Indholdsfortegnelse
34 relationer: Avogadros lov, Bjerrum-længde, Boltzmann-fordelingen, Boltzmanns entropiformel, Debye-Hückel-ligningen, Debye-længde, Energi, Entropi, Farvetemperatur, Fysisk størrelse, Fysiske konstanter, Gaskonstant, Gibbs' entropiformel, Grundlæggende SI-enheder, Idealgas, Informationsmængde, Joule-ekspansion, K, Kelvin, Maxwell-Boltzmann-fordelingen, Persistenslængde, Planck-enheder, Plancks strålingslov, Relativistisk gas, SI-systemet, Stefan-Boltzmanns konstant, Stefan-Boltzmanns lov, Termisk ligevægt, Termodynamikkens 3. lov, Termodynamisk temperatur, Tilstandssum, Transkonduktans, Wiens forskydningslov, 2019 redefinition af SI-enhederne.
Avogadros lov
Avogadros lov er en eksperimentel gaslov, postuleret af Amedeo Avogadro, som forbinder volumen af en gas til dens stofmængde.
Se Boltzmanns konstant og Avogadros lov
Bjerrum-længde
Bjerrum-længden \lambda_ er den karakteristiske længde, hvor den elektrotatiske potentielle energi mellem to ladninger er lige så stor som den termiske energi.
Se Boltzmanns konstant og Bjerrum-længde
Boltzmann-fordelingen
Boltzmann-fordelingen beskriver sandsynligheden for, at et fysisk system er i en given tilstand.
Se Boltzmanns konstant og Boltzmann-fordelingen
Boltzmanns entropiformel
Boltzmanns entropiformel er inden for den statistiske mekanik en central formel, der forbinder et systems entropi S med antallet af mulige mikrotilstande \Omega.
Se Boltzmanns konstant og Boltzmanns entropiformel
Debye-Hückel-ligningen
køkkensalt opløst i vand. I plasmaer og elektrolytter beskriver Debye-Hückel-ligningen, hvordan det elektriske felt spreder sig pga.
Se Boltzmanns konstant og Debye-Hückel-ligningen
Debye-længde
I plasmaer og elektrolytter er Debye-længden \lambda_D (eller Debye-radiussen) den karakteristiske længde for den elektrostatiske effekt fra en elektrisk ladning pga.
Se Boltzmanns konstant og Debye-længde
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Se Boltzmanns konstant og Energi
Entropi
Spontan forøgelse af uorden - En irreversibel proces, hvis ikke der tilføres energi. Entropi er et udtryk for den samlede uorden eller tilfældighed i et system.
Se Boltzmanns konstant og Entropi
Farvetemperatur
Illustration af forskellige farvetemperaturer Farvetemperatur er et begreb, hvormed man tildeler en given farve en temperatur i kelvin-skalaen (K).
Se Boltzmanns konstant og Farvetemperatur
Fysisk størrelse
En fysisk størrelse er en fysisk egenskab ved et stof, et fysisk emne, et fysisk fænomen eller et fysisk forhold, som kan måles eller beregnes ud fra målinger.
Se Boltzmanns konstant og Fysisk størrelse
Fysiske konstanter
En fysisk konstant eller naturkonstant er en fysisk størrelse, hvis numeriske værdi er uforanderlig.
Se Boltzmanns konstant og Fysiske konstanter
Gaskonstant
Gaskonstanten (også kaldet idealgaskonstanten og ofte betegnet med symbolet R) er proportionalitetskonstanten i idealgasligningen.
Se Boltzmanns konstant og Gaskonstant
Gibbs' entropiformel
Gibbs' entropiformel er inden for den statistiske mekanik en central formel, der forbinder et systems entropi S med sandsynligheden P_i for de forskellige mikrotilstande hvor \ln er den naturlige logaritme, mens _ er en proportionalitetskonstant kaldet Boltzmanns konstant.
Se Boltzmanns konstant og Gibbs' entropiformel
Grundlæggende SI-enheder
De grundlæggende SI-enheder, også kaldet grundenheder, er syv fysiske enheder som er defineret i SI-systemet.
Se Boltzmanns konstant og Grundlæggende SI-enheder
Idealgas
En idealgas består af punktformede partikler. Idealgassen er en idealiseret model, der kan bruges på mange virkelige gasser.
Se Boltzmanns konstant og Idealgas
Informationsmængde
Informationsmængde I er inden for informationsteori et kvantitativt mål for mængden af information, der kommer fra en måling eller et udsagn.
Se Boltzmanns konstant og Informationsmængde
Joule-ekspansion
I en Joule-ekspansion betragtes en termisk isoleret beholder med to lige store rum adskilt af en væg.
Se Boltzmanns konstant og Joule-ekspansion
K
right K, k er det ellevte bogstav i det latinske alfabet.
Kelvin
SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).
Se Boltzmanns konstant og Kelvin
Maxwell-Boltzmann-fordelingen
Maxwell-Boltzmann-fordelingen for forskellige temperaturer, hvor x.
Se Boltzmanns konstant og Maxwell-Boltzmann-fordelingen
Persistenslængde
Persistenslængden l_ er et kvantitativt mål for en polymers stivhed.
Se Boltzmanns konstant og Persistenslængde
Planck-enheder
I partikelfysik og fysisk kosmologi er Planck-enheder et system af måleenheder, der defineres ud fra fire universelle fysiske konstanter, sådan at disse fysiske konstanter antager den numeriske værdi 1, når de udtrykkes som Plank-enheder.
Se Boltzmanns konstant og Planck-enheder
Plancks strålingslov
Plancks strålingslov som funktion af bølgelængde. Det ses, at radiansen topper ved en kortere bølgelængde, jo højere temperaturen bliver. Den klassiske model - Rayleigh-Jeans' strålingslov - divergerer fejlagtigt for lave bølgelængder, hvilket kaldes for den ultraviolette katastrofe.
Se Boltzmanns konstant og Plancks strålingslov
Relativistisk gas
En relativistisk gas er en gas, hvor de enkelte gaspartikler bevæger sig tæt på lysets hastighed, og hvor de relativistiske effekter derfor ikke kan ignoreres.
Se Boltzmanns konstant og Relativistisk gas
SI-systemet
Segl for Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM), som forvalter SI-systemet. Système international d'unités eller SI-systemet (i daglig tale det metriske system eller metersystemet) er et internationalt enhedssystem (navnet kommer fra fransk Système International d'Unités som betyder internationalt enhedssystem).
Se Boltzmanns konstant og SI-systemet
Stefan-Boltzmanns konstant
5.780 K har den største bølgelængde ved 501 nm og ved en strålingsexitans på 63,3 MW/m2 Stefan–Boltzmanns konstant (også Stefans konstant), en fysisk konstant angivet ved det græske bogstav ''σ'' (sigma), er proportionalitetskonstanten i Stefan-Boltzmanns lov: "den samlede intensitet udstrålet over alle bølgelængder stiger, når temperaturen stiger", af et sortlegeme, som er proportionel med den termodynamiske temperatur i fjerde potens.
Se Boltzmanns konstant og Stefan-Boltzmanns konstant
Stefan-Boltzmanns lov
Sort: Den udsendte effekt pr. arael j som funktion af temperaturen. Blå: Den samme værdi estimeret med Wien-approksimationen, der er korrekt ved lave temperaturer. Stefan-Boltzmanns lov beskriver, hvor meget energi et sort legeme udsender i form af elektromagnetisk stråling.
Se Boltzmanns konstant og Stefan-Boltzmanns lov
Termisk ligevægt
To systemer har forskellige temperaturer, men ved udveksling af energi bliver temperaturen ens. Termisk ligevægt opstår, når to eller flere legemer kan udveksle energi kaldet varme.
Se Boltzmanns konstant og Termisk ligevægt
Termodynamikkens 3. lov
Termodynamikkens 3.
Se Boltzmanns konstant og Termodynamikkens 3. lov
Termodynamisk temperatur
Animation af gasmolekylers bevægelse. De blå har en højere temperatur end de røde, og bevæger sg dermed mere. Termodynamisk temperatur er en absolut måde at måle temperatur, og det er en af de vigtigste parametre inden for termodynamik.
Se Boltzmanns konstant og Termodynamisk temperatur
Tilstandssum
Tilstandssummen er inden for statistisk mekanik en central størrelse, der beskriver et system.
Se Boltzmanns konstant og Tilstandssum
Transkonduktans
I elektronikken er transkonduktans eller stejlheden betegnelsen for en elektrisk to-port, hvor en spænding påtrykt over indgangsportens tilledninger transformeres til en proportionel strøm gennem udgangsportens tilledninger.
Se Boltzmanns konstant og Transkonduktans
Wiens forskydningslov
En glødepære lyser rødt ved 700 °C, men orange til hvid-gult ved højere temperaturer. Wiens forskydningslov siger, at et sort legemes temperatur T er omvendt proportional med den mest intense bølgelængde \lambda_ udsendt i form af varmestråling: Et objekt, der er varmt nok til at udsende synlig varmestråling, vil altså først udsende rødligt lys (lang bølgelængde).
Se Boltzmanns konstant og Wiens forskydningslov
2019 redefinition af SI-enhederne
Omdefinering af SI-enhederne i 2019 skete i forbindelse med 144 års jubilæet for Meterkoventionen, den 20.
Se Boltzmanns konstant og 2019 redefinition af SI-enhederne