Indholdsfortegnelse
375 relationer: Adenosindifosfat, Adenosinmonofosfat, Adenosintrifosfat, Agar, Agerpadderok, Agonist (farmakologi), Aktionspotential, Albrecht Kossel, Alderdom, Allosterisk regulering, Almindelig husløg, Amøbe, Aminosyre, Anabolisme, Anatomi, Anaxagoras, Anja Philip, Antarktisk krill, Antigen, Antisense teknik, Apoptose, Arsen, Arsen biokemi, Autofagi, Ødem, Æg (fysiologi), Ægte mimose, Åndedræt, Bast (fiber), Bergmanns regel, Beta-alanin, Beta-blokker, Bidende stenurt, Bindevæv, Bioelektromagnetisme, Biokemi, Biologi, Biosyntese, Birk (materiale), Blad (plantedel), Bladmosser, Blåbærsorter, Blåsyre, Blærecancer, Blod, Blod-hjerne-barriere, Blodkredsløbet, Blodplade, Blodplasma, Blodprøve, ... Expand indeks (325 mere) »
Adenosindifosfat
Den kemiske struktur af adenosindifosfat Adenosindifosfat (ADP) er et nukleotid der består af purin-basen adenin forbundet til ribose via en N-glykosidbinding, samt to fosfatenheder bundet til riboseenhedens 5'-position via fosfatesterbindinger.
Se Celle (biologi) og Adenosindifosfat
Adenosinmonofosfat
Den kemiske struktur af AMP, adenosinmonofosfat Den kemiske struktur af cAMP, cyklisk adenosinmonofosfat Adenosinmonofosfat (AMP) er et nukleotid der består af purin-basen adenin forbundet til ribose via en N-glykosidbinding, samt én fosfatenhed bundet til riboseenhedens 5'-position via en fosfatesterbinding.
Se Celle (biologi) og Adenosinmonofosfat
Adenosintrifosfat
Den kemiske struktur af adenosintrifosfat Adenosintrifosfat (ATP) er en organisk kemisk forbindelse, der fungerer som biologisk energi- og effektormolekyle og indgår i mange vigtige cellulære processer.
Se Celle (biologi) og Adenosintrifosfat
Agar
bakteriekultur Agar er en geleagtig substans, der hovedsageligt bliver brugt som fortykningsmiddel og som dyrkningsmedie i mikrobiologisk arbejde.
Agerpadderok
Agerpadderok (Equisetum arvense), ofte skrevet ager-padderok, er en sporeplante, der findes langs veje, på fugtig agerjord eller i skovkanter.
Se Celle (biologi) og Agerpadderok
Agonist (farmakologi)
Agonister er betegnelsen for en kategori af stoffer, der kan binde sig til en receptor.
Se Celle (biologi) og Agonist (farmakologi)
Aktionspotential
Nerveimpulsen ad en neuron alt.
Se Celle (biologi) og Aktionspotential
Albrecht Kossel
Ludwig Karl Martin Leonhard Albrecht Kossel (født 16. september 1853 i Rostock, død 5. juli 1927 i Heidelberg) var en tysk læge og Nobelprismodtager.
Se Celle (biologi) og Albrecht Kossel
Alderdom
Ældre hvid mand (Albert Einstein) på vej mod alderdom. Ældre afrikansk kvinde fra Gambia på vej mod alderdom. Ældre kaukasisk kvinde fra Storbritannien på vej mod alderdom. Ældre kinesere på vej mod alderdom. Alderdom er en betegnelse for menneskets naturlige fysiologiske ændringer i organismen.
Se Celle (biologi) og Alderdom
Allosterisk regulering
Indenfor biokemien betegner allosterisk regulering kontrol af enzymer eller proteiners aktivitet ved binding af stoffer eller proteiner til et andet område af proteinet end dets aktive site; dette andet område kaldes et allosterisk site, og allosteriske proteiner kan have et eller flere allosteriske sites.
Se Celle (biologi) og Allosterisk regulering
Almindelig husløg
Almindelig Husløg (Sempervivum tectorum) er en staude med rosetstillede blade.
Se Celle (biologi) og Almindelig husløg
Amøbe
Amøben er et halv millimeter stor protozo, som er opbygget af én celle.
Aminosyre
Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en amingruppe og carboxylsyregruppe.
Se Celle (biologi) og Aminosyre
Anabolisme
Anabolisme er en stofskifteproces, hvor større molekyler bygges op af mindre.
Se Celle (biologi) og Anabolisme
Anatomi
Illustration fra ''De humani corporis fabrica'' En søstjerne anatomi Anatomi er læren om organismers form og opbygning.
Anaxagoras
Anaxagóras (født ca. 500 f.v.t., i Klazomenai i Lilleasien, i nærheden af vore dages Smyrna, død 428 f.v.t.) var en græsk filosof, førsokratiker, der flyttede til Athen i 464 f.v.t.
Se Celle (biologi) og Anaxagoras
Anja Philip
Anja Philip (født 18. februar 1966) er formand for Forbrugerrådet Tænk.
Se Celle (biologi) og Anja Philip
Antarktisk krill
Den antarktiske krill (Euphausia superba) er en art af krill, også kaldet lyskrebs, der findes i havet omkring Antarktis.
Se Celle (biologi) og Antarktisk krill
Antigen
Illustration af hvordan antistoffer og antigener passer sammen. Antigener er defineret som molekyler, der giver anledning til produktion af antistoffer.
Antisense teknik
Skematisk fremstilling af antisense-teknik Antisense teknik er en molekylærbiologisk metode, som bruges til at nedregulere specifikke gener i en celle.
Se Celle (biologi) og Antisense teknik
Apoptose
Resultatet af en delvist udebleven apoptose: Manglende adskillelse af tæerne. Apoptose (af græsk απόπτωσις, dvs. apo.
Se Celle (biologi) og Apoptose
Arsen
Arsen er et grundstof med atomnummer 33 i det periodiske system med symbolet As.
Arsen biokemi
Arsen biokemi omfatter mikroorganismer, som kan leve i høj koncentration af arsen, og selv da finde nok fosfor i miljøet til celle- og DNA-strukturer.
Se Celle (biologi) og Arsen biokemi
Autofagi
Autofagi (fra oldgræsk αὐτόφαγος autóphagos, der betyder "selvspisende") (også kaldet autofagocytose) er den naturlige og regulerede nedbrydning af cellens bestanddele, der foregår i cellens lysosomer.
Se Celle (biologi) og Autofagi
Ødem
engelsk: ''a pit'') efter trykket, der kun langsomt forsvinder. Ødem (gr. οἴδημα, oidema, "opsvulmet") er en ophobning af væske i kroppens væv.
Æg (fysiologi)
Et æg (latin: ovum) er i fysiologien den fuldt udviklede kvindelige generative celle (kønscelle).
Se Celle (biologi) og Æg (fysiologi)
Ægte mimose
Ægte mimose (Mimosa pudica) er en halvbusk, dvs.
Se Celle (biologi) og Ægte mimose
Åndedræt
Den menneskelige respiration Åndedrættet eller respirationen er den proces, hvorved luften udskiftes i lungerne.
Se Celle (biologi) og Åndedræt
Bast (fiber)
Bastfibre Bast er en type fiber, der består af sejt cellevæv i stængler og stammer i mange træer, buske og andre tokimbladede planter.
Se Celle (biologi) og Bast (fiber)
Bergmanns regel
pages.
Se Celle (biologi) og Bergmanns regel
Beta-alanin
β-Alanin eller beta-alanin er en modificeret udgave af aminosyren alanin.
Se Celle (biologi) og Beta-alanin
Beta-blokker
Kemisk struktur af propranolol, en af de første beta-blokkere. Beta-blokkere (også kendt som β-blokkere, beta-receptorblokerende midler, beta-antagonister, beta-adrenerge antagonister, beta adrenoceptor antagonister) er en gruppe lægemidler.
Se Celle (biologi) og Beta-blokker
Bidende stenurt
Bidende Stenurt (Sedum acre) er en 3-6 cm høj urt, der i Danmark er meget almindelig på åben sandbund, stengærder, overdrev og vejkanter.
Se Celle (biologi) og Bidende stenurt
Bindevæv
Fra venstre mod højre ses bindevæv fra huden, fedtvæv samt bindevæv der omslutter blodkar og nerver. Bindevæv er et stærkt og elastisk materiale, som ligger mellem kroppens væv og organer, hvor det stiver kroppen af, giver den form, og holder sammen på andre væv og organer.
Se Celle (biologi) og Bindevæv
Bioelektromagnetisme
Bioelektromagnetise (nogle gange refereret til som bioelektricitet) er inden for biofysik interaktionen mellem biologiske systemer - celler, væv, organismer etc.
Se Celle (biologi) og Bioelektromagnetisme
Biokemi
Biokemi (fra græsk βίος, bios, "liv", samt egyptisk kēme, "jord") er læren om kemiske processer i levende organismer.
Biologi
Biologi er studiet af liv (organismer).
Biosyntese
Biosyntese (også kaldet biogenese) er en enzymkatalyseret proces i alle levende celler, hvor substrater omdannes til mere komplekse produkter.
Se Celle (biologi) og Biosyntese
Birk (materiale)
Birkefinér Birke krydsfinér Birketræ som materiale stammer fra træsorten birk (Betula), der findes i ca.
Se Celle (biologi) og Birk (materiale)
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Celle (biologi) og Blad (plantedel)
Bladmosser
Bladmosser (Bryopsida) er en klasse inden for mosserne, og med ca.
Se Celle (biologi) og Bladmosser
Blåbærsorter
Dyrkede blåbær i en salgsskål Typisk høstfarve på blåbærbuske Blåbærs krukkeformede blomster Der findes et stort antal blåbærsorter, sorter, som er udviklet ud fra flere arter og underarter i slægten Bølle.
Se Celle (biologi) og Blåbærsorter
Blåsyre
Blåsyre eller hydrogencyanid er en kemisk forbindelse, som har den kemiske formel HCN.
Blærecancer
Blærecancer er kræft i urinblæren.
Se Celle (biologi) og Blærecancer
Blod
Blodkredsløbet Blod er flydende vævL.
Blod-hjerne-barriere
Del af netværket af kapillærer, der forsyner hjernecellerne. Blod-hjerne-barrieren er en barriere der adskiller det cirkulerende blod fra hjernevævet.
Se Celle (biologi) og Blod-hjerne-barriere
Blodkredsløbet
Skematisk billede af kredsløbet. De røde blodkar fører det iltede blod fra lungerne gennem hjertet til kroppen, de blå blodkar fører det af-iltede blod fra kroppen gennem hjertet til lungerne Blodkredsløbet (det kardiovaskulære system eller kredsløbet) er betegnelsen for det system af blodkar og organer, der med blodet bringer ilt, næring, hormoner m.v.
Se Celle (biologi) og Blodkredsløbet
Blodplade
rødt blodlegeme, en trombocyt eller blodplade og en leukocyt eller hvidt blodlegeme En blodplade eller trombocyt er en kerneløs celle i blodet med en diameter på ca.
Se Celle (biologi) og Blodplade
Blodplasma
Blodplasma er den del af fuldblod, der er tilbage, når man har filtreret eller centrifugeret blodcellerne fra.
Se Celle (biologi) og Blodplasma
Blodprøve
En blodprøve udtages.En blodprøve er en lille mængde blod taget fra en patient med henblik på at udrede patientens helbredstilstand.
Se Celle (biologi) og Blodprøve
Botanikkens specialer
Botanikkens specialer er en række underemner, der efterhånden har fået status som selvstændige forskningsområder.
Se Celle (biologi) og Botanikkens specialer
Brachytheciaceae
Brachytheciaceae er en familie af mosser.
Se Celle (biologi) og Brachytheciaceae
Brændstof
Et brændstof er en substans, som kan frigive energi, når dets kemiske eller fysiske opbygning ændres.
Se Celle (biologi) og Brændstof
Brusk
Brusk er en vævstype som findes hos mange dyr, navnlig hvirveldyr.
Bryum
Bryum er en stor slægt af mosser med mere end tusind arter i verden, hvoraf 38 findes i Danmark.
Bugspytkirtelkræft
Bugspytkirtelkræft (eller pankreaskræft) opstår, når celler i bugspytkirtlen, en kirtel bag maven, begynder at mangedobles ude af kontrol og danne en masse.
Se Celle (biologi) og Bugspytkirtelkræft
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Calciumsignalering
fosfolipase C (PLC)-vejen. Calciumsignalering er en biologisk proces, hvor celler bruger calciumioner (Ca2+) til at kunne udløse processer inde i cellen, ofte som en reaktion på ydre signaler.
Se Celle (biologi) og Calciumsignalering
Calciumvisualisering
En typisk opsætning til visualisering af calcium i isolerede hjertemuskelceller Calciumvisualisering eller Calcium imaging er en mikroskopiteknik til optisk måling af hvor og hvor meget calcium (Ca2+) der er i en celle, et væv eller et medium.
Se Celle (biologi) og Calciumvisualisering
Camillo Golgi
Camillo Golgi (født 7. juli 1843, død 21. januar 1926) var en italiensk læge og cytolog.
Se Celle (biologi) og Camillo Golgi
CAMP
Strukturformel for cyklisk adenosinmonofosfat (cAMP) cAMP (cyklisk AMP eller cyklisk adenosinmonofosfat) er et intracellulært signalstof.
Carcinogen
Det internationale piktogram for kemikalier, der kan udløse allergiske reaktioner, er carcinogene eller hæmmer reproduktionen. Et carcinogen er et kræftfremkaldende stof.
Se Celle (biologi) og Carcinogen
Carl Wilhelm von Nägeli
Carl Wilhelm von Nägeli (født 27. marts 1817 i Kilchberg ved Zürich, død 10. maj 1891 i München) var en schweizisk-tysk botaniker.
Se Celle (biologi) og Carl Wilhelm von Nägeli
Celle
Celle har flere betydninger.
Celledeling
Billedet forestiller mitose øverst og meiose under den tynde streg.Bemærk at den celle der kommer ud af meiosen har halvt så mange kromosomer som de celler der kommer ud af mitosen. Celledeling er, når en celle deler sig til to nye celler.
Se Celle (biologi) og Celledeling
Celledifferentiering
Celledifferentiering. Eksempler på celledifferentiering er udviklingslinierne fra stamcelle til blodlegemer Ved celledifferentiering forstås en organismes evne til at udvikle forskellige celleformer med forskellige funktioner, ud fra ensartede stamceller eller fosterceller, som ved differentieringen normalt bliver mere specialiserede.
Se Celle (biologi) og Celledifferentiering
Cellekerne
endoplasmatiske reticulum. (1) Cellemembranen (2) Ribosomer (3) Kerneporer (4) Kromosomerne (5) Kromatintråde (6) Cellekernen (7) Endoplasmatisk reticulum (8) Nukleoplasma Hele strukturen er omgivet af cellens cytoplasma. Skematisk tegning af en typisk dyrecelle og dens organeller: 1. Nukleolus 2.
Se Celle (biologi) og Cellekerne
Cellekultur
En cellekultur, også kaldet vævskultur, er dyrkning af celler eller vira i et kunstigt medium uden for deres naturlige forhold.
Se Celle (biologi) og Cellekultur
Cellemembran
Skematisk tegning af en cellemembran.1. Glykolipid.2. Polypeptidkæde.3. Oligosakkarid.4. Fosfolipid.5. Membranprotein.6. Transmembran alfa-helix.7. Kolesterol. Cellemembran eller plasmamembran er en biologisk membran, der adskiller det indre af en celle fra omgivelserne.
Se Celle (biologi) og Cellemembran
Cellestofskifte
Cellemetabolisme er summen af de processer der foregår i en celle, og som opretholder liv i cellen.
Se Celle (biologi) og Cellestofskifte
Cellevæg
Planteceller adskilt af cellevægge. En cellevæg er en struktur, der ligger uden på cellemembranen i celler hos bakterier, svampe, alger og planter.
Se Celle (biologi) og Cellevæg
Cellulose
Cellulose er et polysakkarid der består af en meget lang kæde af glukosemolekyler. Cellulose er en polymer af glukose med følgende kemiske formel: (C6H10O5)n.
Se Celle (biologi) og Cellulose
Centriole
Centriole i væv i et 11,5 dage gammelt musefoster. Centriolerne er to cylindriske organeller, bestående af korte mikrotubuli, der befinder sig lige uden for kernemembranen indtil metafasen, den anden af Mitosens fire faser, hvor kernemembranen opløses.
Se Celle (biologi) og Centriole
Chlorella
''Chlorella regularis''. Chlorella er en slægt af én-cellede grønne alger tilhørende divisionen Chlorophyta.
Se Celle (biologi) og Chlorella
Choanoflagellat
Choanoflagellater, koanoflagellater eller kraveflagellater er en gruppe encellede eukaryoter, der lever både som fritlevende enkeltceller eller i kolonier overalt i ferskvand, brakvand og saltvand.
Se Celle (biologi) og Choanoflagellat
Chylomichron
Dens største af lipoproteinerne, dannes af cellerne i tarmen, indeholder kostens hydrofobe dele – fedt, kolesterol og fedtopløselige vitaminer.
Se Celle (biologi) og Chylomichron
Circulus arteriosus cerebri
Circulus arteriosus cerebri Basis cerebri - Klik for forstørrelse - Halshvirvelsøjlen og kraniet set bagfra Membrana atlantooccipitalis posterior med spalte til a. vertebralis Circulus arteriosus cerebri, også kendt som Circulus Willisii, hjernens arterielle ring eller Willis' cirkel (engelsk Circle of Willis), er en ringformet struktur bestående af forskellige arterier på storhjernens underside.
Se Celle (biologi) og Circulus arteriosus cerebri
Citronsyrecyklus
Indenfor biokemien er Citronsyrecyklus eller Krebs' cyklus den centrale energigivende del af den aerobe oxidation.
Se Celle (biologi) og Citronsyrecyklus
Cytologi
Cytologi er dannet af græsk kytos som betyder "celle" og logos der betyder "lære", altså læren om cellen (cellelæren).
Se Celle (biologi) og Cytologi
Cytoplasma
Cytoplasma består af hele celleindholdet på nær cellekernen.
Se Celle (biologi) og Cytoplasma
Cytoplasmastrømninger
Cytoplasmastrømninger foregår bl.a. i planteceller, hvor cytoplasmastrømninger fører kloroplasterne (grønkorn) rundt i cellen.
Se Celle (biologi) og Cytoplasmastrømninger
Cytoskelet
Actin filamenter i fibroblastceller Actin filamenter i rødt, microtubuli i grønt og cellekerner i blåt. Celler bundet sammen af desmosomer, forbundet til intermediat filamenter inde i hver celle Cytoskelettet er et cellulært skelet eller stillads, der findes i cellens cytoplasma.
Se Celle (biologi) og Cytoskelet
Cytotoxisk
Cytotoxiske forbindelser er stoffer der er giftige overfor celler, benævnes også cellegifte.
Se Celle (biologi) og Cytotoxisk
Datter
Gibson-frisure med sin datter (omkring 1902) Datter (i flertal døtre) er en forælders afkom af hunkøn.
Døgnrytme
Døgnrytmer er de processer hos levende organismer, der gentager sig med en regelmæssighed af cirka et døgn.
Se Celle (biologi) og Døgnrytme
Dehydrogenering
Dehydrogenering er en oxidationsproces, hvor hydrogenatomer fjernes fra en organisk forbindelse.
Se Celle (biologi) og Dehydrogenering
Den hollandske guldalder
Den hollandske guldalder (nederlandsk: de gouden eeuw) er et århundrede med økonomisk og kulturel blomstring i de Forenede Nederlande, omtrent i 1600-tallet, efter republikken Republiek der Zeven Verenigde Provinciën ("De syv forenede provinsers republik") blev grundlagt i 1581.
Se Celle (biologi) og Den hollandske guldalder
Diabetes mellitus type 2
Type 2-diabetes eller Diabetes mellitus type 2 blev tidligere kaldt ikke-insulinafhængig sukkersyge eller gammelmandssukkersyge.
Se Celle (biologi) og Diabetes mellitus type 2
Diatomit
Diatomit eller kiselgur er en sedimentær bjergart, der består af skeletterne fra encellede kiselalger (diatoméer), og ofte lidt ler og silt.
Se Celle (biologi) og Diatomit
Dicranaceae
Dicranaceae er en familie af mosser.
Se Celle (biologi) og Dicranaceae
Dinoflagellater
Dinoflagellater, også kaldt furealger eller panserflagellater, udgør et stort alge-underrige omfattende ca.
Se Celle (biologi) og Dinoflagellater
Diploidi
Diploidi (af græsk dis.
Se Celle (biologi) og Diploidi
Domæne (biologi)
Domænet (latin: regio) er inden for biologisk systematik den øverst placerede kategori.
Se Celle (biologi) og Domæne (biologi)
Downs syndrom
Downs syndrom er opkaldt efter John Langdon Down, der var den engelske læge, der første gang beskrev dette syndrom.
Se Celle (biologi) og Downs syndrom
Dyndpadderok
Dyndpadderok (Equisetum fluviatile), ofte skrevet dynd-padderok, er en sporeplante, der vokser i rørsumpe, damme, åer og våde enge.
Se Celle (biologi) og Dyndpadderok
Dyr
Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.
Dyrkning
En petriskål der er udstrøget med mikroorganismer fra en dybhavs-havsvamp. Enkelte kolonier kan ses til højre E. coli-bakterier dyrket i petriskål Dyrkning er en standard metode til identifikation af mikroorganismer.
Se Celle (biologi) og Dyrkning
Dysplasi
Ordet Dysplasi kommer fra græsk og er sammensat af dys (abnorm) og plasis (formering).
Se Celle (biologi) og Dysplasi
Eddikesyre
Eddikesyre er en organisk forbindelse, der giver eddike dets sure smag og skarpe lugt.
Se Celle (biologi) og Eddikesyre
Ediacara-faunaen
Dickinsonia costata'', en Ediacara-organisme af ukendt slægtskab med et vatteret udseende. Tre tegnede ''Dickinsonia costata''. Tegning af artropoden ''Praecambridium sigillum'' og ''Yorgia waggoneri''. Tegning af ''Bomakellia kelleri''.
Se Celle (biologi) og Ediacara-faunaen
Eduard Buchner
Eduard Buchner (født 20. maj 1860 i München, død 13. august 1917 i München) var en tysk kemiker og modtager af Nobelprisen i kemi i 1907 for sin opdagelse og undersøgelse af cellefri fermentering.
Se Celle (biologi) og Eduard Buchner
Ekstracellulærvæske
Ekstracellulærvæske (ECV) er kroppens indhold af vand uden for cellerne.
Se Celle (biologi) og Ekstracellulærvæske
Eksudat
Eksudat af latin exsudo.
Elektrisk synapse
En elektrisk synapse er en synapse, der tillader strøm direkte fra den ene celle til den næste.
Se Celle (biologi) og Elektrisk synapse
Elektrofysiologi
Elektrofysiologi (græsk: ἥλεκτρον, ēlektron, "rav"; φύσις, physis, "natur, oprindelse"; og λογία, -logia), er læren om de elektriske funktioner i biologiske celler og kredsløb.
Se Celle (biologi) og Elektrofysiologi
Elektrokemisk gradient
Diagram af ionkoncentrationer og ladning gennem en cellemembran. I cellebiologien er en elektrokemisk gradient en rumlig forskel i både elektrisk potential og kemisk koncentration på hver sin side af en membran.
Se Celle (biologi) og Elektrokemisk gradient
Elektrontransportkæde
Elektrontransportkæden er en række biokemiske processer, der producerer ATP, som leverer energi til alle processer i en celle.
Se Celle (biologi) og Elektrontransportkæde
Elfenbenspadderok
Elfenbenspadderok (Equisetum telmateia), ofte skrevet elfenbens-padderok, er en sporeplante, der i Danmark vokser ved skovbække og på lerede vældprægede skrænter.
Se Celle (biologi) og Elfenbenspadderok
Elisabeth Bock
Elisabeth Bock (født 26. januar 1942 i København) er professor i cellebiologi ved Københavns Universitet.
Se Celle (biologi) og Elisabeth Bock
Endocytose
Endocytose er cellens måde at optage molekyler eller andre stoffer, som er for store til at krydse cellemembranen.
Se Celle (biologi) og Endocytose
Endotel
Endotel eller endotelium er det lager af celler, endotelceller, der dækker blodkarrenes inderside.
Enkeltnukleotidpolymorfi
Enkeltnukleotidpolymorfi, eller SNP (udtales "snip") fra det engelske single nucleotide polymorphism, henviser til variationer i forskellige individers DNA.
Se Celle (biologi) og Enkeltnukleotidpolymorfi
Enzym
date.
Enzyminhibitor
date.
Se Celle (biologi) og Enzyminhibitor
Enzymkatalyse
Enzymkatalyse er katalysen af kemiske reaktioner af specialiserede proteiner kaldet enzymer.
Se Celle (biologi) og Enzymkatalyse
Epigenetik
Epigenetik er den del af genetikken som omhandler arvelige men reversible forandringer i genudtryk eller fænotype, som er uafhængig af forandringer i DNA-sekvensen.
Se Celle (biologi) og Epigenetik
Epitel
Illustration af epitel i en lille bronkies slimhinde (Nordisk Familjebok). Epitel er en gruppe højt specialiserede celler, der beklæder alle kroppens ydre og indre overflader; desuden dannes alle kroppens kirtler af epitel.
Ernæring
Ernæring er processen der forsyner celler og organismer med de nødvendige materialer til livets opretholdelse.
Se Celle (biologi) og Ernæring
Eukaryoter
Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore.
Se Celle (biologi) og Eukaryoter
Fagocyt
Et hvidt blodlegeme (gul) i færd med at destruere en bakterie (orange) Fagocytter (fra græsk: phagein – spisning og kytos – celle) er en gruppe af celler, der kan optage og destruere andre celler eller mikroorganismer på en måde, der minder om spisning, heraf etymologien.
Familien i fin form
Familien i fin form er en dansk dokumentarfilm fra 1968, der er instrueret af Jørgen Vestergaard efter manuskript af Henning Nystad.
Se Celle (biologi) og Familien i fin form
Fåret Dolly
Dollys rester udstillet på Royal Museum of Scotland. Fåret Dolly blev født den 5. juli 1996 på Roslin Institute i Skotland, hvor forskere i forsøget på at skabe det perfekte avlsfår eksperimenterede med genetisk kopiering.
Se Celle (biologi) og Fåret Dolly
Fælledkrybstjerne
Fælledkrybstjerne (Plagiomnium affine), ofte skrevet fælled-krybstjerne, er et almindeligt mos i grøfter og på græsfælleder.
Se Celle (biologi) og Fælledkrybstjerne
Fedt (dokumentarfilm)
Fedt er en dansk dokumentarfilm fra 2006 instrueret af Ebbe Nyvold efter eget manuskript.
Se Celle (biologi) og Fedt (dokumentarfilm)
Fenol
Fenol Fenol (af græsk phainein.
Fimrehår
Billede af fimrehår taget ved hjælp af et elektronmikroskop. Et fimrehår, cilium, flagel, flagellum (flertal cilier, cilia, flagella) er et organel, som stikker ud af nogle eukaryote eller prokaryote celler.
Se Celle (biologi) og Fimrehår
Fissidens
Fissidens (Rademos) er en slægt af mosser med omkring 1100 arter, hvoraf ti findes i Danmark.
Se Celle (biologi) og Fissidens
Flagellater
Flagellater fra Ernst Haeckel's bog ''Kunstformen der Natur'' fra 1904. Flagellater er eukaryote celler, der bevæger sig ved hjælp af en eller flere pisketråde (eller flageller, deraf navnet).
Se Celle (biologi) og Flagellater
Flavin-adenin-dinukleotid
FAD eller Flavin-Adenin-Dinukleotid er et coenzym.
Se Celle (biologi) og Flavin-adenin-dinukleotid
Flow cytometry
Skitse af et flow cytometer. Man ser kanalen, hvorigennem cellerne passerer enkeltvis, laseren, detektorer og den opkoplede computer Flow cytometry, Flow cytometri (FC, FCM) er en laboratorieteknik til gruppering og tælling af celler ved hjælp af laserlys.
Se Celle (biologi) og Flow cytometry
Forhistorisk liv
Forhistorisk liv er de forskellige organismer, som levede på Jorden fra livets opståen for ca.
Se Celle (biologi) og Forhistorisk liv
Fosfatidylserin
Fosfatidylserin (forkortet Ptd-L-Ser eller PS) er et fosfolipid indeholdende aminosyren serin.
Se Celle (biologi) og Fosfatidylserin
Fosfolipid
cellens indre. Ovenfor cellemembranen er udenfor cellen. Det venstre billede viser et simplificeret fosfolipid molekyle - og det højre billede viser nogle af molekylets indgående grundstoffers placering. Fosfolipider eller phospholipider er særlige fedtstoffer, der indgår i cellemembraner.
Se Celle (biologi) og Fosfolipid
Fotoautotrofi
Jordlevende og vandlevende fototrofer: Planter vokser på en væltet stamme, som flyder i algefyldt vand. Fotoautotrofe eller fototrofe (græsk: photo.
Se Celle (biologi) og Fotoautotrofi
Fototropisme
En plante i vinduet vokser mod lyset Fototropisme er et begreb, der bruges om en plantes respons på lys.
Se Celle (biologi) og Fototropisme
François Jacob
François Jacob (født 17. juni 1920 i Nancy i Frankrig, død 19. april 2013) var en jødisk fransk biolog, der sammen med Jacques Monod udviklede hypotesen om at kontrollen med mængden af enzymer i levende celler sker ved feedback på transskription.
Se Celle (biologi) og François Jacob
Franz Unger
Franz Joseph Andreas Nicolaus Unger (født 30. november 1800 i Steiermark, død 13. februar 1870 i Graz) var en østrigsk botaniker.
Se Celle (biologi) og Franz Unger
Fumarsyre
Fumarsyre er et kemiske stof med formlen HO2CCH.
Se Celle (biologi) og Fumarsyre
Fysiologiske effekter af ethanolindtagelse
Indtagelse af alkohol (ethanol) har en række fysiologiske effekter på menneskekroppen.
Se Celle (biologi) og Fysiologiske effekter af ethanolindtagelse
Galaktosæmi
Galaktosæmi er en arvelig enzymdefekt, der medfører nedsat eller manglende evne til at nedbryde galaktose, som er den ene halvdel af mælkesukker (lactose).
Se Celle (biologi) og Galaktosæmi
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Se Celle (biologi) og Gammastråling
Gærsvamp
Gærarten ''Candida albicans'' En pakke gær til bagning Gærsvampe er eukaryote mikroorganismer klassificeret i riget Fungi med omkring 1.500 beskrevne arter.
Se Celle (biologi) og Gærsvamp
Göteborgs Universitet
Göteborgs Universitet (latin: Universitas Gothoburgensis, sv.: Göteborgs universitet) er et universitet i Göteborg, Sverige.
Se Celle (biologi) og Göteborgs Universitet
Gøgeurt-familien
Gøgeurt-familien, eller Orkidé-familien, er en meget stor familie inden for planteriget med omkring 18.000 arter fordelt på næsten 800 slægter.
Se Celle (biologi) og Gøgeurt-familien
Gen
Et '''gen''' er et stykke af et kromosoms DNA-molekyle. Et gen er en biologisk enhed for information kodet i DNA om dannelse af et biologisk molekyle.
Glycoconjugat
Skematisk tegning af en cellemembran. 1. Glycolipid. 2. Glycopeptid. 3. Oligosakkarid. 4. Fosfolipid. 5. Membranprotein. 6. Transmembran alfa-helix. 7. Kolesterol. Både 1, 2, 5 og 6 er glycoconjugater Glycoconjugater er den kemiske benævnelse for forbindelser hvori kulhydrater indgår.
Se Celle (biologi) og Glycoconjugat
Glykolyse
Glykolysen er en række af biokemiske reaktioner ved hvilke et mol glukose oxideres til to mol pyruvat.
Se Celle (biologi) og Glykolyse
Golgiapparat
250px Golgiapparatet er et membransystem af affladede sække og kanaler, som findes i de fleste eukaryote celler.
Se Celle (biologi) og Golgiapparat
Græs-familien
Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.
Se Celle (biologi) og Græs-familien
Grønt fluorescerende protein
Grønt fluorescerende protein (GFP) er et protein, der udviser lysegrøn fluorescens, når det udsættes for lys i det blå til ultraviolet område.
Se Celle (biologi) og Grønt fluorescerende protein
Guanosintrifosfat
Den kemiske struktur af guanosintrifosfat Guanosintrifosfat (GTP) er et biologisk energi- og effektormolekyle, der indgår i mange vigtige cellulære processer.
Se Celle (biologi) og Guanosintrifosfat
Havaffald
Havaffald på en strand på Hawaii. Problemet er globalt. Dette er ''Msasani Beach'' i Dar es Salaam, hovedstaden i Tanzania ved det indiske ocean. Havaffald er menneskeskabt affald som med vilje eller ved et uheld er smidt i og er flydende i søer, have, verdenshave eller vandveje.
Se Celle (biologi) og Havaffald
Hæmatom
Et hæmatom (af græsk haima, blod, og af græsk -oma svulst) er en svulstlignende blodansamling.
Højspænding
Det internationale advarselsskilt for højspænding. En højspændingsledning på 225.000 V. Højspændingsmast set indefra og mod toppen, Højspænding betegner en høj elektrisk spænding.
Se Celle (biologi) og Højspænding
Hønseæg
Hvidt hønseæg Æggets anatomi Hønseæg (æg lagt af høns) er et synligt eksempel på en dyrecelle.
Hedeslag
Hedeslag er en fremskreden form for overophedning (hypertermi) og er en akut sygdomstilstand, som optræder, når legemet producerer eller optager mere varme, end det kan skille sig af med.
Se Celle (biologi) og Hedeslag
Henrietta Lacks
Henrietta Lacks, oprindeligt Loretta Pleasant (født 1. august 1920 i Roanoke, Virginia, USA, død 4. oktober 1951 på Johns Hopkins Hospital i Baltimore, Maryland, USA) var en amerikansk tobaksarbejder, der døde af livmoderhalskræft, forårsaget af HPV-virus.
Se Celle (biologi) og Henrietta Lacks
Histaminintolerans
Histaminintolerans er en fødevareintolerans som formodentligt 1-2 % af den europæiske befolkning er berørt af, heraf er 80% midaldrende.
Se Celle (biologi) og Histaminintolerans
Histologi
Histologi (af histos - 'væv' på græsk og -logos - 'læren om') er læren om vævenes opbygning observeret ved forskellige mikroskopi-teknikker.
Se Celle (biologi) og Histologi
Hjalmar Heiberg
Hjalmar Heiberg (født 26. september 1837 i Kristiania, død 25. september 1897 sammesteds) var en norsk læge.
Se Celle (biologi) og Hjalmar Heiberg
Hjernecelle
En hjernecelle er en biologisk celle, der er i hjernen.
Se Celle (biologi) og Hjernecelle
Hjernerystelse
Hjernerystelse (commotio cerebri) er den mest almindelige form for traumatisk hjerneskade.
Se Celle (biologi) og Hjernerystelse
Horisontal genoverførsel
Illustration af horisontal genoverførsel mellem bakterier. Horisontal genoverførsel (HGT) eller lateral genoverførsel (LGT) er overførsel af gener fra en biota (organisme og/eller ikke-cellet liv) til en anden, uden at der er tale om nedarvning til afkom.
Se Celle (biologi) og Horisontal genoverførsel
Hormon
Fire typer hormoner Thyroideahormonsystemet er et eksempel på feedback Oversigt over hormonproduktionen i hoved og hals Hormoner (græsk: Hormon: stimulerende, igangsættende) er signalstoffer som udskilles fra kroppens kirtler og transporteres rundt i kroppen med blodet og agerer som kemiske budbringere, der instruerer celler til at udføre bestemte opgaver.
Hugo von Mohl
Hugo von Mohl (8. april 1805 i Stuttgart – 1. april 1872) var en tysk botaniker, dattersønnesøn af J.J. Moser, bror til Robert og Julius von Mohl.
Se Celle (biologi) og Hugo von Mohl
Hvide blodlegemer
Et scanning elektronmikroskopisk billede af blodceller; til venstre en erytrocyt eller et rødt blodlegeme, i midten en blodplade eller trombocyt og til højre en '''leukocyt''' eller et hvidt blodlegeme Udviklingslinierne fra stamcelle til blodlegemer De hvide blodlegemer eller leukocytter er celler i blodet.
Se Celle (biologi) og Hvide blodlegemer
Hvirveldyr
Hvirveldyr (latin: Vertebrata) tilhører chordaterne.
Se Celle (biologi) og Hvirveldyr
Hydra (slægt)
En hydra er en stillestående ferskvandspolyp.
Se Celle (biologi) og Hydra (slægt)
Hyperplasi
A: Normale celler, B: Hypertrofi, C: Hyperplasi, D: Både hypertrofi og -plasi. (Hæmatoxylin-eosin farvning) Hyperplasi (af gr: hyper, større/flere og plasía, forme/danne) er et lægeligt begreb, der betegner abnorm vækst af celler, væv eller organer, pga.
Se Celle (biologi) og Hyperplasi
Hyperpolarisering (membran)
En hyperpolarisering er en ændring i en celles membranpotential, der gør det mere negativt.
Se Celle (biologi) og Hyperpolarisering (membran)
Hypofyse
MediansnitMediant betyder på langs og i midten således at hjernen er delt i to principielt symmetriske dele gennem en (abe)-hypofyse. Hypofysen (græsk: Hypophysis, eller på latin: glandula pituitaria) er en overordnet kirtel på størrelse med et solbær placeret under hjernen.
Se Celle (biologi) og Hypofyse
IGF-1
IGF-1's rumlige opbygning. Helixstrukturer er angivet i rødt/gult, mens de grå rør er den del af polypeptidet som ikke har nogen veldefineret struktur (tilfældig kæde). IGF-1 (Insulin-like Growth Factor-1) er et peptidhormon, hvis molekylære struktur ligner insulins.
Ikke-cellet liv
Ikke-cellet liv (latin acytota, aphanobionta) er semilivsformer som eksisterer uden en celle.
Se Celle (biologi) og Ikke-cellet liv
Immunforsvar
neutrofil (gul) i gang med at æde en miltbrand bakterie (orange). Immunforsvaret er kroppens forsvar mod fremmede organismer, primært bakterier, svampe, virus og parasitter.
Se Celle (biologi) og Immunforsvar
In vitro
In vitro (latin: i glas) er en betegnelse, der bruges i biologi og lægevidenskab, for eksperimenter uden for en levende organisme, typisk i et reagensglas.
Se Celle (biologi) og In vitro
Institut for Biokemi og Molekylær Biologi
Institut for Biokemi og Molekylær Biologi (forkortet BMB) er et institut under Det Naturvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet, som blev dannet den 1. januar 2000 ved en fusion af de daværende Biokemisk Institut og Institut for Molekylær Biologi.
Se Celle (biologi) og Institut for Biokemi og Molekylær Biologi
Insulin
Insulin er et peptidhormon som regulerer kulhydraters metabolisme.
Interstitialvæske
Interstitialvæsken (ISV) er den del af ekstracellulærvæsken, som ligger umiddelbart uden om cellerne, men samtidig også uden for blodbanerne hos flercellede dyr og mennesker.
Se Celle (biologi) og Interstitialvæske
Intracellulærvæske
Intracellulærvæske (ICV) er kroppens indhold af vand inde i cellerne.
Se Celle (biologi) og Intracellulærvæske
Ionkanal
Billedet viser et bånddiagram af en kaliumkanal i et membranlignende miljø. Dobbeltlipidlagets grænser er indikeret af den røde og den blå linje (beregnet). Fra OPM database. Ionkanaler er poreformede proteiner, der hjælper med at etablere og kontrollere den lille spændingsgradient over plasmamembran i alle levende celler ved at tillade gennemstrømningen af ioner i retning af, men aldrig imod,Campbel, Neil A.; Cain, Michael L.; Jackson, Robert B.; Minorsky, Peter V.; Mitchell, Lawrence G.; Reece, Jane B.; Urry, Lisa A.; Wasserman, Steven A.
Se Celle (biologi) og Ionkanal
Johannes Peter Müller
Johannes Peter Müller (født 14. juli 1801 i Koblenz, død 28. april 1858 i Berlin) var en tysk fysiolog.
Se Celle (biologi) og Johannes Peter Müller
John Gurdon
Sir John Bertrand Gurdon, FRS, (født 2. oktober 1933) er en britisk udviklingsbiolog.
Se Celle (biologi) og John Gurdon
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Se Celle (biologi) og Jordens fremtid
Kaliumkanal
En skematisk fremstilling af en spændingsafhængig kaliumkanals struktur En kaliumkanal er den mest udbredte type ionkanal, den findes i stort alle slags levende organismer.
Se Celle (biologi) og Kaliumkanal
Kapillær
Kapillærer (latin capillaris, "hår") eller hårkar er fine blodkar, der ikke er tykkere end et hår, dvs.
Se Celle (biologi) og Kapillær
Karnitintransportørdefekt
Karnitin CTD har ikke et kønsbundet arvemønster Karnitintransportørdefekt (CTD (Carnitin Transporter Deficiency)) er en recessivt nedarvet sygdom, som ubehandlet i værste fald kan være dødelig.
Se Celle (biologi) og Karnitintransportørdefekt
Karyotype
Karyogram hos en mand, Giemsafarvning. Karyogram En karyotype er en angivelse af den specifikke kromosombesætning hos eukaryote arter.
Se Celle (biologi) og Karyotype
Kærpadderok
Kærpadderok (Equisetum palustre), ofte skrevet kær-padderok, er en 10-50 cm høj sporeplante, der vokser på våde enge og i vandhuller.
Se Celle (biologi) og Kærpadderok
Kærseglmos
Kærseglmos (Drepanocladus aduncus), ofte skrevet kær-seglmos, er et almindeligt mos på våd bund i de frugtbare egne af Danmark.
Se Celle (biologi) og Kærseglmos
Kønscelle
En kønscelle, også kaldet en gamet, er en celle (sædcelle, ægcelle, spore eller pollenkorn), som dannes ved meiotisk celledeling.
Se Celle (biologi) og Kønscelle
Keith Campbell (biolog)
Keith H.S. Campbell (23. maj 1954 - 5. oktober 2012) var en engelsk biolog.
Se Celle (biologi) og Keith Campbell (biolog)
Kemotaksi
Kemotaksi i prokaryot celle (øverst) og to eukaryote celler Kemotaksi (engelsk: Chemotaxis) er motile levende cellers evne til at bevæge sig hen mod eller væk fra kemiske stoffer, eller bevæge sig en bestemt retning i en koncentrationsgradient af et stof.
Se Celle (biologi) og Kemotaksi
Kemoterapi
Kemoterapi er en metode til behandling af kræft, hvor man anvender cellegifte (cytostatika) til at bremse cellernes deling eller cellernes stofskifte og dermed kræftens spredning i kroppen.
Se Celle (biologi) og Kemoterapi
Kernemembran
Diagram over en menneske-cellekerne Kernemembranen er en tolaget lipidmembran, som adskiller en celles kerne fra cytoplasmaet hos eukaryoter.
Se Celle (biologi) og Kernemembran
Kimære (medicin)
Medicinsk set er en kimære et individ, som består af celler, der stammer fra forskellige zygoter.
Se Celle (biologi) og Kimære (medicin)
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Celle (biologi) og Knop (plantedel)
Koldbrand
diabetespatient. Koldbrand (officielt navn: gangræn) er vævsdød (nekrose) forårsaget af utilstrækkelig blodforsyning.
Se Celle (biologi) og Koldbrand
Kolera
Koleraens nuværende udbredelse i verden.Kortet er fra 2004, senere har Yemen i 2017 udbrud af kolera under borgerkrigen.http://www.bt.dk/udland/roede-kors-slaar-alarm-600.000-ventes-at-blive-smittet-med-frygtet-sygdom-i-yemen Røde Kors slår alarm: 600.000 ventes at blive smittet med frygtet sygdom i Yemen (BT, 23-07-2017, hentet 23-07-2017) Kolera er en smitsom mave-tarm-sygdom, som inden for få dage kan give voldsom diarré, hvorved man kan miste op til 24 liter væske i døgnet.
Kolesterol
| Section8.
Se Celle (biologi) og Kolesterol
Kromatid
Kromosomet kan i forbindelse med celledeling kopiere sig og vil derefter bestå af to kromatider.
Se Celle (biologi) og Kromatid
Kromosom 2 (mennesket)
Ideogram over kromosom 2. Kromosom 2 er et af menneskets 23 kromosompar, og menneskets celler indeholder sædvanligvis to kopier af dette kromosom.
Se Celle (biologi) og Kromosom 2 (mennesket)
Kromosom 3 (mennesket)
Ideogram over kromosom 3. Kromosom 3 er et af menneskets 23 kromosompar, og menneskets celler indeholder sædvanligvis to kopier af dette kromosom.
Se Celle (biologi) og Kromosom 3 (mennesket)
Kropscelle
En kropscelle eller somatisk celle (samlingen af kropsceller kaldes også soma) er et fællesnavn for de celler der udgør en kroppen, dvs.
Se Celle (biologi) og Kropscelle
Kryoterapi
Kryoterapi (af græsk kryo (κρυο) og terapi (θεραπεια) som tilsammen betyder koldkur) er brugen af kulde på et lokalt område eller kroppen generelt som medicinsk terapi.
Se Celle (biologi) og Kryoterapi
Kulsyreanhydrase
Bånddiagram af humant kulsyreanydrase II, med et zinkatom synligt i midten Kulsyreanhydraserne (også kaldet carboanhydrase eller karbonatdehydratase) danner en familie af enzymer, der katalyserer den hurtige omdannelse af kuldioxid til bikarbonat og protoner, en reaktion der forløber relativt langsomt uden katalysator.
Se Celle (biologi) og Kulsyreanhydrase
Lactococcus lactis
Lactococcus lactis (syn. Streptococcus lactis) som vi kender fra tykmælk og ymer er en mælkesyrebakterie, der består af korte kæder af kugleformede celler.
Se Celle (biologi) og Lactococcus lactis
Lærkemos
Leskea (Lærkemos) er en slægt af mosser med omkring 75 arter, der især findes i Europa, Asien og Nordamerika.
Se Celle (biologi) og Lærkemos
Lene B. Oddershede
Lene Broeng Oddershede.
Se Celle (biologi) og Lene B. Oddershede
Lever
Leveren er et livsnødvendigt organ, der blandt andet behandler kroppens affaldsstoffer.
Liden padderok
Liden Padderok (Equisetum variegatum) er en 10-20 cm høj sporeplante, der i Danmark vokser vildt i klitter og grusgrave, men er meget sjælden.
Se Celle (biologi) og Liden padderok
Lignin
Eksempel på en ligninstruktur Lignin af latin lignum.
Lipoprotein
Lipoproteiner er biokemiske aggregater eller komplekser, der består af både lipid og protein, og ofte også triacylglycerol, kolesterol og vitaminer.
Se Celle (biologi) og Lipoprotein
Liv
Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''.
Ludolph Christian Treviranus
Ludolph Christian Treviranus (1779 - 1864) var en tysk botaniker.
Se Celle (biologi) og Ludolph Christian Treviranus
Lundpadderok
Lundpadderok (Equisetum pratense), ofte skrevet lund-padderok, er en sporeplante, der vokser på fugtig bund i skove, på skrænter og tørre enge.
Se Celle (biologi) og Lundpadderok
Lunge (bredere betydning)
Ved inhalation, strømmer luften gennem fuglens luftrør og i luftsækkene. Luft strømmer kontinuert fra luftsækkene bagerst, gennem lungerne, som har en stort set konstant rumfang, til luftsækkene forrest. Fra her, ekshaleres luften. En gris' lunger. doi-access.
Se Celle (biologi) og Lunge (bredere betydning)
Lungekræft
Lungekræft (lat. cancer pulmonis) er en type kræft, der er udgået fra væv i lungerne.
Se Celle (biologi) og Lungekræft
Lymfevæske
Mellem alt væv og alle celler i kroppen findes lidt klar væske, som kaldes vævsvæske eller lymfevæske.
Se Celle (biologi) og Lymfevæske
Lysosom
Lysosomet er cellens fordøjelsesorganel, hvor cellen ved hjælp af ca.
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Se Celle (biologi) og Magnesium
Markørgener
Et markørgen bruges i molekylærbiologi til at bestemme om et stykke DNA er blevet indsat korrekt i værtsorganismen.
Se Celle (biologi) og Markørgener
Mastcelle
Mastceller En mastcelle er en celle der udskiller histamin og heparin.
Se Celle (biologi) og Mastcelle
Mat lærkemos
Mat lærkemos (Leskea polycarpa) er et mos, der i Danmark findes hist og her på sten, mure eller træer på skyggefulde steder.
Se Celle (biologi) og Mat lærkemos
Materialismestriden
Carl Vogt1817-95 Rudolf Wagner1805-64 Materialismestriden var en kontrovers der blev ført i 1800-tallet om de verdensanskuelsesmæssige konsekvenser af naturvidenskaben.
Se Celle (biologi) og Materialismestriden
Matthias Jacob Schleiden
Matthias Jacob Schleiden (født 5. april 1804 i Hamburg, død 23. juni 1881 i Frankfurt a.M.) var en tysk botaniker, fætter til Rudolf Schleiden.
Se Celle (biologi) og Matthias Jacob Schleiden
Melanin
overhudens inderste lag Udsnit af strukturformlen for eumelanin, det brune og sorte melanin. "(COOH)" kan være COOH eller H eller sjældnere andre substituenter. Pilen angiver hvor formlen for det polymere molekyle fortsætter Udsnit af strukturformlen for pheomelanin, det gul-rødlige melanin.
Menneskehår
Et hårstrås opbygning Et menneskehår er dannet af lange bøjelige hornplader, der består af hhv.
Se Celle (biologi) og Menneskehår
Menneskehjerne
Menneskehjernen er det centrale organ i det menneskelige nervesystem, og sammen med rygmarven udgør den centralnervesystemet.
Se Celle (biologi) og Menneskehjerne
Mikroskopi
Fluorescerende mikroskop Mikroskopi er en metode til at se små detaljer, der ikke kan observeres med det blotte øje.
Se Celle (biologi) og Mikroskopi
Mikrotubuli
Mikrotubuli (ental: mikrotubulus) er en af de væsentligste komponenter i cellens cytoskelet.
Se Celle (biologi) og Mikrotubuli
Minions
Minions er en amerikansk computeranimeret komedie- og krimifilm i 3D fra 2015.
Mitokondrie
mammalt lungevæv, der viser den indre matrix og de omgivende membraner. De mange folder kaldes ''cristae''. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9.
Se Celle (biologi) og Mitokondrie
Mniaceae
Mniaceae er en familie af mosser.
Se Celle (biologi) og Mniaceae
Molekylærbiologi
Et DNA-molekyle Molekylærbiologi er læren om den molekylære biologi, altså livets molekyler, biologiens allermindste byggesten.
Se Celle (biologi) og Molekylærbiologi
Monocyt
Monocytter er kroppens "skraldemænd", og deres job er at optage og tilintetgøre fremmede mikroorganismer og udslidte/døde celler.
Mosaicisme
Mosaicisme er en tilstand, hvor to eller flere cellepopulationer med forskellige genotyper forekommer i ét individ, der er udviklet fra én zygote.
Se Celle (biologi) og Mosaicisme
Mosser
Mosser (Bryophyta) er simple primitive stedsegrønne planter, som ikke har rødder.
Multipel system atrofi
Multipel systematrofi (MSA) er en kronisk, fremadskridende neurologisk sygdom, som rammer voksne mænd og kvinder.
Se Celle (biologi) og Multipel system atrofi
Muskelcelle
Muskelceller i muskelfibre i muskel En muskelcelle er en lang og speciel form for celle, som alle muskler er opbygget af.
Se Celle (biologi) og Muskelcelle
Mutation
Et eksempel på den molekylære forbindelse mellem DNA og et mutagen (benzo''a''pyrene, der findes i tobaksrøg) En mutation er en ændring i en celles arvemateriale (DNA).
Se Celle (biologi) og Mutation
Myelomatose
Myelomatose er en blodsygdom der starter i knoglemarven.
Se Celle (biologi) og Myelomatose
Nanokapsel
Nanokapsler er hule partikler i nanostørrelse, som kan fyldes med medicin eller andre stoffer, som skal transporteres ind i kroppens celler.
Se Celle (biologi) og Nanokapsel
National strategi for Personlig Medicin
National strategi for Personlig Medicin betegner en sundhedspolitisk handlingsplan, udarbejdet i regi af regeringen og Danske Regioner.
Se Celle (biologi) og National strategi for Personlig Medicin
Natrium-kalium-pumpen
Aktiv transport af ioner Molekylmodel af natrium-kalium-pumpen. Cellemembranens ydre side er vist med rødt, den indre side med blåt Natrium-kalium-pumpen (også kaldet Na+/K+-pumpen eller Na+/K+-ATPase) (EC-nummer) er et enzym, der findes i cellemembranen i de fleste af menneskekroppens celler.
Se Celle (biologi) og Natrium-kalium-pumpen
Nældecelle
Lysmikroskopibillede af en gruppe nældeceller affyret af en tropisk klovnfisksøanemone. Polypdyr bærer alle enestående celler kaldet nældeceller, der kan stikke og dræbe andre dyr.
Se Celle (biologi) og Nældecelle
Næringsstof (fødemiddel)
En morgenmåltid indeholdende forskellige næringsstoffer Et næringsstof er et hvilket som helst stof, som ved indtagelse bidrager til en organismes metabolisme, funktion eller vækst.
Se Celle (biologi) og Næringsstof (fødemiddel)
Negativ tilbagekobling
Negativ tilbagekobling eller modkobling er en form for tilbagekobling, hvor systemet besvarer en påvirkning ved at sætte en modsatrettet aktivitet i gang.
Se Celle (biologi) og Negativ tilbagekobling
Nekrose
Hånd med nekrose. Nekrose er den medicinske betegnelse for vævsdød.
Neuron
En stiliseret neuron. Et neuron (fra græsk: sene, nerve), også kaldet en nervecelle, er en celletype i nervesystemet.
Neuropeptid
Strukturformel for neuropeptidet substance P Molekylmodel af substance P Strukturformlen for oxytocin Molekylmodel af oxytocin Strukturformlen for vasopressin Molekylmodel af vasopressin efterbehandles til hormoner og neuropeptider Neuropeptider er kemiske signaler i hjernen.
Se Celle (biologi) og Neuropeptid
Nitrogenmonoxid
Nitrogenmonoxid (NO) eller kvælstofoxid er en giftig forbindelse af kvælstof og ilt, og er ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk en farveløs gasart.
Se Celle (biologi) og Nitrogenmonoxid
Nobelprisen i fysiologi eller medicin
Nobelprisen i fysiologi eller medicin uddeles af Karolinska Institutet, og er en af de oprindelige nobelpriser som er blevet uddelt siden 1901.
Se Celle (biologi) og Nobelprisen i fysiologi eller medicin
Non-neoplasi
Non-neoplasi dækker begreberne.
Se Celle (biologi) og Non-neoplasi
Nukleinsyre
Skematisk fremstilling af en dobbeltstrenget nukleinsyre. Gule cirkler er fosfatgrupper, grønne cirkler er deoxyribose eller ribose og de røde cirkler er baser. Fuldt optrukne linjer indikerer kovalente bindinger, mens stiplede linjer er hydrogenbindinger. Animation af en roterende DNA-struktur En nukleinsyre (også kaldet kernesyre) er en biologisk polymer der er opbygget af nukleotider.
Se Celle (biologi) og Nukleinsyre
Obligat
Obligat (lat. obligare, at binde) har flere betydninger.
Oligodendrocyt
nervecelleakson. Oligodendrocytter (fra græsk, betydende Celler med få forgreninger), eller oligodendroglia.
Se Celle (biologi) og Oligodendrocyt
Organ
Lever, Nyrer og hjerte fra et får I biologi er et organ (latin: organum, "instrument, værktøj") en samling af biologisk væv, som udfører en specialiseret funktion eller grupper af funktioner.
Organdyrkning
Organdyrkning er kunsten at fremstille et funktionelt organ fra grunden ved at dyrke det ud fra enkelte celler.
Se Celle (biologi) og Organdyrkning
Organel
Et organel (betyder lille organ) er en struktur, som ligger indlejret i cytoplasmaet i cellens indre.
Organisme
''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.
Se Celle (biologi) og Organisme
Organismetanken
Organismetanken dækker over den idé, at samfundet består af en masse dele, der tilsammen udgør samfundet og at disse dele ikke ville kunne fungere alene.
Se Celle (biologi) og Organismetanken
Osteoblast
En osteoblastcelle Osteoblast er en type celle som spiller en vigtig rolle i kroppens opbygning af knoglevæv.
Se Celle (biologi) og Osteoblast
Osteoporose
Osteoporose (græsk: "osteo".
Se Celle (biologi) og Osteoporose
P53
Molekylmodel af kernen af p53 i kompleks med DNA https://science.sciencemag.org/content/265/5170/346 Crystal structure of a p53 tumor suppressor-DNA complex: understanding tumorigenic mutations. Science 1994 p53 er et af de vigtigste proteiner som DNA-bindende, overordnet cellulært regulerende protein, der forhindrer kræftdannelse.
Parenkymatisk
Parenkymatisk er en term, der inden for botanikken betegner celler, der danner grundvævet, f.eks splintveddet i træer.
Se Celle (biologi) og Parenkymatisk
Parring
Stueflue'', Musca domestica'' Parring betegner udveksling af gener mellem individer af samme art.
Patologi
Patologi (græsk: pathos, lidelse; logos, lære) er den naturvidenskabelige lære om sygdomme, deres årsager, opståelsesmekanismer og manifestationer.
Se Celle (biologi) og Patologi
Pektin
Pektin i pulverform. Pektin (græsk: πηκτός – pektós.
Peptid
Model af et peptid Et peptid er en organisk, kemisk forbindelse, som består af små kæder (almindeligvis op til 50) af aminosyrer, bundet sammen af peptidbindinger.
Peptidsyntese
Peptidsyntese er indenfor kemien, navnet for de processer, hvormed man kan fremstille proteiner eller dele af proteiner ved kemisk syntese ud fra aktiverede aminosyrer.
Se Celle (biologi) og Peptidsyntese
Perforin
Perforin i gang med at ødelægge en celle Perforin er en cytolytisk gift på proteinform, som forekommer på overfladen af CD8+ T-celler.
Se Celle (biologi) og Perforin
Peristom
Peristom er en term der bruges til at beskrive noget der omgiver en åbning i et organ hos visse planter og hvirvelløse dyr.
Se Celle (biologi) og Peristom
Peroxisom
300x300pxEt peroxisom (IPA) er en membranindkapslet organelle (tidligere kendt som et ”microbody”), der findes i cytoplasmaen for næsten alle eukaryote celler.
Se Celle (biologi) og Peroxisom
Persisterende organiske forurenere
Persisterende organiske forurenere, evighedskemikalier eller POP (efter eng. Persistent organic pollutants) er organiske forbindelser der ikke nedbrydes i naturen og ofte ophobes igennem fødekæder til dyr og mennesker, hvor de har potentielt skadelige effekter på miljø, og dyrs og menneskers helbred.
Se Celle (biologi) og Persisterende organiske forurenere
Pigment
Pigment til salg i en bod i Goa i Indien. Pigment (lat. pigmentum, "farve") er stoffer, der ændrer farven af det lys, der reflekteres fra det, som følge af selektiv farveabsorption.
Pinocytose
Skitse af pinocytosen Skitse af den clathrin-medierede endocytose I cellebiologien er pinocytose (græsk: pinein- drikke og kytos- celle, på engelsk også fluid endocytosis/bulk-phase pinocytosis) en mekanisme, hvormed den ekstracellulære væske med sit indhold af små partikler, hormoner, neurotransmittere, andre proteiner, lipider osv.
Se Celle (biologi) og Pinocytose
Planteanatomi
Plantens anatomi i oversigtsform. Planternes anatomi er meget ensartet, når man ser på de grove træk.
Se Celle (biologi) og Planteanatomi
Plantehormon
Plantehormoner er organiske molekyler som produceres i en bestemt del af planten, for derefter at transporteres til en anden del af planten, hvor en eller anden fysiologisk respons udløses.
Se Celle (biologi) og Plantehormon
Plantemorfologi
Blomsteranlæg på vej frem fra deres beskyttende dække. Plantemorfologi eller fytomorfologi er studiet af planternes fysiske form og ydre opbygning.
Se Celle (biologi) og Plantemorfologi
Plantens grundorganer
Skematisk fremstilling af en plante.*'''A: Blomst'''**1: Støvvej (støvfang, griffel og frugtknude)**2: Støvtråd og støvknap**3: Kronblade**4: Bægerblade*'''B: Stængel og blade'''**:5: Internodie**6: Knop**7: Blad**8: Rodhals*'''C: Rod''' Planter er opbygget over tre grundorganer: Rod, stængel og blad.
Se Celle (biologi) og Plantens grundorganer
Plastid
Planteceller med synlige Grønkorn (farvekorn). Plastider. Et Plastid er et cellulært organel hos fotosyntetiserende eukaryoter, som f.eks.
Platin
Platin (af platina, spansk for "lille sølv") er det 78.
Ploidi
Ploidi er antallet af kromosompar i biologiske celler.
Polyploidi
Polyploidi er betegnelsen for en tilstand, hvor celler og organismer rummer mere end to ensartede sæt af kromosomer.
Se Celle (biologi) og Polyploidi
Porre
Porre (Allium porrum) er en løgplante, der er almindeligt dyrket som grønsag.
Positronemissionstomografi
Positronemissionstomografi (positron-emissions-tomografi) forkortet PET er en billeddannende teknik der især anvendes indenfor lægevidenskaben.
Se Celle (biologi) og Positronemissionstomografi
Prion
En prion er en infektiøs partikel hvis ekstracellulære form kun indeholder protein.
Prosenkymatisk
Cypresmos Prosenkymatiske celler er inden for botanikken en betegnelse for langstrakte og tilspidsede celler uden tværstillet endevæg.
Se Celle (biologi) og Prosenkymatisk
Prostatakræft
Prostatakræft er en kræftsygdom i blærehalskirtlen.
Se Celle (biologi) og Prostatakræft
Protein
Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.
Proteinkinase
I biokemien betegner proteinkinase en stor gruppe enzymer der har mange vigtige funktioner i cellen.
Se Celle (biologi) og Proteinkinase
Proteinpulver
En protein-Shake fremstillet af proteinpulver Proteinpulver er pulver med højt indhold af protein til ernæring.
Se Celle (biologi) og Proteinpulver
Prydbregnemos
Prydbregnemos (Thuidium tamariscinum), ofte skrevet pryd-bregnemos, er et mos, der danner matgrønne puder på fugtig bund i skove.
Se Celle (biologi) og Prydbregnemos
Pulmonal arteriel hypertension
Pulmonal arteriel hypertension (PAH) skyldes for højt blodtryk i lungernes mindre blodkar.
Se Celle (biologi) og Pulmonal arteriel hypertension
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Se Celle (biologi) og Radioaktivitet
Rød regn i Kerala
Rød regn i Kerala var et fænomen, som blev observeret sporadisk fra 25. juli til 23. september 2001, i det sydlige af staten Kerala i Indien.
Se Celle (biologi) og Rød regn i Kerala
Rød tørvemos
Rød tørvemos (Sphagnum magellanicum) er et stort og groft tørvemos, der er mere eller mindre rødfarvet.
Se Celle (biologi) og Rød tørvemos
Rødalger
Rødalger (Rhodophyta, fra oldgræsk: ῥόδον rhodon, "rose" og φυτόν phyton, "plante") er en division af alger, der hører under planteriget.
Se Celle (biologi) og Rødalger
Renin-angiotensin-aldosteron-systemet
Renin-angiotensin-aldosteron-systemet (i forkortet form RAAS) eller renin-angiotensin-systemet (i forkortet form RAS) er et blodtryks- og væskeregulerende system i menneskekroppen.
Se Celle (biologi) og Renin-angiotensin-aldosteron-systemet
Reportergen
Et diagram over, hvordan et reportergen bruges til at studere, hvor i en celle eller et væv den regulatoriske sekvens for et givet gen er aktiv. I molekylærbiologi er et reportergen et gen, som forskere typisk kobler til den regulatoriske DNA-sekvens (promotoren) af et andet gen af interesse for studiet af bakterier, cellekultur, dyr eller planter.
Se Celle (biologi) og Reportergen
Retrovirus
endogene retrovirus (mærket Class I, Class II, Class III) Retrovirus (retroviridae) er en gruppe af revers transskriberende RNA-virus.
Se Celle (biologi) og Retrovirus
Ribose
Riboses ringstruktur Ribose (systematisk navn (3R,4S,5R)-5-(Hydroxymethyl)tetrahydrofuran-2,3,4-triol) er et organisk molekyle, et kulhydrat og en aldopentose – et monosakkarid med fem carbonatomer, der kan danne en femleddet ring.
Ribozym
Den molekylære struktur af bakterie-RNase-P i kompleks med tRNA (gult) og metalioner (pink) Structure of hammerhead ribozyme Et ribozym (fra ribonukleinsyre enzym, også kaldet RNA-enzym eller katalytisk RNA) er et RNA-molekyle, der katalyserer en kemisk reaktion.
RNA
Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Ribonukleinsyre (RNA; engelsk: ribonucleic acid).
RNA-interferens
doi.
Se Celle (biologi) og RNA-interferens
RNA-polymerase
RNA polymerase (blå) fra T7-bakteriofagen under transkription RNA polymerase er et enzym, der katalyserer dannelsen af RNA ud fra en DNA-skabelon.
Se Celle (biologi) og RNA-polymerase
RNA-verdenshypotesen
RNA-verdenshypotesen er tanken om at det første liv på Jorden var baseret udelukkende på ribonukleinsyre (RNA), snarere end deoxiribonukleinsyre (DNA), RNA og proteiner som nutidens livsformer.
Se Celle (biologi) og RNA-verdenshypotesen
Robert Hooke
Robert Hooke (født 18. juli 1635 i Freshwater, Isle of Wight, England, død 3. marts 1703 i London) var en engelsk videnskabsmand, naturfilosof og arkitekt.
Se Celle (biologi) og Robert Hooke
Rudolf Virchow
Rudolf Ludwig Karl Virchow (født 13. oktober 1821, død 5. september 1902) var en tysk læge, antropolog, historiker, patolog, biolog og politiker.
Se Celle (biologi) og Rudolf Virchow
Rumænien
Rumænien (România) er en suveræn stat i det sydøstlige Europa.
Se Celle (biologi) og Rumænien
Sandmusling
Sandmuslingen (Mya arenaria) er en saltvandsmusling, der er vidt udbredt på den nordlige halvkugle.
Se Celle (biologi) og Sandmusling
SECIS-element
cis-regulerende med en gennemsnitlig længde på 64,2 nukleotider. I biologi er et SECIS-element (SECIS: selenocystein indsætningssekvens) et cis-regulerende RNA-element på omkring 60 nukleotider i længde, der former en stem-loop-struktur.
Se Celle (biologi) og SECIS-element
Selen
Selen (forkortes Se) er et grundstof med atomnummer 34.
Serum
Serum, eller blodserum, er den flydende del af blod.
Shock
Shock er den tilstand, der opstår, når der ikke kommer ilt nok til alle kroppens celler.
Signaltransduktion
Overblik over signaltransduktionen i pattedyrsceller Ved signaltransduktion forstås omdannelse af en type signal til en anden.
Se Celle (biologi) og Signaltransduktion
Sikar
Sikar er et rørsystem i planter, bestående af celler, der transporterer saftstrømme med bl.a. sukker produceret i fotosyntesen fra plantens blade til rødderne eller andre organer, hvor der er behov for energi og organisk stof.
Skavgræs
Skavgræs (Equisetum hyemale) er en 20-90 cm høj sporeplante, der vokser i fugtige skove, især på leret jord langs bække.
Se Celle (biologi) og Skavgræs
Skorpe
Skorpe kan henvise til flere artikler.
Skovpadderok
Skovpadderok (Equisetum sylvaticum), ofte skrevet skov-padderok, er en 20-60 cm høj sporeplante, der vokser på fugtig bund i skove og krat.
Se Celle (biologi) og Skovpadderok
Slimsvampe
Stilkede kølleformede sporangier hos rødbrun støvkølle (''Stemonitis axifera'') Slimsvampe eller ægte slimsvampe (Myxomycytes eller Myxogastria eller Myxogastrea) er en gruppe indenfor svampedyrene.
Se Celle (biologi) og Slimsvampe
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Somatik
Somatisk kommer af det græske somatikos og betyder det som tilhører kroppen (som modsætning til psykisk, der betyder det der tilhører sindet).
Spike-protein
Illustration af SARS-CoV-2-virus. Dets spike-protein er de røde knopper på overfladen. HIVs Spike-protein, en trimer af dimeren gp120(gul)-gp41(orange) Spike-protein eller bare Spike (tidligere kaldt S-protein eller peplomer) er et glykoprotein der findes som fremspring på overfladen af mange virus specielt på HIV og coronavirus.
Se Celle (biologi) og Spike-protein
Spiserørskræft
Spiserørskræft er en malign kræftsygdom, der opstår som følge af celleforandringer i den slimhinde, der sidder i spiserøret.
Se Celle (biologi) og Spiserørskræft
Spontan selvantændelse
Spontant selvantændende mennesker eller spontan selvantændelse er hvor mennesker pludseligt og helt uforklarligt begynder at brænde.
Se Celle (biologi) og Spontan selvantændelse
Spore (computerspil)
Spore er et computerspil, udviklet af Will Wright, skaberen af spil som SimCity og The Sims.
Se Celle (biologi) og Spore (computerspil)
Stamcelle
Farvede embryonale stamceller fra en mus. Udviklingslinierne fra stamcelle til blodlegemer Stamceller er ikke-specialiserede celler som findes i alle flercellede organismer.
Se Celle (biologi) og Stamcelle
Standardaminosyre
Proteinogene aminosyrer, også kendt som normale, primære eller standardaminosyrer, omfatter de 20 aminosyrer, der indgår i proteiner i levende celler, og som kan afkodes via den genetiske kode.
Se Celle (biologi) og Standardaminosyre
Star Wars-begreber
Dette er en ufuldstændig liste over ting og begreber i det fiktive Star Wars-univers.
Se Celle (biologi) og Star Wars-begreber
Stofskifte
Stofskifte, metabolisme (fra græsk μεταβολή metabolé) eller stofomsætningen er den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.
Se Celle (biologi) og Stofskifte
Stofskiftevej
En stofskiftevej er en række kemiske reaktioner i en celle.
Se Celle (biologi) og Stofskiftevej
Strålebehandling
Strålebehandling er en medicinsk anvendelse af ioniserende stråling til behandling af bl.a. kræft.
Se Celle (biologi) og Strålebehandling
Strålesyge
Sandsynlighed for død pga. benmarvs skade pga. strålingssyge - uden medicinsk pleje - som funktion af radioaktiv strålingsdosis i Gray (.
Se Celle (biologi) og Strålesyge
Sukkersyge
Sukkersyge, med den medicinske betegnelse diabetes mellitus, er en gruppe sygdomme, hvor blodets indhold af sukker (glukose) er øget ud over det normale, blodsukkeret.
Se Celle (biologi) og Sukkersyge
Svovl
Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.
Systemisk lupus erythematosus
Kvinde, der lider af SLE Systemisk Lupus Erythematosus (SLE) er en kronisk autoimmun sygdom, der får kroppens immunforsvar til fejlagtigt at angribe kroppens egne, sunde celler.
Se Celle (biologi) og Systemisk lupus erythematosus
Tang (alge)
Typisk blæretang Stora mængder tang ved Ystad, skyllet op af efterårsstormen 29. oktober 2013. Tang eller makroalger er en samlebetegnelse for flere forskellige grupper af større, flercellede marine alger.
Se Celle (biologi) og Tang (alge)
Tørvemos
Tørvemos (Sphagnum) er en slægt af mosser.
Se Celle (biologi) og Tørvemos
Tempeltræ
''Ginkgo biloba.'' Tempeltræ (Ginkgo biloba) er et nøgenfrøet løvfældende træ, der oprindelig stammer fra Kina.
Se Celle (biologi) og Tempeltræ
Terapeutisk kloning
Terapeutisk kloning Terapeutisk kloning er kloning af celler til brug ved behandling af sygdomme.
Se Celle (biologi) og Terapeutisk kloning
Testosteron
Testosteron. Strukturformlen af et testosteron-molekyle anabole steroid Dianabol Testosteron er det mandlige kønshormon, som spiller en central rolle i udviklingen af maskuline karaktertræk.
Se Celle (biologi) og Testosteron
Tetrahydrocannabinol
Tetrahydrocannabinol (THC) eller dronabinol er det mest psykoaktive stof i hampplanten.
Se Celle (biologi) og Tetrahydrocannabinol
Tetraklorkulstof
Model af tetraklorkulstof-molekyle Tetraklorkulstof,Forældet stavning ifølge Kemisk Ordbog, tetraklor (Retskrivningsordbogen), tetrachlormethan, carbontetrachlorid (Kemisk Ordbog) eller tetra (trivialnavn) er en kemisk forbindelse mellem klor og kulstof: Ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er stoffet en klar, farveløs og i øvrigt giftig væske med en sød lugt som kan mærkes allerede ved lave koncentrationer.
Se Celle (biologi) og Tetraklorkulstof
Trakea
Osmoderma eremita''. Trakea er et net af tynde rør, såkaldte trakearør, og er en del af åndedrættet hos en række laverestående dyr.
Trakeider
eg Trakeider er langstrakte stavformede celler.
Se Celle (biologi) og Trakeider
Translation (biologi)
En animation af translationsprocessen. Det protein, der vises translateres ved hjælp af ribosom. Translation er den proces i cellerne hvor ribosomerne anvender mRNA til at bygge protein.
Se Celle (biologi) og Translation (biologi)
Transskription (biologi)
translation'''. antisense strand'', en af kæderne i dobbeltstrengen af nukleotider i DNA molekylet. Transskription (ofte stavet transkription) (fra latin transcribere: kopiere, overføre) er processen, hvormed information fra DNA kopieres og overføres til RNA, og er det første led i syntesen af nye proteiner.
Se Celle (biologi) og Transskription (biologi)
Trips
Trips (orden Thysanoptera) er små (for det meste 1 mm lange eller mindre), slanke insekter med smalle frynsede vinger og unikke asymmetriske munddele.
Tryptophanhydroxylase
Strukturen af tryptophanhydroxylase Tryptophanhydroxylase (TPH) katalyserer det første og hastighedsbestemmende trin i biosyntesen af serotonin (5-hydroxytryptamin).
Se Celle (biologi) og Tryptophanhydroxylase
Tumorsuppressorgen
Et tumorsuppressorgen er et gen (arveanlæg), som koder for et protein der dæmper cellers evne til at dele sig, eller medvirker til programmeret celledød (apoptosis).
Se Celle (biologi) og Tumorsuppressorgen
Turgortryk
Planteceller under forskellige osmotiske forhold Turgortrykket er et andet udtryk for saftspændingen i en plante.
Se Celle (biologi) og Turgortryk
Tyktarmskræft
Kolorektal cancer eller tyktarmskræft er en samlet betegnelse, der dækker over kræftsygdomme opstået i tyktarmen (colon), blindtarmen (appendix vermiformis) og endetarmen (rectum).
Se Celle (biologi) og Tyktarmskræft
Tyrosin
Tyrosin (også Tyr eller Y) er en α-aminosyre der bruges af celler i biosyntese af proteiner.
Udflåd
Udflåd er en kropsvæske, som udskilles af kvinder.
Vakuole
Diagram over en typisk dyrecelle, som viser subcellulære komponenter. Organeller: (1) nucleolus, (2) cellekerne, (3) ribosom, ''(4) vesikel'', (5) ru endoplasmatisk reticulum (ER), (6) Golgiapparat, (7) cytoskelet, (8) glat endoplasmatisk reticulum, (9) mitochondrier, (10) vakuole, (11) cytoplasma, (12) lysosom og (13) centrioler.
Vandtransport (biologi)
I alle væv foregår transport af vand ud og ind af cellerne, imellem væv og igennem kanaler.
Se Celle (biologi) og Vandtransport (biologi)
Vandtransport (flertydig)
Vandtransport kan betyde flere ting.
Se Celle (biologi) og Vandtransport (flertydig)
Vækstpunkt
Vækstpunktet er den yderste spids i en plantes stængler eller rødder, hvor nydannelsen af celler foregår og dermed sikrer vækst i længden.
Se Celle (biologi) og Vækstpunkt
Væv (biologi)
Tværsnit af sklerenkymfibre i en plantes grundvæv. Mikrografi af humant lungevæv farvet med hæmatoxylin og eosin. Inden for biologi er et væv den levende del af et dyr eller en plante.
Se Celle (biologi) og Væv (biologi)
Ventrikelcancer
Ventrikelcancer (latin: cancer ventriculi) er kræft i mavesækken.
Se Celle (biologi) og Ventrikelcancer
Vesikel
Diagram over en typisk dyrecelle, som viser subcellulære komponenter. Organeller: (1) nucleolus, (2) cellekerne, (3) ribosom, ''(4) vesikel'', (5) ru endoplasmatisk reticulum (ER), (6) Golgiapparat, (7) cytoskelet, (8) glat endoplasmatisk reticulum, (9) mitochondrier, (10) vakuole, (11) cytoplasma, (12) lysosom og (13) centrioler.
Virus
Coronavirus som set med et elektronmikroskop Diagram af celleinvasionen og replikationen af influenzavirus Baltimore-klassifikationen inddeler virus efter hvordan virus-mRNA syntetiseres Model af en Hepatitis B virus Model af HDV, hepatitis D virus, den mindste sygdomsfremkaldende virus Elektronmikroskopi af Influenza A-virus Tobacco mosaic virus på den engelske Wikipedia En model af en bakteriofag og dens replikation Elektronmikrografi af bakteriofagen Φ X174, en virus med ssDNA Illustration af de overlappende gener i Φ X174 Illustration af de overappende gener i HVB Strukturen af en plantevirus (cowpea mosaik virus) herpes virus 3D model af en filovirus En biologisk virus består af et genom af DNA eller RNA og et antal enzymer, der er indlejret i en proteinkappe (en kapsid) eventuelt omkranset af en membrankappe.
Vitalisme
Louis Pasteur argumenterede, at kun livet kan katalysere gæring. (Maleri af A. Edelfeldt i 1885) Vitalisme kommer af latin vitalis ’livgivende’ og vita ’liv’.
Se Celle (biologi) og Vitalisme
Vitamin B
Vitamin B i pilleform B-vitamin er en klasse af vandopløselige vitaminer, som spiller en vigtig rolle i cellers metabolisme.
Se Celle (biologi) og Vitamin B
Vitamin E
Vitamin E i formen alfa-tokoferol Vitamin E (eller tokoferol) er et vitamin, der beskytter kroppens celler mod nedbrydelse fra især skadelige stoffer fra stofskiftet.
Se Celle (biologi) og Vitamin E
Vitaminmangel
Dette er en beskrivelse af, hvordan vitaminmangel påvirker opdelt på de forskellige vitaminer.
Se Celle (biologi) og Vitaminmangel
Xenophyophore
Xenophyophorer er flerkernede encellede organismer som findes jorden rundt på verdenshavenes havbund, på dybder mellem 500 og 10.600 meter.
Se Celle (biologi) og Xenophyophore
Xenotransplantation
Xenotransplantation er transplantation af celler, væv eller organer på tværs af arter.
Se Celle (biologi) og Xenotransplantation
Ynglelegeme
Soldug (Drosera roseana) med ynglelegemer. Et ynglelegeme er et slags formeringsorgan, der kan være en enkelt celle, flere celler eller et væv.
Se Celle (biologi) og Ynglelegeme
Yoshinori Ohsumi
Yoshinori Ohsumi (大隅良典 Ōsumi Yoshinori) (大隅良典 Ōsumi Yoshinori, født 9. februar 1945 i Fukuoka, Japan) er en japansk cellebiolog, som har specialiseret sig i autofagi.
Se Celle (biologi) og Yoshinori Ohsumi
2006
2006 (MMVI) begyndte året på en søndag.
3D-printning
3D-printning benytter additiv fremstilling (af engelsk additive manufacturing (AM)) - og er en teknologi, der muliggør konstruktionen af et tredimensionelt objekt fra en CAD-model eller en digital 3D-model.
Se Celle (biologi) og 3D-printning
7 (tal)
7 (Syv) er det naturlige tal mellem 6 og 8.
Også kendt som Cellebiologi, Cellelære, Celler, Cellulær, Dyrecelle, Dyreceller, Encellede, Encellede organismer, Encellet, Encellet liv, Encellet organisme, Flercellede organismer, Flercellet, Flercellet liv, Multicellulær, Multicellulære, Plantecelle, Planteceller, Vævscelle.
, Botanikkens specialer, Brachytheciaceae, Brændstof, Brusk, Bryum, Bugspytkirtelkræft, Calcium, Calciumsignalering, Calciumvisualisering, Camillo Golgi, CAMP, Carcinogen, Carl Wilhelm von Nägeli, Celle, Celledeling, Celledifferentiering, Cellekerne, Cellekultur, Cellemembran, Cellestofskifte, Cellevæg, Cellulose, Centriole, Chlorella, Choanoflagellat, Chylomichron, Circulus arteriosus cerebri, Citronsyrecyklus, Cytologi, Cytoplasma, Cytoplasmastrømninger, Cytoskelet, Cytotoxisk, Datter, Døgnrytme, Dehydrogenering, Den hollandske guldalder, Diabetes mellitus type 2, Diatomit, Dicranaceae, Dinoflagellater, Diploidi, Domæne (biologi), Downs syndrom, Dyndpadderok, Dyr, Dyrkning, Dysplasi, Eddikesyre, Ediacara-faunaen, Eduard Buchner, Ekstracellulærvæske, Eksudat, Elektrisk synapse, Elektrofysiologi, Elektrokemisk gradient, Elektrontransportkæde, Elfenbenspadderok, Elisabeth Bock, Endocytose, Endotel, Enkeltnukleotidpolymorfi, Enzym, Enzyminhibitor, Enzymkatalyse, Epigenetik, Epitel, Ernæring, Eukaryoter, Fagocyt, Familien i fin form, Fåret Dolly, Fælledkrybstjerne, Fedt (dokumentarfilm), Fenol, Fimrehår, Fissidens, Flagellater, Flavin-adenin-dinukleotid, Flow cytometry, Forhistorisk liv, Fosfatidylserin, Fosfolipid, Fotoautotrofi, Fototropisme, François Jacob, Franz Unger, Fumarsyre, Fysiologiske effekter af ethanolindtagelse, Galaktosæmi, Gammastråling, Gærsvamp, Göteborgs Universitet, Gøgeurt-familien, Gen, Glycoconjugat, Glykolyse, Golgiapparat, Græs-familien, Grønt fluorescerende protein, Guanosintrifosfat, Havaffald, Hæmatom, Højspænding, Hønseæg, Hedeslag, Henrietta Lacks, Histaminintolerans, Histologi, Hjalmar Heiberg, Hjernecelle, Hjernerystelse, Horisontal genoverførsel, Hormon, Hugo von Mohl, Hvide blodlegemer, Hvirveldyr, Hydra (slægt), Hyperplasi, Hyperpolarisering (membran), Hypofyse, IGF-1, Ikke-cellet liv, Immunforsvar, In vitro, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Insulin, Interstitialvæske, Intracellulærvæske, Ionkanal, Johannes Peter Müller, John Gurdon, Jorden, Jordens fremtid, Kaliumkanal, Kapillær, Karnitintransportørdefekt, Karyotype, Kærpadderok, Kærseglmos, Kønscelle, Keith Campbell (biolog), Kemotaksi, Kemoterapi, Kernemembran, Kimære (medicin), Knop (plantedel), Koldbrand, Kolera, Kolesterol, Kromatid, Kromosom 2 (mennesket), Kromosom 3 (mennesket), Kropscelle, Kryoterapi, Kulsyreanhydrase, Lactococcus lactis, Lærkemos, Lene B. Oddershede, Lever, Liden padderok, Lignin, Lipoprotein, Liv, Ludolph Christian Treviranus, Lundpadderok, Lunge (bredere betydning), Lungekræft, Lymfevæske, Lysosom, Magnesium, Markørgener, Mastcelle, Mat lærkemos, Materialismestriden, Matthias Jacob Schleiden, Melanin, Menneskehår, Menneskehjerne, Mikroskopi, Mikrotubuli, Minions, Mitokondrie, Mniaceae, Molekylærbiologi, Monocyt, Mosaicisme, Mosser, Multipel system atrofi, Muskelcelle, Mutation, Myelomatose, Nanokapsel, National strategi for Personlig Medicin, Natrium-kalium-pumpen, Nældecelle, Næringsstof (fødemiddel), Negativ tilbagekobling, Nekrose, Neuron, Neuropeptid, Nitrogenmonoxid, Nobelprisen i fysiologi eller medicin, Non-neoplasi, Nukleinsyre, Obligat, Oligodendrocyt, Organ, Organdyrkning, Organel, Organisme, Organismetanken, Osteoblast, Osteoporose, P53, Parenkymatisk, Parring, Patologi, Pektin, Peptid, Peptidsyntese, Perforin, Peristom, Peroxisom, Persisterende organiske forurenere, Pigment, Pinocytose, Planteanatomi, Plantehormon, Plantemorfologi, Plantens grundorganer, Plastid, Platin, Ploidi, Polyploidi, Porre, Positronemissionstomografi, Prion, Prosenkymatisk, Prostatakræft, Protein, Proteinkinase, Proteinpulver, Prydbregnemos, Pulmonal arteriel hypertension, Radioaktivitet, Rød regn i Kerala, Rød tørvemos, Rødalger, Renin-angiotensin-aldosteron-systemet, Reportergen, Retrovirus, Ribose, Ribozym, RNA, RNA-interferens, RNA-polymerase, RNA-verdenshypotesen, Robert Hooke, Rudolf Virchow, Rumænien, Sandmusling, SECIS-element, Selen, Serum, Shock, Signaltransduktion, Sikar, Skavgræs, Skorpe, Skovpadderok, Slimsvampe, Solen, Somatik, Spike-protein, Spiserørskræft, Spontan selvantændelse, Spore (computerspil), Stamcelle, Standardaminosyre, Star Wars-begreber, Stofskifte, Stofskiftevej, Strålebehandling, Strålesyge, Sukkersyge, Svovl, Systemisk lupus erythematosus, Tang (alge), Tørvemos, Tempeltræ, Terapeutisk kloning, Testosteron, Tetrahydrocannabinol, Tetraklorkulstof, Trakea, Trakeider, Translation (biologi), Transskription (biologi), Trips, Tryptophanhydroxylase, Tumorsuppressorgen, Turgortryk, Tyktarmskræft, Tyrosin, Udflåd, Vakuole, Vandtransport (biologi), Vandtransport (flertydig), Vækstpunkt, Væv (biologi), Ventrikelcancer, Vesikel, Virus, Vitalisme, Vitamin B, Vitamin E, Vitaminmangel, Xenophyophore, Xenotransplantation, Ynglelegeme, Yoshinori Ohsumi, 2006, 3D-printning, 7 (tal).