Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Bogtabet i senantikken

Indeks Bogtabet i senantikken

Bogtabet i senantikken (mellem det sene 4. og sene 6. århundrede) er et uerstatteligt tab for den kulturelle arv fra antikken.

Indholdsfortegnelse

  1. 12 relationer: Antikkens slutning, Cassiodor, Codices Latini Antiquiores, Episke cyklus, Filosofi i middelalderen, Filosofiens historie, Isidor af Sevilla, Normannere, Renæssancehumanisme, Romerrigets undergang, Videnskabshistorie, Vivarium (kloster).

Antikkens slutning

Justinian († 565) Spørgsmålet om antikkens slutning har i århundreder beskæftiget de lærde.

Se Bogtabet i senantikken og Antikkens slutning

Cassiodor

Cassiodorus Cassiodor eller Cassiodorus (fulde navn: Flavius Magnus Aurelius Cassiodorus Senator, ca. 485 i Syditalien – ca. 585 på klostret ''Vivarium'') var en senantik latinsk skribent og historiker.

Se Bogtabet i senantikken og Cassiodor

Codices Latini Antiquiores

C.L.A.: Produktionsstatistik efter indhold Codices Latini Antiquiores (C.L.A.) er et katalog over alle i dag kendte latinske håndskrifter (bøger og ruller) fra før 9. århundrede.

Se Bogtabet i senantikken og Codices Latini Antiquiores

Episke cyklus

Den episke cyklus (gr.: Επικός Κύκλος, Epikos Kyklos) var en samling af oldgræske episk digte omhandlende den trojanske krig.

Se Bogtabet i senantikken og Episke cyklus

Filosofi i middelalderen

Filosofi i middelalderen omfatter mange og meget forskelligartede filosofiske strømninger, der udviklede sig gennem hele perioden fra Antikkens slutning (5. årh.) til begyndelsen af Moderne tid (16. årh.). Ét forhold som dog som dominerede i det vestlige Europa var den katolske kirke, den var ikke den standardiserede enhed, vi kender i dag, men den skabte internationale netværk gennem det pavelige diplomati og gejstlighed (særligt munkevæsenet).

Se Bogtabet i senantikken og Filosofi i middelalderen

Filosofiens historie

Filosofiens historie starter i Grækenland i det 6. århundrede f.Kr. med Thales som den første filosof og går frem til nutiden.

Se Bogtabet i senantikken og Filosofiens historie

Isidor af Sevilla

Isidor af Sevilla eller Isidorus Hispalensis (spansk San Isidoro de Sevilla; født ca. 560, død 4. april 636) var biskop i Sevilla i mere end tre årtier, forfatter og kirkelærer.

Se Bogtabet i senantikken og Isidor af Sevilla

Normannere

Irland og Wales, og i en kort periode kontrollerede de områder i Tunis og Libyen. Normandiet med hovedstaden Rouen. Normannerne ("mændene fra nord") var skandinaver, specielt danske vikinger fra Danelagen, som mod slutning af det 9. århundrede begyndte at etablere sig i den nordlige del af Frankrig, som fik navnet Normandiet efter dem.

Se Bogtabet i senantikken og Normannere

Renæssancehumanisme

Renæssancehumanisme er betegnelsen for en strømning i renæssancen, som blev inspireret af blandt andre Francesco Petrarca (1304-1374).

Se Bogtabet i senantikken og Renæssancehumanisme

Romerrigets undergang

Fantasifremstilling fra 19.århundrede af vandalernes plyndring af Rom 455 Mange oldtidsforskere diskuterer Romerrigets undergang og især grundene til det vestromerske riges fald 476 e.Kr.

Se Bogtabet i senantikken og Romerrigets undergang

Videnskabshistorie

Den persiske matematiker Tusis (1201-1274) skitser til et Tusi-par, hvor en cirkel roterer inden i en anden cirkel med den dobbelte diameter. Tusi-par. Videnskabshistorie er en akademisk disciplin, der beskæftiger sig med videnskabernes opståen og udvikling.

Se Bogtabet i senantikken og Videnskabshistorie

Vivarium (kloster)

Vivarium var et syditalienisk kloster i det 6. århundrede.

Se Bogtabet i senantikken og Vivarium (kloster)