Indholdsfortegnelse
33 relationer: Alemannere, Bajuvarere, Benevento, Chattere, Den romerske erobring af Britannien, Denarius, Folkevandringstiden, Heliogabalus, Julius Paulus Prudentissimus, Macrinus, Mangalia, Marcus Aurelius, Møntskatten fra Tagesgård, Mithraskulten, Pantheon, Papinian, Publius Septimius Geta, Quirinalhøjen, Romerriget, Romersk Italien, Romerske kejsere, Senantikken, Septimius Severus, Septimius Severus-buen, Severiske dynasti, Tidslinje for Galiciens historie, Troja, Trylleformel, Ulpian, 139, 188, 212, 217.
Alemannere
Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland.
Bajuvarere
Bajuvarerne er et navn for befolkningen i Bayern.
Benevento
Benevento er en italiensk by og provinshovedstad i regionen Campania.
Chattere
Den romerske imperiet under Hadrian (hersket 117–138), som viser placeringen af chatternes territorium i det centrale Tyskland. Chatterne (eller Chattherne, Catterne) var en germansk stamme, som holdt til i området omkring øvre del af floden Weser.
Den romerske erobring af Britannien
Den romerske erobring af Storbritannien. Den romerske erobring af Storbritannien var en gradvis proces, der begyndte i år 43 under kejser Claudius, hvis general Aulus Plautius tjente som den første guvernør over Romersk Britannien (Britannia).
Se Caracalla og Den romerske erobring af Britannien
Denarius
Første række: ca. 157 f.Kr. Romerske republik; efter år 31 Romerriget; ca. 73 Vespasian, ca. 161 Marcus Aurelius, ca. 194 Septimius Severus; Anden række: ca. 199 Caracalla, ca. 200 Julia Domna, ca. 219 Elagabalus, ca. 236 Maximinus Thrax. Denaren (denarius. plur. denarii) fungerede som hovedsølvmønt i det romerske rige.
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Se Caracalla og Folkevandringstiden
Heliogabalus
Elagabalus' buste. Et af Heliogabalus' drikkegilder, hvor nogle gæster kvaltes i faldende roseblade.Malet i 1888 af sir Lawrence Alma-Tadema, som tilhørte Det Prærafaelitiske Broderskab. Marcus Aurelius Antoninus (Elagabalus eller Heliogabalus ca. 203 – 11. marts 222) var en romersk kejser af det severiske dynasti.
Julius Paulus Prudentissimus
Julius Paulus, kaldet Prudentissimus, var en af de fem store romerske jurister.
Se Caracalla og Julius Paulus Prudentissimus
Macrinus
Marcus Opellius Macrinus (ca. 165 – 8. juni 218), kendt som Macrinus, var romersk soldaterkejser 217 – 218, hvis regering adskiller de to perioder med severiske kejsere i det Severiske dynasti.
Mangalia
Mangalia (rumænsk udtale:maŋˈɡali.a, Mankalya), gammel Callatis (Κάλλατις/Καλλατίς; andre historiske navne: Pangalia, Panglicara, Tomisovara), er en by og en havn ved kysten af Sortehavet i den sydøstlige del af distriktet Constanța, Norddobrogea, Rumænien.
Marcus Aurelius
Marcus Aurelius (født Marcus Annius Verus 26. april 121, død 17. marts 180) var en romersk kejser og en stoisk filosof.
Se Caracalla og Marcus Aurelius
Møntskatten fra Tagesgård
Møntskatten fra Tagesgård er et depotfund, som består af 110 romerske denarer, som er nedgravet i 200-tallet e.Kr.
Se Caracalla og Møntskatten fra Tagesgård
Mithraskulten
Mithras og Tyren: En fresko fra Mithræum i Marino i Italien (3. årh.) viser ''taurobolium'', det verdensskabende tyredrab. På Mithras' kappe ses himmelhvælvingen. Mithra ''la Galerie du Temps'' du Louvre-Lens Mithraismen eller mithraskulten var en hellenistisk mysteriereligion, der dyrkede lys- og frelserguden Mithras.
Pantheon
Pantheon i Rom '''Pantheons''' eneste lyskilde - en rund åbning, oculus/øje, (9 m i diameter). Pantheon er en bygning ved Piazza della Rotonda i Rom.
Papinian
Papinian (egentlig Æmilius Papinianus, født 142, død 212) var en af de betydeligste romerske jurister.
Publius Septimius Geta
Publius Septimius Geta (født 7. marts 189, død december 211) var en romersk kejser af det severiske dynasti, der regerede sammen med sin far Septimius Severus og sin bror Caracalla fra 209 til sin død i 211.
Se Caracalla og Publius Septimius Geta
Quirinalhøjen
Quirinalhøjen er den nordligste af de syv høje i Rom Quirinalhøjen (eller Quirinalet) er en af Roms syv høje.
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Romersk Italien
Udsnit af ''Tabula Peutingeriana'', et romersk kort fra 4. årh. der viser den sydligste del af. Romersk Italien (latin: Italia) omfattede den italienske halvø fra floden Rubicon i nord til Calabrien i syd.
Se Caracalla og Romersk Italien
Romerske kejsere
alt.
Se Caracalla og Romerske kejsere
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Septimius Severus
Lucius Septimius Severus (kendt som Septimius Severus (født 11. april 145, død 4. februar 211) var romersk kejser 193–211 og grundlægger af det Severiske dynasti.
Se Caracalla og Septimius Severus
Septimius Severus-buen
Severus-buen før udgravningerne på Forum, malet af Canaletto i 1742 Septimius Severus-buen (2005) Septimius Severus-buen er en triumfbue i Rom, rejst i 203 e.Kr.
Se Caracalla og Septimius Severus-buen
Severiske dynasti
Alabasterbuste af Septimius Severus, grundlæggeren af det severiske dynasti Det severiske dynasti er en række romerske kejsere, der regerede i adskillige årtier fra det sene 2. århundrede til det tidlige 3. århundrede.
Se Caracalla og Severiske dynasti
Tidslinje for Galiciens historie
Det nordvestlige Spanien omfattede i tidlig middelalder områderne Asturien, Galicien, Kantabrien og León.
Se Caracalla og Tidslinje for Galiciens historie
Troja
Troja (også kaldet Ilion, Solbyen) er i græsk mytologi centrum for den trojanske krig, som det beskrives i Iliaden. Byen lå i Anatolien i det nuværende Tyrkiet, men lå under den Trojanske krig under det daværende Grækenland.
Trylleformel
Abracadabra eller abrakadabra er en trylleformel fra senantikken som stadig bruges af tryllekunstnere. Skrevet i den aftagende form som vist her, blev udtrykket tidligere benyttet for at feberen skulle forsvinde. Trylleformler og hekseformularer (på norsk og svensk trollformler) er magiske ord ("trylleord"), rituelle anvisninger eller episke beretninger til enten at kaste trolddom på eller værne mod sygdomsdæmoner og onde kræfter.
Ulpian
Ulpian, egentlig Domitius Ulpianus, var en af de fem store romerske jurister.
139
---- Se også 139 (tal) ----.
188
---- Se også 188 (tal) ----.
212
---- Se også 212 (tal) ----.
217
---- Se også 217 (tal) ----.