Indholdsfortegnelse
22 relationer: Adam af Bremen, Antikkens slutning, Bobbio abbedi, Bogtabet i senantikken, Dansk litteratur i middelalderen, Germanien, Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum, Gotere, Herulere, Jordanes, Klimachok i 535-536, Middelalderen, Ostrogoterne, Paulus Diaconus, Pave Gelasius 1., Renæssancehumanisme, Romersk litteratur, Senantikken, Thomas Hodgkin (historiker), Visigoter, Vivarium (kloster), 5. århundrede.
Adam af Bremen
Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.
Se Cassiodor og Adam af Bremen
Antikkens slutning
Justinian († 565) Spørgsmålet om antikkens slutning har i århundreder beskæftiget de lærde.
Se Cassiodor og Antikkens slutning
Bobbio abbedi
San Colombano basilika i Bobbio Bobbio abbedi (it. Abbazia di San Colombano) var et kloster i Norditalien i provincen Piacenza, hvoromkring den nuværende by Bobbio voksede frem.
Bogtabet i senantikken
Bogtabet i senantikken (mellem det sene 4. og sene 6. århundrede) er et uerstatteligt tab for den kulturelle arv fra antikken.
Se Cassiodor og Bogtabet i senantikken
Dansk litteratur i middelalderen
Dansk litteratur i middelalderen består af tekster, som er forfattet mellem ca.
Se Cassiodor og Dansk litteratur i middelalderen
Germanien
Germanien og Romerriget Germanien (Magna Germania) var betegnelsen i romertiden for området, der strakte sig fra Rhinens østbred og øst over indtil Weichsel.
Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum
Begyndelsen på Bog 1 i Wien-manuskriptet (''Codex Vindobonensis'' 521, fol. 3r). Første side i ''descriptio insularum aquilonis'' i Wien-manuskriptet (Codex Vindobonensis 521, fol. 69v). Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum ("De Hamburgske ærkebiskoppers gerninger") eller Adam af Bremens krønike er en afhandling skrevet mellem 1073 og 1076 af Adam af Bremen, som lavede tilføjelser (scholia) til sin død (muligvis 1081; før 1085).
Se Cassiodor og Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1.
Herulere
Europa cirka 125 e.Kr. med germanske stammer markerede. Herulerne formodet bosatte i Skåne og på de danske øer. Herulerne var et østgermansk folkeslag, der omtales af Jordanes i hans værk Getica fra 551 som de højeste af Skandzas folk.
Jordanes
Jordanes var en gotisk historiker, der i 500-tallet var bosat i Konstantinopel.
Klimachok i 535-536
År 536: En verden, der forsvandt i frost og kulde. I årene 535 og 536 skete der mange ekstreme vejrbegivenheder, som kan betragtes som bemærkelsesværdige undtagelser fra jordens normale klima.
Se Cassiodor og Klimachok i 535-536
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Ostrogoterne
Østgoternes kongedømme under Teoderik den store, omkring 500 Ostrogoterne eller østgoterne var den ene af gotiske hovedstammer.
Paulus Diaconus
Tegning af Paulus Diaconus i et tidligt manuskript. Paulus Diaconus (ca. 720 i Cividale del Friuli – 13. april sandsynligvis 799 i Monte Cassino) er kendt som Warnefred og Cassinensis (dvs. "fra Monte Cassino").
Se Cassiodor og Paulus Diaconus
Pave Gelasius 1.
Pave Gelasius 1. (død 21. november 496) var pave fra år 492, hvor han blev valgt, frem til sin død i 496.
Se Cassiodor og Pave Gelasius 1.
Renæssancehumanisme
Renæssancehumanisme er betegnelsen for en strømning i renæssancen, som blev inspireret af blandt andre Francesco Petrarca (1304-1374).
Se Cassiodor og Renæssancehumanisme
Romersk litteratur
Med den romerske litteratur menes i almindelighed oldtidens latinske litteratur mellem ca.
Se Cassiodor og Romersk litteratur
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Thomas Hodgkin (historiker)
Thomas Hodgkin (født 29. juli 1831, død 2. marts 1913), var en britisk historiker, søn af John Hodgkin (1800-1875), og Elizabeth Howard (datter af Luke Howard).
Se Cassiodor og Thomas Hodgkin (historiker)
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
Vivarium (kloster)
Vivarium var et syditalienisk kloster i det 6. århundrede.
Se Cassiodor og Vivarium (kloster)
5. århundrede
4. århundrede – 5.
Også kendt som Cassiodorus, Flavius Magnus Aurelius Cassiodorus.