
Katteskæg
Katteskæg (Nardus stricta) er et 20-30 cm højt græs, der vokser på heder og sandede marker.
Kås Hoved
Parti fra den fredede, urørte egeskov på Kås Hoved. Kås Hoved er en fredet halvø på vestsiden af Salling, i Lihme Sogn i det tidligere Rødding Herred, Viborg Amt, nu Skive Kommune.
Kæmpejernurt
Kæmpejernurt (Verbena bonariensis), også skrevet Kæmpe-Jernurt, er en staude (eller ved gamle eksemplarer: en busk) med en opstigende eller opret vækst.
Kæmpethuja
Kæmpe-Thuja (Thuja plicata) er et højt træ med oprette topskud.
Kærstar
Kærstar (Carex acutiformis), ofte skrevet kær-star, er en 50-120 cm høj halvgræs, der vokser på fugtig bund langs søer og åer.
Klatrebrombær
Klatrebrombær (Rubus henryi), også skrevet Klatre-Brombær, er en stedsegrøn lian.
Klæbrig salvie
Klæbrig salvie (Salvia glutinosa) er en klæbrig og tørketålende staude med gule blomster, der bliver dyrket som prydplante.
Kløverlæderkrone
Kløverlæderkrone (Ptelea trifoliata), også skrevet Kløver-Læderkrone, er et lille træ eller ofte bare en busk med ganske få udspærrede grene.
Klinal variation
Klinal variation er en geografisk kontinuerlig overgang med en gradvis ændring af et eller flere karakteristiske træk hos planter eller dyr, eksempelvis størrelse, farve, fysiologiske egenskaber eller adfærd.
Klippeædelgran
Klippe-Ædelgran (Abies lasiocarpa) er et mellemstort, stedsegrønt nåletræ med en slank, kegleformet krone.
Klit
Californisk ''Mesquite Flat dunes'' i Death Valley. En klit er i geografi en bakke af sand dannet af vindens bevægelser.
Klitfyr
Klitfyr (Pinus contorta) er et stedsegrønt nåletræ med en uregelmæssigt kegleformet krone.
Klithede
Klithede i Nationalpark Thy, Hanstholm-reservatet Klithede eller Kystklitter med dværgbuskvegetation er betegnelsen for en prioriteret naturtype i Habitatdirektivets bilag I, som er udpegningsgrundlag for biotoper i Natura 2000.
Koli Nationalpark
''Udsigt over Koli'', maleri fra 1935 af Eero Järnefelt. Koli Nationalpark er en nationalpark i kommunerne Joensuu, Lieksa og Kontiolahti i Nordkarelen i Finland.
Se Biotop og Koli Nationalpark
Kongebregne (art)
Kongebregne (Osmunda regalis) er en 50-150 cm høj bregne, der i Danmark findes vildtvoksende i moser og skovlysninger.
Se Biotop og Kongebregne (art)
Konkurrence
Konkurrence optræder også indenfor dyreverdenen. Ordet konkurrence kommer af latin concurrere.
Kornvalmue
Kornvalmue (Papaver rhoeas), ofte skrevet korn-valmue, er en 30-100 cm høj, vildtvoksende valmueart, som normalt har stærkt røde blosterblade rundt om et sort center.
Korsikas flora og fauna
Soløjetræ (her arten ''Cistus salvifolius'') dominerer makien på Korsika. Korsikas flora og fauna er bestemt af tre forhold: øens geologiske historie, klimaforholdene og menneskenes brug af øen.
Se Biotop og Korsikas flora og fauna
Korsknap (art)
Korsknap (Glechoma hederacea) er en 10-25 cm høj urt, der vokser i enge eller vejkanter.
Kranskonval
Kranskonval (Polygonatum verticillatum), ofte skrevet krans-konval, er en 30-90 cm høj, slank staude med hvide blomster, der bruges som prydplante – især i let skyggede bed med svagt sur bund.
Kranslilje
Kranslilje (Lilium martagon), ofte skrevet krans-lilje, også kaldet martagon-lilje er en plante af Lilje-familien med en stiv, opret vækst.
Kransskønhedsøje
Kransskønhedsøje (Coreopsis verticillata), også skrevet Krans-Skønhedsøje, er en staude med en opret vækst.
Kratfladbælg
Kratfladbælg (Lathyrus linifolius), ofte skrevet krat-fladbælg, er en 15-35 cm høj, opret urt, der vokser i skove, krat og på hedebakker.
Kræge
Kræge (Prunus domestica ssp. insititia) eller havre-blomme er en busk eller et lille træ, der er en underart til blomme (Prunus domestica).
Krybefyr
Krybefyr eller sibirisk dværgfyr (Pinus pumila) er et buskagtigt nåletræ med en nedliggende til opstigende vækst.
Krybende potentil
Krybende potentil (Potentilla reptans) er en krybende op til 25 cm høj urt, der i Danmark vokser f.eks.
Se Biotop og Krybende potentil
Kugleprimula
Kugleprimula (Primula denticulata), også skrevet Kugle-Primula, er en staude med en grundstillet bladroset og en opret, blomsterbærende stængel.
Kulturlandskab
Rugmark ved Linnémuseet i Råshult – et eksempel på de næsten tabte landskabstyper. Kulturlandskaber er landskaber, som i større eller mindre grad er påvirket af mennesker.
Kveller
Kveller (Salicornia europaea) eller Salturt er en 5-30 cm høj, enårig plante, som er stærkt bundet til saltprægede strandenge og vader.
Lammeøre
Lammeøre (Stachys byzantina) er en staude med en busket vækst.
Langakset pragtskær
Langakset pragtskær (Liatris spicata) – som ofte kaldes "Lampepudser" – er en staude med en opret vækst, græsagtige blade og en cylindrisk stand af rosenrøde (eller sjældnere: hvide) blomster.
Se Biotop og Langakset pragtskær
Langakset trådspore
Langakset trådspore (Gymnadenia conopsea) er en 12-50 cm høj orkidé, der er udbredt lokalt i det meste af Europa bortset fra visse sydlige dele.
Se Biotop og Langakset trådspore
Lægeærenpris
Lægeærenpris (Veronica officinalis), ofte skrevet læge-ærenpris, er en nedliggende urt med 10-30 cm lange stængler med blå blomster i klaser.
Lægebetonie
Lægebetonie (Stachys officinalis), ofte skrevet læge-betonie og også kaldet lægegaltetand, er en flerårig urt med en opret eller opstigende vækst.
Lægesalvie
Lægesalvie (Salvia officinalis), ofte skrevet læge-salvie, er en halvbusk eller staude med en løs, opstigende vækstform.
Løvskov
Bøg i Gribskov Løvskov er en skov bestående af løvtræer.
Lian
Kiwiplanten (''Actinidia chinensis)'' er en lian, hvis frugter værdsættes over hele kloden. Lianer (også kaldet slyngplanter eller klatreplanter) er planter, som har rødderne i jorden, men ikke har stængelstyrke nok til at holde sig oprette, og derfor benytter sig af andre muligheder for vertikal støtte (for eksempel andre planter) til at vokse op imod lyset.
Liden klokke
Liden klokke (Campanula rotundifolia) eller blåklokke er en 10-40 cm høj urt, der vokser langs vejkanter og på heder og overdrev.
Liden præriegræs
Liden præriegræs (Schizachyrium scoparium) er en flerårig, urteagtig græsart med en pudedannende vækstform.
Liden skjaller
Liden skjaller (Rhinanthus minor) er en 10-40 cm høj urt, der vokser f.eks.
Lille skestork
Lille skestork (Platalea minor) er en fugl i familien ibisser.
Lov om naturvern
Her er det en fjeldskrænt som er beskyttet som naturminde. Brug af hammer og udtag af sten er ikke lovligt. Lov om naturvern, eller naturvernloven (Lov 19. juni 1970 nr. 63 om naturvern) er en norsk lov, som giver hjemmel for oprettelse af naturbeskyttelsesområder f.eks: nationalparker, landskapsvernområder, naturreservater, biotopfredningsområde og naturminde.
Loven om den relative voksestedskonstans
Loven om den relative voksestedskonstant er en lovmæssighed opdaget af Heinrich Walter, som udtrykte den sådan: "Når klimaet inden for en plantearts vokseområde eller areal ændrer sig i en bestemt retning, så sker der en flytning af voksested eller et biotopskifte, sådan at klimaændringen bliver ophævet mere eller mindre." Kategori:Økologi de:Heinrich Walter#Gesetz der relativen Standortkonstanz.
Se Biotop og Loven om den relative voksestedskonstans
Lundgylden
Lundgylden (Smyrnium perfoliatum) er en 40-150 cm høj urt, der vokser i Danmark forvildet fra dyrkning og træffes i f.eks.
Majblomst (art)
Majblomst (Maianthemum bifolium), også kaldet lidenkonval, er en 10-15 cm høj, spinkel urt, som kun bærer en enkelt stængel og en lille klase af hvide blomster.
Mannasødgræs
Mannasødgræs (Glyceria fluitans), ofte skrevet manna-sødgræs, er en op til 1 meter høj, kraftigt voksende græsart med en krybende vækst, i roligt vand med svømmende blade.
Markbynke
Markbynke (Artemisia campestris), ofte skrevet mark-bynke, er en 30-60 cm høj urt eller halvbusk, der vokser på tør agerjord og i vejkanter.
Marktusindgylden
Mark-Tusindgylden (Centaurium erythraea) er en 10-45 cm høj urt, der vokser på overdrev, enge og langs veje.
Marsk
Den nordfrisiske marsk En marsk er i økologien en biotop, der danner randzone mellem et fladvandet hav og fast land.
Møns Klint
Møns Klint på Møn er 7 km lang, op til 128 m høj og strækker sig fra Møn Fyr i syd til Liselund Slotspark i nord.
Mørk blåaks
Mørk blåaks (Sesleria heufleriana) er en stedsegrøn græsart med en tuedannende vækst og mørkeblå, kompakte blomsterstande.
Mørk kongelys
Mørk kongelys (Verbascum nigrum) er en op til en meter høj urt, der i Danmark vokser eksempelvis langs veje og på skrænter.
Mediterrane skove, skovområder og krat
Mediterrane skove, skovområder og krat. Garrigue på Korsika i fuld blomstring. Mediterrane skove, skovområder, og krat er biomer inden for de tempererede klimaområder.
Se Biotop og Mediterrane skove, skovområder og krat
Middelaldercentret
Middelaldercentret er et frilandsmuseum, oplevelses- og forsøgscenter med fokus på dansk middelalder omkring år 1400.
Se Biotop og Middelaldercentret
Mirabel
Mirabel eller kirsebærblomme (Prunus cerasifera) er en stor busk eller et op til 8 meter højt træ med røde eller gule frugter, der er 20-30 mm store og søde med en vandet smag.
Mirakelbær
Mirakelbær (Synsepalum dulcificum) er en busk eller et lille træ med stedsegrønne blade og små, gule blomster og røde bær.
Moosthenning
Moosthenning er en kommune i i Landkreis Dingolfing-Landau i Niederbayern i den tyske delstat Bayern, med knap 4.900 indbyggere.
Mose-post
Mosepost (Rhododendron tomentosum), også skrevet Mose-Post, er en 50-100 cm høj busk med læderagtige blade.
Mosebunke
Mosebunke (Deschampsia cespitosa), ofte skrevet mose-bunke, er et 50-150 cm høj græs, der vokser på enge, ved grøfter og i fugtig skov.
Moskuskatost
Moskuskatost (Malva moschata), også skrevet Moskus-Katost, er en 30-80 cm høj urt, der i Danmark vokser vildt på f.eks.
Multebær
Multebær (Rubus chamaemorus) er en 8-15 cm høj, urteagtig plante, der i Danmark kun vokser i højmoser.
Myotis
Myotis er en slægt af flagermus i familien barnæser.
Nationalpark Neusiedler See-Seewinkel
Oversvømmet engareal i Nationalpark Neusiedler See-Seewinkel Nationalpark Neusiedler See-Seewinkel er en af 8 nationalparker i Østrig.
Se Biotop og Nationalpark Neusiedler See-Seewinkel
Nationalpark Niedersächsisches Wattenmeer
Nationalpark Niedersächsisches Wattenmeer blev oprettet i 1986 og omfatter de Østfrisiske Øer, vadehavet og marsken mellem havbugten Dollart og grænsen til Holland mod vest, og fra Cuxhaven til Elbens sejlrende mod øst.
Se Biotop og Nationalpark Niedersächsisches Wattenmeer
Natura 2000
Burgwald i Hessen, Tyskland er et af de mange europæiske Natura 2000-områder NATURA 2000 er et fælleseuropæisk projekt, der drejer sig om naturbeskyttelse.
Naturhave
En naturhave på Île de Fédrun, Bretagne En naturhave (wild garden eller wildlife garden på engelsk, jardin sauvage på fransk, Naturgarten eller naturnaher Garten på tysk, wilde tuin, natuurtuin eller heemtuin på nederlandsk) er en have, hvor naturbevarelsen spiller en væsentlig rolle.
Naturnær
Naturnær er et udtryk, som bruges i skovbrug til at adskille simpel, økologisk fremgangsmåde fra en dyrkningsform, som er planlagt og anlagt i overensstemmelse med kendte, naturmæssige lovmæssigheder.
Naturpark
fredede brakvandssø Flasken, ved Halleby Å's udløb i Jammerland Bugt ligger i Danmarks første Naturpark, Naturpark Åmosen En naturpark er i Danmark ikke et fast defineret, eller lovfæstet begreb, men har været brugt i flæng om nationalparker, større sammenhængende naturområder og egnskarakteristiske landskaber.
Naturschutzgebiet
Naturschutzgebiet er en tysk naturbeskyttelsesbetegnelse nogenlunde svarende til det danske naturreservat, og er fastsat i (eller BNatSchG).
Se Biotop og Naturschutzgebiet
Naturskov
Suserup Skov er naturskov, der har stået urørt siden slutningen af 1800-tallet En naturskov er en skov som enten ligger urørt hen eller drives med hensyntagen til biodiversiteten eller som drives med gamle driftsformer som plukhugst, stævningsskov eller græsningsskov.
Nåletræ (vedtype)
Nåletræ eller Nåletræsved er ved fra nåletræ-rækken (Pinophyta).
Se Biotop og Nåletræ (vedtype)
Niche (økologi)
lav, som udnytter de gunstige nicheforhold langs furen, hvor nedløbende dug og nedbør giver øget fugtighed, og fugleklatter på stenens top giver adgang til opløst, mineralsk gødning. I økologien er niche beskrevet sådan af Eugene P. Odum: Mens habitaten er en arts sted, så er nichen dens levevej.
Nikkende kobjælde
Nikkende kobjælde (Anemone pratensis) er en 8-20 cm høj urt, der vokser på strandoverdrev, skrænter og klitter.
Se Biotop og Nikkende kobjælde
Nowitna River
Nowitna River er en 402 km lang, vild og uberørt, biflod til Yukonfloden i Alaska i USA.
Nymfeparakit
''Nymphicus hollandicus'' Nymfekakadu (Nymphicus hollandicus), eller mere kendt som Nymfeparakit, er en papegøjeart.
Nyserøllike
Nyserøllike (Achillea ptarmica), ofte skrevet nyse-røllike, er en 25-60 cm høj flerårig urt med en opstigende vækst.
Olympic National Park
Olympic National Park er en nationalpark, et biosfærereservat og et verdensarvsområde på Olympic halvøen i delstaten Washington i USA.
Se Biotop og Olympic National Park
Ononis spinosa
Ononis spinosa er en 20-60 cm lang halvbusk eller urt af slægten krageklo (Ononis).
Opret skovranke
Opret skovranke (Clematis stans) (japansk: Kusa-botan) er en staude eller dværgbusk med små, lyseblå blomster.
Orientalsk sarsaparil
Orientalsk sarsaparil (Smilax aspera) er en stedsegrøn, klatrende busk med tornede grene.
Se Biotop og Orientalsk sarsaparil
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser.
Overlevelsestur
En overlevelsestur betegner almindeligvis en frivillig udflugt hvori aktiviteter er inkluderet som udfordrer ens evne til at klare sig i en bestemt biotop med et minimum af hjælpemidler, hvorved man succesfuldt formår at sørge for væske, føde og logi til egen overlevelse.
Paludosus
Paludosus er et latinsk adjektiv dannet til substantivet palus.
Påskelilje
''Narcissus pseudonarcissus'' Påskelilje (Narcissus pseudonarcissus) er en staude som overvintrer ved hjælp af løg.
Pennsylvansk vokspors
Pennsylvansk Vokspors (Morella pensylvanica) er en løvfældende busk med en bred, opstigende og tæt forgrenet vækst.
Se Biotop og Pennsylvansk vokspors
Pilealant
Pilealant (Inula salicina), også skrevet Pile-Alant, er en 20-50 cm høj urt, der i Danmark vokser i krat, på strandoverdrev og klinter.
Plantegeografi
Kort over Europas klimazoner (efter Köppen). Plantegeografi handler om, hvor på jorden forskellige planter vokser.
Planternes evolution
Devonperioden så begyndelsen til en udstrakt kolonisering af landjorden med planter. Da store planteædende dyr endnu ikke fandtes, kunne der dannes vidtstrakte skove, som formede landskabet. Planternes evolution har bevæget sig gennem stadigt højere niveau'er af kompleksitet fra de tidligste alger via mosser, ulvefodsplanter, bregner og nøgenfrøede til de højtudviklede dækfrøede planter af i dag.
Se Biotop og Planternes evolution
Plantesamfund
Plantesamfundet ved en vejkant på Korsika i slutningen af april. Dette samfund, en garrigue med blomstrende soløjetræ, sommerfuglelavendel og hvid affodil, er resultatet af omlægning fra oprindelig skov til korndyrkning. Plantesamfund er betegnelsen for naturligt forekommende, økologiske samfund af planter med en forudsigelig artsammensætning og en sammenlignelig fysionomi (strukturelt udseende), som opstår på en bestemt habitattype - eller som det også kan udtrykkes: "en kombination af arter, der forekommer sammen på et økologisk ensartet område".
Plantesociologi
Plantesamfundet Geranion sanguinei, fotograferet i Gastertal i Kanton St. Gallen, Schweiz. Plantesociologi eller fytosociologi er studiet af vegetationer, dvs.
Plantevækst
Plantevækst er et steds bevoksning fordelt på arter.
Plettet gøgeurt
Plettet gøgeurt (Dactylorhiza maculata) er en 8-75 cm høj orkidé, der i Danmark vokser på overdrev og enge eller i løvskove.
Pomeranshøgeurt
Pomeranshøgeurt (Hieracium aurantiacum), ofte skrevet pomerans-høgeurt, er en staude med en rosetdannende vækstform.
Porreløg
Porreløg (Allium ampeloprasum), også skrevet Porre-Løg, er en flerårig, urteagtig plante (en løgvækst) med opret vækst og rødlige eller hvide blomster.
Potentiel naturlig vegetation
Ludwig Schneider Sten Porse Silje Bergum Kinsten Potentiel naturlig vegetation (PNV) er et økologisk begreb, som bruges om den vegetation, man kunne forvente på et bestemt sted.
Se Biotop og Potentiel naturlig vegetation
Præriehirse
Prærie-Hirse (Panicum virgatum) eller Staude-Hirse er en løvfældende staude med opret vækst.
Prærievadegræs
Prærievadegræs (Spartina pectinata), også skrevet Prærie-Vadegræs, er en flerårig græsart med tueformet eller fladedækkende vækst.
Propylenglykol
Strukturmodel af propylenglykol. Propylenglykol, som også kaldes 1,2-propandiol eller propan-1,2-diol, er et organisk stof (en diol eller dobbeltalkohol) med bruttoformlen C3H8O2 eller HO-CH2-CHOH-CH3.
Purpurgyvel
Purpurgyvel (Chamaecytisus purpureus), også skrevet Purpur-Gyvel, er en lav busk med en overhængende vækst og rødviolette blomster.
Pyramidelæbeløs
Pyramide-Læbeløs (Ajuga pyramidalis) er en flerårig, urteagtig plante med en grundstillet bladroset og en opret vækst.
Rød arve
Rød Arve (Anagallis arvensis) er en 5-20 cm høj urt, der i Danmark vokser som ukrudt på agerjord, affaldspladser og ved bebyggelse.
Rød kornel
Rød kornel (Cornus sanguinea) er en op til 4 meter høj busk, der vokser i lysåbne skove og krat.
Rød sporebaldrian
Rød sporebaldrian (Centranthus ruber) er en flerårig, urteagtig plante med en busket, opstigende vækst.
Se Biotop og Rød sporebaldrian
Rød tørvemos
Rød tørvemos (Sphagnum magellanicum) er et stort og groft tørvemos, der er mere eller mindre rødfarvet.
Rødtræ
Rødtræ (Sequoia sempervirens) er et stort, stedsegrønt nåletræ med brede lidt skælagtige nåle og en trævlet bark.
Rørgræs
Rørgræs (Phalaris arundinacea) er et 60-200 cm højt græs, der vokser fx i grøfter og på enge.
Rejnfan
Rejnfan (Tanacetum vulgare) (også stavet regnfang) eller guldknap er en 50-100 cm høj urt, der vokser langs veje og på skrænter og strandvolde.
Rosmarin
''Rosmarinus officinalis.'' Rosmarin (Rosmarinus officinalis), (Salvia rosmarinus) er en stedsegrøn halvbusk, der ofte forhandles og dyrkes, som om den var en staude.
Rundbælg (art)
Rundbælg (Anthyllis vulneraria) eller undertiden kaldt gul rundbælg er en 10-40 cm lang nedliggende eller opstigende urt, der vokser på skrænter, overdrev og i vejkanter.
Rundbladet katost
Rundbladet katost (Malva neglecta) er en enårig eller sjældnere flerårig, urteagtig plante med en nedliggende til opstigende vækst.
Se Biotop og Rundbladet katost
Rwenzori Mountains Nationalpark
Rwenzori Mountains National Park er en nationalpark og et verdensarvsområde i Rwenzoribjergene i Uganda.
Se Biotop og Rwenzori Mountains Nationalpark
Rybinskreservoiret
Rybinskreservoiret (Ры́бинское водохрани́лище,; uformelt kaldet Rybinske Hav) er et vandkraftsreservoir på Volgafloden og dens bifloder Sjeksna og Mologa, dannet af Rybinsk vandkraftværkets dæmning.
Se Biotop og Rybinskreservoiret
Ryget Skov
Ryget Skov er et fredet skov og overdrevsområde der ligger nord for Værløse, og går ned til sydbredden af Farum Sø i Furesø Kommune.
Samarbejde
Samarbejde er et begreb, som bruges inden for flere forskellige vidensområder.
Sankthansurt
Sankthansurt (Hylotelephium telephium) er en 30-60 cm høj urt, der i Danmark vokser på stengærder, overdrev og skrænter.
Savanne
Verdens savanne-klimazoner (gulbrune). Savanne i Venezuela En savanne er en tropisk græsslette med spredte, ofte tornede eller giftige træer.
Sød astragel
Sød astragel (Astragalus glycyphyllos) er en 40-120 cm lang urt, der vokser på stenet, næringsrig bund i skovbryn og krat.
Sølvperovskia
Sølvperovskia (Perovskia atriplicifolia), også skrevet Sølv-Perovskia, er en staude eller halvbusk med en busket vækst, gråligt løv og lysviolette blomster.
Sølvpoppel
''Populus alba'' Sølvpoppel (Populus alba), også skrevet Sølv-Poppel, er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark vokser almindeligt f.eks langs veje og i læhegn.
Sølvpotentil
Sølvpotentil (Potentilla argentea), ofte skrevet sølv-potentil, er en 15-30 cm høj urt, der vokser på tørre marker og bakker.
Scandola Naturreservat
Scandola Naturreservat er et naturreservat i Middelhavet på den nordvestlige del af den franske ø Korsika.
Se Biotop og Scandola Naturreservat
Sibirisk tusindtop
Sibirisk tusindtop (Sorbaria sorbifolia) er en løvfældende busk med store stande af hvide, spiræa blomster.
Se Biotop og Sibirisk tusindtop
Sibirisk valmue
Sibirisk valmue (Papaver nudicaule) eller islandsk valmue er en enårig urt eller en staude med en opstigende til opret vækst.
Sivsanger
Sivsangeren (Acrocephalus schoenobaenus) er en lille spurvefugl, der som andre sangere især lever af insekter.
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Skovbund
Skovbund i december i Boserup Skov Skovbund i maj, her med Skovmærke i fuld blomstring. Skovbunden er den biotop, som dannes, når skoven har etableret sig.
Skovlysning
En kronhjort i en skovlysning En skovlysning eller lysning er en åbning i skoven.
Skovmærke
Skovmærke (Galium odoratum) eller Bukkar er en 10-30 cm høj urt, der vokser i muldrige løvskove, hvor den danner tætte bestande.
Skovspringklap
Skovspringklap (Cardamine flexuosa) eller skovkarse af korsblomst-familien er en 10-50 cm høj urt, der vokser i skove på vældpræget og næringsrig, fugtig bund.
Skovsyre
Skovsyre (Oxalis acetosella) er en 5-10 cm høj urt, der vokser på mager bund i skove og krat.
Skovvikke
Skovvikke (Vicia sylvatica), også skrevet Skov-Vikke, er en 80-150 cm lang, krybende urt med hvid- og violetstribede blomster.
Slangehoved (art)
Slangehoved (Echium vulgare) er en 30-80 cm høj, stivhåret urt, der vokser på tørre marker og langs vejkanter.
Se Biotop og Slangehoved (art)
Smalbladet limurt
Smalbladet Limurt (Silene stenophylla) er en planteart, som har sit hjemsted i det nordlige Sibirien og Japan.
Se Biotop og Smalbladet limurt
Smalstråle
Smalstråle (Erigeron annuus) er en 30-80 cm høj urt, der vokser nær bebyggelse.
Småbiotop
Småbiotoper er en samlebetegnelse for kulturlandskabets mere eller mindre oversete restområder.
Snerlepileurt
Snerlepileurt (Fallopia convolvulus), ofte skrevet snerle-pileurt, er en op til 1 meter lang urt, der vokser i marker, haver og på affaldspladser.
Sodaurt (art)
Sodaurt (Salsola kali) er en 15-40 cm høj urt, der vokser på sandstrande og tangvolde.
Sommerhyld
Sommerhyld (Sambucus ebulus), også skrevet Sommer-Hyld, er en flerårig, urteagtig plante, der i Danmark vokser meget sjældent på affaldspladser.
Sortgran
Sortgran (Picea mariana) er et mellemstort, stedsegrønt nåletræ med en tætgrenet, kegleformet vækst og en meget smal top.
Sortkommen
Sortkommen (Nigella sativa) er en enårig, urteagtig plante med en opret, spinkel vækst.
Spansk kørvel
Spansk kørvel (Myrrhis odorata) eller Sødskærm er en 50-120 cm høj krydderurt.
Specialist (økologi)
I økologien er en specialist en art, som er så nøje knyttet til en bestemt niche, at den kun kan leve dér.
Se Biotop og Specialist (økologi)
Sphagnum (jordforbedringsmiddel)
Sage Ross Sphagnum (på emballage ofte stavet: spagnum) er et jordforbedringsmiddel og et dyrkningssubstrat, der – i sin rene form – består af fossile dele af planter fra slægten Tørvemos (Sphagnum).
Se Biotop og Sphagnum (jordforbedringsmiddel)
Spids øjentrøst
Spids øjentrøst (Euphrasia stricta) er en 3-20 cm høj, kortlevende, utreagtig plante, der er halvsnylter på flere arter af de urteagtige planter i eng og overdrev.
Spidskommen
Spidskommen (Cuminum cyminum) er en enårig, urteagtig plante med en opret og åbent forgrenet vækst.
Spiselig kamassia
Spiselig kamassia (Camassia quamash) er en løgplante, der har sit hjemsted i det nordvestlige USA, hvor den tjente den oprindelige befolkning som føde.
Se Biotop og Spiselig kamassia
Staudesolsikke
Staudesolsikke (Helianthus pauciflorus), ofte skrevet staude-solsikke, er en flerårig, urteagtig plante med en opret til opstigende vækst, smalle blade og gule kurvblomster.
Stenærenpris
Stenærenpris (Veronica prostrata), ofte skrevet sten-ærenpris, er er staude med en krybende, tæppedannende vækst.
Stjernestar
Stjernestar (Carex echinata), ofte skrevet stjerne-star, er et 10-40 cm højt halvgræs, der vokser i klitlavninger, hedemoser og næringsrige kær.
Stor blåtop
Stor blåtop (Molinia litoralis) er en flerårig, urteagtig græsart med en tueformet vækst.
Stor stjerneskærm
''Astrantia major'' Stor stjerneskærm (Astrantia major) - eller blot kaldt Stjerneskærm - er en 30-100 cm høj urt, der i Danmark findes forvildet ved bebyggelser og på affaldspladser.
Se Biotop og Stor stjerneskærm
Storbladet pæon
Storbladet pæon (Paeonia mascula) er en flerårig, urteagtig plante med en opret, busket vækst.
Storblomstret kodriver
Storblomstret kodriver (Primula vulgaris) er en 10-30 cm høj urt, der ligner hulkravet kodriver, men kronen er to til fire centimeter i diameter, bladene afsmalner jævnt mod basis og blomsterstilkene er over tre gange så lange som bægeret.
Se Biotop og Storblomstret kodriver
Storkronet ærenpris
Storkronet ærenpris (Veronica persica) er en énårig urt med 15-30 cm lange, nedliggende til opstigende stængler, sådan at en enkelt plante kan danne en lille, tæt måtte.
Se Biotop og Storkronet ærenpris
Strandbo
Strandbo (Littorella uniflora) er en 3-6 cm høj vandplante i Vejbred-familien.
Strandbred
Stranden ved Lønstrup En strandbred er et stykke land, der ligger lige ud til havet, hvor der som oftest er aflejret sand fra havet.
Strandfyr
Strandfyr (Pinus pinaster), også skrevet Strand-Fyr, er et stort, stedsegrønt nåletræ med en krone, som efterhånden bliver flad og skærmagtig.
Strandlimurt
Strandlimurt (Silene uniflora), ofte skrevet strand-limurt, er en 10-25 cm høj urt, der i Danmark vokser langs kysterne.
Strandmalurt
Strandmalurt (Artemisia maritima), ofte skrevet strand-malurt, er en 15-60 cm høj urt eller halvbusk, der i Danmark vokser på strandenge og i rørsump.
Strandmælde
Strandmælde (Atriplex littoralis), ofte skrevet strand-mælde, er en 20-60 cm høj plante, der vokser på tangvolde og strandenge ved beskyttede kyster.
Strandnellike
Strandnellike (Dianthus superbus), ofte skrevet strand-nellike, er en 20-50 cm høj urt, der i Danmark vokser på overdrev og skrænter nær kysten.
Subtropisk
Kort over områder med subtropisk klima Ordet subtropisk bruges om egnene omkring vendekredsene, dvs.
Succession (økologi)
Her er sekundærsuccessionen forløbet så langt, at træer er ved at indvandre på et stykke tidligere landbrugsjord. Succession er et fagligt udtryk inden for økologi, hvor det betegner den udvikling, som sker med plante- og dyresamfundene på et område i løbet af et vist antal år.
Se Biotop og Succession (økologi)
Sumprose
Sumprose (Rosa palustris), også skrevet Sump-Rose, er en lav, tæppedannende busk med lyserøde blomster.
Svalerod (art)
Svalerod (Vincetoxicum hirundinaria) er en 30-70 cm høj urt, der i Danmark fortrinsvis vokser på kystskrænter og strandvolde.
Svinemælde
Svinemælde (Atriplex patula), også skrevet Svine-Mælde, er en 20-70 cm høj urt, der vokser på dyrket jord og omkring bebyggelse.
Sylblad
Sylblad (Subularia aquatica) er en 2-8 cm høj vandplante, der vokser i næringsfattige søer.
Tandpinetræ
Tandpinetræ (Zanthoxylum americanum) (af græsk: xanthos.
Tatarisk gedeblad
Tatarisk gedeblad (Lonicera tatarica) er en mellemstor, løvfældende busk med en tæt, opret vækst.
Se Biotop og Tatarisk gedeblad
Tørvemos-familien
Tørvemos-familien (Sphagnaceae) er en familie blandt mosserne.
Se Biotop og Tørvemos-familien
The Wildlife Garden
The Wildlife Garden. Udsigt fra haven mod én af nabobygningerne. The Wildlife Garden er en naturhave, som ligger i det sydvestlige hjørne af den grund, som National History Museum ligger på i London.
Se Biotop og The Wildlife Garden
Thunbergkløverbusk
Thunbergkløverbusk (Lespedeza thunbergii), også skrevet Thunberg-Kløverbusk, er en løvfældende busk med en buet overhængende vækst.
Se Biotop og Thunbergkløverbusk
Tibetansk perlekurv
Tibetansk perlekurv (Anaphalis triplinervis) - ofte blot kaldt perlekurv - er en staude med en tuedannende vækst.
Se Biotop og Tibetansk perlekurv
Tidlig timian
Tidlig timian (Thymus praecox) er en dværgbusk med lav, kompakt vækst.
Tinnet Krat
Tinnet Krat: Den unge Gudenå set opstrøms, dvs. fra sydøst mod nordvest. Tinnet Krat er et 596 ha stort, fredet naturområde, som ligger på det sted, hvor Hærvejen passerer Skjern Å.
Tjur
Tjurens udbredelse. Tjur (Tetrao urogallus) er en fugl i gruppen af skovhøns.
Tolshave Mose
Rimmer og dobber i det nærliggende, også fredede område, Kalmer Rimmer Vendsyssel Tolshave Mose er et fredet moseområde beliggende ved Jerup, mellem Elling og Ålbæk i Vendsyssel omkring 12 kilometer nordvest for Frederikshavn.
Topstar
Topstar (Carex paniculata), ofte skrevet top-star, er et 50-150 cm højt halvgræs, der vokser ved søer, i ellesumpe og væld.
Tornpanax
Tornpanax (Oplopanax horridus) er en lille, løvfældende busk med en opret, stivgrenet vækstform.
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Trofisk niveau
En organismes trofiske niveau (af græsk τροφη, trophé, "ernære") er et udtryk for dets trin i fødekæden.
Tulipa kaufmanniana
Tulipa kaufmanniana er en botanisk tulipan (altså vild tulipan), som har en enkelt, opret stængel, der bærer 3-4 blade.
Se Biotop og Tulipa kaufmanniana
Tysk poppelrose
Tysk poppelrose (Lavatera thuringiaca) er en staude eller løvfældende halvbusk med en opret, forgrenet vækst.
UNESCOs Verdensarvsliste (Afrika)
UNESCO's Verdensarvsliste er en liste med bygninger, monumenter og naturområder i alle fem verdensdele, som UNESCO har udpeget som værende en del af verdens kulturelle arv.
Se Biotop og UNESCOs Verdensarvsliste (Afrika)
Urskov
Urskoven i Białowieska nationalpark mellem Polen og Hviderusland. En urskov er en nulevende skov, som er uberørt og i hvert fald upåvirket af mennesker.
Vandmynte
Vandmynte (Mentha aquatica), ofte skrevet vand-mynte, er en 10-80 cm høj urt, der vokser i kær og ved vandløb.
Varaner
Varaner (Varanus) er en slægt af middelstore og store øgler som findes i det meste af Afrika, Sydasien, Sydøstasien, Ny Guinea og Australien.
Vårbrandbæger
Vårbrandbæger (Senecio vernalis), ofte skrevet vår-brandbæger, er en 15-40 cm høj, enårig plante med smørgule blomster.
Vedplanter til fugtig jord
Pilearter og Sitka-Gran. De træagtige planter, som egner sig til fugtig jord, er arter, der hører hjemme i biotoper, med højstående grundvand, jævnlige oversvømmelser eller åbent vand.
Se Biotop og Vedplanter til fugtig jord
Vegetation
Ordet vegetation kommer af middelalderlatin: vegetatio.
Vegetationsøkologi
Sten Porse. Vegetationsøkologi handler om planternes indbyrdes forhold og om deres forhold til jordbundsforholdene, klimaforholdene, planteæderne, rovdyrene og nedbryderne.
Se Biotop og Vegetationsøkologi
Vejguldkarse
Vejguldkarse (Rorippa sylvestris), ofte skrevet vej-guldkarse, er en 20-60 cm høj urt, der vokser f.eks.
Vellugtende gulaks
Vellugtende gulaks (Anthoxanthum odoratum) er en 25-50 cm høj græsplante, der vokser på enge, overdrev og i lyse skove.
Se Biotop og Vellugtende gulaks
Vellugtende skabiose
Vellugtende skabiose (Scabiosa canescens) er en 15-25 cm høj urt, der i Danmark vokser på tørre bakker og overdrev.
Se Biotop og Vellugtende skabiose
Vellugtende skovranke
Vellugtende skovranke (Clematis flammula) er en lian med en slyngende vækst.
Se Biotop og Vellugtende skovranke
Vikos–Aoös Nationalpark
Plakidas bro, en trebuet stenbro nær landsbyen Kipoi Papadopoulou 2008, p. 15 Vikos–Aoös Nationalpark (Ethnikós Drymós Víkou – Aóou) er en nationalpark i periferien (regionen) Epirus i det nordvestlige Grækenland.
Se Biotop og Vikos–Aoös Nationalpark
Vild hør
Vild Hør (Linum catharticum) er en ret spæd, 5-25 cm høj urt, der vokser på enge og vejkanter.
Vild løg
Vild løg (Allium oleraceum) er en 50-60 cm høj, flerårig løgvækst med oprette skud og hvide, grønlige eller røde blomster.
Vild tulipan
Vild tulipan (Tulipa sylvestris) eller skovtulipan er en 20-40 cm høj urt i lilje-familien, der i Danmark findes forvildet i parker og nær bebyggelse.
Vintergæk (art)
Vintergæk (Galanthus nivalis), også kaldet almindelig vintergæk, er en løgplante med linjeformede, blågrønne blade og hvide, dråbeformede blomster.
Virginsk troldnød
Virginsk troldnød (Hamamelis virginiana) er en løvfældende busk med gul høstfarve og blomstring ved løvfald.
Se Biotop og Virginsk troldnød
Visse-indlandsklit
Håret Visse, en karakterart i indlandsklitterne. Visse-indlandsklit er en naturtype, der findes på steder, hvor flyvesand har dannet klitter langt inde i landet.
Se Biotop og Visse-indlandsklit
Vivarium
Vivarium er det latinske ord for en "dyregård".
Volverlej
''Arnica montana'' Volverlej (Arnica montana), eller guldblomme, er en 30-60 cm høj urt, der er vildtvoksende – omend efterhånden sjælden – i Danmark.
Vorsø
Vorsø i Horsens Fjord set fra Alrø Vorsø er en 62 ha stor ø, som ligger ved Horsens Fjords nordlige bred.
Ylang-ylang
Ylang-ylang (Cananga odorata) er et lille, stedsegrønt træ med en opret, noget åben vækst med en ægformet krone.
Også kendt som Biotoper, Voksested.
, Auvergne, Økologi, Økologiens historie, Økologisk faktor, Økologisk landbrug, Økosystem, Økotop, Øret pil, Østerøya, Ægte edelweiss, Ægte kartebolle, Ægte pistacie, Bagholt Mose, Bakkejordbær, Bakkenellike, Bakkestilkaks, Bækarve-familien, Bølgekronet storkenæb, Bølget bunke, Benbræk (plante), Bevaringsøkologi, Bibernelle, Biocønose, Biodiversitet, Bioetik, Biosfære, Biosfærereservat Mittelelbe, Biotisk faktor, Bitter bakkestjerne, Bjergkløver, Bjergmandstro, Bjergrose, Bjergstenfrø, Bjergsydtaks, Blåbærsorter, Blågrå kalmia, Blågrøn star, Blåhat (plante), Blåmunke (art), Blåstjerne (art), Blæresmælde, Bleggul kløver, Blyant-ene, Botanisk have, Bredbladet sølvblad, Bredbladet timian, Brunei, Bugtet kløver, Bulmeurt (art), Carolinarose, Cikorie (plante), Citronmelisse, Cypresvortemælk, Danmarks flora og fauna, Danmarks urhistorie, Døvnælde, Dümmer, Diversitet, Dominans (økologi), Dræning, Drejeblomst, Dueskabiose, Duftsumak, Dunbirk, Dværg-birk, Dværgiris, Dværgkirsebær, Dyresamfund, Emmer, Enblomstret flitteraks, Eng, Engbrandbæger, Entropi, Entropi (økologi), Epiphyllum oxypetalum, Farum, Farvereseda, Fauna, Fåresvingel, Firblad (art), Fliget brøndsel, Flodbredvin, Flora (botanik), Foderesparsette, Foderkulsukker, Fransk hør, Fransk rose, Frøbank, Frijsenborgskovene, Fruebær, Fruesko (art), Frugtbare halvmåne, Garrigue, Gaztelugatxe, Gærdesnerle, Gøgeurt-familien, Glat lakrids, Global økologi, Godel, Gransanger, Grålyng, Gråpoppel, Grenet pindsvineknop, Gul ensian, Gul fingerbøl, Gul fladbælg, Gul frøstjerne, Gul fyr, Gul hestesko, Gul iris, Gul reseda, Gylden furebambus, Habitat, Habitatdirektivet, Havekarse, Havekørvel, Havemalurt, Havemorgenfrue, Havepetunia, Havetimian, Håret høgeurt, Høj sødgræs, Høj skønhedsøje, Højsande og Holtemmen, Høsttidløs, Heide, Himalayahavtorn, Himalayaleycesteria, Himmelblå lungeurt, Hjertebladet asters, Hjertebladet slangerod, Hjortetaktræ, Hornviol, Hovedblærespiræa, Humlesneglebælg, Hvid diktam, Hvid eskallonia, Hvid jodplante, Hvid morbær, Hvid næbfrø, Hvid nøkkerose, Hvid okseøje, Hvid staudeklematis, Hvid stenkløver, Hvid stenurt, Indikatorart, Isen (flod), ISimangaliso vådområde, Jessogran, Jordskok, Jordstar, Kalkoverdrev, Karakterart, Karteusernellike, Kattefod (plante), Katteskæg, Kås Hoved, Kæmpejernurt, Kæmpethuja, Kærstar, Klatrebrombær, Klæbrig salvie, Kløverlæderkrone, Klinal variation, Klippeædelgran, Klit, Klitfyr, Klithede, Koli Nationalpark, Kongebregne (art), Konkurrence, Kornvalmue, Korsikas flora og fauna, Korsknap (art), Kranskonval, Kranslilje, Kransskønhedsøje, Kratfladbælg, Kræge, Krybefyr, Krybende potentil, Kugleprimula, Kulturlandskab, Kveller, Lammeøre, Langakset pragtskær, Langakset trådspore, Lægeærenpris, Lægebetonie, Lægesalvie, Løvskov, Lian, Liden klokke, Liden præriegræs, Liden skjaller, Lille skestork, Lov om naturvern, Loven om den relative voksestedskonstans, Lundgylden, Majblomst (art), Mannasødgræs, Markbynke, Marktusindgylden, Marsk, Møns Klint, Mørk blåaks, Mørk kongelys, Mediterrane skove, skovområder og krat, Middelaldercentret, Mirabel, Mirakelbær, Moosthenning, Mose-post, Mosebunke, Moskuskatost, Multebær, Myotis, Nationalpark Neusiedler See-Seewinkel, Nationalpark Niedersächsisches Wattenmeer, Natura 2000, Naturhave, Naturnær, Naturpark, Naturschutzgebiet, Naturskov, Nåletræ (vedtype), Niche (økologi), Nikkende kobjælde, Nowitna River, Nymfeparakit, Nyserøllike, Olympic National Park, Ononis spinosa, Opret skovranke, Orientalsk sarsaparil, Overdrev, Overlevelsestur, Paludosus, Påskelilje, Pennsylvansk vokspors, Pilealant, Plantegeografi, Planternes evolution, Plantesamfund, Plantesociologi, Plantevækst, Plettet gøgeurt, Pomeranshøgeurt, Porreløg, Potentiel naturlig vegetation, Præriehirse, Prærievadegræs, Propylenglykol, Purpurgyvel, Pyramidelæbeløs, Rød arve, Rød kornel, Rød sporebaldrian, Rød tørvemos, Rødtræ, Rørgræs, Rejnfan, Rosmarin, Rundbælg (art), Rundbladet katost, Rwenzori Mountains Nationalpark, Rybinskreservoiret, Ryget Skov, Samarbejde, Sankthansurt, Savanne, Sød astragel, Sølvperovskia, Sølvpoppel, Sølvpotentil, Scandola Naturreservat, Sibirisk tusindtop, Sibirisk valmue, Sivsanger, Skov, Skovbund, Skovlysning, Skovmærke, Skovspringklap, Skovsyre, Skovvikke, Slangehoved (art), Smalbladet limurt, Smalstråle, Småbiotop, Snerlepileurt, Sodaurt (art), Sommerhyld, Sortgran, Sortkommen, Spansk kørvel, Specialist (økologi), Sphagnum (jordforbedringsmiddel), Spids øjentrøst, Spidskommen, Spiselig kamassia, Staudesolsikke, Stenærenpris, Stjernestar, Stor blåtop, Stor stjerneskærm, Storbladet pæon, Storblomstret kodriver, Storkronet ærenpris, Strandbo, Strandbred, Strandfyr, Strandlimurt, Strandmalurt, Strandmælde, Strandnellike, Subtropisk, Succession (økologi), Sumprose, Svalerod (art), Svinemælde, Sylblad, Tandpinetræ, Tatarisk gedeblad, Tørvemos-familien, The Wildlife Garden, Thunbergkløverbusk, Tibetansk perlekurv, Tidlig timian, Tinnet Krat, Tjur, Tolshave Mose, Topstar, Tornpanax, Træ (organisme), Trofisk niveau, Tulipa kaufmanniana, Tysk poppelrose, UNESCOs Verdensarvsliste (Afrika), Urskov, Vandmynte, Varaner, Vårbrandbæger, Vedplanter til fugtig jord, Vegetation, Vegetationsøkologi, Vejguldkarse, Vellugtende gulaks, Vellugtende skabiose, Vellugtende skovranke, Vikos–Aoös Nationalpark, Vild hør, Vild løg, Vild tulipan, Vintergæk (art), Virginsk troldnød, Visse-indlandsklit, Vivarium, Volverlej, Vorsø, Ylang-ylang.