Indholdsfortegnelse
534 relationer: Acenaphthen, Acenaphthylen, Acetoeddikesyre, Acetone, Acetyl, Acetylen, Adenin, Adrenalin, Adrenokrom, Afløsningsord, Aktiv galakse, Aldehyd, Alkalihydroxid, Alkalimetal, Alkaloid, Alkan, Alkoxygruppe, Allosterisk regulering, Alpher-Bethe-Gamow-afhandlingen, Aluminiumbromid, Amin, Aminosyre, Ammoniak, Anilin, Anodestråle, Anthony Carlisle, Antibrint, Antioxidant, Antoine Lavoisier, Arakidonsyre, Arecibo-budskabet, Ariane (raket), Ariane 5, Arsin, Atom, Atomare enheder, Atomfysik, Avogadros lov, Økologiske processer, Æblesyre, Ædelgas, Ædelmetal, Ætanol, Ballon, Ballonbomber over USA, Ballonparken, Barium, Ben Bussey, Benzen, Benzylacetat, ... Expand indeks (484 mere) »
Acenaphthen
Acenaphthen er en aromatisk forbindelse.
Acenaphthylen
Acenaphthylen er en polycyklisk aromatisk kulbrinteforbindelse.
Acetoeddikesyre
Acetoeddikesyre, Aceteddikesyre, 3-oxobutansyre, 3-oxosmørsyre eller beta-smørsyre er et organisk stof, der både er en keton og en organisk syre.
Acetone
Acetone er den simplest mulige keton og bruges bl.a. som et opløsningsmiddel for lakker og harpikser.
Acetyl
Acetyl er en funktionel gruppe med den kemiske formel -COCH3.
Acetylen
Acetylen (systematisk navn ethyn) er en gas, som bl.a. bruges ved svejsning.
Adenin
Adenins kemiske struktur Adenin (C5H5N5) er en purin nukleobase, der findes i både DNA og RNA.
Adrenalin
Adrenalins Struktur Adrenalin (af latin ad + renes.
Adrenokrom
Adrenokrom (kemisk formel C9H9NO3) er et pigment man får når man oxiderer adrenalin.
Afløsningsord
Et afløsningord eller afløserord er et ord der anvendes i stedet for et fremmedord.
Aktiv galakse
http://hubblesite.org/newscenter/archive/2003/03/ Billede fra STScI/NASA: "Hubble Probes the Heart of a Nearby Quasar" I en aktiv galakse antages der at være et sort hul med en masse som milliarder af stjerners (MBH).
Aldehyd
Et aldehyd er både betegnelsen for den organiske funktionelle gruppe bestående af en carbonylgruppe, som er bundet til et H-atom (RCHO) og til en gruppe, der enten kan være endnu et H-atom eller et organisk radikal, og kemiske forbindelser, der indeholder en sådan gruppe.
Alkalihydroxid
Alkali hydroxider er en gruppe af kemiske forbindelser som består af en alkalimetalkation og hydroxidanionen (HO-).
Alkalimetal
Alkalimetaller er de grundstoffer i det periodiske system, der står i første hovedgruppe.
Alkaloid
Den kemiske struktur af codein kartoflens giftige alkaloid, solanin Den kemiske struktur af reserpin Den kemiske struktur af det psykedeliske alkaloid fra kaktus, meskalin Den kemiske struktur af koffein Alkaloider er en gruppe naturligt forekommende organiske stoffer, sekundære metabolitter, der ud over carbon og hydrogen indeholder nitrogen og produceres i mange organismer som bakterier, svampe, planter og dyr.
Alkan
En stregformel af propan. En alkan er en organisk, kemisk forbindelse der består af et antal carbon-atomer bundet til hinanden med enkeltbindinger, så de danner en kæde eller et træ.
Alkoxygruppe
Alkoxygrupper. Aryloxygrupper. I kemi er en alkoxygruppe en '''alk'''yl (carbon- og hydrogenkæde) gruppe bundet med en enkeltbinding til '''oxy'''gen således: R—O.
Allosterisk regulering
Indenfor biokemien betegner allosterisk regulering kontrol af enzymer eller proteiners aktivitet ved binding af stoffer eller proteiner til et andet område af proteinet end dets aktive site; dette andet område kaldes et allosterisk site, og allosteriske proteiner kan have et eller flere allosteriske sites.
Se Brint og Allosterisk regulering
Alpher-Bethe-Gamow-afhandlingen
I den fysiske kosmologi er Alpher-Bethe-Gamow-afhandlingen eller αβγ-skriftet et værk, skrevet af Ralph Alpher, der da var ph.d.-studerende i fysik, og hans rådgiver George Gamow.
Se Brint og Alpher-Bethe-Gamow-afhandlingen
Aluminiumbromid
Aluminiumbromid er ethvert stof af formlen AlBrx.
Amin
Primær amin/Sekundær amin/Tertiær amin Aminer er organiske derivater af ammoniak.
Aminosyre
Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en amingruppe og carboxylsyregruppe.
Ammoniak
Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.
Anilin
Anilin (eller phenylamin eller aminobenzen) med molekylformlen C6H5NH2 er en organisk forbindelse som er en primær aromatisk amin, der består af en benzenring og en aminogruppe.
Anodestråle
Anodestrålerør der viser strålerne passerende gennem den perforerede katode, forårsagende den lyserøde lysglød. En anodestråle eller kanalstråle er en stråle af positive ioner, som dannes i visse typer af gasudladningsrør.
Anthony Carlisle
Sir Anthony Carlisle (født 15. februar 1768 i Stillington, død 2. november 1840 i London) var en engelsk kirurg.
Antibrint
Forrest ses et brintatom, som består af en positivt ladet proton og en negativt ladet elektron. Bagest ses et antibrintatom, som til forskel består af en negativt ladet antiproton og en positivt ladet positron Antibrint også kaldet antihydrogen er brints antipartikel.
Antioxidant
redox-aktive svovl-atom, der forårsager den antioxidantiske aktivitet. Rød, blå, hvid og mørkegrå repræsenterer oxygen-, nitrogen-, hydrogen- og carbon- atomer. En antioxidant er et naturligt forekommende eller syntetisk fremstillet stof, som forhindrer eller svækker ødelæggende iltning (oxidation).
Antoine Lavoisier
Antoine Lavoisier (født 26. august 1743, død 8. maj 1794) var en fransk kemiker, der i realiteten grundlagde den moderne kemi (i modsætning til forløberen: alkymien).
Arakidonsyre
Arakidonsyre (AA, undertiden ARA) er en flerumættet omega-6 fedtsyre 20:04 (ω-6).
Arecibo-budskabet
Arecibobudskabet afkodet og efterfølgende farvelagt Arecibobudskabet var en meddelelse, der blev sendt ud i rummet via frekvensmodulerede radiobølger under en ceremoni ved Arecibo-Observatoriet i Puerto Rico den 16. november 1974.
Ariane (raket)
Ariane 44LP konfiguration. Ariane er navnet på en række løfteraketter, udviklet af ESA.
Ariane 5
Ariane 5 er en europæisk totrinsløfteraket til primært at opsende satellitter til synkronbanen.
Arsin
Arsin er en stærkt giftig kemisk forbindelse af arsen og brint, som ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk optræder som en farveløs gas.
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Atomare enheder
Atomare enheder er et enhedssystem, hvor faktorer kan sættes lig med 1 og derved gøre ligninger simplere.
Atomfysik
Atomfysik er den gren af fysikken der beskæftiger sig med atomet, dets energiniveauer og vekselvirkning med elektromagnetisk stråling.
Avogadros lov
Avogadros lov er en eksperimentel gaslov, postuleret af Amedeo Avogadro, som forbinder volumen af en gas til dens stofmængde.
Økologiske processer
Alle levende væsner har behov for at skaffe sig energi og organiske næringsstoffer.
Se Brint og Økologiske processer
Æblesyre
Æblesyre (eller malinsyre) er en organisk forbindelse med formlen HO2CCH2CHOHCO2H.
Ædelgas
En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.
Ædelmetal
Et ædelmetal er et metal, der står efter brint i spændingsrækken.
Ætanol
Ætanol eller ethanol (sidstnævnte iflg. Kemisk Ordbog), samt ethylalkohol, ætylalkohol eller finsprit, er en organisk forbindelse med den kemiske formel: C2H5OH eller sumformlen CH3CH2OH som forkortes EtOH.
Ballon
Pilâtre de Rozier og Markis d'Arlandes fløj som de første i en "Montgolfière" hen over Paris, 21. november 1783 ''The Skywhale'' kort før sin anden flyvning i Canberra. Balloner er typisk lavet af et let, tæt og stærkt materiale som f.eks.
Ballonbomber over USA
Japansk ballonbombe. Det første interkontinentale våben Ballonbomberne over USA under 2. verdenskrigMikesh, Robert C.: Japan’s World War II Balloon Bomb Attacks on North America.
Se Brint og Ballonbomber over USA
Ballonparken
Ballonparken er et tidligere militærområde ved Artillerivej på Islands Brygge i København.
Barium
Barium (af græsk; "barys", der betyder "tung") er det 56.
Ben Bussey
Ben Bussey er en amerikansk astronom, der er ekspert i planeternes geologi.
Benzen
Den kemiske forbindelse benzen (også benzol, C6H6) er en farveløs, brændbar aromatisk kulbrinte, der beviseligt er kræftfremkaldende.
Benzylacetat
Benzylacetat eller benzylethanoat er en organisk ester, der er dannet fra en benzylalkohol og eddikesyre (mens ethylbenzoat dannes af benzoesyre og ethanol).
Bicarbonat
Bicarbonat (RO: Bikarbonat) er trivialnavnet for den fleratomige anion.
Big Bang
Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.
Big Bang-nukleosyntese
Big Bang-nukleosyntese (BBN) (eller ur-nukleosyntese) er den produktion af atomkerner, som fandt sted i en tidlig fase af universets udvikling, kort efter Big Bang.
Se Brint og Big Bang-nukleosyntese
Bioætanol
Bioætanol (eller bioethanol) er ætanol (sprit) dannet ud fra biomasse til brug som biobrændstof.
Biogas
Biogasanlægget ved Spørring nord for Århus drives af Nature Energy A/S. Bånlev står for Biogas Århus Nord Leverandørforening, – Det var tidligere Århus Kommunes Biogasanlæg Biogas opstår ved nedbrydningsprocesser overalt i naturen.
Biogeokemi
Biogeokemi er læren om økosystemet og dets funktioner, både i det store billede og helt ned til de grundstoffer, der er i kredsløb mellem de levende organismer, samt hvordan disse processer bliver påvirket af klimaforandringer.
Biokemi
Biokemi (fra græsk βίος, bios, "liv", samt egyptisk kēme, "jord") er læren om kemiske processer i levende organismer.
Biomolekyle
alfahelicer. Dette protein var det første, man fik løst strukturen af med røntgenkrystallografi, hvilket blev foretaget af Max Perutz og John Kendrew i 1958, hvorefter de modtog Nobelprisen i kemi for deres arbejde. Et biomolekyle er et molekyle, der forekommer naturligt i levende organismer.
Biosignatur
En biosignatur er et stof eller et fænomen, der kan stamme fra tidligere eller nuværende liv.
Blåsyre
Blåsyre eller hydrogencyanid er en kemisk forbindelse, som har den kemiske formel HCN.
Blok (periodiske system)
Det periodiske system med de forskellige blokke. En blok i det periodiske system er en samling af grundstoffer, som har det tilfælles at elektronen med den højeste energi i grundtilstanden, er i samme type orbital.
Se Brint og Blok (periodiske system)
Bly(II)hydroxid
Bly(II)hydroxid er en svag base.
Bohr-radius
I Bohrs atommodel for brintatomet er elektronen én Bohr-radius fra atomkernen. Bohr-radius, a_0, er den mest sandsynlige afstand fra atomkernen i et brintatom til elektronens position i laveste energiniveau (-13,6 eV) i Bohrs atommodel, hvor \hbar er Plancks virkningskvant divideret med 2π (også kaldet Diracs konstant), m_e er elektronens masse, og e er elektronens ladning.
Bohrs atommodel
Bohrs atommodel. Bohrs atommodel fra 1913 blev formuleret af den danske fysiker Niels Bohr.
Boraks
Borakskrystaller Boraks (buraq, 'salpeter'), også stavet borax, er stoffet dinatriumtetraborat decahydrat, som kemisk formel skrevet enten eller.
Brændselscelle
NASA Methanol-brændselscelle. Illustration af brændselscelle med ioner, iontransport og stoftransport. En brændselscelle er en transducer, der laver elektricitet ved en kemisk reaktion af f.eks.
Brændstof
Et brændstof er en substans, som kan frigive energi, når dets kemiske eller fysiske opbygning ændres.
Brændværdi
Brændværdi defineres som den varme, der frigøres ved fuldstændig forbrænding af en enhed af et brændbart stof.
Briller
Moderne briller. Moderne briller. Briller er betegnelsen for et synsforbedrende redskab.
Brintbil
Hyundais ix35 En brintbil er en bil, som bruger brint som brændstof.
Brintbus
Londons første brintbus En brintbus er en bus, som bruger brint som brændstof.
Brintpille
En brintpille er en ammoniakholdig pille, som er udviklet på DTU i 2005, med kemiprofessor Claus Hviid Christensen i spidsen.
Brisant sprængstof
Et sprængstof er brisant, hvis den kemiske proces ske ved detonation.
Se Brint og Brisant sprængstof
Brun dværg
Jupiter (brun-hvid stribet) og Jorden (blå). Billedet til højre viser en brun dværgs røntgenstråleudbrud. Billede fra MSFC/NASA En brun dværg er et objekt, der optager masseområdet mellem de tungeste gaskæmpeplaneter og de letteste stjerner, med en masse mellem ca.
Brunkul
Kulmine ved Garzweiler nær Köln, Tyskland. En brunkulsbriket. Brunkul, også kendt som lignit, er en sedimentær bjergart bestående af kul, brint, ilt og kvælstof.
Butansyre
Butansyre er en carboxylsyre med den kemiske formel.
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Calciumnitrat
Mursalpeter (spontant dannede krystaller af calciumnitrat) i Frankrig. Calciumnitrat er et salt med sumformlen Ca(NO3)2.
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Carbonylgruppe
Carbonyl I organisk kemi er en carbonylgruppe en funktionel gruppe, der består af et carbonatom dobbeltbundet til et iltatom (se figuren til højre).
Carboxylat
Et carboxylat er et salt eller en ester af en carboxylsyre.
Carboxylgruppe
Generel strukturformel for en carboxylsyre. En carboxylgruppe eller syregruppe er inden for organisk kemi betegnelsen for den funktionelle gruppe -COOH.
Carboxylsyre
Generel strukturformel for carboxylsyre Carboxylsyrer er sure organiske forbindelser med én eller flere carboxylsyre-grupper (normalt skrevet -COOH), som indgår i fedtsyre.
Cathin
Cathin er et monoamint alkaloid oftest fundet som et af de to euforiserende stoffer i rusmidlet khat.
Cæsium
Cæsium (af latin; caesius, der betyder "himmelblå" eller "lyseblå"; efter markante linjer i stoffets spektrum) er det 55.
Cecilia Payne-Gaposchkin
Cecilia Helena Payne-Gaposchkin (født 10. maj 1900, død 7. december 1979) var en britisk-amerikansk astronom og astrofysiker.
Se Brint og Cecilia Payne-Gaposchkin
Chandrasekhar-grænsen
Radius som funktion af masse for en hvid dværg modelleret som fermigas. Når radius bliver nul, er Chandrasekhar-grænsen nået. Chandrasekhar-grænsen er et udtryk for den maksimale masse for legemer bestående af stof hvor alle elektronerne er degenererede.
Se Brint og Chandrasekhar-grænsen
CNO-cyklus
I stjerner, som er mere massive end ca.
CO2-neutral energilagring
CO2-neutral energilagring og vedvarende energilagring er lagring af energi i f.eks.
Se Brint og CO2-neutral energilagring
Counter Rotating Ring Receiver Reactor Recuperator
Counter Rotating Ring Receiver Reactor Recuperator (CR5) er et stykke udstyr, hvis endoterme termokemiske kredsproces kan spalte carbondioxid til carbonmonoxid og ilt.
Se Brint og Counter Rotating Ring Receiver Reactor Recuperator
Cyanohydrin
Cyanohydrinen lactonitril Cyanohydriner er en gruppe af kemiske forbindelser der indeholder den funktionelle gruppe cyanohydrin.
Cyklohexan
Cyklohexan er en cykloalkan med formlen C6H12.
Cyklopropan
Cyklopropan er en cykloalkan med molekylformelen C3H6, bestående af tre kulstofatomer forbundet med hinanden og danner en ring.
Cyril Norman Hinshelwood
Sir Cyril Norman Hinshelwood OM PRS (født 19. juni 1897, død 9. oktober 1967) var en britisk kemiker der beskæftigede sig med fysisk kemi.
Se Brint og Cyril Norman Hinshelwood
Cytosin
Cytosins kemiske struktur Cytosin (C4H5N3O) er en pyrimidin nukleobase, der findes i både DNA og RNA.
Danskøya
Danskøya er en ø på Svalbard.
Döbereiners lampe
Döbereiners lampe Döbereiner's Lampe er en lighter der blev opfundet i 1823 af den tyske kemiker Johann Wolfgang Döbereiner.
Deaminering
Deaminering af cytosin til uracil. Deaminering er fjernelsen af en amingruppe fra et molekyle.
Degenereret stof
Degenereret stof er en betegnelse for en bestemt kvantefysisk tilstandsform.
Dehydrering
Dehydrering er en fjernelse af vand fra et objekt, som kan være en kemisk forbindelse, et materiale eller en levende organisme som f.eks.
Dehydrogenering
Dehydrogenering er en oxidationsproces, hvor hydrogenatomer fjernes fra en organisk forbindelse.
Deoxyribose
Deoxyribose, også kaldet D-Deoxyribose og 2-deoxyribose, er en organisk forbindelse som består af en femleddet ringstruktur og har indeholder den funktionelle gruppe aldehyd.
Deprotonisering
Deprotonisering af eddikesyre med en hydroxidion. Deprotonisering er inden for kemi betegnelsen for fjernelsen af en hydron (proton eller hydrogenion, H+) fra en Brønsted-syre.
Det periodiske systems historie
periodiske system. I 2021 er der 118 grundstoffer. Det periodiske system er en tabelarrangering af grundstofferne, ordnet efter deres atomnumre (antal protoner), elektronkonfigurationer og gennemgående kemiske egenskaber.
Se Brint og Det periodiske systems historie
Deuterium
Deuterium er en stabil isotop af brint (hydrogen).
Diatomisk molekyle
Diatomiske molekyler er molekyler, der kun findes naturligt i par, fordi de sætter sig sammen.
Se Brint og Diatomisk molekyle
Dieckmann-kondensation
En Dieckmann-kondensation er en intramolekylær kemisk reaktion mellem diestre med en base til at give β-ketoestere.
Se Brint og Dieckmann-kondensation
Dihydrogen-kation
De tre parametre der beskriver dihydrogen-kationen: afstanden \mathbfR mellem kernerne \mathbfR og afstandene \mathbfr_\mathrma og \mathbfr_\mathrmb til elektronen og hver kerne. Ionen er symmetrisk omkring M. Dihydrogen-kationen (H2^+) er det simpleste molekyle og den simpleste sammensatte ion, idet den kun består af to protoner og én elektron.
Dimethylformamid
Dimethylformamid er en organisk forbindelse med sumformlen (CH3)2NC(O)H.
DTU Energi
DTU Energi – Institut for Energikonvertering og -lagring er et institut på Danmarks Tekniske Universitet.
DTU Risø Campus
Risø set fra Roskilde Fjord mod øst: De to små, runde lader yderst på halvøen indeholdt reaktorerne DR2 og DR3. Risø DTU eller Nationallaboratoriet for bæredygtig energi ligger på halvøen Risø ca.
Dysprosium
Dysprosium (af græsk; δυσπροσιτος.
E-nummer
E-nummer er en del af et talsystem for tilsætningsstoffer til mad og drikke, der er blevet godkendt i den Europæiske Union (EU), og er optaget på den såkaldte positiv-liste.
Eddikesyre
Eddikesyre er en organisk forbindelse, der giver eddike dets sure smag og skarpe lugt.
Edward Teller
Edward Teller (ungarsk: Teller Ede, født 15. januar 1908, død 9. september 2003) var en ungarsk-født amerikansk teoretisk fysiker, i daglig tale kendt som "brintbombens fader", hvilket han dog ikke selv syntes om.
Elastomer
EPDM-elastomér En elastomer eller elastomér er en polymer med viskoelasticitet (fx både viskositet og elasticitet) og med svage intermolekylære kræfter, generelt lav Youngs modul og høj strækningsformåen sammenlignet med andre materialer.
ELDO
Europa II Rolls-Royce''RZ-12'' ''Coralie'' ''Astris'' ELDO er en forkortelse for European Launcher Development Organisation.
Elektrolyse
. Elektrolyse er en måde at adskille et stof på ved hjælp af elektricitet.
Elektronegativitet
Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.
Se Brint og Elektronegativitet
Elektronkonfiguration
Atomare og molekylære elektronorbitaler I atomfysik og kvantekemi refererer elektronkonfiguration til hvordan elektronerne er grupperet i et atom, molekyle eller en anden fysisk struktur.
Se Brint og Elektronkonfiguration
Elektronskal
Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form.
Eliminationsreaktion
date.
Se Brint og Eliminationsreaktion
Empirisk formel
En empirisk formel angiver det simpleste heltallige forhold mellem grundstoffer i en kemisk forbindelse.
Enantiomer
Enantiomerer eller spejlbilledisomerer er betegnelsen for to molekyler hvis kemiske struktur er ens, men som er hinandens spejlbilleder.
Enceladus (måne)
Enceladus er planeten Saturns sjettestørste måne: Den blev opdaget 28. august 1789, af William Herschel, og på Herschels søn John Herschels forslag er den blevet opkaldt efter giganten Enkelados fra den græske mytologi.
Endocannabinoide system
Endocannabinoider (her anandamid) syntetiseres af enzymer i nervesystemets dendriter og binder til receptorer (her CB1-receptoren) i axonerne, og påvirker på denne måde kommunikationen i nervesystemet over synapserne. Det endocannabinoide system (ECS) er et biologisk signalsystem, der spiller en central rolle i nervesystemet under dets udvikling, og som påvirker nervefunktionen i det modne nervesystem.
Se Brint og Endocannabinoide system
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Energilagring
Et NASA G2 svinghjulsbatteri (''Flywheel Energy Storage'' ('''FES''')). Kan fungere i 15 år pga. friktionsløse magnetiske lejer, som aldrig skal smøres. Kan oplades og aflades 100.000 gange. Ca. 85-95% oplade/aflade effektivitet. Ladningsgraden er let at bestemme, da den kan bestemmes af omdrejningshastigheden.
Energitæthed
Energitæthed er en term anvendt for mængden af energi gemt i et givent system eller et rumfangsområde per enhed rumfang.
Epibatidin
Epibatidin er et kemisk ekstrakt fra skindet af gift- og farvefrøen (Epipedobates tricolor).
Erbium
Erbium (opkaldt efter Ytt'''erb'''y i Sverige) er det 68.
Ethan
Ethan (eller ætan (Retskrivningsordbogen)) er en alkan fra den organiske kemi bygget op af carbon- og hydrogenatomer.
Ethyl
Ethyl (gammelt dansk: ætyl) er radikalet eller molekyldelen -CH2CH3 hvor C er carbon, og H er hydrogen.
Etorfin
Etorfin (Immobilon ell. M99) et en semi-syntetisk opioid, som har en bedøvende virkning som er ca.
Europa (måne)
Europa er en af planeten Jupiters måner, og den mindste af de fire galileiske måner — de andre tre er Io, Ganymedes og Callisto.
Europium
Europium (opkaldt efter Europa) er det 63.
Exoplanet
Kunstners forestilling af planeten OGLE-2005-BLG-390Lb, som kredser om dets stjerne 20.000 lysår fra Jorden. Gravitationel mikrolinsning Formalhaut b var den første exoplanet der kunne observeres direkte HR 8799 med fire exoplaneter observeret direkte En exoplanet, eksoplanet eller ekstrasolar planet er en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen.
Exosfære
Exosfæren er det yderste lag af jordens atmosfære.
Faldskærm
En udspringer fra ''U.S. Navy Parachute Demonstration Team'' med en moderne faldskærm. En faldskærm er en anordning, der skal bremse en genstands eller et menneskes faldhastighed ved udkast eller udspring fra et luftfartøj.
Faresymbol
Neden stående er forældede mærkninger og betegnelser.
Faustini (månekrater)
Faustini er et nedslagskrater på Månen.
Se Brint og Faustini (månekrater)
FCV
FCV kan henvise til flere artikler.
Se Brint og FCV
Fedtsten
Blok af fedtsten Talkkrystaller. Finn Bjørklid Udskåret statue i fedtsten i det indiske Hoysaleswara-tempel fra 1100-tallet. Fedtsten, klæbersten, steatit eller talk er et mineral, der består af hydreret magnesiumsilikat med formlen H2Mg3(SiO3)4 eller Mg3Si4O10(OH)2.
Fedtsyre
Spacefilling modeller af nogle fedtsyrer Sammenligning af ''trans'' isomeren (øverst) med ''cis''-isomeren af oliesyre Fedtsyrer er organiske syrer der består af lange, uforgrenede kæder af kulstofatomer med en carboxylsyregruppe (-COOH) i den ene ende.
Fenoler
Fenoler er en gruppe af kemiske stoffer, der består af en hydroxylgruppe (-OH), som er bundet til en aromatisk kulbrinte (se benzen).
Fenylgruppe
Strukturen af en phenylgruppe der sidder på en sidekæde. En phenylgruppe eller phenylring er en cyklisk gruppe med formlen C6H5.
Finstruktur
Interferens ringe med finstruktur fra en nedkølet deuterium-kilde. Dette er målt med et Fabry–Pérot–interferometer. Inden for atomfysik refererer finstruktur til at atomers spektrallinjer splittes pga.
Fischer-Tropsch-processen
Fischer-Tropsch-processen er en kemisk proces, hvor man omformer f.eks.
Se Brint og Fischer-Tropsch-processen
Flamme
Flamme fra et tændt stearinlys. Zoner i et stearinlys' flamme En flamme (fra latin: flamma) er et lysende synligt resultat af en exoterm kemisk reaktion, eksempelvis forbrænding af en gas, hvor der udvikles ild.
Flogiston-teorien
Johan Joachim Becher introducerede flogiston-teorien Flogiston-teorien eller Flogistisk kemi er en forældet videnskabelig teori fra 1667 indført af den tyske alkymist Johann Joachim Becher (1635-1682), der introducerede det ild-lignende element og kaldte det flogiston.
Fluorometan
Fluorometan (også kendt som methyl fluorid, Freon 41, Halokarbon-41 og HFC-41) er en ikke-giftig, ved standard temperatur og atmosfærisk tryk brændbar gas.
Flussyre
Flussyre er en opløsning af hydrogenfluorid (HF) i vand.
Ford Motor Company
Ford Motor Company (eller Ford) er en amerikansk multinational bilfabrikant med hovedsæde i Dearborn, Michigan i USA.
Se Brint og Ford Motor Company
Formaldehyd
Formaldehyd (IUPAC navn: methanal) er det simpleste medlem af stofgruppen aldehyder.
Fosforsyre
Fosforsyre er (eller phosphorsyre) en middelstærk, trivalent syre med formlen H3PO4.
Fossilt brændstof og brændsel
''Helvedets port'' - et åbent krater i Turkmenistan, hvor der afbrændes fossile brændstoffer, der er aflejret i undergrunden. De fossile brændstoffer og fossile brændsler er en energireserve, der har ligget i jorden gennem millioner af år.
Se Brint og Fossilt brændstof og brændsel
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Francis William Aston
Francis William Aston (født 1. september 1877 i Harborne, Birmingham, England, død 20. november 1945 i Cambridge, England) var en engelsk kemiker og fysiker, der modtog Nobelprisen i kemi i 1922 for sin opdagelse af isotoper i et stort antal ikke-radioaktive grundstoffer ved hjælp af sit massespektrometer, og for udtryk for reglen om "det hele antal".
Se Brint og Francis William Aston
Friedel-Crafts-alkylering
Friedel-Crafts-alkylering er navnet på en kemisk reaktion udviklet i 1877 af den franske kemiker Charles Friedel og den amerikanske kemiker James Crafts.
Se Brint og Friedel-Crafts-alkylering
Fukushima I-ulykkerne
Fukushima I og II-kraftværkets radioaktive stråling i Sievert/time som funktion af tiden. Bemærk den logaritmiske skala. Fukushima I-kraftværkets radioaktive stråling i Sievert/time som funktion af tiden. Bemærk den logaritmiske skala. Fukushima I-ulykkerne omfatter flere hændelser på Fukushima I atomkraftværk efter Jordskælvet ved Sendai 2011 og den følgende tsunami ramte kraftværket.
Se Brint og Fukushima I-ulykkerne
Fumarsyre
Fumarsyre er et kemiske stof med formlen HO2CCH.
Fusidinsyre
Fusidinsyre er et antibiotikum udvundet fra svampen Fusidium Coccineum.
Galileiske måner
Montage af de fire Galileiske måner, Io, Europa, Ganymedes og Callisto De galileiske måner er fire af planeten Jupiters måner, nemlig Io, Europa, Ganymedes og Callisto.
Ganymedes (måne)
Ganymedes (Jupiter III) er Jupiters samt solsystemets største og mest massive måne.
Gasflaske
Butangas på flaske En gasflaske er en beholder, der er beregnet til at rumme stoffer, der er gasser ved normal temperatur og tryk ("Standard temperature and pressure" (STP)), og som er komprimeret og bliver opbevaret på flasker af stål, rustfrit stål, aluminium eller kompositmaterialer.
Gasværk
Danmarks første gasværk, der blev taget i brug i Odense i 1853 Et gasværk er en fabrik, der producerer bygas.
Gårdmølle
Illustration af en tidlig udgave af Hallidays vindmølle Halladay – konstruktionen på vindmøllen i Ruprechtov En gårdmølle er en lille vindmølle, som typisk forsyner en enkelt husstand, der driver landbrug med elektricitet, ligesom den også kan drive landbrugsmaskiner.
Gødning
Ugødet beplantning med bunddækkeroser. Bunddækkeroser gødet á tre gange i sæsonen 2006. Billederne taler for sig selv. Det er åbenlyst, at de gødede roser har udviklet meget mere løv og en kraftigere vækst. Ved nærmere eftersyn ses det også, at de gødede roser er næsten fri for det strålepletangreb, som næsten har afløvet de ugødede.
Geologi
p.
George Gamow
George Anthony Gamow (født 4. marts 1904 i Ukraine, død 19. august 1968 i Boulder, Colorado), og født Georgij Antonovitj Gamov (Георгий Антонович Гамов), var en fremtrædende fysiker og kosmolog i det 20.
Geotermisk kraftværk
Geotermisk elkraftværk. Geotermiske kraftværker benytter geotermisk energi (varme i undergrunden) til at skabe strøm og evt.
Se Brint og Geotermisk kraftværk
GJ 1214 b
En kunstners forestilling af planeten som kredser rundt om GJ1214 GJ 1214b (også kaldet Gliese 1214 b) er en exoplanet, der kredser om stjernen Gliese 1214, der befinder sig 42 lysår fra vort solsystem i stjernebilledet Ophiuchus.
Gliese 581
Gliese 581 er en rød dværgstjerne af spektralklassen M3V.
Gliese 581 c
Kunstnerisk gengivelse af, hvorledes planetsystemet om Gliese 581 kan se ud. Gliese 581 c (i forgrunden af billedet) har omløb om stjernen på 13 dage. Gliese 581 c eller Gl 581 c er en exoplanet, der er i kredsløb om den røde dværgstjerne Gliese 581.
Global økologi
Den spontane vegetation er rigt varieret. Her er det den tempererede regnskov ved Mariott Falls på Tasmanien. Den globale økologi er hele biosfærens økologi.
Glukokortikoid
O5 O5 O5 O5 Glukokortikosteroid eller glukokortikoid (glucocorticosteroid, glucocorticoid, glukokortikosteroid eller glukokortikoid) er et hormon med flere virkninger.
Glukose
''En Haworth-projektion af glukosens struktur'' Glukose (druesukker eller dextrose) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor).
Glutaminsyre
Glutaminsyre (forkortet Glu og E) er en af de 20 standardaminosyrer, der indgår i proteiner.
Grignardreaktion
Grignardreaktion med carbonylgrupper En Grignardreaktion er en kemisk reaktion, der involverer det såkaldte Grignardreagens.
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Grundstoffer efter atomnummer
Denne tabel lister alle grundstoffer efter deres atomnumre.
Se Brint og Grundstoffer efter atomnummer
Guanin
Guanins kemiske struktur Guanin (C5H5N5O) er en purin nukleobase, der findes i både DNA og RNA.
Gyromitrin
Gyromitrin er en giftig kemisk forbindelse som forekommer i spiselig stenmorkel (Gyromitra esculenta).
H
H H, h er det ottende bogstav i det latinske alfabet.
Se Brint og H
H NMR
H NMR er en spektroskopisk metode til at identificere molekyler.
H.C. Ørsted
Hans Christian Ørsted eller H.C. Ørsted (født 14. august 1777 i Rudkøbing, død 9. marts 1851 i København) var en dansk fysiker, kemiker og farmaceut.
H2PIA
H2PIA er et dansk projekt, som skal blive til verdens første brint-baserede by.
Haber-Bosch-processen
Fritz Haber, 1918, opfinderen af Haber-Bosch processen. Haber-Bosch processen - nogle gange omtalt som Haber-processen - er en industriel implementering af reaktionen mellem nitrogen- og hydrogengas.
Se Brint og Haber-Bosch-processen
Halogener
Halogenerne (af græsk; "saltdannere"), er en kemisk serie af grundstoffer i det periodiske system, som omfatter den 17.
Hanns Hörbiger
Hanns Hörbiger (født 29. november 1860 i Atzgersdorf, død 11. oktober 1931 i Mauer i Wien) var en østrigsk ingeniør fra fra Wien med rødder i Tyrol.
Harold Clayton Urey
Harold Clayton Urey (født 29. april 1893 i Walkterton, død 5. januar 1981 i La Jolla) var en amerikansk fysisk kemiker, hvis pionerarbejder inden for isotoper gav ham Nobelprisen i kemi i 1934 for opdagelsen af deuterium.
Se Brint og Harold Clayton Urey
Harold L. Ickes
Harold LeClair Ickes (15. marts 1874 – 3. februar 1952) var en amerikansk administrator og politiker.
Harskning
Harskning er en kemisk proces, der foregår i fødevarer som indeholder fedt.
Haworth-projektion
Haworth-projektion af glucose. En Haworth-projektion er en meget brugt måde at vise de ringformede strukturer hos monosacchariderne og deres derivater i et forenklet, tredimensionelt perspektiv.
Se Brint og Haworth-projektion
Høj beta fusionsreaktor
Charles Chase og hans team ved Lockheed har udviklet en høj beta konfiguration, som muliggør et kompakt reaktordesign og en hurtigere udviklingstidslinje (5 år i stedet for 30). Høj beta fusionsreaktoren (også kendt som 4. generation prototype T4) er et projekt under udvikling af et team ledet af Charles Chase fra Lockheed Martins Skunk Works.
Se Brint og Høj beta fusionsreaktor
Helicobacter pylori
Helicobacter pylori er en bakterie, som inficerer slimhinden i menneskets mave.
Se Brint og Helicobacter pylori
Heliosfære
Diagram over egenskaber ved heliosfæren. Heliosfæren er en slags boble i det ydre rum, som solvinden danner i det interstellare medium (den brint- og heliumgas, som befinder sig i Mælkevejen).
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Henry Cavendish
Henry Cavendish (født 10. oktober 1731, død 24. februar 1810) var en britisk videnskabsmand, bedst kendt for opdagelsen af hydrogen.
Hermann Kraushaar
Hermann Kraushaar (født 25. marts 1881 Haus Ahr, Voerde, kreds Wesel i Ruhr-distriktet, død 14. juni 1917 Nordsøen ud for Vlieland) var en tysk marineofficerer, som under 1. verdenskrig var kommandant på 4 af den tyske Kaiserliche Marines zeppelinere.
Heroin
Heroin (diacetylmorfin, diamorfin) er et opioid med smertestillende virkning.
Heteroatom
Strukturformel for Carfentanil, som indeholder to slags heteroatomer: ilt (rød) og kvælstof (blå). Heteroatom er en betegnelse der bruges i den organiske kemi om et atom i et kemisk stof som ikke er kulstof eller brint.
Holmium
Holmium (efter Stockholms latinske navn Holmia) er det 67.
Homonuklear
Homonukleare molekyler indeholder kun ét grundstof, dog indeholder molekylet flere atomer.
Horst Julius Treusch von Buttlar-Brandenfels
Tønder 9. april 1918. Kapitänleutnant Treusch von Buttlar Brandenfels Horst Julius Ludwig Otto Treusch von Buttlar-Brandenfels (14. juni 1888 Hanau ved Frankfurt – 3. september 1962 Berchtesgaden i Bayern) var en tysk friherre og luftskibskommandant for den Kaiserliche Marine under 1.
Se Brint og Horst Julius Treusch von Buttlar-Brandenfels
Hubble Deep Field
Hubble Deep Field - det fjerneste, kendte område af universet Hubble Deep Field (HDF, dansk oversættelse: Hubbles dybe område) er betegnelsen for et lille område af universet, af hvilket der er skabt et billede på grundlag af en række enestående observationer ved hjælp af Hubble-rumteleskopet.
Humphry Davy
Humphry Davy (født 17. december 1778, død 29. maj 1829) var en britisk kemiker, der studerede virkningerne af elektrisk strøm i kemiske forbindelser.
Hvid dværg
Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.
Hydrazin
Hydrazin, N2H4, er et giftigt og kræftfremkaldende stof, der lugter som ammoniak, hvorfra det også udvindes, men dets kemiske egenskaber minder mere om vand.
Hydrid
Inden for kemi betegner hydrid enten hydridanionen (H−) eller mere generelt enhver kemisk forbindelse, der indeholder brint (hydrogen, H).
Hydrogenbinding
kovalente bindinger i samme molekyle, og de prikkede streger er hydrogenbindinger mellem H og O i nabomolekyler. En hydrogenbinding er en tiltrækkende kraft imellem molekyler eller dele af molekyler.
Hydrogenbromid
Hydrogenbromid er et diatomisk molekyle HBr.
Hydrogenfluorid
Hydrogenfluorid (formel: HF) er en kemisk forbindelse der ved stuetemperatur er en klar gas.
Hydrogenion
Ved en hydrogenion (H+) forstås almindeligvis et hydrogenatom, der har mistet sin elektron.
Hydromorphon
Hydromorphon er et semisyntetisk stærkt smertestillende lægemiddel i opioid gruppen.
Hydron
En hydron i med forskellige isotoper En hydron (H+) er det kemiske udtryk for den naturligt forekommende ion af det mindste grundstof hydrogen.
Hydronium
Oxoniumion (også kaldet hydronium) er en positivt ladet ion, som dannes ud fra vand, når det indeholder brint-ioner.
Hydroxylgruppe
alkoholer. ''R'' er det resterende molekyle, til hvilket hydroxygruppen er forbundet Hydrogenbindinger mellem alkoholgrupper En hydroxygruppe er en organisk funktionel gruppe som findes i alkoholer; andre stofklasser kan også indeholde hydroxygrupper, hvis de indeholder andre funktionelle grupper med højere prioritet for navngivning end hydroxygruppen.
Hyperfinstruktur
Hyperfinstruktur er et begreb inden for atomfysikken som berører ændringer af energiniveauer for elektroner omkring et atom.
Ikkemetal
Ikkemetaller er grundstoffer som er isolatorer i kondenseret tilstand (fast stof eller væske).
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Se Brint og Ilt
Imin
Generel struktur på en imin. En imin er en funktionel gruppe eller kemisk forbindelse der indeholder en carbon-nitrogen dobbeltbinding, hvor der på nitrogenet sidder enten et hydrogen eller en organisk gruppe.
Industriel symbiose
Industriel symbiose er et symbiotisk forhold imellem to eller flere virksomheder, hvor en virksomheds affaldsprodukt bortskaffes gratis eller endda købes af en anden virksomhed, der skal bruge det i sin produktion.
Se Brint og Industriel symbiose
Institut for Systembiologi
Institut for Systembiologi (kort form DTU Systembiologi) er et institut på Danmarks Tekniske Universitet ved Lyngby.
Se Brint og Institut for Systembiologi
Interstellar sky
ESO En interstellar sky er en samling af gas, plasma og interstellart støv, der er tættere end gennemsnittet i det interstellare rum.
Ion
En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.
Se Brint og Ion
Ioniseringsenergi
Ioniseringsenergi er energien, som kræves for at fjerne et elektron fra atomet eller molekylet som elektronet er bundet til.
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Isobutan
Isobutan eller 2-metylpropan er det enkleste tertiære alkan og har formlen C4H10.
Isocitronsyre
Isocitronsyre er den protonerede form af isocitrat, der er et substrat i citronsyrecyklussen.
Isomer
Indenfor kemi beskriver betegnelsen isomer en af to eller flere kemiske forbindelser, der har samme molekylformel (grundstofindhold), men forskellig opbygning.
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Isotopanalyse
Isotopanalyse bestemmer andelen af isotoper af et kemisk grundstof i en prøve.
James Dewar
Sir James Dewar (født 20. september 1842, død 27. marts 1923) var en britisk fysiker og kemiker.
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Jernbrinte modstand
Jernbrinte modstand fra 2 til 6 volt / 0,1 ampere. Jernbrinte modstand (barretter) En jernbrinte modstand eller jernbrinte resistor består af en hydrogenfyldt glasrør (ligner en klar glødepære), i hvilken jerntråden er placeret.
Se Brint og Jernbrinte modstand
Johann Balmer
Johann J. Balmer (født 1. maj 1825, død 12. marts 1898) var en schweizisk skolelærer og matematiker.
Johann Wilhelm Ritter
Johan Wilhelm Ritter (født 16. december 1776 i Samitz, Schlesien, død 23. januar 1810 i München, Bayern) var en selvlært fysiker og kemiker.
Se Brint og Johann Wilhelm Ritter
Johann Wolfgang Döbereiner
Johann Wolfgang Döbereiner (født 13. december 1780 i Hof, død 24. marts 1849 i Jena) var en tysk kemiker.
Se Brint og Johann Wolfgang Döbereiner
John Warcup Cornforth
Sir John Warcup Cornforth Jr., AC, CBE, FRS, FAA (7. september 1917 – 8. december 2013) var en australsk-britisk kemiker.
Se Brint og John Warcup Cornforth
Jordbundsforhold
Brunjord er den mest almindelige jordtype, hvor der har været blandet løvskov. Jordbundsforholdene afspejler de økologiske vilkår, der findes i jordbunden.
Jordbundslære
Profil af en hedejord, hvor det organiske materiale (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Neden under ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand).
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Jordskælvet ved Sendai 2011
| |- | | var et undersøisk jordskælv med en styrke på 8,9 ''M''w reevalueret til 9,0, udløst den 11. marts 2011 klokken 05:46:23 UTC (14:46:23 lokal tid) med epicenter 130 km øst for østkysten af byen Sendai i Miyagi-præfekturet på Honshū-øen i Japan.
Se Brint og Jordskælvet ved Sendai 2011
Joseph Priestley
Joseph Priestley (13. marts 1733 – 8. februar 1804) var engelsk kemiker, filosof, præst og pædagog.
Joseph-Louis Gay-Lussac
Joseph-Louis Gay-Lussac (født 6. december 1778, død 9. maj 1850) var en fransk kemiker og fysiker.
Se Brint og Joseph-Louis Gay-Lussac
Julius Thomsen
Hans Peter Jürgen Julius Thomsen (født 16. februar 1826 i København, død 13. februar 1909 på Frederiksberg) var en dansk kemiker, der er international berømt som den ene af opdagerne af Thomsen-Berthelot-princippet.
Jupiters atmosfære
Jupiter Jupiters atmosfære er den største atmosfære blandt planeterne i Solsystemet.
Se Brint og Jupiters atmosfære
Justus von Liebig
Justus von Liebig (født 12. maj 1803, død 18. april 1873) var en tysk kemiker.
K-141 Kursk
Kursk (K-141) var en ubåd af Oscar II-klassen.
Kalapøjser
Jan Monrad som figuren ''Mogens'' med dennes uadskillelige rekvisit: en kalapøjser. En kalapøjser er et stykke krydsarmeret grøn haveslange på 175 mm påmonteret en som oftest gul ballon.
Kalium
Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).
Kaliumhydroxid
Kaliumhydroxid er en stærk base med den kemiske formel KOH.
Karl Herzfeld
Karl Ferdinand Herzfeld (24. februar 1892 - 3. juni 1978) var en østrigsk-amerikansk fysiker, der især arbejdede med teoretisk fysik.
Kation
En kation (også kaldet positiv ion) er en partikel (atom eller molekyle), der bærer én eller flere positive, elektriske ladninger.
Kølemiddel
Et kølemiddel er et fluid, som bevæger sig rundt i et kølekredsløb, henholdsvis som gas og væske.
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Kemisk polaritet
O). Elektronerne fra vands hydrogenatom er stærkt tiltrukket af oxygenatomet og er tættere på oxygens atomkerne end til hydrogenkernen. Derfor har vand en relativt stærk ladningsforskydelse – den er stærkt polariseret – med en negativ midte (rødlig) og er dermed positivt ladet ved enderne (blålig).
Kemisk stof
Vand og vanddamp er to forskellige tilstandsformer af det samme kemiske stof. Is er den tredje mulige form. Et kemisk stof (kemikere foretrækker betegnelsen rent stof) er et materiale med en bestemt kemisk sammensætning, uanset om det er naturligt eller kunstigt fremstillet.
Kemosyntese
Kemosyntese er biologisk dannelse af organisk stof ud fra lavmolekylære, kulstofforbindelser (som regel CO2 eller metan) og mineralske stoffer.
Kepler-186f
beboelige zone. (''Kunstnerisk illustration, 17. april 2014''.) Kepler-186f er en exoplanet, som er i kredsløb om den røde dværg Kepler-186, ca.
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Kernefysisk bindingsenergi
235U. En generel og enkel beskrivelse af kernefysisk bindingsenergi er energien der kræves for, at et atoms kerne kan brækkes ad, splittes eller nedbrydes i atomkernens bestanddele (nukleoner), f.eks.
Se Brint og Kernefysisk bindingsenergi
Kernekraft
Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR).
Kernereaktor
EPFL i Lausanne i Schweiz. En kernereaktor (i daglig tale også atomreaktor) er stedet, hvor der udvindes energi ved spaltning eller sammensmeltning af atomkerner.
Kernevåben
Kernevåben, mest kendt som atomvåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats.
Keton
Keton En keton er et molekyle, der indeholder en carbonylgruppe, C.
Kiselsyre
Kiselsyre er et generelt navn på en familie af kemiske forbindelser af silicium, brint og ilt, med den generelle formel n. Visse simple kiselsyrer er blevet identificeret i meget fortyndet vandig opløsning, blandt andet metakiselsyre (H2SiO3), ortokiselsyre (H4SiO4, pKa1.
Kjeldahl-metoden
thumb thumb Udviklet i 1883 af danskeren Johan Kjeldahl, kvælstofanalysen Kjeldahl-metoden er en af de mest udbredte metoder til bestemmelse af kvælstof i organiske stoffer.
Klippeplanet
Mars i skalatro størrelsesforhold. En klippeplanet (også kaldet stenplanet, terrestrisk planet eller jordplanet), er en planet, som har en fast overflade, der overvejende består af silikatbjergarter.
Kloroform
Kloroform eller triklormetan er et upolært opløsningsmiddel med den kemiske formel CHCl3, som har haft stor anvendelse indenfor den kemiske industri og narkose.
Klorofyl
Molekylestruktur i 3D af klorofyl A Klorofyl er et stof, som absorberer blåt og rødt lys, hvilket derved giver planterne deres grønne farve.
Knaldgas
Knaldgas er en populær betegnelse for en blanding af ilt og brint.
Kola superdybe borehul
Kolaboringen fejret på et sovjetisk frimærke fra 1987 Kola superdybe borehul (KSB) (russisk: Кольская сверхглубокая скважина) beliggende på Kolahalvøen på den russiske side af den norsk-russiske grænse, er med en dybde på 12.262 meter verdens dybeste menneskeskabte borehul.
Se Brint og Kola superdybe borehul
Komet
Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.
Korksyre
Kemisk struktur for korksyre Korksyre eller suberinsyre (C6H12(COOH)2) er en farveløs organisk syre, som findes i korkpropper fra vinflasker.
Korresponderende syre-basepar
Et korresponderende syre-basepar er inden for Brønsteds og Lowrys syre-base-teori en syre og en base, der kan omdannes til hinanden ved hhv.
Se Brint og Korresponderende syre-basepar
Kovalent radius
Et atoms kovalente radius defineres som halvdelen af længden på en kovalent binding mellem atomet og et andet atom af samme type.
Krabbetågen
Hubbleteleskop. Sammensat billede af krabbetågen. Billedet er dannet fra optagelser, fra flere forskellige teleskoper, i en stor del af det elektromagnetiske spektrum fra radiobølger til Røntgenstråler. Optaget 15. maj 2017 Krabbetågen (M1; objekt nr. 1 i Messiers katalog, også kendt som NGC 1952 og Taurus A), er resterne af en supernova som kan ses i stjernebilledet Tyren, 6.300 lysår fra Jorden.
Krypton
Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36.
Kulbrinte
Fra oven: etan, toluen, metan, eten, benzen, C10H12, decan I kemien er en kulbrinte, carbonhydrid eller hydrocarbon et organisk stof, der udelukkende består af kulstof og brint.
Kulhydrat
Kulhydrater eller sakkarider (latin: saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer populært kaldet sukker eller sukkerstoffer.
Kulstof-baseret liv
Lewis-strukturen for et kulstof-atom, der viser dets fire valenselektroner. Kulstof er nøglekomponentet for alt kendt liv på Jorden.
Se Brint og Kulstof-baseret liv
Kunstig fotosyntese
Hvis kunstig fotosyntese har en virkningsgrad på 8%, kunne jordens energibehov dækkes af overfladearealet svarende til de sorte cirkelskiver på jordoverfladen.http://www.sciencedaily.com/releases/2008/04/080407172717.htm American Chemical Society (2008, April 11). Expert Foresees 10 More Years Of Research & Development To Make Solar Energy Competitive.
Se Brint og Kunstig fotosyntese
Kunstord
Kunstord (latin termini téchnici) er ord, der er konstruerede og ikke findes i det almindelige sprog, som ofte skabes og bruges af videnskabsmænd og faglige eksperter, og som kun i begrænset omfang kendes eller forstås af lægmand.
Kvantemekanik
3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.
Kvantemekanikkens historie
10 centrale personer i udviklingen af kvantemekanikken. Fra venstre mod højre: Max Planck, Albert Einstein, Niels Bohr, Louis de Broglie, Max Born, Paul Dirac, Werner Heisenberg, Wolfgang Pauli, Erwin Schrödinger, Richard Feynman. Dette er en delvis historisk beskrivelse af kvantefysikkens eller kvantemekanikkens opdagelse og udvikling.
Se Brint og Kvantemekanikkens historie
Kvasar
ESO/M. Kornmesser En kvasar (fra engelsk "quasar", en forkortelse af "QUASi-stellAR radio source" også kvasistellart objekt) er en aktiv galakse.
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Kvælstofkredsløb
Kvælstoffet cirkulerer, indtil det bliver udvasket til grundvandet eller reduceret til luftform. Kvælstoffets kredsløb eller nitrogens kredsløb er meget afgørende for alt liv på Jorden.
Kviksølv
Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.
Langøya (Re)
thumb Langøya er en ca.
Le Chateliers princip
Henry Louis LeChâtelier Le Châteliers princip er en sætning indenfor kemi, der siger at: Sætning formuleredes af den fransk/italienske kemiker Henry Louis LeChâtelier i 1884.
Se Brint og Le Chateliers princip
Lignin
Eksempel på en ligninstruktur Lignin af latin lignum.
Linde AG
''Linde Gas'', Hamburg-Wilhelmsburg ''Linde Gas'', Hamburg-Wilhelmsburg Linde AG branded The Linde Group er en tysk international industriel gas- og ingeniørvirksomhed.
Lineær molekylær geometri
Idealiseret struktur af et molekyle med lineær geometri. Strukturen af berylliumfluorid (BeF2), et stof med lineær geometri omkring beryllium-atomet. I kemi er lineær molekylær geometri en beskrivelse geometrien for det centrale atom i et molekyle, hvor de to eller flere ligander er placeret med en bindingsvinkel på 180°.
Se Brint og Lineær molekylær geometri
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Lithiumnitrid
Lithiumnitrid er en kemisk forbindelse mellem lithium og nitrogen med den kemiske formel Li3N.
Liv
Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''.
Se Brint og Liv
Lokale boble
En tegner opfattelse af den lokale boble (med Solen og Beta Canis Majoris) og Loop I-boblen (med Antares). Den lokale boble er et tomt område i det interstellare rum i Mælkevejens Orion-arm.
Louis Paul Cailletet
Louis Paul Cailletet (født 21. september 1832 i Châtillon-sur-Seine, død 5. januar 1913 i Paris) var en fransk fysiker.
Se Brint og Louis Paul Cailletet
Luft
200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.
Luftskib
Franskmanden Lebaudys luftskib fra 1902. Nasjonalbiblioteket USS Los Angeles (ZR-3) over Manhattan. Nutidigt luftskib over Bregenz ved Bodensøen. Et luftskib er et styrbart luftfartøj, hvis opdrift primært kommer fra en gas, der er lettere end atmosfærisk luft.
Luftskib L 18
L 18 inden ulykken i november 1915 Luftskib L 18 var en P-klasse zeppeliner, som blev bygget af Luftschiffbau Zeppelin i Löwental ved Friedrichshafen til den tyske Kaiserliche Marine og foretog sin første flyvning 3.
Luftskib L 20
L 20 over Luafkatze-skinnen Luftskib L 20 var den første Q-klasse zeppeliner med rekordlængden 178,5 meter, som blev bygget af Luftschiffbau Zeppelin i Friedrichshafen til den tyske Kaiserliche Marine og foretog sin første flyvning 21. december 1915.
Luftskib L 9
L 9 Luftskib L 9 (fabriksnr. LZ 36) blev bygget af Luftschiffbau Zeppelin i Friedrichshafen til den tyske Kaiserliche Marine og foretog sin første flyvning 8.
Luftskibsbasen i Tønder
Luftskibsbasen i Tønder eller det officielle tyske navn V. (fünfte) Marine-Luftschiff-Detachement Tondern blev efter forslag den 16.
Se Brint og Luftskibsbasen i Tønder
Lunar Reconnaissance Orbiter
LRO som man forventer den ser ud ved Månen. LCROSS består af Atlasrakettens andetttrin og ''Shepherding Spacecraft''. Lunar Reconnaissance Orbiter (LRO) er en NASA rumsonde som skal udforske Månen forud for de fremtidige bemandede landinger i Constellation-programmet.
Se Brint og Lunar Reconnaissance Orbiter
Lutetium
Lutetium (opkaldt efter det latinske navn for Paris; Lutetia) er det 71.
LZ 127 Graf Zeppelin
Sulo Tuomela Folk holder ”Graf Zeppelin” nede på landingsbakken. LZ 127 ”Graf Zeppelin” var et tysk luftskib, opkaldt efter grev Ferdinand von Zeppelin, som udviklede zeppelineren.
Se Brint og LZ 127 Graf Zeppelin
LZ 129 Hindenburg
''Hindenburg'' ved Lakehurst i 1936 LZ 129 Hindenburg var et tysk luftskib, som blev bygget i 1935.
LZ 13 Hansa
LZ 13 Hansa LZ 13 Hansa (eller blot Hansa) var et civilt tysk luftskib, der fløj første gang i 1912.
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Magnesiumhydroxid
Magnesiumhydroxid er en uorganisk forbindelse med den kemiske formel Mg(OH)2.
Magnetosfære
En magnetosfære dannes, når en strøm af ladede partikler, som de findes i f.eks.
Markovnikovs regel
I organisk kemi beskriver Markovnikovs regel eller Markownikoffs regel resultatet af en additionsreaktion og siger, at et hydrogenatom primært vil sætte sig på det carbonatom, som i forvejen har flest hydrogenatomer bundet til sig.
Se Brint og Markovnikovs regel
Maser
date.
Masseødelæggelsesvåben
Radioaktivt, biologisk og kemisk faresymbol Begrebet masseødelæggelsesvåben bruges som en betegnelse for ikke-konventionelle våben, der har evnen til at medføre store, ukontrollerbare tab.
Se Brint og Masseødelæggelsesvåben
Massefylde
Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).
Måleenhed
Eksempel på måling af afstand En måleenhed eller fysisk enhed (ofte blot kaldt en enhed) er inden for naturvidenskab og ikke mindst fysik en særlig faktor der anføres efter et tal når man anfører værdien af en fysisk størrelse.
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Månens geologi
Shortykrateret under Apollo 17-missionen. Det var den eneste mission, hvor en geolog deltog, nemlig (Harrison Schmitt). ''NASA foto.'' Galileo-rumsonden og visende geologiske træk. ''NASA foto.'' Månens geologi (der ofte betegnes selenologi, skønt dette udtryk mere generelt anvendes om "videnskab om Månen") er helt forskellig fra Jordens.
Månens is
Månens vand er vand, der er til stede på Månen.
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Metal
Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.
Metallicitet (astrofysik)
Kuglehobe som M80 indeholder overvejende gamle metalfattige stjerner Metallicitet bruges indenfor astrofysik-grenen af astronomi til at beskrive den andel af en masse (f.eks. en stjerne) som består af andre (d.e. tungere) grundstoffer end Hydrogen (Brint) og Helium.
Se Brint og Metallicitet (astrofysik)
Metallisk hydrogen
De fire gasplaneter i Solsystemet. Omkring kernen findes der angiveligt metallisk hydrogen. Metallisk hydrogen er en degenereret fase, hvor hydrogen er elektrisk ledende og har andre metalliske egenskaber som høj refleksionsevne.
Se Brint og Metallisk hydrogen
Metan
Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.
Metanol
Metanol, methanol (Kemisk Ordbog) eller træsprit (trivialnavn) er en organisk forbindelse, som klassificeres som en alkohol.
Methoxygruppe
Methoxygruppe (blå) En methoxygruppe betegner i organisk kemi en funktionel gruppe, der består af en methylgruppe bundet til oxygen.
Methyl
Model af et methyl-molekyle Methyl (eller metyl (RO)) er kemisk set et alkyl med formlen: I kemiske formler forkortes den undertiden Me.
Metylamin
Metylamin er en kemisk forbindelse af kul, hydrogen og nitrogen.
Metylenklorid
3D-model af Metylenklorid Metylenklorid eller diklormetan (kemikere foretrækker stavemåderne methylenchlorid og dichlormethan), er farveløs, flygtig væske med en stærkt sødlig aroma.
Metylklorid
Metylklorid Metylklorid (kemikere og i kemi på gymnasieniveau benyttes stavemåden methylchlorid; et synonym er chlormethan) er en farveløs, giftig og brændbar gas med en svagt sødlig lugt.
Mikroorganisme
En mikroorganisme (mikrobe) er en organisme som er så lille, at den kun kan ses i et mikroskop.
Miller-Urey-eksperimentet
Eksperimentet fra 1953 Portræt af Stanley Lloyd Miller fra 1999 med det originale udstyr Miller–Urey-eksperimentet er et forsøg udført i 1953 af Stanley Miller hos professor Harold Urey på University of Chicago for at undersøge hvilke betingelser, der kan føre til dannelse af biokemiske molekyler som en forudsætning for livets opståen.
Se Brint og Miller-Urey-eksperimentet
Minkowskibånd
Minkowskibånd er betegnelsen for det fænomen, at et ekstremt kraftigt magnetfelt påvirker brintatomer så voldsomt, at velkendte spektrallinier forskydes til positioner fjernt fra deres normale bølgelængde i lys som udsendes fra en stjerne.
Modelorganisme
prokaryotisk model organisme. ''Drosophila melanogaster'' er en af de mest kendte organismer der benyttes til genetiske eksperimenter. ''Saccharomyces cerevisiae'' er en af de mest studerede eukaryotiske modelorganismer i molekylær- og cellebiologien. En modelorganisme er en ikke-menneskelig art, der studeres grundigt for at forstå bestemte biologiske fænomener med forventning om, at opdagelser gjort i modelorganismen vil give indsigt i, hvordan andre organismer fungerer.
Mol (enhed)
Et mol (udtale:, o'et udtalt som i stol) er SI-enheden for stofmængde.
Moller Skycar M400
Moller Skycar M400. Moller Skycar M400 er et personligt VTOL (Vertical Take-Off and Landing) luftfartøj: en "flyvende bil" -- kaldet en "volantor" af dets opfinder Paul Moller.
Se Brint og Moller Skycar M400
Molmasse
Molar masse eller molmasse, i gamle dage også kaldt molvægt, har størrelsessymbolet M og er en fysisk-kemisk egenskab ved et stof, der udtrykker massen pr.
Monoisotopisk grundstof
Et monoisotopisk grundstof er et af de 26 kemiske grundstoffer, som kun har en enkelt stabil isotop (nuklid).
Se Brint og Monoisotopisk grundstof
Multimer
Inden for naturvidenskaben er en multimer et molekyle bestående af flere enheder eller molekylekomplekser.
Muskovit
Muskovit, KAl2(AlSi3O10)(F,OH)2, kaldes også kaliglimmer, og er en lys glimmer i glimmergruppen.
Nathan Rosen
Nathan Rosen (hebraisk: נתן רוזן; født 22. marts 1909, død 18. december 1995) var en amerikansk-israelsk fysiker, der blev kendt for sine studier af hydrogen-atomet og sit arbejde med Albert Einstein og Boris Podolskij om EPR-paradokset.
Natrium
Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.
Natriumbisulfat
Natriumbisulfat, også kendt som natriumhydrogensulfat, er natriumsaltet af bisulfatanionen med molekylformlen NaHSO4.
Natriumhydrid
Natriumhydrid er en kemisk forbindelse med sumformlen NaH.
Natriumlaurylsulfat
Natriumlaurylsulfat (forkortet SDS, NLS og SLS) (C12H25NaO4S) er et skummemiddel, der reducerer overfladespændingen.
Se Brint og Natriumlaurylsulfat
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Se Brint og Næringsstof (plantenæring)
Nel ASA
Nel ASA er et norsk selskab, som udvikler teknologi indenfor hydrogen-infrastruktur.
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Neptun (planet)
3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange.
Neutron
Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.
Neutron-moderator
En neutron-moderator er et stof som anvendes til at sænke bevægelsesenergien på hurtige neutroner og dermed bremse (moderere) hastigheden.
Neutrongenerator
Neutrongeneratorer er neutronkilde-enheder, som indeholder kompakte lineære acceleratorer og som producerer neutroner ved at fusionere brint-isotoper sammen.
Niobium
Niobium (opkaldt efter Tantalos' datter Niobe i den græske mytologi), tidligere kaldet niob, er det 41.
Nordvest-Spitsbergen nationalpark
Nordvest-Spitsbergen nationalpark ligger i det norske arktiske øhav Svalbard og omfatter den nordvestlige del af hovedøen Spitsbergen (Albert I Land og Haakon VII Land) og nærliggende øer som Danskøya og Moffen.
Se Brint og Nordvest-Spitsbergen nationalpark
Nukleosyntese
Nukleosyntese er den proces, der skaber nye atomkerner (atomer) af eksisterende atomkerner og subatomare partikler.
Observerbare univers
Det observerbare univers, der også med et mindre præcist udtryk kaldes det synlige univers, er en betegnelse, som bruges i Big Bang-kosmologi til at beskrive et kugleformet område af rummet, der ikke strækker sig længere, end at det er teoretisk muligt for en betragter at se objekter i det.
Se Brint og Observerbare univers
Odeillo-solovnen
Solovnen om sommeren Udsigt mod øst forbi centrum i parabolen En af de 63 ”heliostater” (bevægelige spejle) Odeillo-solovnen er et forsøgsanlæg fra 1970, der benytter sollys som energikilde.
Oganesson
Oganesson (tidl. også eka-radon og ununoctium) er det 118.
Oktetreglen
Bindingen i kuldioxid: Det centrale carbonatom er omgivet af otte elektroner som defineret i oktetreglen, og giver således et stabilt molekyle. Oktetreglen (også kaldet ædelgasreglen) er betegnelsen på den observation at kemiske grundstoffer har en forkærlighed for at optage eller afgive elektroner, så deres elektronkonfiguration kommer til at ligne ædelgasserne mht.
Opløselighed
Salt i en opløsning Opløselighed er en egenskab ved et fast, væske eller gasformigt kemisk stof i en opløsning af enten fast, flydende eller gasformigt solvent til at forme et homogen opløsning.
Oppustelig ting
En oppustelig ting er et et objekt som kan pustes med en gas, sædvanligvis luft, men brint, helium og nitrogen anvendes også.
Organisk forbindelse
Methan, CH4; er en af de mest simple organiske forbindelser. En organisk forbindelse eller et organisk stof er et medlem af en meget stor gruppe af kemiske forbindelser hvis molekyler alle indeholder kulstof.
Se Brint og Organisk forbindelse
Organisk kemi
Organisk kemi er den gren af kemi der beskæftiger sig med molekyler der indeholder kulstof (carbon), såkaldte organiske forbindelser.
Organisk materiale
Organisk materiale eller organisk stof er en samlet betegnelse for alle levende og døde organismer, dyr, planter og mikroorganismer om f.eks.
Se Brint og Organisk materiale
Organisk peroxid
The general structure of an organic peroxide. Organisk peroxider er organiske forbinderlser, som indeholder den funktionelle peroxidgruppe (ROOR').
Organokatalyse
title.
Osmium
Osmium (af ὀσμή, osme, græsk for "en lugt") er det 76.
Osteoporose
Osteoporose (græsk: "osteo".
Overfladespænding
En mønt der, pga. vandets overfladespænding, flyder. Overfladespænding er en egenskab ved væsker, der kommer til udtryk i overfladen.
Oxalsyre
Oxalsyres strukturformel Oxalsyre-dihydrat Oxalsyre (eller ethandisyre) er en divalent carboxylsyre, dvs.
Oxidationstrin
Et oxidationstrin er en måde at holde regnskab med et grundstofs elektroner.
P-P-kæde
En P-P kæderne (proton-proton kæderne) betegnelsen for er en række Hydrogen og Helium kernereaktioner som sker i alle stjerner, herunder selvfølgelig også solen.
Palladium
Palladium (opkaldt efter asteroiden Pallas) er det 46.
Paraquat
Paraquat er et handelsnavn for N,N′-dimethyl-4,4′-bipyridinium diklorid.
Paul Sabatier (kemiker)
Paul Sabatier (født 5. november 1854 i Carcassonne, død 14. august 1941 i Toulouse) var en fransk kemiker, der i 1912 modtog Nobelprisen i kemi for katalyse i organisk kemi sammen med Victor Grignard, der fik den for organiske synteser.
Se Brint og Paul Sabatier (kemiker)
Pentan
Pentan er en organisk kemisk forbindelse, som består af kulstof og brint.
Pentrit
Strukturformel Pentrit (pentaerytritoltetranitrat, C(CH2ONO2)4) er et hvidt krystallinsk pulver, som blandt andet anvendes i plastisk sprængstof.
Periode (periodiske system)
Det periodiske system Perioderne i det periodiske system er de vandrette grupperinger af grundstofferne.
Se Brint og Periode (periodiske system)
Periode 1-grundstof
Et periode 1-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i øverste række (periode).
Se Brint og Periode 1-grundstof
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Permeabilitet (elektromagnetisme)
Ferromagnetiske materialer, permeabilitet \mu_\textf. Magnetisk permeabilitet ("gennemtrængelighed") betegner inden for elektromagnetisme et mål for et materiales evne til at danne et magnetfelt inde i materialet selv og beskriver sammenhængen mellem den magnetiske feltstyrke \mathbf og den magnetiske flukstæthed \mathbf.
Se Brint og Permeabilitet (elektromagnetisme)
Petroleumsprodukter
Et petroleumsraffinaderi i Grangemouth, Skotland. Pertroleumsprodukter er brugbare produkter, som udledes af råolie (petroleum), på et olieraffinaderi.
Se Brint og Petroleumsprodukter
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad.
Se Brint og PH
PH-indikator
En pH-indikator i papirform En pH-indikator er et kemikalie, der tilsat en væske, skifter farve og gør det muligt at bestemme pH i væsken.
Phenylhydrazin
Phenylhydrazins kemiske struktur Phenylhydrazin er et kemisk stof bestående af en benzenring (phenyl-) og en sidekæde bestående af to nitrogenatomer med tilknyttede hydrogenatomer, kaldet en hydrazin.
Phosphorundersyrling
Phosphorundersyrling (eller phosphinsyre) er en phosphor-holdig oxosyre med sumformlen H3PO2.
Se Brint og Phosphorundersyrling
Pikrinsyre
Pikrinsyre eller 2,4,6-trinitrophenol (TNP) er et gult krystallinsk organisk stof.
Planck-rumteleskopet
Model af rumteleskopet Planck i korrekt størrelse. Planck-rumteleskopet er et videnskabeligt satellit-teleskop til kosmologisk udforskning, opsendt af Den Europæiske Rumorganisation (ESA) med løfteraketten Ariane 5 fra den europæiske rumstation Kourou i Fransk Guyana den 14.
Se Brint og Planck-rumteleskopet
Planetarisk tåge
Sammensat røntgen-/optisk-billede af Katteøjetågen. Dannelse af planetariske tåger. En planetarisk tåge er en type emissionståge, som består af en ekspanderende og lysende skal af plasma, der udkastes fra visse stjerner i den sene livsfase, hvor de befinder sig i den asymptotiske kæmpegren i Hertzsprung-Russell-diagrammet.
Plasmaskæring
Plasmaskæring med en CNC-maskine Plasmaskæring er en meget udbredt metode, der anvendes i industrien til at skære plademateriale ved brug af en opvarmet luftstrøm, hvis temperatur er så høj at atomkerner og elektroner bliver adskilt til et plasma, hvilket smelter og skærer igennem det materiale, den kommer i kontakt med.
Pluto (dværgplanet)
Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.
Se Brint og Pluto (dværgplanet)
Polykarp Kusch
Polykarp Kusch (26. januar 1911 – 20. marts 1993) var en tyskfødt amerikansk fysiker.
Polyvinylchlorid
PVC-molekyle Polyvinylchlorid, forkortet PVC og i daglig tale ofte vinyl, er en polymer af klorethen, vinylklorid, ClHC.
Positronium
Positronium består af en elektron og dens antipartikel, en positron, som er bundet til hinanden. Positronium (Ps) er betegnelsen for et system der består af en elektron og dens antipartikel, en positron.
Poul la Cour
Poul la Cour (født 13. april 1846 på Skærsø ved Ebeltoft, død 24. april 1908 i Askov) var en dansk fysiker, højskolemand og opfinder, bror til bl.a. Jørgen Carl la Cour, Hans Christian Ditlev la Cour og Jenny la Cour, og far til Dan la Cour.
Power-to-X
thumb thumb thumb Power-to-X (også kaldet PtX, P2X og P2Y) er et antal elektricitets og energilagrings - omdannelsesveje, som anvender overskydende elektrisk energi, typisk under perioder hvor generering af fluktuerende vedvarende energi overskrider elnettets kapacitet eller behov.
Propan
Propan er en alkan, en mættet, alifatisk kulbrinte (carbonhydrid) med 3 kulstofatomer.
Propansyre
Propansyre er en naturligt forekommende carboxylsyre med den kemiske formel.
Protein
Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.
Protisk opløsningsmiddel
Vand er et eksempel på et protisk opløsningsmiddel. Diagrammet viser de partielle elektriske ladninger på atomerne i et vandmolekyle. Et protisk opløsningsmiddel er et opløsningsmiddel/solvent, der indeholder brintatomer (H) bundet til elektronegative atomer som f.eks.
Se Brint og Protisk opløsningsmiddel
Proton
Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.
Pyridin
Pyridin er en basisk heterocyklisk organisk forbindelse med molekylformlen C5H5N.
Quinolingult
Quinolingult (E-104) er et syntetisk tjærefarvestof, som indtil 2007 blev benyttet i Faxe Kondi.
Radiokemi
Radiokemi er kemien i radioaktivt materiale, hvor de radioaktive isotoper af grundstoffer bruges til at undersøge de egenskaber og kemiske reaktioner af ikke-radioaktive isotoper (oftest inden for radiokemi, vil mangel på radioaktivitet beskrives som inaktivt stof, da det er stabile isotoper).
Radium
Radium (af latin radius, "stråle") er det 88.
Ravsyre
Ravsyre, ofte kaldet succinat (dens anion) er en organisk carboxylsyre, der har det systematiske navn 1,4-butandisyre.
Rød regn i Kerala
Rød regn i Kerala var et fænomen, som blev observeret sporadisk fra 25. juli til 23. september 2001, i det sydlige af staten Kerala i Indien.
Redoxreaktion
Redoxreaktioner er alle kemiske reaktioner hvor atomer får deres oxidationstrin ændret.
Reduktion (kemi)
En reduktion er kendetegnet ved, at der for et eller flere atomer i en kemisk forbindelse ses et fald i atomets oxidationstal.
Reduktionsmiddel
I kemi er et reduktionsmiddel et stof, der ved reaktion afgiver elektroner og derved reducerer oxidationstrinnet af et grundstof, hvorved stoffet selv oxideres.
Resveratrol
O3) Resveratrol er en polyfenol (antioxidant) der findes i vindruer, hindbær og mørk chokolade.
Rhenium
Rhenium (efter Rhenus; det latinske navn for Rhinen) er det 75.
Rubidium
Rubidium er det 37.
Rumfartøj
Lockheed Martin X-33 skulle udvikles til afløseren til de nuværende rumfærger, men blev nedlagt i 2001. Et rumfartøj er et fartøj til brug i rummet, dvs.
Ruthenium
Ruthenium (efter Rus; latin for Rusland) er det 44.
Rydbergkonstanten
Rydbergkonstanten (symbol R_\infty for tunge atomer eller R_\text for hydrogen) er i spektroskopi en fysisk konstant knyttet til et atoms elektromagnetiske spektrum.
Rydbergs formel
Hydrogen-spektret på en logaritmisk skala. Rydbergs formel beskriver emissionsspektret fra brint og brint-lignende ioner.
S-blokken
Det periodiske system med de forskellige blokke. S-blokken er lyserød S-blokken (s for 'skarp'), et af det periodiske systems blokke, udgøres af grupperne 1 (I, alkalimetaller) og 2 (II, jordalkalimetaller) samt brint og helium.
Salpetersyre
Kemisk struktur af salpetersyre Salpetersyre Salpetersyre er en stærk syre; en vandklar, farveløs og stærkt ætsende væske.
Saltsyre
Hydrogenchlorid er en meget letopløselig gas, hvis vandige opløsninger kaldes saltsyre.
Saltvand
Saliniteten i overfladen af verdenshavene Saltvand er vand med en salinitet på 35 promille havsalt eller mere.
Saturn
Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.
Saturn I
Saturn I (udtales "Saturn et") var USAs første løfteraket, der ikke var et ombygget missil.
Saturn IB
Saturn IB (udtales "Saturn et b") er en amerikansk løfteraket, der fra 1966 til 1975 blev benyttet af NASA.
Saturn V
Saturn V (udtales "Saturn fem") var en amerikansk raket, designet til bemandet rumfart, og brugt af NASA til Apollo- og Skylab-programmerne fra 1967 til 1973.
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Scandium
Scandium er det 21.
Sigma-binding
Sigma-binding er en kemisk binding, som udgør en rotationssymmetrisk molekylær binding mellem to eller eventuelt flere atomer.
Silan
Silan er en kemisk forbindelse med formlen SiH4.
Skabelsens søjler
Det ikoniske Hubblefoto af gassøjlerne i stjernetågen Ørnen. Skabelsens søjler henviser til et fotografi taget af Hubble-rumteleskopet af søjler af interstellar gas og støv i stjernetågen Ørnen.
Skærebrænder
Skærebrænding af stålplade. En skærebrænder er et værktøj til skæring af stålemner, fx bjælker eller plader.
Skive
Skive er en by i Midtjylland ved halvøen Salling nær Karup Ås udløb i Limfjorden.
Smeltepunkt
Smeltepunkt er den temperatur, hvor et stof går fra fast form til flydende form.
Smykkesten
Smykkesten (juveler, ædelsten, ægte og uægte sten) er et stykke mineral, som er slebet i forskellige former: runde, ovale, med facetter osv.
Solcelle
|- align.
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solens dannelse og udvikling
Solen set fra Jorden, her i Yosemite National Park i USA. Solens dannelse og udvikling hænger nøje sammen med solsystemets dannelse og udvikling, fordi de har fælles oprindelse, og fordi det er Solens udvikling i tidens løb, som er afgørende for solsystemets skæbne.
Se Brint og Solens dannelse og udvikling
Solens kerne
Solens struktur hvor kernen er nr. 1 Solens kerne siges at gå fra centrum af solen til omkring 0,2 til 0,25 solradier, og det er den varmeste del af solen og solsystemet.
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Solsystemets dannelse og udvikling
Der findes talrige teorier om Solsystemets dannelse og udvikling.
Se Brint og Solsystemets dannelse og udvikling
Solvarmepanel
australsk møntvaskeri, der varmer vand via solvarmepaneler på taget. Et solvarmepanel eller en solfanger er i stand til at optage og omsætte Solens solenergi til varmeenergi (termisk energi).
Sonofusion
Sonofusion eller boblefusion er en proces, hvor deuteriums atomkerner (tung brint) formodes at smelte sammen (fusionere) ved høje temperaturer under sonoluminiscente implosioner og danne nyt stof (helium eller tritium).
Spændingsrækken
Spændingsrækken er en række af grundstoffer; brint samt metallerne, sorteret efter deres reaktionsvillighed: Metallerne i den venstre ende af rækken danner lettere kemiske forbindelser med andre stoffer, end metaller der står længere mod højre.
Specifik energi
Specifik energi er defineret som energi pr masseenhed: J/kg eller i SI enhed: m2/s2.
Specifik varmeledningsevne
I fysik er specifik varmeledningsevne eller specifik termisk konduktivitet, k, en stofegenskab, som indikerer stoffets evne til at lede varmeenergi.
Se Brint og Specifik varmeledningsevne
Spektralklasse
blå, 520 nm grøn og 600 nm gul Natriumklorid (kogsalt.
Spektroskopi
Spektroskopi eller spektrometri er måling og studie af frekvensspektra.
Spin (fysik)
Symbol for partikelspin. Inden for kvantemekanik er spin en særlig form for indre impulsmoment af en partikel, for eksempel en elementarpartikel, en atomkerne eller endda et helt atom.
Spontan emission
Spontan emission er en fysisk proces hvor et atom, en atomkerne, et molekyle eller en anden lyskilde spontant udsender en foton idet det samtidig overgår fra en exciteret tilstand til en anden stationær tilstand med lavere energiindhold.
Sprogrensning
Sprogrensning eller purisme består i bestræbelserne på at reducere eller eliminere antallet af fremmedord eller låneord i et sprog.
Steady State-teorien
Steady State-teorien (der også er kendt som teorien om fortsat skabelse) er en kosmologisk model, som blev udviklet i 1948 af Fred Hoyle, Thomas Gold, Hermann Bondi og andre som et alternativ til teorien om Big Bang (der nu anses for at være den kosmologiske standardmodel).
Se Brint og Steady State-teorien
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Stjerne (flertydig)
Stjerne har flere betydninger.
Se Brint og Stjerne (flertydig)
Stjernegenerationer
Stjerner opdeles af praktiske grunde i såkaldte stjernegenerationer og stjernepopulationer.
Se Brint og Stjernegenerationer
Stjernenukleosyntese
Tværsnit af en rød kæmpestjerne, som viser nukleosyntese og dannede grundstoffer.Stjernenukleosyntese er en fællesbetegnelse for de nukleare reaktioner, som finder sted i stjerner, og som opbygger de tungere grundstoffers atomkerner.
Se Brint og Stjernenukleosyntese
Stjerners energikilder
Stjerners energikilder er i alt overvejende grad kernekraft, nemlig fusion af lettere grundstoffers atomkerner til tungere.
Se Brint og Stjerners energikilder
Stofmængde
Inden for fysik og kemi er stofmængde et udtryk for et antal af formelenheder.
Strandmøllen
Strandmøllen 1868 Strandmøllen er et industrianlæg med Mølleåens udløb i Øresund i Nordsjælland.
Strontium
Strontium (efter mineralet strontianit, der igen er opkaldt efter den skotske by Strontian) er det 38.
Struktur (jordbund)
Jordbundens struktur er den måde, jordpartiklerne er fordelt mellem hinanden på.
Se Brint og Struktur (jordbund)
Strukturformel
Propans strukturformel. Koffeins strukturformel (bemærk at kulstofskelettet ikke er beskrevet som andet end hjørner). Strukturformel for aminosyren alanin, som viser den rumlige orientering af kemiske grupper der sidder på α-kulstofatomet. En strukturformel eller stregformel er en grafisk fremstilling af et molekyles opbygning.
STS-119
STS-119 (Space Transportation System-119) var rumfærgen Discoverys 36.
STS-125
STS-125 (Space Transportation System-125) var rumfærgen Atlantis 30.
STS-127
STS-127 (Space Transportation System-127) var rumfærgen Endeavours 23.
STS-128
STS-128 (Space Transportation System-128) er rumfærgen Discoverys 37.
STS-6
STS-6 (Space Transportation System-6) var Challengers første rumfærge-mission.
STS-93
STS-93 (Space Transportation System-93) var rumfærgen Columbias 26.
Subrahmanyan Chandrasekhar
Subrahmanyan Chandrasekhar (Tamil: சுப்பிரமணியன் சந்திரசேகர் og i almindelig omtale kendt som Chandra) født den 19. oktober 1910 i Lahore, Britisk Indien, i dag Pakistan, død den 21. august 1995, Chicago, Illinois, USA) var en indisk-amerikansk astrofysiker, der var født i britisk Indien og var af tamilsk afstamning.
Se Brint og Subrahmanyan Chandrasekhar
Substituerede amfetaminer
Substituerede amfetaminer eller amfetaminer er en klasse af kemiske stoffer baseret på amfetamins struktur.
Se Brint og Substituerede amfetaminer
Sumformel
En sumformel (også kaldet en kemisk formel, bruttoformel eller molekylformel) er den skriftlige beskrivelse af sammensætningen af et kemisk stof.
Supernova
Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.
Supernova-nukleosyntese
Supernova-nukleosyntese er dannelsen af de tungeste grundstoffer i en supernova-eksplosion; den "endelige undergang" for de største og mest massive stjerner i Universet: I disse voldsomme eksplosioner hersker der for en kort stund unikke betingelser der gør dannelsen af grundstoffer tungere end jern mulig.
Se Brint og Supernova-nukleosyntese
Svovl
Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.
Svovlsyre
Svovlsyre er en vandklar, farveløs væske.
Svovlsyrling
Kemisk struktur af svovlsyrling Kuglekalot-model af sulfit-ionen Svovlsyrling er en svovlforbindelse, der forekommer, når svovldioxid bliver opløst i vand.
Syntesegas
Eksempler på syntesegas produkter. System til fremstilling af syntetisk benzin (eng. ''gasoline'') fra syntesegas. Syntesegas eller syngas er en blanding af karbonmonoxid og hydrogen (CO og H2).
Syntetisk brændstof
Sammenligning af Fischer-Tropsch syntetisk brændstof og konventionelt brændstof. Den syntetiske brændstof er klart som vand grundet næsten fravær af svovl og aromatiske kulbrinter. Den syntetiske brændstofs renhed kan betyde renere forbrænding (mindre luftforurening) eller længere levetid af evt.
Se Brint og Syntetisk brændstof
Syre
Syrer kan opdeles i tre kategorier.
Tartrazin
Strukturformel af tartrazin-molekylet Model af tartrazin-molekylet. Natriumionerne er violette. Tartrazin er et såkaldt azofarvestof, som har bruttoformlen C16H9N4Na3O9S2.
Tautomer
Tautomerpar Tautomeri er et specialtilfælde af strukturel isomeri.
Terbium
Terbium (Opkaldt efter Yt'''terb'''y i Sverige) er det 65.
Termoakustisk varmluftmotor
leder varme til eller fra varmt reservoir – og ''Echangeur froid'' er fransk for varmeveksleren (kuldebro ikke vist) som leder varme til eller fra et koldt reservoir. Den akustiske transducer, f.eks. en højttaler, er ikke vist. Stort set alle termoakustiske varmluftmotorer (eller termoakustiske varmepumper) er termoakustiske Stirlingmotorer.
Se Brint og Termoakustisk varmluftmotor
Termonukleare våben
De grundlæggende dele af Teller–Ulam-designet for et termonukleart våben. Radioaktivitet fra en primær fissionsbombe komprimerer en sekundær sektion indeholdende både fission- og fusionsbrændsel. Den komprimerede sekundære del opvarmes indefra af en anden fissionseksplosion.
Se Brint og Termonukleare våben
Tetrahedral molekylær geometri
Tetraddrisk struktur i metan. Tetrahedral molekylær geometri eller tetraederstruktur er en struktur i kemien som har form som et tetraeder.
Se Brint og Tetrahedral molekylær geometri
Tetrahydrocannabinol
Tetrahydrocannabinol (THC) eller dronabinol er det mest psykoaktive stof i hampplanten.
Se Brint og Tetrahydrocannabinol
Thiol
Funktionel gruppe. En thiol er en organisk forbindelse indeholdende den funktionelle sulfhydrylgruppe (–SH).
Thulium
Thulium (opkaldt efter det mytologiske Thule) er det 69.
Thymin
Thymins kemiske struktur Thymin (C5H6N2O2) er en pyrimidin nukleobase, der indgår i DNA.
Tidslinje for tekniske opfindelser
Tidslinje for tekniske opfindelser.
Se Brint og Tidslinje for tekniske opfindelser
Tidsstandard
En tidsstandard eller frekvensstandard er et apparat, der udsender et elektrisk signal med en præcis frekvens.
Tjernobyl-atomkraftværket
Tjernobyl Atomkraftværk (Державне спецiалiзоване пiдприємство "Чорнобильська АЕС", Чернобыльская АЭС) er et nedlagt atomkraftværk beliggende nær byen Pripjat, 18 km nordvest for byen Tjernobyl i Ukraine.
Se Brint og Tjernobyl-atomkraftværket
Toluen
Toluen. Toluen tidligere kendt som toluol er en klar vanduopløselig væske med en karakteristisk lugt af fortyndingsvæske brugt i maling.
Transfedtsyre
Transfedtsyren palmitelaidinsyre (den røde ring markerer transdobbeltbindingen, hvor der i cisfedtsyrer ville være et knæk). Transfedtsyrer (også kaldt transfedt) er en type umættede fedtsyrer, der indeholder trans-dobbeltbindinger mellem carbonatomer.
Træbiologi
Træers vækstkraft er imponerende. Her ses rodskud på en Vestamerikansk Balsampoppel (''Populus trichocarpa'') i botanisk have i Reykjavik. Træbiologi er et felt inden for fagene botanik og biologi.
Trikloreddikesyre
Trikloreddikesyre (TCA, TCAA; tillige kendt som triklorethansyre) er et derivat af eddikesyre, i hvilket de tre brintatomer på methylgruppen alle er blevet substitueret med kloratomer.
Tripelpunkt
Ved tripelpunkt forstås den temperatur og det tryk, hvor et stof kan forekomme i de tre tilstandsformer væske, fast form og gas.
Tritium
Model af et tritiumatom Tritium er den supertunge form af brint (hydrogen, H).
Tungt vand
Model af et molekyle af tungt vand med ét af hydrogenatomerne som isotop Tungt vand er vand, der har fået erstattet et eller begge brintatomer H med den tungere, stabile isotop ²H – eller D (for deuterium).
Tv-kanaler på dansk
Denne side indeholder tabeller over landsdækkende danske tv-stationer og tv-kanaler forstået som tv-kanaler, der sender med dansk tale tale eller undertekster i hele eller dele af sendetiden.
Se Brint og Tv-kanaler på dansk
Tyche (planet)
Tyche (udtales, dvs. /'ty:kə/ på dansk, på engelsk og på fransk) er det midlertidige navn, der er givet til en hypotetisk gasplanet, der ifølge teorien om planetens eksistens menes at befinde sig i den ydre del af Oortskyen.
Ubuntu Studio
Ubuntu Studio er en speciel Ubuntu-distribution med fokus på audio, video og grafik.
Udenjordisk liv
Udenjordisk liv er defineret, som liv som ikke har oprindelse fra planeten jorden.
Universet
En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.
Uracil
Uracils kemiske struktur Uracil (C4H4N2O2) er en pyrimidin nukleobase, der ikke som de andre nukleobaser forekommer i DNA men kun i RNA, når dette dannes som kopi af DNA.
Uranus (planet)
Uranus er den syvende planet fra Solen i Solsystemet og var den første planet der blev opdaget i historisk tid.
USS Akron (ZRS-4)
USS Akron (ZRS-4) var et amerikansk luftskib (1931-33) tilhørende US Navy.
Utsira
Utsira er en kommune i Rogaland fylke i Norge.
Valenselektron
kovalente bindinger Carbon har fire valenselektroner og en valens på fire. Hvert hydrogenatom har en valenselektron og er univalent. Et valenselektron er som oftest en elektron i den yderste skal af et atom, molekyle eller fast stof.
Van der Waals-gas
En van der Waals-gas er en simpel model for en gas, men den er mere avanceret og realistisk end en idealgas.
Van der Waals-radius
Van der Waals radius, r, af et atom er radiusen af en imaginær hård kugle, som kan bruges til at modellere atomet til mange formål.
Se Brint og Van der Waals-radius
Vanadium
Vanadium (opkaldt efter Vanadis, bedre kendt som Freja fra den nordiske mytologi) er det 23.
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Varmekapacitet
Et legemes varmekapacitet er givet ved forholdet mellem den tilførte varmeenergi og den resulterende temperaturændring.
VASIMR
VASIMR forsøg. VASIMR diagram VASIMR magnetfelt og plasmastråle diagram. Et futuristiskt rumskib som drives af en VASIMR. VASIMR (akronym for Variable Specific Impulse Magnetoplasma Rocket) er en elektrodeløs plasma-motor udviklet af NASA under ledelse af astronauten og plasmafysikeren Franklin Chang-Diaz.
Vejrballon
En vejrballon. En vejrballon er en indretning, som meteorologer anvender til at foretage målinger i atmosfæren.
Vestenskov
Vestenskov Station Vestenskov er en landsby på Vestlolland med et indbyggertal på under 200 indbyggere.
Vito Volterra
Samuel Giuseppe Vito Volterra (kendt som Vito Volterra, født 3. maj 1860 i Ancona, Kirkestaten, død 11. oktober 1940 i Rom, Italien) var en italiensk matematiker, fysiker og senator.
Welteislehre
Welteislehre (Verdensislære), også kaldet Glazial-Kosmogonie er et ikke-anerkendt kosmologisk koncept udtænkt af den østrigske ingeniør og opfinder Hanns Hörbiger i begyndelsen af det 20. århundrede.
Werner Heisenberg
Werner Karl Heisenberg (født 5. december 1901, død 1. februar 1976), tysk teoretisk fysiker som var en af grundlæggerne af kvantemekanikken.
William Nicholson (kemiker)
William Nicholson (født 13. december 1753, død 21. maj 1815) var en engelsk fysiker og kemiker.
Se Brint og William Nicholson (kemiker)
Wolfram
Wolfram er et grundstof med atomnummer 74 og symbolet W. Det er et hårdt, tungt, stålgråt til hvidt overgangsmetal og især kendt for at være metallet med det højeste smeltepunkt og det højeste kogepunkt.
Xenon
Xenon er det 54.
Ytterbium
Ytterbium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 70.
Zaitsevs regel
Zaitsevs regel (eller Saytseffs regel) er en empirisk regel, som forudsiger det foretrukne alkenprodukt i en eliminationsreaktion.
Zeppeliner
Den første zeppeliner stiger til vejrs 2. juli 1900 Zeppeliner er betegnelsen for en klasse af styrbare kæmpeluftskibe konstrueret med en stiv ramme.
1 (tal)
1 (en eller et) er.
212A-klassen
FGS U31 (S181) i Kiel 212A-klassen er en yderst moderne konventionel ubåd brugt af Deutsche Marine og den italienske flåde, der er desuden en eksportversion af denne ubådstype benævnt 214-klassen og er solgt til Grækenland, Tyrkiet og Sydkorea 212A-klassen bruger et moderne fremdrivningssystem som gør ubåden i stand til at være neddykket i op til 3 uger uden at skulle komme til overfladen for at genoplade sine batterier.
214-klassen
214-klassen (Eller Type 214) er en klasse af dieselelektriske ubåde udviklet af HDW. Ubådene er udstyret med dieselgeneratorer samt et luftuafhængigt fremdrivningssystem (AIP) designet af Siemens og er et såkaldt polymer elektrolyt modul (PEM), drevet af hydrogen-brændselsceller.
Også kendt som Brintatomet, Brintisotoper, Dihydrogen, E-949, H2, Hydrogen, Hydrogen-1, Hydrogenisotoper, Isotoper af hydrogen, Protium.
, Bicarbonat, Big Bang, Big Bang-nukleosyntese, Bioætanol, Biogas, Biogeokemi, Biokemi, Biomolekyle, Biosignatur, Blåsyre, Blok (periodiske system), Bly(II)hydroxid, Bohr-radius, Bohrs atommodel, Boraks, Brændselscelle, Brændstof, Brændværdi, Briller, Brintbil, Brintbus, Brintpille, Brisant sprængstof, Brun dværg, Brunkul, Butansyre, Calcium, Calciumnitrat, Carbon, Carbonylgruppe, Carboxylat, Carboxylgruppe, Carboxylsyre, Cathin, Cæsium, Cecilia Payne-Gaposchkin, Chandrasekhar-grænsen, CNO-cyklus, CO2-neutral energilagring, Counter Rotating Ring Receiver Reactor Recuperator, Cyanohydrin, Cyklohexan, Cyklopropan, Cyril Norman Hinshelwood, Cytosin, Danskøya, Döbereiners lampe, Deaminering, Degenereret stof, Dehydrering, Dehydrogenering, Deoxyribose, Deprotonisering, Det periodiske systems historie, Deuterium, Diatomisk molekyle, Dieckmann-kondensation, Dihydrogen-kation, Dimethylformamid, DTU Energi, DTU Risø Campus, Dysprosium, E-nummer, Eddikesyre, Edward Teller, Elastomer, ELDO, Elektrolyse, Elektronegativitet, Elektronkonfiguration, Elektronskal, Eliminationsreaktion, Empirisk formel, Enantiomer, Enceladus (måne), Endocannabinoide system, Energi, Energilagring, Energitæthed, Epibatidin, Erbium, Ethan, Ethyl, Etorfin, Europa (måne), Europium, Exoplanet, Exosfære, Faldskærm, Faresymbol, Faustini (månekrater), FCV, Fedtsten, Fedtsyre, Fenoler, Fenylgruppe, Finstruktur, Fischer-Tropsch-processen, Flamme, Flogiston-teorien, Fluorometan, Flussyre, Ford Motor Company, Formaldehyd, Fosforsyre, Fossilt brændstof og brændsel, Fotosyntese, Francis William Aston, Friedel-Crafts-alkylering, Fukushima I-ulykkerne, Fumarsyre, Fusidinsyre, Galileiske måner, Ganymedes (måne), Gasflaske, Gasværk, Gårdmølle, Gødning, Geologi, George Gamow, Geotermisk kraftværk, GJ 1214 b, Gliese 581, Gliese 581 c, Global økologi, Glukokortikoid, Glukose, Glutaminsyre, Grignardreaktion, Grundstof, Grundstoffer efter atomnummer, Guanin, Gyromitrin, H, H NMR, H.C. Ørsted, H2PIA, Haber-Bosch-processen, Halogener, Hanns Hörbiger, Harold Clayton Urey, Harold L. Ickes, Harskning, Haworth-projektion, Høj beta fusionsreaktor, Helicobacter pylori, Heliosfære, Helium, Henry Cavendish, Hermann Kraushaar, Heroin, Heteroatom, Holmium, Homonuklear, Horst Julius Treusch von Buttlar-Brandenfels, Hubble Deep Field, Humphry Davy, Hvid dværg, Hydrazin, Hydrid, Hydrogenbinding, Hydrogenbromid, Hydrogenfluorid, Hydrogenion, Hydromorphon, Hydron, Hydronium, Hydroxylgruppe, Hyperfinstruktur, Ikkemetal, Ilt, Imin, Industriel symbiose, Institut for Systembiologi, Interstellar sky, Ion, Ioniseringsenergi, Island, Isobutan, Isocitronsyre, Isomer, Isotop, Isotopanalyse, James Dewar, Jern, Jernbrinte modstand, Johann Balmer, Johann Wilhelm Ritter, Johann Wolfgang Döbereiner, John Warcup Cornforth, Jordbundsforhold, Jordbundslære, Jorden, Jordens fremtid, Jordens historie, Jordskælvet ved Sendai 2011, Joseph Priestley, Joseph-Louis Gay-Lussac, Julius Thomsen, Jupiters atmosfære, Justus von Liebig, K-141 Kursk, Kalapøjser, Kalium, Kaliumhydroxid, Karl Herzfeld, Kation, Kølemiddel, Kemi, Kemisk polaritet, Kemisk stof, Kemosyntese, Kepler-186f, Kernefusion, Kernefysisk bindingsenergi, Kernekraft, Kernereaktor, Kernevåben, Keton, Kiselsyre, Kjeldahl-metoden, Klippeplanet, Kloroform, Klorofyl, Knaldgas, Kola superdybe borehul, Komet, Korksyre, Korresponderende syre-basepar, Kovalent radius, Krabbetågen, Krypton, Kulbrinte, Kulhydrat, Kulstof-baseret liv, Kunstig fotosyntese, Kunstord, Kvantemekanik, Kvantemekanikkens historie, Kvasar, Kvælstof, Kvælstofkredsløb, Kviksølv, Langøya (Re), Le Chateliers princip, Lignin, Linde AG, Lineær molekylær geometri, Lithium, Lithiumnitrid, Liv, Lokale boble, Louis Paul Cailletet, Luft, Luftskib, Luftskib L 18, Luftskib L 20, Luftskib L 9, Luftskibsbasen i Tønder, Lunar Reconnaissance Orbiter, Lutetium, LZ 127 Graf Zeppelin, LZ 129 Hindenburg, LZ 13 Hansa, Magnesium, Magnesiumhydroxid, Magnetosfære, Markovnikovs regel, Maser, Masseødelæggelsesvåben, Massefylde, Måleenhed, Månen, Månens geologi, Månens is, Merkur (planet), Metal, Metallicitet (astrofysik), Metallisk hydrogen, Metan, Metanol, Methoxygruppe, Methyl, Metylamin, Metylenklorid, Metylklorid, Mikroorganisme, Miller-Urey-eksperimentet, Minkowskibånd, Modelorganisme, Mol (enhed), Moller Skycar M400, Molmasse, Monoisotopisk grundstof, Multimer, Muskovit, Nathan Rosen, Natrium, Natriumbisulfat, Natriumhydrid, Natriumlaurylsulfat, Næringsstof (plantenæring), Nel ASA, Neon, Neptun (planet), Neutron, Neutron-moderator, Neutrongenerator, Niobium, Nordvest-Spitsbergen nationalpark, Nukleosyntese, Observerbare univers, Odeillo-solovnen, Oganesson, Oktetreglen, Opløselighed, Oppustelig ting, Organisk forbindelse, Organisk kemi, Organisk materiale, Organisk peroxid, Organokatalyse, Osmium, Osteoporose, Overfladespænding, Oxalsyre, Oxidationstrin, P-P-kæde, Palladium, Paraquat, Paul Sabatier (kemiker), Pentan, Pentrit, Periode (periodiske system), Periode 1-grundstof, Periodiske system, Permeabilitet (elektromagnetisme), Petroleumsprodukter, PH, PH-indikator, Phenylhydrazin, Phosphorundersyrling, Pikrinsyre, Planck-rumteleskopet, Planetarisk tåge, Plasmaskæring, Pluto (dværgplanet), Polykarp Kusch, Polyvinylchlorid, Positronium, Poul la Cour, Power-to-X, Propan, Propansyre, Protein, Protisk opløsningsmiddel, Proton, Pyridin, Quinolingult, Radiokemi, Radium, Ravsyre, Rød regn i Kerala, Redoxreaktion, Reduktion (kemi), Reduktionsmiddel, Resveratrol, Rhenium, Rubidium, Rumfartøj, Ruthenium, Rydbergkonstanten, Rydbergs formel, S-blokken, Salpetersyre, Saltsyre, Saltvand, Saturn, Saturn I, Saturn IB, Saturn V, Sølv, Scandium, Sigma-binding, Silan, Skabelsens søjler, Skærebrænder, Skive, Smeltepunkt, Smykkesten, Solcelle, Solen, Solens dannelse og udvikling, Solens kerne, Solsystemet, Solsystemets dannelse og udvikling, Solvarmepanel, Sonofusion, Spændingsrækken, Specifik energi, Specifik varmeledningsevne, Spektralklasse, Spektroskopi, Spin (fysik), Spontan emission, Sprogrensning, Steady State-teorien, Stjerne, Stjerne (flertydig), Stjernegenerationer, Stjernenukleosyntese, Stjerners energikilder, Stofmængde, Strandmøllen, Strontium, Struktur (jordbund), Strukturformel, STS-119, STS-125, STS-127, STS-128, STS-6, STS-93, Subrahmanyan Chandrasekhar, Substituerede amfetaminer, Sumformel, Supernova, Supernova-nukleosyntese, Svovl, Svovlsyre, Svovlsyrling, Syntesegas, Syntetisk brændstof, Syre, Tartrazin, Tautomer, Terbium, Termoakustisk varmluftmotor, Termonukleare våben, Tetrahedral molekylær geometri, Tetrahydrocannabinol, Thiol, Thulium, Thymin, Tidslinje for tekniske opfindelser, Tidsstandard, Tjernobyl-atomkraftværket, Toluen, Transfedtsyre, Træbiologi, Trikloreddikesyre, Tripelpunkt, Tritium, Tungt vand, Tv-kanaler på dansk, Tyche (planet), Ubuntu Studio, Udenjordisk liv, Universet, Uracil, Uranus (planet), USS Akron (ZRS-4), Utsira, Valenselektron, Van der Waals-gas, Van der Waals-radius, Vanadium, Vand, Varmekapacitet, VASIMR, Vejrballon, Vestenskov, Vito Volterra, Welteislehre, Werner Heisenberg, William Nicholson (kemiker), Wolfram, Xenon, Ytterbium, Zaitsevs regel, Zeppeliner, 1 (tal), 212A-klassen, 214-klassen.