Hurtigere adgang end browser!
55 relationer: Alfred Stock, Aluminium, Aneutronisk fusion, Ædelgas, B (flertydig), Beryllium, Big Bang-nukleosyntese, Bohrium, Bor, Boraks, Borsyre, Diamant, Diode, Elektronegativitet, Elektronskal, Femte element, Glas, Grundstof, Grundstoffer efter atomnummer, Hafnium, Halvmetal, Helium, Hovedkål, Imprægnering, J.A. Christiansen, Karbid, Kernefysisk bindingsenergi, Kernekort, Kernekraft, Kovalent radius, Kryptonit, Lanthan, Lawrencium, Lithium, Manhattan Project, Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, Monoisotopisk grundstof, Næringsstof (plantenæring), Oktetreglen, P-blokken, Papiruld isolering, Periode (periodiske system), Periode 2-grundstof, Polywell, Rhenium, Scandium, Stål, Sterlingsølv, Syre, Terbium, ..., Thallium, Trækstyrke, Uran-235, William Lipscomb, 5 (tal). Expand indeks (5 mere) »
Alfred Stock
Alfred Stock (født 16. juli 1876, død 12. august 1946) var en tysk kemiker indenfor uorganisk kemi.
Ny!!: Bor (grundstof) og Alfred Stock · Se mere »
Aluminium
Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.
Ny!!: Bor (grundstof) og Aluminium · Se mere »
Aneutronisk fusion
Aneutronisk fusion er enhver form for fusionskraft, hvor neutroner ikke udgør mere end 1% af den totale frigjorte energi.
Ny!!: Bor (grundstof) og Aneutronisk fusion · Se mere »
Ædelgas
En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.
Ny!!: Bor (grundstof) og Ædelgas · Se mere »
B (flertydig)
B har flere betydninger.
Ny!!: Bor (grundstof) og B (flertydig) · Se mere »
Beryllium
Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.
Ny!!: Bor (grundstof) og Beryllium · Se mere »
Big Bang-nukleosyntese
Big Bang-nukleosyntese (BBN) (eller ur-nukleosyntese) er den produktion af atomkerner, som fandt sted i en tidlig fase af universets udvikling, kort efter Big Bang.
Ny!!: Bor (grundstof) og Big Bang-nukleosyntese · Se mere »
Bohrium
Bohrium (opkaldt efter Niels Bohr) er det 107.
Ny!!: Bor (grundstof) og Bohrium · Se mere »
Bor
Bor har flere betydninger.
Ny!!: Bor (grundstof) og Bor · Se mere »
Boraks
Borakskrystaller Boraks (buraq, 'salpeter'), også stavet borax, er stoffet dinatriumtetraborat decahydrat, som kemisk formel skrevet enten eller.
Ny!!: Bor (grundstof) og Boraks · Se mere »
Borsyre
Borsyre er en svag, uorganisk syre, og anvendes typisk som antiseptisk middel, insekticid, flammehæmmer, til styring af urans fissionshastighed i reaktorer, samt som udgangsstof ved fremstilling af andre kemiske stoffer.
Ny!!: Bor (grundstof) og Borsyre · Se mere »
Diamant
Guldring forsynet med 7 slebne diamanter fundet i Tåsinge. Den vejer 7 gram og kan dateres til første halvdel af 1600-tallet. Den blå Hope-diamant har tilhørt Ludvig 14. af Frankrig. Diamant (adámās, genitiv adamantos, af et adjektiv med betydningen "uknuselig, ubrydelig", benyttet som metafor om noget uforanderligt, fx Hades) er en form for kulstof opstået ved stort tryk.
Ny!!: Bor (grundstof) og Diamant · Se mere »
Diode
brokobling. Ældre germaniumbaserede punktkontaktdioder. url-status.
Ny!!: Bor (grundstof) og Diode · Se mere »
Elektronegativitet
Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.
Ny!!: Bor (grundstof) og Elektronegativitet · Se mere »
Elektronskal
Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form. Eksempler på ''f''-orbitalers sandsynlighedsfordelinger. Trådterningen er der blot til at give fornemmelsen af en rumlig virkning. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter. Billede af hydrogens 4p0-orbital med diffuse grænser, fremstilles på baggrund af sandsynligheden for elektroen det pågældende sted. Det diffuse gør, at man ikke kan få fornemmelsen af, at det faktisk er 6 diffuse ''halvkuglelignende'' områder med højere sandsynlighed for "støde" på eller rettere vekselvirke med elektronen. I den klassiske model for atomer er en elektronskal et diffust område, hvor der er størst sandsynlighed for at vekselvirke med en elektron.
Ny!!: Bor (grundstof) og Elektronskal · Se mere »
Femte element
Femte element (element er engelsk og betyder grundstof) har flere betydninger.
Ny!!: Bor (grundstof) og Femte element · Se mere »
Glas
En flaske af glas Glas er et amorft materiale, som oftest overvejende består af Siliciumdioxid, der anvendes til f.eks.
Ny!!: Bor (grundstof) og Glas · Se mere »
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Ny!!: Bor (grundstof) og Grundstof · Se mere »
Grundstoffer efter atomnummer
Denne tabel lister alle grundstoffer efter deres atomnumre.
Ny!!: Bor (grundstof) og Grundstoffer efter atomnummer · Se mere »
Hafnium
Hafnium (opkaldt efter Hafnia; det latinske navn for København) er det 72.
Ny!!: Bor (grundstof) og Hafnium · Se mere »
Halvmetal
Halvmetaller er grundstoffer med en blanding af metalliske og ikke-metalliske egenskaber.
Ny!!: Bor (grundstof) og Halvmetal · Se mere »
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Ny!!: Bor (grundstof) og Helium · Se mere »
Hovedkål
Hovedkål (Brassica oleracea var. capitata) er en grøn, rød (lilla) eller hvid (bleggrøn) toårig plante, der høstes i sit første år for sit kålhoved med tynde blade i tætte lag.
Ny!!: Bor (grundstof) og Hovedkål · Se mere »
Imprægnering
Imprægnering eller trykimprægnering betegner den proces, hvorved et (eller flere) kemikalier bringes ind i et træmateriale for at øge træets holdbarhed.
Ny!!: Bor (grundstof) og Imprægnering · Se mere »
J.A. Christiansen
Jens Anton Christiansen (6. september 1888 - 28. juli 1969) var en dansk kemiker og professor i kemi ved Københavns Universitet, hvor han blev udnævnt i 1931.
Ny!!: Bor (grundstof) og J.A. Christiansen · Se mere »
Karbid
Calciumkarbid ("karbid"). Et karbid eller carbid (Kemisk Ordbog) er en kemisk forbindelse mellem kulstof (carbon) og et andet grundstof (et metal, bor eller silicium), hvor forbindelsen i fast form ikke danner molekylgitter.
Ny!!: Bor (grundstof) og Karbid · Se mere »
Kernefysisk bindingsenergi
235U. En generel og enkel beskrivelse af kernefysisk bindingsenergi er energien der kræves for, at et atoms kerne kan brækkes ad, splittes eller nedbrydes i atomkernens bestanddele (nukleoner), f.eks.
Ny!!: Bor (grundstof) og Kernefysisk bindingsenergi · Se mere »
Kernekort
Et kernekort, isotopkort, nuklidkort, en isotoptavle eller isotoptabel er en todimensionel graf af grundstoffernes isotoper, hvor den ene akse repræsenterer antallet af neutroner (symbol N), og den anden akse repræsenterer antallet af protoner (atomnummer, symbol Z) i atomkernen.
Ny!!: Bor (grundstof) og Kernekort · Se mere »
Kernekraft
Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR). Kernereaktoren, hvori fissionen foregår, ses i venstre side, og opvarmer vand til en overhedet tryksat temperatur (i primærkredsløbet). Via en varmeveksler (dampgenerator) opvarmes et efterfølgende vand-kredsløb (sekundær-kredsløbet) op og skaber overhedet damp, mens primær-kredsløbets vand vender tilbage ind i reaktoren i en primær løkke. Dampen sendes videre ind i en dampturbine, der genererer elektriciteten, og derfra videre i en termodynamisk kondensator, hvor den nu nedkølede damp kondenseres via ekstern kølevand og sendes tilbage til varmeveksleren (dampgeneratoren igen i en sekundær løkke. Det kolde vand til kondensatoren i højre side tages fra en flod eller havet, og sendes enten direkte tilbage igen eller køles via køletårne. Kernekraft (i daglig tale også kaldet atomkraft) betegner udnyttelsen af atomkernereaktioner til energiforsyning.
Ny!!: Bor (grundstof) og Kernekraft · Se mere »
Kovalent radius
Et atoms kovalente radius defineres som halvdelen af længden på en kovalent binding mellem atomet og et andet atom af samme type.
Ny!!: Bor (grundstof) og Kovalent radius · Se mere »
Kryptonit
Kryptonit er et fiktivt radiokativt mineral fra DC Comics' tegneserie-univers associeret med superhelten Superman, som kan berøve indbyggere fra planeten Krypton for deres superkræfter.
Ny!!: Bor (grundstof) og Kryptonit · Se mere »
Lanthan
Lanthan (af græsk; λανθανω "det der ligger skjult") er det 57.
Ny!!: Bor (grundstof) og Lanthan · Se mere »
Lawrencium
Lawrencium (Lr) er et syntetisk grundstof med atomnummer 103 i det periodiske system.
Ny!!: Bor (grundstof) og Lawrencium · Se mere »
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Ny!!: Bor (grundstof) og Lithium · Se mere »
Manhattan Project
Manhattan Project eller Manhattanprojektet var et forsknings- og udviklingsprogram, som under amerikansk ledelse og med deltagelse af Storbritannien og Canada førte til fremstillingen af de første atombomber under 2. verdenskrig.
Ny!!: Bor (grundstof) og Manhattan Project · Se mere »
Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer
Listen over de uønskede stoffer er det, Miljøstyrelsen selv kalder en ”signalliste”, som skal gøre producenter og forhandlere opmærksomme på, at disse stoffer senere vil blive udfaset.
Ny!!: Bor (grundstof) og Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer · Se mere »
Monoisotopisk grundstof
Et monoisotopisk grundstof er et af de 26 kemiske grundstoffer, som kun har en enkelt stabil isotop (nuklid).
Ny!!: Bor (grundstof) og Monoisotopisk grundstof · Se mere »
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Ny!!: Bor (grundstof) og Næringsstof (plantenæring) · Se mere »
Oktetreglen
Bindingen i kuldioxid: Det centrale carbonatom er omgivet af otte elektroner som defineret i oktetreglen, og giver således et stabilt molekyle. Oktetreglen (også kaldet ædelgasreglen) er betegnelsen på den observation at kemiske grundstoffer har en forkærlighed for at optage eller afgive elektroner, så deres elektronkonfiguration kommer til at ligne ædelgasserne mht.
Ny!!: Bor (grundstof) og Oktetreglen · Se mere »
P-blokken
Det periodiske system med de forskellige blokke. P-blokken er chokoladebrun P-blokken (p for 'principal'), et af det periodiske systems blokke, udgøres af grupperne 13 til 18, bortset fra helium.
Ny!!: Bor (grundstof) og P-blokken · Se mere »
Papiruld isolering
Celluloseisolering, celluloseuld isolering eller populært kaldet papirisolering eller papiruld isolering er en type isolering, hvor man benytter et granulat af recirkuleringspapir fra eksempelvis brugte aviser.
Ny!!: Bor (grundstof) og Papiruld isolering · Se mere »
Periode (periodiske system)
Det periodiske system Perioderne i det periodiske system er de vandrette grupperinger af grundstofferne.
Ny!!: Bor (grundstof) og Periode (periodiske system) · Se mere »
Periode 2-grundstof
Et periode 2-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i næstøverste række (periode).
Ny!!: Bor (grundstof) og Periode 2-grundstof · Se mere »
Polywell
Polywell er et koncept til indeslutning af plasma, som kan anvendes til fremtidige fusionsreaktorer i kraftværker.
Ny!!: Bor (grundstof) og Polywell · Se mere »
Rhenium
Rhenium (efter Rhenus; det latinske navn for Rhinen) er det 75.
Ny!!: Bor (grundstof) og Rhenium · Se mere »
Scandium
Scandium er det 21.
Ny!!: Bor (grundstof) og Scandium · Se mere »
Stål
Stålbro. Stålwire. Stål er en legering af jern med andre grundstoffer, primært kulstof (karbon), som bruges i byggeri og mange andre anvendelser på grund af dens høje trækstyrke og lave pris.
Ny!!: Bor (grundstof) og Stål · Se mere »
Sterlingsølv
Mærkning af britisk sterlingsølv: Kronen betyder byen Sheffield, løven markerer sterlingkvalitet, n angiver årstallet 1905 og vimplen angiver sølvsmeden Walker & Hall. Sterlingsølv er en legering af sølv med en finhed på 925, dvs.
Ny!!: Bor (grundstof) og Sterlingsølv · Se mere »
Syre
Syrer kan opdeles i tre kategorier.
Ny!!: Bor (grundstof) og Syre · Se mere »
Terbium
Terbium (Opkaldt efter Yt'''terb'''y i Sverige) er det 65.
Ny!!: Bor (grundstof) og Terbium · Se mere »
Thallium
Thallium (RO: Tallium) er et grundstof med kemisk symbol Tl og atomnummer 81 i det periodiske system.
Ny!!: Bor (grundstof) og Thallium · Se mere »
Trækstyrke
Illustration af trækstyrke. Trækstyrken eller brudstyrken er den maksimale udtrækning, et materiale kan tåle under kontrolleret afprøvning (såkaldt "enakset trækprøvning").
Ny!!: Bor (grundstof) og Trækstyrke · Se mere »
Uran-235
Uran-235 (235U) er en naturligt forekommende uran-isotop.
Ny!!: Bor (grundstof) og Uran-235 · Se mere »
William Lipscomb
William Nunn Lipscomb Jr. (9. december 1919 - 14. april 2011) var en amerikansk uorganisk og organisk kemiker der arbejdede med NMR, teoretisk kemi, borkemi og biokemi.
Ny!!: Bor (grundstof) og William Lipscomb · Se mere »
5 (tal)
5 (Fem) er.
Ny!!: Bor (grundstof) og 5 (tal) · Se mere »
