Indholdsfortegnelse
57 relationer: Adrastea (måne), Amalthea (måne), Amalthea-gruppen, Ariel (måne), Atlas (måne), Belinda (måne), Bianca (måne), Calypso (måne), Charon (måne), Cordelia (måne), Cressida (måne), Cupid (måne), Desdemona (måne), Dione (måne), Enceladus (måne), Epimetheus (måne), Galileiske måner, Gliese 581 c, Helene (måne), Hyperion (måne), Iapetus (måne), Janus (måne), Jordens fremtid, Juliet (måne), Kepler-186f, Klippeplanet, Libration, Mab (måne), Mars' måner, Månehav, Månen, Månens bagside, Månens forside, Månens geologi, Merkur (planet), Metis (måne), Mimas (måne), Miranda (måne), Ophelia (måne), Pan (måne), Pandora (måne), Perdita (måne), Pluto (dværgplanet), Polydeuces (måne), Portia (måne), Prometheus (måne), Puck (måne), Rhea (måne), Rosalind (måne), Solsystemet, ... Expand indeks (7 mere) »
Adrastea (måne)
Adrastea er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 8. juli 1979 ved hjælp af rumsonden Voyager 2, og kendes også under betegnelsen Jupiter XV.
Se Bunden rotation og Adrastea (måne)
Amalthea (måne)
Amalthea er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 9. september 1892 af Edward Emerson Barnard, i øvrigt som den sidste der blev opdaget ved direkte observation — alle Jupitermåner der er opdaget siden, er blevet fotograferet før det første menneskelige øje så dem.
Se Bunden rotation og Amalthea (måne)
Amalthea-gruppen
Amalthea. Amalthea-gruppen er en underinddeling af planeten Jupiters måner, bestående af de måner der er tættest på Jupiter.
Se Bunden rotation og Amalthea-gruppen
Ariel (måne)
Ariel er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 24. oktober 1851 af William Lassell.
Se Bunden rotation og Ariel (måne)
Atlas (måne)
Atlas er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 12. november 1980 ved hjælp af billeder fra Voyager-programmet, og lige efter opdagelsen fik den den midlertidige betegnelse 1980 S 28.
Se Bunden rotation og Atlas (måne)
Belinda (måne)
Belinda er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 13. januar 1986 ud fra billeder taget af rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 5.
Se Bunden rotation og Belinda (måne)
Bianca (måne)
Bianca er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 23. januar 1986 ud fra billeder fra rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 9.
Se Bunden rotation og Bianca (måne)
Calypso (måne)
Calypso er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget 13. marts 1980 af astronomerne Pascu, Seidelmann, Baum og Currie under observarioner fra jordbaserede observatorier.
Se Bunden rotation og Calypso (måne)
Charon (måne)
Charon er den største kendte måne der kredser om himmellegemet Pluto.
Se Bunden rotation og Charon (måne)
Cordelia (måne)
Cordelia er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 20. januar 1986 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 7.
Se Bunden rotation og Cordelia (måne)
Cressida (måne)
Cressida er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 9. januar 1986 ud fra billeder taget af rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 3.
Se Bunden rotation og Cressida (måne)
Cupid (måne)
Cupid er en af planeten Uranus' måner.
Se Bunden rotation og Cupid (måne)
Desdemona (måne)
Desdemona er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 13. januar 1986 ud fra billeder taget af rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 6.
Se Bunden rotation og Desdemona (måne)
Dione (måne)
Dione er planeten Saturns fjerdestørste måne: Den blev opdaget 21. marts 1684, af Giovanni Cassini, og har også betegnelsen Saturn IV.
Se Bunden rotation og Dione (måne)
Enceladus (måne)
Enceladus er planeten Saturns sjettestørste måne: Den blev opdaget 28. august 1789, af William Herschel, og på Herschels søn John Herschels forslag er den blevet opkaldt efter giganten Enkelados fra den græske mytologi.
Se Bunden rotation og Enceladus (måne)
Epimetheus (måne)
Epimetheus er en af planeten Saturns måner: Den er opkaldt efter titaniden Epimetheus fra den græske mytologi; et navn som den Internationale Astronomiske Union først formelt vedtog i 1983 — indtil da havde den officielt betegnelsen Saturn XI (XI er romertallet for 11).
Se Bunden rotation og Epimetheus (måne)
Galileiske måner
Montage af de fire Galileiske måner, Io, Europa, Ganymedes og Callisto De galileiske måner er fire af planeten Jupiters måner, nemlig Io, Europa, Ganymedes og Callisto.
Se Bunden rotation og Galileiske måner
Gliese 581 c
Kunstnerisk gengivelse af, hvorledes planetsystemet om Gliese 581 kan se ud. Gliese 581 c (i forgrunden af billedet) har omløb om stjernen på 13 dage. Gliese 581 c eller Gl 581 c er en exoplanet, der er i kredsløb om den røde dværgstjerne Gliese 581.
Se Bunden rotation og Gliese 581 c
Helene (måne)
Helene er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget 1. marts 1980 af Pierre Laques og Jean Lecacheux, som observerede den fra Pic du Midi-observatoriet.
Se Bunden rotation og Helene (måne)
Hyperion (måne)
Hyperion er planeten Saturns ottendestørste måne, og kendes også under betegnelsen Saturn VII (VII er romertallet for 7).
Se Bunden rotation og Hyperion (måne)
Iapetus (måne)
Iapetus er planeten Saturns tredjestørste måne: Den blev opdaget den 25. oktober 1671 af Giovanni Domenico Cassini, og kendes desuden som Saturn VIII.
Se Bunden rotation og Iapetus (måne)
Janus (måne)
Janus er en af planeten Saturns måner: Den er opkaldt efter Janus fra den romerske mytologi, men kendes desuden under betegnelsen Saturn X (X som romertallet 10).
Se Bunden rotation og Janus (måne)
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Se Bunden rotation og Jordens fremtid
Juliet (måne)
Juliet er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 3. januar 1986 ud fra billeder taget af rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 2.
Se Bunden rotation og Juliet (måne)
Kepler-186f
beboelige zone. (''Kunstnerisk illustration, 17. april 2014''.) Kepler-186f er en exoplanet, som er i kredsløb om den røde dværg Kepler-186, ca.
Se Bunden rotation og Kepler-186f
Klippeplanet
Mars i skalatro størrelsesforhold. En klippeplanet (også kaldet stenplanet, terrestrisk planet eller jordplanet), er en planet, som har en fast overflade, der overvejende består af silikatbjergarter.
Se Bunden rotation og Klippeplanet
Libration
Indenfor astronomien bruges ordet Libration (afledt af det latinske udsagnsord libro -are "at balancere", "at svaje") om de langsomme, periodiske bevægelser en måne synes at udvise i sin bane omkring et større himmellegeme, når den observeres fra dette større himmellegeme.
Se Bunden rotation og Libration
Mab (måne)
Mab er en af planeten Uranus' måner.
Se Bunden rotation og Mab (måne)
Mars' måner
Viking 1977) Planeten Mars har to kendte måner, Phobos og Deimos.
Se Bunden rotation og Mars' måner
Månehav
Månens forside med de vigtigste månehave og kratere Et månehav (latin: mare hav, flertal maria) er en stor, mørk, slette af plateaubasalt på Jordens Måne, dannet af milliarder år gamle vulkanudbrud.
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Månens bagside
Poincarekrateret. Månens bagside er den halvdel af Månen, som vender væk fra Jorden, mens den anden halvdel betegnes som Månens forside.
Se Bunden rotation og Månens bagside
Månens forside
Tycho (nederst). Månens forside med angivelse af månehave og månekratere. Månens forside er den halvdel af Månen, som vender mod Jorden, mens den anden halvdel betegnes som Månens bagside.
Se Bunden rotation og Månens forside
Månens geologi
Shortykrateret under Apollo 17-missionen. Det var den eneste mission, hvor en geolog deltog, nemlig (Harrison Schmitt). ''NASA foto.'' Galileo-rumsonden og visende geologiske træk. ''NASA foto.'' Månens geologi (der ofte betegnes selenologi, skønt dette udtryk mere generelt anvendes om "videnskab om Månen") er helt forskellig fra Jordens.
Se Bunden rotation og Månens geologi
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Se Bunden rotation og Merkur (planet)
Metis (måne)
Metis er den af planeten Jupiters kendte måner, der er tættest på Jupiter.
Se Bunden rotation og Metis (måne)
Mimas (måne)
Mimas er en af planeten Saturns måner: den blev opdaget den 17. september 1789 af astronomen William Herschel.
Se Bunden rotation og Mimas (måne)
Miranda (måne)
Miranda er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 16. februar 1948 af Gerard P. Kuiper, og har navn efter Prosperos datter i William Shakespeares skuespil The Tempest.
Se Bunden rotation og Miranda (måne)
Ophelia (måne)
Ophelia er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 20. januar 1986 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 8.
Se Bunden rotation og Ophelia (måne)
Pan (måne)
Pan er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget af Mark R. Showalter den 16. juli 1990 da han undersøgte gamle billeder fra Voyager-rumsonderne.
Se Bunden rotation og Pan (måne)
Pandora (måne)
Pandora er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget i oktober 1980 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 1, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse 1980 S 26.
Se Bunden rotation og Pandora (måne)
Perdita (måne)
Perdita er en af planeten Uranus' måner.
Se Bunden rotation og Perdita (måne)
Pluto (dværgplanet)
Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.
Se Bunden rotation og Pluto (dværgplanet)
Polydeuces (måne)
Polydeuces er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget 21. oktober 2004 af et hold astronomer under ledelse af Carolyn C. Porco, og lige efter opdagelsen fik den den midlertidige betegnelse S/2004 S 5.
Se Bunden rotation og Polydeuces (måne)
Portia (måne)
Portia er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 3. januar 1986 ud fra billeder fra rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 1.
Se Bunden rotation og Portia (måne)
Prometheus (måne)
Prometheus er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget i oktober 1980 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 1, og fik den midlertidige betegnelse 1980 S 27, men i 1985 besluttede den Internationale Astronomiske Union at opkalde månen efter titanen Prometheus fra den græske mytologi.
Se Bunden rotation og Prometheus (måne)
Puck (måne)
Puck er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 30. december 1985 ud fra billeder taget af rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1985 U 1.
Se Bunden rotation og Puck (måne)
Rhea (måne)
Rhea er planeten Saturns næststørste måne: Den blev opdaget den 23. december 1672 af Giovanni Domenico Cassini.
Se Bunden rotation og Rhea (måne)
Rosalind (måne)
Rosalind er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 13. januar 1986 ud fra billeder taget af rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 4.
Se Bunden rotation og Rosalind (måne)
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Se Bunden rotation og Solsystemet
Synkron bane
En synkron bane er en bane hvor et banelegeme (sædvanligvis en satellit) har lig den gennemsnitlige rotationsperiode til et andet legeme der (i en periode) går rundt i bane (sædvanligvis en planet), og har samme drejeretning som det legeme.
Se Bunden rotation og Synkron bane
Telesto (måne)
Telesto er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget 8. april 1980, af astronomerne Smith, Reitsema, Larson og Fountain, som fandt Telesto ved observationer fra jordbaserede observatorier.
Se Bunden rotation og Telesto (måne)
Tethys (måne)
Tethys er planeten Saturns femtestørste måne.
Se Bunden rotation og Tethys (måne)
Titan (måne)
Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.
Se Bunden rotation og Titan (måne)
Triton (måne)
Triton er planeten Neptuns største måne: Den blev opdaget den 10. oktober 1846 af William Lassell, blot 17 dage efter opdagelsen af Neptun.
Se Bunden rotation og Triton (måne)
Umbriel (måne)
Umbriel er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 24. oktober 1851 af William Lassell.
Se Bunden rotation og Umbriel (måne)
(3122) Florence
(3122) Florence er en nærjords-asteroide af typen Amor.
Se Bunden rotation og (3122) Florence
Også kendt som Planetår.