Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Blot

Indeks Blot

''Midvinterblot''monumentalmaleri af Carl Larsson (1915) Blót (norrønt: blót) var i nordisk religion en bred betegnelse for forskellige ritualer, hvor der i reglen indgik en form for ofring.

Indholdsfortegnelse

  1. 45 relationer: Alf (nordisk mytologi), Angelsaksisk religion, Askvoll, Íslendingabók, Ögmundar þáttr dytts, Birkebeinerne, Blot-Sven, Blotgruppe, Dansk ordforråd, Diser, Dværg (mytologi), Elverfolk, Februar, Forn Siðr, Frej, Freja, Germansk religion, Håkan Röde, Hørg, Hov (helligsted), Jorvik Viking Centre, Jul, Krigen mellem aser og vaner, Ladejarlerne, Libation, Mennesket i nordisk religion, Nordisk før-kristen begravelse, Nordisk religion, Norske købstæder, Odin, Ofring, Olav Tryggvason, Orvar-Odd, Pseudovidenskabelige teorier om nordisk religion, Regnar Lodbrog, Ritualer i nordisk religion, Runemagi, Ryvarden fyr, Sejd, Sigurd Orm-i-Øje, Thor, Tyrfing, Völsa þáttr, Vølve, Vikingetiden på Færøerne.

Alf (nordisk mytologi)

''Älvalek'' (''Alfeleg'') maleri fra 1866 af August Malmström. Alf (norrønt álfr) er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi navnet på et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen.

Se Blot og Alf (nordisk mytologi)

Angelsaksisk religion

Angelsaksisk religion betegner den før-kristne religion, som blev praktiseret i det angelsaksisk-dominerede England fra 5. til 7. århundrede, dvs.

Se Blot og Angelsaksisk religion

Askvoll

Askvoll er en kommune i Vestland fylke i Norge, der ligger ud til Nordsøen.

Se Blot og Askvoll

Íslendingabók

Íslendingabók, Libellus Islandorum eller Bogen om islændingene, er et historisk værk om Islands tidligste historie.

Se Blot og Íslendingabók

Ögmundar þáttr dytts

Ögmundar þáttr dytts ok Gunnars helmings er en islandsk þáttr, der blev nedskrevet i 1300-tallet.

Se Blot og Ögmundar þáttr dytts

Birkebeinerne

Birkebeinerne (norrønt: birkibainar), oprindeligt et spottenavn på den oprørsflok i Norge, som i 1174 sluttede sig til Øystein Møyla, og i 1177 led nederlag på slaget på Re (ved Tønsberg), hvor Øystein blev dræbt af en bonde efter slaget.

Se Blot og Birkebeinerne

Blot-Sven

Sven-Blot var konge over Sverige omkring 1084-1087, der overtog fra sin kristne svoger, Inge den ældre, der havde nægtet at styre blot ved Uppsala tempel.

Se Blot og Blot-Sven

Blotgruppe

En blotgruppe eller blotlaug er en selvstændige forening, der hovedsageligt forestår blot i et nærmere defineret lokalt område.

Se Blot og Blotgruppe

Dansk ordforråd

Det danske ordforråd er samlingen af ord i dansk.

Se Blot og Dansk ordforråd

Diser

Den døende helt Ragner Lodbrog udbrød da han vidste, at han ville dø ifølge ''Krákumál'': "Diserne byder mig hjem (til Valhalla)". Dette billede på en billedsten fra Gotland viser med stor en sandsynlighed en kvinde, der byder Odin velkommen tilbage til Valhalla.

Se Blot og Diser

Dværg (mytologi)

Regin. En dværg er et mytologisk væsen fra nordisk mytologi, der er kendt som de dygtigste håndværkere i verden, der skabte flere af gudernes mest værdifulde genstande.

Se Blot og Dværg (mytologi)

Elverfolk

En elv er i den nordeuropæiske folklore en potentielt skadevoldende, men i nogle tilfælde også godgørende, naturånd. Elverfolk eller alfer er en gruppe af overnaturlige væsner i nordeuropæisk folketro.

Se Blot og Elverfolk

Februar

Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.

Se Blot og Februar

Forn Siðr

Trossamfundets logo. Forn Siðr – Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark (i daglig tale blot Forn Siðr) er et dansk landsdækkende trossamfund for dyrkere af de nordiske guder og kræfter i den nordiske trosforestilling og folketro.

Se Blot og Forn Siðr

Frej

Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej).

Se Blot og Frej

Freja

''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.

Se Blot og Freja

Germansk religion

Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.

Se Blot og Germansk religion

Håkan Röde

Håkan Röde, født omkring 1040, ifølge traditionen svensk konge i perioden omkring 1070–1079.

Se Blot og Håkan Röde

Hørg

Et hørg (oldnordisk: hǫrgr; plural. hǫrgar) er et alter, som almindeligvis blev opført af opdyngede sten.

Se Blot og Hørg

Hov (helligsted)

Resterne af et hov på Færøerne. Hov eller hof er en gammel nordisk betegnelse for en hedensk helligdom.

Se Blot og Hov (helligsted)

Jorvik Viking Centre

Jorvik Viking Centre er et kulturhistorisk museum og oplevelsescenter i York i England.

Se Blot og Jorvik Viking Centre

Jul

Jesusbarnet, jomfru Maria og de tre vise mænd, maleri af Albrecht Altdorfer. Juletræet stammer fra Tyskland i 1500-tallet, men blev først almindeligt i Danmark i 1800-tallet. Stjernen i toppen symboliserer Betlehemsstjernen. I Danmark og Norge kan juletræet pyntes med landets flag.

Se Blot og Jul

Krigen mellem aser og vaner

Odin kaster sit spyd mod vanernes hær, illustration af Lorenz Frølich (1895) Krigen mellem aser og vaner var en mytologisk krig mellem de nordiske gudeslægter, aserne og vanerne.

Se Blot og Krigen mellem aser og vaner

Ladejarlerne

Statuen ''Ladejarlen'' af billedhuggeren Harald Samuelsen. Statuen blev opført af apoteker Aasmund Laugsand og stod oprindeligt i en niche foran apoteket ''Ladejarlen'' i Trondheim.http://www.strindahistorielag.no/wiki/index.php?title.

Se Blot og Ladejarlerne

Libation

Drikoffer på Elfenbenskysten. Libation (latin: libatio, græsk: leibein, "at hælde") eller drikoffer er et ritual, hvor væske indtages af deltagerne i ceremonien, eller hældes ud på et alter eller direkte på jorden, enten som offer til en gud eller ånd, eller til minde om en afdød eller forfædrene.

Se Blot og Libation

Mennesket i nordisk religion

Tegning af islændingen Snorre Sturlason af Christian Krohg (1899). Han sponserede indsamlingen og nedskrivningen af den gamle før-kristne litteratur, uden hans indsats havde den nordiske mytologi formentlig været næsten ukendt i dag. Vignet fra ''Ynglingesaga'', Gerhard Munthe (1899).

Se Blot og Mennesket i nordisk religion

Nordisk før-kristen begravelse

Igor (Ingvar) den Gamle af fyrstendømmet Kijev i det nuværende Ukraine. Billedet er en rekonstruktion udført i 1883 af kunstneren Heinrich Semiradzki (1845-1902). Nordisk før-kristen begravelse dækker over flere forskellige former for begravelsestraditioner, der blev praktiseret i Norden før religionsskiftet, dvs.

Se Blot og Nordisk før-kristen begravelse

Nordisk religion

Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.

Se Blot og Nordisk religion

Norske købstæder

K. Nyblin Norske købstæder (norsk: kjøpstad, ældre: kaupstaðr.

Se Blot og Norske købstæder

Odin

''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.

Se Blot og Odin

Ofring

Abrahams ofring af Isak. Ofring betegner i religiøse sammenhænge overdragelse af gaver, der kan bestå af madvarer, drikkevarer, dyr, mennesker, penge eller fysiske genstande, som led i dyrkelsen af guddommelige væsner.

Se Blot og Ofring

Olav Tryggvason

Olav Trygvasson (ca 968 – 9. september 1000 ved slaget ved Svold) var Norges konge fra 995 til 1000.

Se Blot og Olav Tryggvason

Orvar-Odd

''Hjalmars afsked med Orvar-Odd efter striden på Samsø'' (1866) af Mårten Winge. Orvar-Odd (Pile-Odd, pilespids) er navnet på en vikingehelt i en af de islandske sagaer, skrevet af en ukendt forfatter.

Se Blot og Orvar-Odd

Pseudovidenskabelige teorier om nordisk religion

Pseudovidenskabelige teorier om nordisk religion om guder, myter og andre religiøse forhold relateret til nordisk religion afvises af den etablerede videnskab.

Se Blot og Pseudovidenskabelige teorier om nordisk religion

Regnar Lodbrog

Regnar Lodbrog, langt senere sandstensrelief fra Frederiksborg slot. Regnar (eller Ragnar eller i ældre dansk litteratur Regner) Lodbrog (Ragnarr Loðbrók) var en dansk sagnkonge, omtalt som far til de Lodbrogsønner, som i slutningen af 800-tallet nævnes som de førende ved grundlæggelsen af danevældet i England.

Se Blot og Regnar Lodbrog

Ritualer i nordisk religion

Ritualer i nordisk religion er de religiøse handlinger, der blev udført af nordboerne i før-kristen tid.

Se Blot og Ritualer i nordisk religion

Runemagi

Futharken på Kylverstenen fra Gotland. Ca. 400 e.v.t. Runemagi betegner forestillinger om en religiøs eller magisk betydning af runetegnene.

Se Blot og Runemagi

Ryvarden fyr

Ryvarden fyr ligger ved Mølstrevåg i Sveio kommune, 12 kilometer nord for Haugesund.

Se Blot og Ryvarden fyr

Sejd

danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker.

Se Blot og Sejd

Sigurd Orm-i-Øje

Sigurd "Orm-i-Øje" eller Sigurd "Snogøje" var ifølge traditionen søn af Kraka og den legendariske vikingehøvding Regnar Lodbrog, og som en af Lodbrogsønnerne bror til Ivar Benløs, Halvdan, Helge,, Ragnvald, Aaluf og Ubbe – omtalt i Roskildekrøniken og den islandske fornaldersaga Ragnarssona þáttr fra omkring år 1300 fundet i Hauksbók.

Se Blot og Sigurd Orm-i-Øje

Thor

"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.

Se Blot og Thor

Tyrfing

dværgene. Illustration af Lorenz Frølich, 1906. Vikingetidens huse, rekonstrueret i Fotevikens Museum. Tyrfing, Tirfing eller Tyrving (navnet er af usikker oprindelse, muligvis forbundet med terwingerne, et gotisk folk nord for den nedre Donau) var et magisk sværd i den nordiske mytologi.

Se Blot og Tyrfing

Völsa þáttr

Vǫlsa þáttr eller Vølsetotten ("Fortællingen om Vølse") er en kort fortælling, der kun findes i Flatøbogen, hvor den findes i kapitlet Óláfs saga helga.

Se Blot og Völsa þáttr

Vølve

Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.

Se Blot og Vølve

Vikingetiden på Færøerne

Vikingearven gør sig stadig gældende: Typisk dragehovedudsmykning på en færøsk robåd, den traditionsrige "Havnarbáturin" (Tórshavns timands-kaproningsbåd) Viking i voksmuseet SagaMuseum i VestmannaVikingetiden på Færøerne varede fra Grímur Kambans bosættelse i året 825 og til Tróndur í Gøtu døde i 1035 som øgruppens sidste vikingeoverhoved, hvorefter Leivur Øssursson samme år gennemførte sin magtovertagelse.

Se Blot og Vikingetiden på Færøerne

Også kendt som Blote, Juleblót.