Meddelelse

375 relationer: Adenosindifosfat, Adenosinmonofosfat, Adenosintrifosfat, Agar, Agerpadderok, Agonist (farmakologi), Aktionspotential, Albrecht Kossel, Alderdom, Allosterisk regulering, Almindelig husløg, Amøbe, Aminosyre, Anabolisme, Anatomi, Anaxagoras, Anja Philip, Antarktisk krill, Antigen, Antisense teknik, Apoptose, Arsen, Arsen biokemi, Autofagi, Ødem, Æg (fysiologi), Ægte mimose, Åndedræt, Bast (fiber), Bergmanns regel, Beta-alanin, Beta-blokker, Bidende stenurt, Bindevæv, Bioelektromagnetisme, Biokemi, Biologi, Biosyntese, Birk (materiale), Blad (plantedel), Bladmosser, Blåbærsorter, Blåsyre, Blærecancer, Blod, Blod-hjerne-barriere, Blodkredsløbet, Blodplade, Blodplasma, Blodprøve, ..., Botanikkens specialer, Brachytheciaceae, Brændstof, Brusk, Bryum, Bugspytkirtelkræft, Calcium, Calciumsignalering, Calciumvisualisering, Camillo Golgi, CAMP, Carcinogen, Carl Wilhelm von Nägeli, Celle, Celledeling, Celledifferentiering, Cellekerne, Cellekultur, Cellemembran, Cellestofskifte, Cellevæg, Cellulose, Centriole, Chlorella, Choanoflagellat, Chylomichron, Circulus arteriosus cerebri, Citronsyrecyklus, Cytologi, Cytoplasma, Cytoplasmastrømninger, Cytoskelet, Cytotoxisk, Datter, Døgnrytme, Dehydrogenering, Den hollandske guldalder, Diabetes mellitus type 2, Diatomit, Dicranaceae, Dinoflagellater, Diploidi, Domæne (biologi), Downs syndrom, Dyndpadderok, Dyr, Dyrkning, Dysplasi, Eddikesyre, Ediacara-faunaen, Eduard Buchner, Ekstracellulærvæske, Eksudat, Elektrisk synapse, Elektrofysiologi, Elektrokemisk gradient, Elektrontransportkæde, Elfenbenspadderok, Elisabeth Bock, Endocytose, Endotel, Enkeltnukleotidpolymorfi, Enzym, Enzyminhibitor, Enzymkatalyse, Epigenetik, Epitel, Ernæring, Eukaryoter, Fagocyt, Familien i fin form, Fåret Dolly, Fælledkrybstjerne, Fedt (dokumentarfilm), Fenol, Fimrehår, Fissidens, Flagellater, Flavin-adenin-dinukleotid, Flow cytometry, Forhistorisk liv, Fosfatidylserin, Fosfolipid, Fotoautotrofi, Fototropisme, François Jacob, Franz Unger, Fumarsyre, Fysiologiske effekter af ethanolindtagelse, Galaktosæmi, Gammastråling, Gærsvamp, Göteborgs Universitet, Gøgeurt-familien, Gen, Glycoconjugat, Glykolyse, Golgiapparat, Græs-familien, Grønt fluorescerende protein, Guanosintrifosfat, Havaffald, Hæmatom, Højspænding, Hønseæg, Hedeslag, Henrietta Lacks, Histaminintolerans, Histologi, Hjalmar Heiberg, Hjernecelle, Hjernerystelse, Horisontal genoverførsel, Hormon, Hugo von Mohl, Hvide blodlegemer, Hvirveldyr, Hydra (slægt), Hyperplasi, Hyperpolarisering (membran), Hypofyse, IGF-1, Ikke-cellet liv, Immunforsvar, In vitro, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Insulin, Interstitialvæske, Intracellulærvæske, Ionkanal, Johannes Peter Müller, John Gurdon, Jorden, Jordens fremtid, Kaliumkanal, Kapillær, Karnitintransportørdefekt, Karyotype, Kærpadderok, Kærseglmos, Kønscelle, Keith Campbell (biolog), Kemotaksi, Kemoterapi, Kernemembran, Kimære (medicin), Knop (plantedel), Koldbrand, Kolera, Kolesterol, Kromatid, Kromosom 2 (mennesket), Kromosom 3 (mennesket), Kropscelle, Kryoterapi, Kulsyreanhydrase, Lactococcus lactis, Lærkemos, Lene B. Oddershede, Lever, Liden padderok, Lignin, Lipoprotein, Liv, Ludolph Christian Treviranus, Lundpadderok, Lunge (bredere betydning), Lungekræft, Lymfevæske, Lysosom, Magnesium, Markørgener, Mastcelle, Mat lærkemos, Materialismestriden, Matthias Jacob Schleiden, Melanin, Menneskehår, Menneskehjerne, Mikroskopi, Mikrotubuli, Minions, Mitokondrie, Mniaceae, Molekylærbiologi, Monocyt, Mosaicisme, Mosser, Multipel system atrofi, Muskelcelle, Mutation, Myelomatose, Nanokapsel, National strategi for Personlig Medicin, Natrium-kalium-pumpen, Nældecelle, Næringsstof (fødemiddel), Negativ tilbagekobling, Nekrose, Neuron, Neuropeptid, Nitrogenmonoxid, Nobelprisen i fysiologi eller medicin, Non-neoplasi, Nukleinsyre, Obligat, Oligodendrocyt, Organ, Organdyrkning, Organel, Organisme, Organismetanken, Osteoblast, Osteoporose, P53, Parenkymatisk, Parring, Patologi, Pektin, Peptid, Peptidsyntese, Perforin, Peristom, Peroxisom, Persisterende organiske forurenere, Pigment, Pinocytose, Planteanatomi, Plantehormon, Plantemorfologi, Plantens grundorganer, Plastid, Platin, Ploidi, Polyploidi, Porre, Positronemissionstomografi, Prion, Prosenkymatisk, Prostatakræft, Protein, Proteinkinase, Proteinpulver, Prydbregnemos, Pulmonal arteriel hypertension, Radioaktivitet, Rød regn i Kerala, Rød tørvemos, Rødalger, Renin-angiotensin-aldosteron-systemet, Reportergen, Retrovirus, Ribose, Ribozym, RNA, RNA-interferens, RNA-polymerase, RNA-verdenshypotesen, Robert Hooke, Rudolf Virchow, Rumænien, Sandmusling, SECIS-element, Selen, Serum, Shock, Signaltransduktion, Sikar, Skavgræs, Skorpe, Skovpadderok, Slimsvampe, Solen, Somatik, Spike-protein, Spiserørskræft, Spontan selvantændelse, Spore (computerspil), Stamcelle, Standardaminosyre, Star Wars-begreber, Stofskifte, Stofskiftevej, Strålebehandling, Strålesyge, Sukkersyge, Svovl, Systemisk lupus erythematosus, Tang (alge), Tørvemos, Tempeltræ, Terapeutisk kloning, Testosteron, Tetrahydrocannabinol, Tetraklorkulstof, Trakea, Trakeider, Translation (biologi), Transskription (biologi), Trips, Tryptophanhydroxylase, Tumorsuppressorgen, Turgortryk, Tyktarmskræft, Tyrosin, Udflåd, Vakuole, Vandtransport (biologi), Vandtransport (flertydig), Vækstpunkt, Væv (biologi), Ventrikelcancer, Vesikel, Virus, Vitalisme, Vitamin B, Vitamin E, Vitaminmangel, Xenophyophore, Xenotransplantation, Ynglelegeme, Yoshinori Ohsumi, 2006, 3D-printning, 7 (tal). Expand indeks (325 mere) » « Shrink indeks

Adenosindifosfat

Den kemiske struktur af adenosindifosfat Adenosindifosfat (ADP) er et nukleotid der består af purin-basen adenin forbundet til ribose via en N-glykosidbinding, samt to fosfatenheder bundet til riboseenhedens 5'-position via fosfatesterbindinger.

Ny!!: Celle (biologi) og Adenosindifosfat · Se mere »

Adenosinmonofosfat

Den kemiske struktur af AMP, adenosinmonofosfat Den kemiske struktur af cAMP, cyklisk adenosinmonofosfat Adenosinmonofosfat (AMP) er et nukleotid der består af purin-basen adenin forbundet til ribose via en N-glykosidbinding, samt én fosfatenhed bundet til riboseenhedens 5'-position via en fosfatesterbinding.

Ny!!: Celle (biologi) og Adenosinmonofosfat · Se mere »

Adenosintrifosfat

Den kemiske struktur af adenosintrifosfat Adenosintrifosfat (ATP) er en organisk kemisk forbindelse, der fungerer som biologisk energi- og effektormolekyle og indgår i mange vigtige cellulære processer.

Ny!!: Celle (biologi) og Adenosintrifosfat · Se mere »

Agar

bakteriekultur Agar er en geleagtig substans, der hovedsageligt bliver brugt som fortykningsmiddel og som dyrkningsmedie i mikrobiologisk arbejde.

Ny!!: Celle (biologi) og Agar · Se mere »

Agerpadderok

Agerpadderok (Equisetum arvense), ofte skrevet ager-padderok, er en sporeplante, der findes langs veje, på fugtig agerjord eller i skovkanter.

Ny!!: Celle (biologi) og Agerpadderok · Se mere »

Agonist (farmakologi)

Agonister er betegnelsen for en kategori af stoffer, der kan binde sig til en receptor.

Ny!!: Celle (biologi) og Agonist (farmakologi) · Se mere »

Aktionspotential

Nerveimpulsen ad en neuron alt.

Ny!!: Celle (biologi) og Aktionspotential · Se mere »

Albrecht Kossel

Ludwig Karl Martin Leonhard Albrecht Kossel (født 16. september 1853 i Rostock, død 5. juli 1927 i Heidelberg) var en tysk læge og Nobelprismodtager.

Ny!!: Celle (biologi) og Albrecht Kossel · Se mere »

Alderdom

Ældre hvid mand (Albert Einstein) på vej mod alderdom. Ældre afrikansk kvinde fra Gambia på vej mod alderdom. Ældre kaukasisk kvinde fra Storbritannien på vej mod alderdom. Ældre kinesere på vej mod alderdom. Alderdom er en betegnelse for menneskets naturlige fysiologiske ændringer i organismen.

Ny!!: Celle (biologi) og Alderdom · Se mere »

Allosterisk regulering

Indenfor biokemien betegner allosterisk regulering kontrol af enzymer eller proteiners aktivitet ved binding af stoffer eller proteiner til et andet område af proteinet end dets aktive site; dette andet område kaldes et allosterisk site, og allosteriske proteiner kan have et eller flere allosteriske sites.

Ny!!: Celle (biologi) og Allosterisk regulering · Se mere »

Almindelig husløg

Almindelig Husløg (Sempervivum tectorum) er en staude med rosetstillede blade.

Ny!!: Celle (biologi) og Almindelig husløg · Se mere »

Amøbe

Amøben er et halv millimeter stor protozo, som er opbygget af én celle.

Ny!!: Celle (biologi) og Amøbe · Se mere »

Aminosyre

Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en amingruppe og carboxylsyregruppe.

Ny!!: Celle (biologi) og Aminosyre · Se mere »

Anabolisme

Anabolisme er en stofskifteproces, hvor større molekyler bygges op af mindre.

Ny!!: Celle (biologi) og Anabolisme · Se mere »

Anatomi

Illustration fra ''De humani corporis fabrica'' En søstjerne anatomi Anatomi er læren om organismers form og opbygning.

Ny!!: Celle (biologi) og Anatomi · Se mere »

Anaxagoras

Anaxagóras (født ca. 500 f.v.t., i Klazomenai i Lilleasien, i nærheden af vore dages Smyrna, død 428 f.v.t.) var en græsk filosof, førsokratiker, der flyttede til Athen i 464 f.v.t.

Ny!!: Celle (biologi) og Anaxagoras · Se mere »

Anja Philip

Anja Philip (født 18. februar 1966) er formand for Forbrugerrådet Tænk.

Ny!!: Celle (biologi) og Anja Philip · Se mere »

Antarktisk krill

Den antarktiske krill (Euphausia superba) er en art af krill, også kaldet lyskrebs, der findes i havet omkring Antarktis.

Ny!!: Celle (biologi) og Antarktisk krill · Se mere »

Antigen

Illustration af hvordan antistoffer og antigener passer sammen. Antigener er defineret som molekyler, der giver anledning til produktion af antistoffer.

Ny!!: Celle (biologi) og Antigen · Se mere »

Antisense teknik

Skematisk fremstilling af antisense-teknik Antisense teknik er en molekylærbiologisk metode, som bruges til at nedregulere specifikke gener i en celle.

Ny!!: Celle (biologi) og Antisense teknik · Se mere »

Apoptose

Resultatet af en delvist udebleven apoptose: Manglende adskillelse af tæerne. Apoptose (af græsk απόπτωσις, dvs. apo.

Ny!!: Celle (biologi) og Apoptose · Se mere »

Arsen

Arsen er et grundstof med atomnummer 33 i det periodiske system med symbolet As.

Ny!!: Celle (biologi) og Arsen · Se mere »

Arsen biokemi

Arsen biokemi omfatter mikroorganismer, som kan leve i høj koncentration af arsen, og selv da finde nok fosfor i miljøet til celle- og DNA-strukturer.

Ny!!: Celle (biologi) og Arsen biokemi · Se mere »

Autofagi

Autofagi (fra oldgræsk αὐτόφαγος autóphagos, der betyder "selvspisende") (også kaldet autofagocytose) er den naturlige og regulerede nedbrydning af cellens bestanddele, der foregår i cellens lysosomer.

Ny!!: Celle (biologi) og Autofagi · Se mere »

Ødem

engelsk: ''a pit'') efter trykket, der kun langsomt forsvinder. Ødem (gr. οἴδημα, oidema, "opsvulmet") er en ophobning af væske i kroppens væv.

Ny!!: Celle (biologi) og Ødem · Se mere »

Æg (fysiologi)

Et æg (latin: ovum) er i fysiologien den fuldt udviklede kvindelige generative celle (kønscelle).

Ny!!: Celle (biologi) og Æg (fysiologi) · Se mere »

Ægte mimose

Ægte mimose (Mimosa pudica) er en halvbusk, dvs.

Ny!!: Celle (biologi) og Ægte mimose · Se mere »

Åndedræt

Den menneskelige respiration Åndedrættet eller respirationen er den proces, hvorved luften udskiftes i lungerne.

Ny!!: Celle (biologi) og Åndedræt · Se mere »

Bast (fiber)

Bastfibre Bast er en type fiber, der består af sejt cellevæv i stængler og stammer i mange træer, buske og andre tokimbladede planter.

Ny!!: Celle (biologi) og Bast (fiber) · Se mere »

Bergmanns regel

pages.

Ny!!: Celle (biologi) og Bergmanns regel · Se mere »

Beta-alanin

β-Alanin eller beta-alanin er en modificeret udgave af aminosyren alanin.

Ny!!: Celle (biologi) og Beta-alanin · Se mere »

Beta-blokker

Kemisk struktur af propranolol, en af de første beta-blokkere. Beta-blokkere (også kendt som β-blokkere, beta-receptorblokerende midler, beta-antagonister, beta-adrenerge antagonister, beta adrenoceptor antagonister) er en gruppe lægemidler.

Ny!!: Celle (biologi) og Beta-blokker · Se mere »

Bidende stenurt

Bidende Stenurt (Sedum acre) er en 3-6 cm høj urt, der i Danmark er meget almindelig på åben sandbund, stengærder, overdrev og vejkanter.

Ny!!: Celle (biologi) og Bidende stenurt · Se mere »

Bindevæv

Fra venstre mod højre ses bindevæv fra huden, fedtvæv samt bindevæv der omslutter blodkar og nerver. Bindevæv er et stærkt og elastisk materiale, som ligger mellem kroppens væv og organer, hvor det stiver kroppen af, giver den form, og holder sammen på andre væv og organer.

Ny!!: Celle (biologi) og Bindevæv · Se mere »

Bioelektromagnetisme

Bioelektromagnetise (nogle gange refereret til som bioelektricitet) er inden for biofysik interaktionen mellem biologiske systemer - celler, væv, organismer etc.

Ny!!: Celle (biologi) og Bioelektromagnetisme · Se mere »

Biokemi

Biokemi (fra græsk βίος, bios, "liv", samt egyptisk kēme, "jord") er læren om kemiske processer i levende organismer.

Ny!!: Celle (biologi) og Biokemi · Se mere »

Biologi

Biologi er studiet af liv (organismer).

Ny!!: Celle (biologi) og Biologi · Se mere »

Biosyntese

Biosyntese (også kaldet biogenese) er en enzymkatalyseret proces i alle levende celler, hvor substrater omdannes til mere komplekse produkter.

Ny!!: Celle (biologi) og Biosyntese · Se mere »

Birk (materiale)

Birkefinér Birke krydsfinér Birketræ som materiale stammer fra træsorten birk (Betula), der findes i ca.

Ny!!: Celle (biologi) og Birk (materiale) · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Ny!!: Celle (biologi) og Blad (plantedel) · Se mere »

Bladmosser

Bladmosser (Bryopsida) er en klasse inden for mosserne, og med ca.

Ny!!: Celle (biologi) og Bladmosser · Se mere »

Blåbærsorter

Dyrkede blåbær i en salgsskål Typisk høstfarve på blåbærbuske Blåbærs krukkeformede blomster Der findes et stort antal blåbærsorter, sorter, som er udviklet ud fra flere arter og underarter i slægten Bølle.

Ny!!: Celle (biologi) og Blåbærsorter · Se mere »

Blåsyre

Blåsyre eller hydrogencyanid er en kemisk forbindelse, som har den kemiske formel HCN.

Ny!!: Celle (biologi) og Blåsyre · Se mere »

Blærecancer

Blærecancer er kræft i urinblæren.

Ny!!: Celle (biologi) og Blærecancer · Se mere »

Blod

Blodkredsløbet Blod er flydende vævL.

Ny!!: Celle (biologi) og Blod · Se mere »

Blod-hjerne-barriere

Del af netværket af kapillærer, der forsyner hjernecellerne. Blod-hjerne-barrieren er en barriere der adskiller det cirkulerende blod fra hjernevævet.

Ny!!: Celle (biologi) og Blod-hjerne-barriere · Se mere »

Blodkredsløbet

Skematisk billede af kredsløbet. De røde blodkar fører det iltede blod fra lungerne gennem hjertet til kroppen, de blå blodkar fører det af-iltede blod fra kroppen gennem hjertet til lungerne Blodkredsløbet (det kardiovaskulære system eller kredsløbet) er betegnelsen for det system af blodkar og organer, der med blodet bringer ilt, næring, hormoner m.v. til kroppens celler og bortskaffer de affaldsstoffer, cellernes forbrænding producerer.

Ny!!: Celle (biologi) og Blodkredsløbet · Se mere »

Blodplade

rødt blodlegeme, en trombocyt eller blodplade og en leukocyt eller hvidt blodlegeme En blodplade eller trombocyt er en kerneløs celle i blodet med en diameter på ca.

Ny!!: Celle (biologi) og Blodplade · Se mere »

Blodplasma

Blodplasma er den del af fuldblod, der er tilbage, når man har filtreret eller centrifugeret blodcellerne fra.

Ny!!: Celle (biologi) og Blodplasma · Se mere »

Blodprøve

En blodprøve udtages.En blodprøve er en lille mængde blod taget fra en patient med henblik på at udrede patientens helbredstilstand.

Ny!!: Celle (biologi) og Blodprøve · Se mere »

Botanikkens specialer

Botanikkens specialer er en række underemner, der efterhånden har fået status som selvstændige forskningsområder.

Ny!!: Celle (biologi) og Botanikkens specialer · Se mere »

Brachytheciaceae

Brachytheciaceae er en familie af mosser.

Ny!!: Celle (biologi) og Brachytheciaceae · Se mere »

Brændstof

Et brændstof er en substans, som kan frigive energi, når dets kemiske eller fysiske opbygning ændres.

Ny!!: Celle (biologi) og Brændstof · Se mere »

Brusk

Brusk er en vævstype som findes hos mange dyr, navnlig hvirveldyr.

Ny!!: Celle (biologi) og Brusk · Se mere »

Bryum

Bryum er en stor slægt af mosser med mere end tusind arter i verden, hvoraf 38 findes i Danmark.

Ny!!: Celle (biologi) og Bryum · Se mere »

Bugspytkirtelkræft

Bugspytkirtelkræft (eller pankreaskræft) opstår, når celler i bugspytkirtlen, en kirtel bag maven, begynder at mangedobles ude af kontrol og danne en masse.

Ny!!: Celle (biologi) og Bugspytkirtelkræft · Se mere »

Calcium

Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.

Ny!!: Celle (biologi) og Calcium · Se mere »

Calciumsignalering

fosfolipase C (PLC)-vejen. Calciumsignalering er en biologisk proces, hvor celler bruger calciumioner (Ca2+) til at kunne udløse processer inde i cellen, ofte som en reaktion på ydre signaler.

Ny!!: Celle (biologi) og Calciumsignalering · Se mere »

Calciumvisualisering

En typisk opsætning til visualisering af calcium i isolerede hjertemuskelceller Calciumvisualisering eller Calcium imaging er en mikroskopiteknik til optisk måling af hvor og hvor meget calcium (Ca2+) der er i en celle, et væv eller et medium.

Ny!!: Celle (biologi) og Calciumvisualisering · Se mere »

Camillo Golgi

Camillo Golgi (født 7. juli 1843, død 21. januar 1926) var en italiensk læge og cytolog.

Ny!!: Celle (biologi) og Camillo Golgi · Se mere »

CAMP

Strukturformel for cyklisk adenosinmonofosfat (cAMP) cAMP (cyklisk AMP eller cyklisk adenosinmonofosfat) er et intracellulært signalstof.

Ny!!: Celle (biologi) og CAMP · Se mere »

Carcinogen

Det internationale piktogram for kemikalier, der kan udløse allergiske reaktioner, er carcinogene eller hæmmer reproduktionen. Et carcinogen er et kræftfremkaldende stof.

Ny!!: Celle (biologi) og Carcinogen · Se mere »

Carl Wilhelm von Nägeli

Carl Wilhelm von Nägeli (født 27. marts 1817 i Kilchberg ved Zürich, død 10. maj 1891 i München) var en schweizisk-tysk botaniker.

Ny!!: Celle (biologi) og Carl Wilhelm von Nägeli · Se mere »

Celle

Celle har flere betydninger.

Ny!!: Celle (biologi) og Celle · Se mere »

Celledeling

Billedet forestiller mitose øverst og meiose under den tynde streg.Bemærk at den celle der kommer ud af meiosen har halvt så mange kromosomer som de celler der kommer ud af mitosen. Celledeling er, når en celle deler sig til to nye celler.

Ny!!: Celle (biologi) og Celledeling · Se mere »

Celledifferentiering

Celledifferentiering. Eksempler på celledifferentiering er udviklingslinierne fra stamcelle til blodlegemer Ved celledifferentiering forstås en organismes evne til at udvikle forskellige celleformer med forskellige funktioner, ud fra ensartede stamceller eller fosterceller, som ved differentieringen normalt bliver mere specialiserede.

Ny!!: Celle (biologi) og Celledifferentiering · Se mere »

Cellekerne

endoplasmatiske reticulum. (1) Cellemembranen (2) Ribosomer (3) Kerneporer (4) Kromosomerne (5) Kromatintråde (6) Cellekernen (7) Endoplasmatisk reticulum (8) Nukleoplasma Hele strukturen er omgivet af cellens cytoplasma. Skematisk tegning af en typisk dyrecelle og dens organeller: 1. Nukleolus 2. '''Cellekernen''' 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9. Mitokondrier 10. Vakuole 11. Cytosol 12. Lysosom 13. Centrioler Cellekernen (eller nukleus) er i cellebiologi et membranbeklædt organel, der findes i eukaryote celler.

Ny!!: Celle (biologi) og Cellekerne · Se mere »

Cellekultur

En cellekultur, også kaldet vævskultur, er dyrkning af celler eller vira i et kunstigt medium uden for deres naturlige forhold.

Ny!!: Celle (biologi) og Cellekultur · Se mere »

Cellemembran

Skematisk tegning af en cellemembran.1. Glykolipid.2. Polypeptidkæde.3. Oligosakkarid.4. Fosfolipid.5. Membranprotein.6. Transmembran alfa-helix.7. Kolesterol. Cellemembran eller plasmamembran er en biologisk membran, der adskiller det indre af en celle fra omgivelserne.

Ny!!: Celle (biologi) og Cellemembran · Se mere »

Cellestofskifte

Cellemetabolisme er summen af de processer der foregår i en celle, og som opretholder liv i cellen.

Ny!!: Celle (biologi) og Cellestofskifte · Se mere »

Cellevæg

Planteceller adskilt af cellevægge. En cellevæg er en struktur, der ligger uden på cellemembranen i celler hos bakterier, svampe, alger og planter.

Ny!!: Celle (biologi) og Cellevæg · Se mere »

Cellulose

Cellulose er et polysakkarid der består af en meget lang kæde af glukosemolekyler. Cellulose er en polymer af glukose med følgende kemiske formel: (C6H10O5)n.

Ny!!: Celle (biologi) og Cellulose · Se mere »

Centriole

Centriole i væv i et 11,5 dage gammelt musefoster. Centriolerne er to cylindriske organeller, bestående af korte mikrotubuli, der befinder sig lige uden for kernemembranen indtil metafasen, den anden af Mitosens fire faser, hvor kernemembranen opløses.

Ny!!: Celle (biologi) og Centriole · Se mere »

Chlorella

''Chlorella regularis''. Chlorella er en slægt af én-cellede grønne alger tilhørende divisionen Chlorophyta.

Ny!!: Celle (biologi) og Chlorella · Se mere »

Choanoflagellat

Choanoflagellater, koanoflagellater eller kraveflagellater er en gruppe encellede eukaryoter, der lever både som fritlevende enkeltceller eller i kolonier overalt i ferskvand, brakvand og saltvand.

Ny!!: Celle (biologi) og Choanoflagellat · Se mere »

Chylomichron

Dens største af lipoproteinerne, dannes af cellerne i tarmen, indeholder kostens hydrofobe dele – fedt, kolesterol og fedtopløselige vitaminer.

Ny!!: Celle (biologi) og Chylomichron · Se mere »

Circulus arteriosus cerebri

Circulus arteriosus cerebri Basis cerebri - Klik for forstørrelse - Halshvirvelsøjlen og kraniet set bagfra Membrana atlantooccipitalis posterior med spalte til a. vertebralis Circulus arteriosus cerebri, også kendt som Circulus Willisii, hjernens arterielle ring eller Willis' cirkel (engelsk Circle of Willis), er en ringformet struktur bestående af forskellige arterier på storhjernens underside.

Ny!!: Celle (biologi) og Circulus arteriosus cerebri · Se mere »

Citronsyrecyklus

Indenfor biokemien er Citronsyrecyklus eller Krebs' cyklus den centrale energigivende del af den aerobe oxidation.

Ny!!: Celle (biologi) og Citronsyrecyklus · Se mere »

Cytologi

Cytologi er dannet af græsk kytos som betyder "celle" og logos der betyder "lære", altså læren om cellen (cellelæren).

Ny!!: Celle (biologi) og Cytologi · Se mere »

Cytoplasma

Cytoplasma består af hele celleindholdet på nær cellekernen.

Ny!!: Celle (biologi) og Cytoplasma · Se mere »

Cytoplasmastrømninger

Cytoplasmastrømninger foregår bl.a. i planteceller, hvor cytoplasmastrømninger fører kloroplasterne (grønkorn) rundt i cellen.

Ny!!: Celle (biologi) og Cytoplasmastrømninger · Se mere »

Cytoskelet

Actin filamenter i fibroblastceller Actin filamenter i rødt, microtubuli i grønt og cellekerner i blåt. Celler bundet sammen af desmosomer, forbundet til intermediat filamenter inde i hver celle Cytoskelettet er et cellulært skelet eller stillads, der findes i cellens cytoplasma.

Ny!!: Celle (biologi) og Cytoskelet · Se mere »

Cytotoxisk

Cytotoxiske forbindelser er stoffer der er giftige overfor celler, benævnes også cellegifte.

Ny!!: Celle (biologi) og Cytotoxisk · Se mere »

Datter

Gibson-frisure med sin datter (omkring 1902) Datter (i flertal døtre) er en forælders afkom af hunkøn.

Ny!!: Celle (biologi) og Datter · Se mere »

Døgnrytme

Døgnrytmer er de processer hos levende organismer, der gentager sig med en regelmæssighed af cirka et døgn.

Ny!!: Celle (biologi) og Døgnrytme · Se mere »

Dehydrogenering

Dehydrogenering er en oxidationsproces, hvor hydrogenatomer fjernes fra en organisk forbindelse.

Ny!!: Celle (biologi) og Dehydrogenering · Se mere »

Den hollandske guldalder

Den hollandske guldalder (nederlandsk: de gouden eeuw) er et århundrede med økonomisk og kulturel blomstring i de Forenede Nederlande, omtrent i 1600-tallet, efter republikken Republiek der Zeven Verenigde Provinciën ("De syv forenede provinsers republik") blev grundlagt i 1581.

Ny!!: Celle (biologi) og Den hollandske guldalder · Se mere »

Diabetes mellitus type 2

Type 2-diabetes eller Diabetes mellitus type 2 blev tidligere kaldt ikke-insulinafhængig sukkersyge eller gammelmandssukkersyge.

Ny!!: Celle (biologi) og Diabetes mellitus type 2 · Se mere »

Diatomit

Diatomit eller kiselgur er en sedimentær bjergart, der består af skeletterne fra encellede kiselalger (diatoméer), og ofte lidt ler og silt.

Ny!!: Celle (biologi) og Diatomit · Se mere »

Dicranaceae

Dicranaceae er en familie af mosser.

Ny!!: Celle (biologi) og Dicranaceae · Se mere »

Dinoflagellater

Dinoflagellater, også kaldt furealger eller panserflagellater, udgør et stort alge-underrige omfattende ca.

Ny!!: Celle (biologi) og Dinoflagellater · Se mere »

Diploidi

Diploidi (af græsk dis.

Ny!!: Celle (biologi) og Diploidi · Se mere »

Domæne (biologi)

Domænet (latin: regio) er inden for biologisk systematik den øverst placerede kategori.

Ny!!: Celle (biologi) og Domæne (biologi) · Se mere »

Downs syndrom

Downs syndrom er opkaldt efter John Langdon Down, der var den engelske læge, der første gang beskrev dette syndrom.

Ny!!: Celle (biologi) og Downs syndrom · Se mere »

Dyndpadderok

Dyndpadderok (Equisetum fluviatile), ofte skrevet dynd-padderok, er en sporeplante, der vokser i rørsumpe, damme, åer og våde enge.

Ny!!: Celle (biologi) og Dyndpadderok · Se mere »

Dyr

Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.

Ny!!: Celle (biologi) og Dyr · Se mere »

Dyrkning

En petriskål der er udstrøget med mikroorganismer fra en dybhavs-havsvamp. Enkelte kolonier kan ses til højre E. coli-bakterier dyrket i petriskål Dyrkning er en standard metode til identifikation af mikroorganismer.

Ny!!: Celle (biologi) og Dyrkning · Se mere »

Dysplasi

Ordet Dysplasi kommer fra græsk og er sammensat af dys (abnorm) og plasis (formering).

Ny!!: Celle (biologi) og Dysplasi · Se mere »

Eddikesyre

Eddikesyre er en organisk forbindelse, der giver eddike dets sure smag og skarpe lugt.

Ny!!: Celle (biologi) og Eddikesyre · Se mere »

Ediacara-faunaen

Dickinsonia costata'', en Ediacara-organisme af ukendt slægtskab med et vatteret udseende. Tre tegnede ''Dickinsonia costata''. Tegning af artropoden ''Praecambridium sigillum'' og ''Yorgia waggoneri''. Tegning af ''Bomakellia kelleri''. Ediacara-faunaen eller Vendia-faunaen er forhistoriske livsformer, der repræsenterer de ældste kendte former for kompliceret flercellet liv på Jorden.

Ny!!: Celle (biologi) og Ediacara-faunaen · Se mere »

Eduard Buchner

Eduard Buchner (født 20. maj 1860 i München, død 13. august 1917 i München) var en tysk kemiker og modtager af Nobelprisen i kemi i 1907 for sin opdagelse og undersøgelse af cellefri fermentering.

Ny!!: Celle (biologi) og Eduard Buchner · Se mere »

Ekstracellulærvæske

Ekstracellulærvæske (ECV) er kroppens indhold af vand uden for cellerne.

Ny!!: Celle (biologi) og Ekstracellulærvæske · Se mere »

Eksudat

Eksudat af latin exsudo.

Ny!!: Celle (biologi) og Eksudat · Se mere »

Elektrisk synapse

En elektrisk synapse er en synapse, der tillader strøm direkte fra den ene celle til den næste.

Ny!!: Celle (biologi) og Elektrisk synapse · Se mere »

Elektrofysiologi

Elektrofysiologi (græsk: ἥλεκτρον, ēlektron, "rav"; φύσις, physis, "natur, oprindelse"; og λογία, -logia), er læren om de elektriske funktioner i biologiske celler og kredsløb.

Ny!!: Celle (biologi) og Elektrofysiologi · Se mere »

Elektrokemisk gradient

Diagram af ionkoncentrationer og ladning gennem en cellemembran. I cellebiologien er en elektrokemisk gradient en rumlig forskel i både elektrisk potential og kemisk koncentration på hver sin side af en membran.

Ny!!: Celle (biologi) og Elektrokemisk gradient · Se mere »

Elektrontransportkæde

Elektrontransportkæden er en række biokemiske processer, der producerer ATP, som leverer energi til alle processer i en celle.

Ny!!: Celle (biologi) og Elektrontransportkæde · Se mere »

Elfenbenspadderok

Elfenbenspadderok (Equisetum telmateia), ofte skrevet elfenbens-padderok, er en sporeplante, der i Danmark vokser ved skovbække og på lerede vældprægede skrænter.

Ny!!: Celle (biologi) og Elfenbenspadderok · Se mere »

Elisabeth Bock

Elisabeth Bock (født 26. januar 1942 i København) er professor i cellebiologi ved Københavns Universitet.

Ny!!: Celle (biologi) og Elisabeth Bock · Se mere »

Endocytose

Endocytose er cellens måde at optage molekyler eller andre stoffer, som er for store til at krydse cellemembranen.

Ny!!: Celle (biologi) og Endocytose · Se mere »

Endotel

Endotel eller endotelium er det lager af celler, endotelceller, der dækker blodkarrenes inderside.

Ny!!: Celle (biologi) og Endotel · Se mere »

Enkeltnukleotidpolymorfi

Enkeltnukleotidpolymorfi, eller SNP (udtales "snip") fra det engelske single nucleotide polymorphism, henviser til variationer i forskellige individers DNA.

Ny!!: Celle (biologi) og Enkeltnukleotidpolymorfi · Se mere »

Enzym

date.

Ny!!: Celle (biologi) og Enzym · Se mere »

Enzyminhibitor

date.

Ny!!: Celle (biologi) og Enzyminhibitor · Se mere »

Enzymkatalyse

Enzymkatalyse er katalysen af kemiske reaktioner af specialiserede proteiner kaldet enzymer.

Ny!!: Celle (biologi) og Enzymkatalyse · Se mere »

Epigenetik

Epigenetik er den del af genetikken som omhandler arvelige men reversible forandringer i genudtryk eller fænotype, som er uafhængig af forandringer i DNA-sekvensen.

Ny!!: Celle (biologi) og Epigenetik · Se mere »

Epitel

Illustration af epitel i en lille bronkies slimhinde (Nordisk Familjebok). Epitel er en gruppe højt specialiserede celler, der beklæder alle kroppens ydre og indre overflader; desuden dannes alle kroppens kirtler af epitel.

Ny!!: Celle (biologi) og Epitel · Se mere »

Ernæring

Ernæring er processen der forsyner celler og organismer med de nødvendige materialer til livets opretholdelse.

Ny!!: Celle (biologi) og Ernæring · Se mere »

Eukaryoter

Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore. Xenophyophores are single cell animals called Protists. As benthic particulate feeders, xenophyophores normally sift through the sediments on the sea floor...", https://web.archive.org/web/20051020153006/https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html backup Eukaryoter (latin Eukaryota, fra græsk Eukarya, af eu ægte + karyon kerne) er biologiske organismer, hvis cellerne indeholder en eller flere cellekerner – i modsætning til prokaryoter.

Ny!!: Celle (biologi) og Eukaryoter · Se mere »

Fagocyt

Et hvidt blodlegeme (gul) i færd med at destruere en bakterie (orange) Fagocytter (fra græsk: phagein – spisning og kytos – celle) er en gruppe af celler, der kan optage og destruere andre celler eller mikroorganismer på en måde, der minder om spisning, heraf etymologien.

Ny!!: Celle (biologi) og Fagocyt · Se mere »

Familien i fin form

Familien i fin form er en dansk dokumentarfilm fra 1968, der er instrueret af Jørgen Vestergaard efter manuskript af Henning Nystad.

Ny!!: Celle (biologi) og Familien i fin form · Se mere »

Fåret Dolly

Dollys rester udstillet på Royal Museum of Scotland. Fåret Dolly blev født den 5. juli 1996 på Roslin Institute i Skotland, hvor forskere i forsøget på at skabe det perfekte avlsfår eksperimenterede med genetisk kopiering.

Ny!!: Celle (biologi) og Fåret Dolly · Se mere »

Fælledkrybstjerne

Fælledkrybstjerne (Plagiomnium affine), ofte skrevet fælled-krybstjerne, er et almindeligt mos i grøfter og på græsfælleder.

Ny!!: Celle (biologi) og Fælledkrybstjerne · Se mere »

Fedt (dokumentarfilm)

Fedt er en dansk dokumentarfilm fra 2006 instrueret af Ebbe Nyvold efter eget manuskript.

Ny!!: Celle (biologi) og Fedt (dokumentarfilm) · Se mere »

Fenol

Fenol Fenol (af græsk phainein.

Ny!!: Celle (biologi) og Fenol · Se mere »

Fimrehår

Billede af fimrehår taget ved hjælp af et elektronmikroskop. Et fimrehår, cilium, flagel, flagellum (flertal cilier, cilia, flagella) er et organel, som stikker ud af nogle eukaryote eller prokaryote celler.

Ny!!: Celle (biologi) og Fimrehår · Se mere »

Fissidens

Fissidens (Rademos) er en slægt af mosser med omkring 1100 arter, hvoraf ti findes i Danmark.

Ny!!: Celle (biologi) og Fissidens · Se mere »

Flagellater

Flagellater fra Ernst Haeckel's bog ''Kunstformen der Natur'' fra 1904. Flagellater er eukaryote celler, der bevæger sig ved hjælp af en eller flere pisketråde (eller flageller, deraf navnet).

Ny!!: Celle (biologi) og Flagellater · Se mere »

Flavin-adenin-dinukleotid

FAD eller Flavin-Adenin-Dinukleotid er et coenzym.

Ny!!: Celle (biologi) og Flavin-adenin-dinukleotid · Se mere »

Flow cytometry

Skitse af et flow cytometer. Man ser kanalen, hvorigennem cellerne passerer enkeltvis, laseren, detektorer og den opkoplede computer Flow cytometry, Flow cytometri (FC, FCM) er en laboratorieteknik til gruppering og tælling af celler ved hjælp af laserlys.

Ny!!: Celle (biologi) og Flow cytometry · Se mere »

Forhistorisk liv

Forhistorisk liv er de forskellige organismer, som levede på Jorden fra livets opståen for ca.

Ny!!: Celle (biologi) og Forhistorisk liv · Se mere »

Fosfatidylserin

Fosfatidylserin (forkortet Ptd-L-Ser eller PS) er et fosfolipid indeholdende aminosyren serin.

Ny!!: Celle (biologi) og Fosfatidylserin · Se mere »

Fosfolipid

cellens indre. Ovenfor cellemembranen er udenfor cellen. Det venstre billede viser et simplificeret fosfolipid molekyle - og det højre billede viser nogle af molekylets indgående grundstoffers placering. Fosfolipider eller phospholipider er særlige fedtstoffer, der indgår i cellemembraner.

Ny!!: Celle (biologi) og Fosfolipid · Se mere »

Fotoautotrofi

Jordlevende og vandlevende fototrofer: Planter vokser på en væltet stamme, som flyder i algefyldt vand. Fotoautotrofe eller fototrofe (græsk: photo.

Ny!!: Celle (biologi) og Fotoautotrofi · Se mere »

Fototropisme

En plante i vinduet vokser mod lyset Fototropisme er et begreb, der bruges om en plantes respons på lys.

Ny!!: Celle (biologi) og Fototropisme · Se mere »

François Jacob

François Jacob (født 17. juni 1920 i Nancy i Frankrig, død 19. april 2013) var en jødisk fransk biolog, der sammen med Jacques Monod udviklede hypotesen om at kontrollen med mængden af enzymer i levende celler sker ved feedback på transskription.

Ny!!: Celle (biologi) og François Jacob · Se mere »

Franz Unger

Franz Joseph Andreas Nicolaus Unger (født 30. november 1800 i Steiermark, død 13. februar 1870 i Graz) var en østrigsk botaniker.

Ny!!: Celle (biologi) og Franz Unger · Se mere »

Fumarsyre

Fumarsyre er et kemiske stof med formlen HO2CCH.

Ny!!: Celle (biologi) og Fumarsyre · Se mere »

Fysiologiske effekter af ethanolindtagelse

Indtagelse af alkohol (ethanol) har en række fysiologiske effekter på menneskekroppen.

Ny!!: Celle (biologi) og Fysiologiske effekter af ethanolindtagelse · Se mere »

Galaktosæmi

Galaktosæmi er en arvelig enzymdefekt, der medfører nedsat eller manglende evne til at nedbryde galaktose, som er den ene halvdel af mælkesukker (lactose).

Ny!!: Celle (biologi) og Galaktosæmi · Se mere »

Gammastråling

Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.

Ny!!: Celle (biologi) og Gammastråling · Se mere »

Gærsvamp

Gærarten ''Candida albicans'' En pakke gær til bagning Gærsvampe er eukaryote mikroorganismer klassificeret i riget Fungi med omkring 1.500 beskrevne arter.

Ny!!: Celle (biologi) og Gærsvamp · Se mere »

Göteborgs Universitet

Göteborgs Universitet (latin: Universitas Gothoburgensis, sv.: Göteborgs universitet) er et universitet i Göteborg, Sverige.

Ny!!: Celle (biologi) og Göteborgs Universitet · Se mere »

Gøgeurt-familien

Gøgeurt-familien, eller Orkidé-familien, er en meget stor familie inden for planteriget med omkring 18.000 arter fordelt på næsten 800 slægter.

Ny!!: Celle (biologi) og Gøgeurt-familien · Se mere »

Gen

Et '''gen''' er et stykke af et kromosoms DNA-molekyle. Et gen er en biologisk enhed for information kodet i DNA om dannelse af et biologisk molekyle.

Ny!!: Celle (biologi) og Gen · Se mere »

Glycoconjugat

Skematisk tegning af en cellemembran. 1. Glycolipid. 2. Glycopeptid. 3. Oligosakkarid. 4. Fosfolipid. 5. Membranprotein. 6. Transmembran alfa-helix. 7. Kolesterol. Både 1, 2, 5 og 6 er glycoconjugater Glycoconjugater er den kemiske benævnelse for forbindelser hvori kulhydrater indgår.

Ny!!: Celle (biologi) og Glycoconjugat · Se mere »

Glykolyse

Glykolysen er en række af biokemiske reaktioner ved hvilke et mol glukose oxideres til to mol pyruvat.

Ny!!: Celle (biologi) og Glykolyse · Se mere »

Golgiapparat

250px Golgiapparatet er et membransystem af affladede sække og kanaler, som findes i de fleste eukaryote celler.

Ny!!: Celle (biologi) og Golgiapparat · Se mere »

Græs-familien

Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.

Ny!!: Celle (biologi) og Græs-familien · Se mere »

Grønt fluorescerende protein

Grønt fluorescerende protein (GFP) er et protein, der udviser lysegrøn fluorescens, når det udsættes for lys i det blå til ultraviolet område.

Ny!!: Celle (biologi) og Grønt fluorescerende protein · Se mere »

Guanosintrifosfat

Den kemiske struktur af guanosintrifosfat Guanosintrifosfat (GTP) er et biologisk energi- og effektormolekyle, der indgår i mange vigtige cellulære processer.

Ny!!: Celle (biologi) og Guanosintrifosfat · Se mere »

Havaffald

Havaffald på en strand på Hawaii. Problemet er globalt. Dette er ''Msasani Beach'' i Dar es Salaam, hovedstaden i Tanzania ved det indiske ocean. Havaffald er menneskeskabt affald som med vilje eller ved et uheld er smidt i og er flydende i søer, have, verdenshave eller vandveje.

Ny!!: Celle (biologi) og Havaffald · Se mere »

Hæmatom

Et hæmatom (af græsk haima, blod, og af græsk -oma svulst) er en svulstlignende blodansamling.

Ny!!: Celle (biologi) og Hæmatom · Se mere »

Højspænding

Det internationale advarselsskilt for højspænding. En højspændingsledning på 225.000 V. Højspændingsmast set indefra og mod toppen, Højspænding betegner en høj elektrisk spænding.

Ny!!: Celle (biologi) og Højspænding · Se mere »

Hønseæg

Hvidt hønseæg Æggets anatomi Hønseæg (æg lagt af høns) er et synligt eksempel på en dyrecelle.

Ny!!: Celle (biologi) og Hønseæg · Se mere »

Hedeslag

Hedeslag er en fremskreden form for overophedning (hypertermi) og er en akut sygdomstilstand, som optræder, når legemet producerer eller optager mere varme, end det kan skille sig af med.

Ny!!: Celle (biologi) og Hedeslag · Se mere »

Henrietta Lacks

Henrietta Lacks, oprindeligt Loretta Pleasant (født 1. august 1920 i Roanoke, Virginia, USA, død 4. oktober 1951 på Johns Hopkins Hospital i Baltimore, Maryland, USA) var en amerikansk tobaksarbejder, der døde af livmoderhalskræft, forårsaget af HPV-virus.

Ny!!: Celle (biologi) og Henrietta Lacks · Se mere »

Histaminintolerans

Histaminintolerans er en fødevareintolerans som formodentligt 1-2 % af den europæiske befolkning er berørt af, heraf er 80% midaldrende.

Ny!!: Celle (biologi) og Histaminintolerans · Se mere »

Histologi

Histologi (af histos - 'væv' på græsk og -logos - 'læren om') er læren om vævenes opbygning observeret ved forskellige mikroskopi-teknikker.

Ny!!: Celle (biologi) og Histologi · Se mere »

Hjalmar Heiberg

Hjalmar Heiberg (født 26. september 1837 i Kristiania, død 25. september 1897 sammesteds) var en norsk læge.

Ny!!: Celle (biologi) og Hjalmar Heiberg · Se mere »

Hjernecelle

En hjernecelle er en biologisk celle, der er i hjernen.

Ny!!: Celle (biologi) og Hjernecelle · Se mere »

Hjernerystelse

Hjernerystelse (commotio cerebri) er den mest almindelige form for traumatisk hjerneskade.

Ny!!: Celle (biologi) og Hjernerystelse · Se mere »

Horisontal genoverførsel

Illustration af horisontal genoverførsel mellem bakterier. Horisontal genoverførsel (HGT) eller lateral genoverførsel (LGT) er overførsel af gener fra en biota (organisme og/eller ikke-cellet liv) til en anden, uden at der er tale om nedarvning til afkom.

Ny!!: Celle (biologi) og Horisontal genoverførsel · Se mere »

Hormon

Fire typer hormoner Thyroideahormonsystemet er et eksempel på feedback Oversigt over hormonproduktionen i hoved og hals Hormoner (græsk: Hormon: stimulerende, igangsættende) er signalstoffer som udskilles fra kroppens kirtler og transporteres rundt i kroppen med blodet og agerer som kemiske budbringere, der instruerer celler til at udføre bestemte opgaver.

Ny!!: Celle (biologi) og Hormon · Se mere »

Hugo von Mohl

Hugo von Mohl (8. april 1805 i Stuttgart – 1. april 1872) var en tysk botaniker, dattersønnesøn af J.J. Moser, bror til Robert og Julius von Mohl.

Ny!!: Celle (biologi) og Hugo von Mohl · Se mere »

Hvide blodlegemer

Et scanning elektronmikroskopisk billede af blodceller; til venstre en erytrocyt eller et rødt blodlegeme, i midten en blodplade eller trombocyt og til højre en '''leukocyt''' eller et hvidt blodlegeme Udviklingslinierne fra stamcelle til blodlegemer De hvide blodlegemer eller leukocytter er celler i blodet.

Ny!!: Celle (biologi) og Hvide blodlegemer · Se mere »

Hvirveldyr

Hvirveldyr (latin: Vertebrata) tilhører chordaterne.

Ny!!: Celle (biologi) og Hvirveldyr · Se mere »

Hydra (slægt)

En hydra er en stillestående ferskvandspolyp.

Ny!!: Celle (biologi) og Hydra (slægt) · Se mere »

Hyperplasi

A: Normale celler, B: Hypertrofi, C: Hyperplasi, D: Både hypertrofi og -plasi. (Hæmatoxylin-eosin farvning) Hyperplasi (af gr: hyper, større/flere og plasía, forme/danne) er et lægeligt begreb, der betegner abnorm vækst af celler, væv eller organer, pga.

Ny!!: Celle (biologi) og Hyperplasi · Se mere »

Hyperpolarisering (membran)

En hyperpolarisering er en ændring i en celles membranpotential, der gør det mere negativt.

Ny!!: Celle (biologi) og Hyperpolarisering (membran) · Se mere »

Hypofyse

MediansnitMediant betyder på langs og i midten således at hjernen er delt i to principielt symmetriske dele gennem en (abe)-hypofyse. Hypofysen (græsk: Hypophysis, eller på latin: glandula pituitaria) er en overordnet kirtel på størrelse med et solbær placeret under hjernen.

Ny!!: Celle (biologi) og Hypofyse · Se mere »

IGF-1

IGF-1's rumlige opbygning. Helixstrukturer er angivet i rødt/gult, mens de grå rør er den del af polypeptidet som ikke har nogen veldefineret struktur (tilfældig kæde). IGF-1 (Insulin-like Growth Factor-1) er et peptidhormon, hvis molekylære struktur ligner insulins.

Ny!!: Celle (biologi) og IGF-1 · Se mere »

Ikke-cellet liv

Ikke-cellet liv (latin acytota, aphanobionta) er semilivsformer som eksisterer uden en celle.

Ny!!: Celle (biologi) og Ikke-cellet liv · Se mere »

Immunforsvar

neutrofil (gul) i gang med at æde en miltbrand bakterie (orange). Immunforsvaret er kroppens forsvar mod fremmede organismer, primært bakterier, svampe, virus og parasitter.

Ny!!: Celle (biologi) og Immunforsvar · Se mere »

In vitro

In vitro (latin: i glas) er en betegnelse, der bruges i biologi og lægevidenskab, for eksperimenter uden for en levende organisme, typisk i et reagensglas.

Ny!!: Celle (biologi) og In vitro · Se mere »

Institut for Biokemi og Molekylær Biologi

Institut for Biokemi og Molekylær Biologi (forkortet BMB) er et institut under Det Naturvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet, som blev dannet den 1. januar 2000 ved en fusion af de daværende Biokemisk Institut og Institut for Molekylær Biologi.

Ny!!: Celle (biologi) og Institut for Biokemi og Molekylær Biologi · Se mere »

Insulin

Insulin er et peptidhormon som regulerer kulhydraters metabolisme.

Ny!!: Celle (biologi) og Insulin · Se mere »

Interstitialvæske

Interstitialvæsken (ISV) er den del af ekstracellulærvæsken, som ligger umiddelbart uden om cellerne, men samtidig også uden for blodbanerne hos flercellede dyr og mennesker.

Ny!!: Celle (biologi) og Interstitialvæske · Se mere »

Intracellulærvæske

Intracellulærvæske (ICV) er kroppens indhold af vand inde i cellerne.

Ny!!: Celle (biologi) og Intracellulærvæske · Se mere »

Ionkanal

Billedet viser et bånddiagram af en kaliumkanal i et membranlignende miljø. Dobbeltlipidlagets grænser er indikeret af den røde og den blå linje (beregnet). Fra OPM database. Ionkanaler er poreformede proteiner, der hjælper med at etablere og kontrollere den lille spændingsgradient over plasmamembran i alle levende celler ved at tillade gennemstrømningen af ioner i retning af, men aldrig imod,Campbel, Neil A.; Cain, Michael L.; Jackson, Robert B.; Minorsky, Peter V.; Mitchell, Lawrence G.; Reece, Jane B.; Urry, Lisa A.; Wasserman, Steven A. "The Cell", Biology (9. globale udgave), Pearson, USA, side 181.

Ny!!: Celle (biologi) og Ionkanal · Se mere »

Johannes Peter Müller

Johannes Peter Müller (født 14. juli 1801 i Koblenz, død 28. april 1858 i Berlin) var en tysk fysiolog.

Ny!!: Celle (biologi) og Johannes Peter Müller · Se mere »

John Gurdon

Sir John Bertrand Gurdon, FRS, (født 2. oktober 1933) er en britisk udviklingsbiolog.

Ny!!: Celle (biologi) og John Gurdon · Se mere »

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Ny!!: Celle (biologi) og Jorden · Se mere »

Jordens fremtid

mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.

Ny!!: Celle (biologi) og Jordens fremtid · Se mere »

Kaliumkanal

En skematisk fremstilling af en spændingsafhængig kaliumkanals struktur En kaliumkanal er den mest udbredte type ionkanal, den findes i stort alle slags levende organismer.

Ny!!: Celle (biologi) og Kaliumkanal · Se mere »

Kapillær

Kapillærer (latin capillaris, "hår") eller hårkar er fine blodkar, der ikke er tykkere end et hår, dvs.

Ny!!: Celle (biologi) og Kapillær · Se mere »

Karnitintransportørdefekt

Karnitin CTD har ikke et kønsbundet arvemønster Karnitintransportørdefekt (CTD (Carnitin Transporter Deficiency)) er en recessivt nedarvet sygdom, som ubehandlet i værste fald kan være dødelig.

Ny!!: Celle (biologi) og Karnitintransportørdefekt · Se mere »

Karyotype

Karyogram hos en mand, Giemsafarvning. Karyogram En karyotype er en angivelse af den specifikke kromosombesætning hos eukaryote arter.

Ny!!: Celle (biologi) og Karyotype · Se mere »

Kærpadderok

Kærpadderok (Equisetum palustre), ofte skrevet kær-padderok, er en 10-50 cm høj sporeplante, der vokser på våde enge og i vandhuller.

Ny!!: Celle (biologi) og Kærpadderok · Se mere »

Kærseglmos

Kærseglmos (Drepanocladus aduncus), ofte skrevet kær-seglmos, er et almindeligt mos på våd bund i de frugtbare egne af Danmark.

Ny!!: Celle (biologi) og Kærseglmos · Se mere »

Kønscelle

En kønscelle, også kaldet en gamet, er en celle (sædcelle, ægcelle, spore eller pollenkorn), som dannes ved meiotisk celledeling.

Ny!!: Celle (biologi) og Kønscelle · Se mere »

Keith Campbell (biolog)

Keith H.S. Campbell (23. maj 1954 - 5. oktober 2012) var en engelsk biolog.

Ny!!: Celle (biologi) og Keith Campbell (biolog) · Se mere »

Kemotaksi

Kemotaksi i prokaryot celle (øverst) og to eukaryote celler Kemotaksi (engelsk: Chemotaxis) er motile levende cellers evne til at bevæge sig hen mod eller væk fra kemiske stoffer, eller bevæge sig en bestemt retning i en koncentrationsgradient af et stof.

Ny!!: Celle (biologi) og Kemotaksi · Se mere »

Kemoterapi

Kemoterapi er en metode til behandling af kræft, hvor man anvender cellegifte (cytostatika) til at bremse cellernes deling eller cellernes stofskifte og dermed kræftens spredning i kroppen.

Ny!!: Celle (biologi) og Kemoterapi · Se mere »

Kernemembran

Diagram over en menneske-cellekerne Kernemembranen er en tolaget lipidmembran, som adskiller en celles kerne fra cytoplasmaet hos eukaryoter.

Ny!!: Celle (biologi) og Kernemembran · Se mere »

Kimære (medicin)

Medicinsk set er en kimære et individ, som består af celler, der stammer fra forskellige zygoter.

Ny!!: Celle (biologi) og Kimære (medicin) · Se mere »

Knop (plantedel)

Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.

Ny!!: Celle (biologi) og Knop (plantedel) · Se mere »

Koldbrand

diabetespatient. Koldbrand (officielt navn: gangræn) er vævsdød (nekrose) forårsaget af utilstrækkelig blodforsyning.

Ny!!: Celle (biologi) og Koldbrand · Se mere »

Kolera

Koleraens nuværende udbredelse i verden.Kortet er fra 2004, senere har Yemen i 2017 udbrud af kolera under borgerkrigen.http://www.bt.dk/udland/roede-kors-slaar-alarm-600.000-ventes-at-blive-smittet-med-frygtet-sygdom-i-yemen Røde Kors slår alarm: 600.000 ventes at blive smittet med frygtet sygdom i Yemen (BT, 23-07-2017, hentet 23-07-2017) Kolera er en smitsom mave-tarm-sygdom, som inden for få dage kan give voldsom diarré, hvorved man kan miste op til 24 liter væske i døgnet.

Ny!!: Celle (biologi) og Kolera · Se mere »

Kolesterol

| Section8.

Ny!!: Celle (biologi) og Kolesterol · Se mere »

Kromatid

Kromosomet kan i forbindelse med celledeling kopiere sig og vil derefter bestå af to kromatider.

Ny!!: Celle (biologi) og Kromatid · Se mere »

Kromosom 2 (mennesket)

Ideogram over kromosom 2. Kromosom 2 er et af menneskets 23 kromosompar, og menneskets celler indeholder sædvanligvis to kopier af dette kromosom.

Ny!!: Celle (biologi) og Kromosom 2 (mennesket) · Se mere »

Kromosom 3 (mennesket)

Ideogram over kromosom 3. Kromosom 3 er et af menneskets 23 kromosompar, og menneskets celler indeholder sædvanligvis to kopier af dette kromosom.

Ny!!: Celle (biologi) og Kromosom 3 (mennesket) · Se mere »

Kropscelle

En kropscelle eller somatisk celle (samlingen af kropsceller kaldes også soma) er et fællesnavn for de celler der udgør en kroppen, dvs.

Ny!!: Celle (biologi) og Kropscelle · Se mere »

Kryoterapi

Kryoterapi (af græsk kryo (κρυο) og terapi (θεραπεια) som tilsammen betyder koldkur) er brugen af kulde på et lokalt område eller kroppen generelt som medicinsk terapi.

Ny!!: Celle (biologi) og Kryoterapi · Se mere »

Kulsyreanhydrase

Bånddiagram af humant kulsyreanydrase II, med et zinkatom synligt i midten Kulsyreanhydraserne (også kaldet carboanhydrase eller karbonatdehydratase) danner en familie af enzymer, der katalyserer den hurtige omdannelse af kuldioxid til bikarbonat og protoner, en reaktion der forløber relativt langsomt uden katalysator.

Ny!!: Celle (biologi) og Kulsyreanhydrase · Se mere »

Lactococcus lactis

Lactococcus lactis (syn. Streptococcus lactis) som vi kender fra tykmælk og ymer er en mælkesyrebakterie, der består af korte kæder af kugleformede celler.

Ny!!: Celle (biologi) og Lactococcus lactis · Se mere »

Lærkemos

Leskea (Lærkemos) er en slægt af mosser med omkring 75 arter, der især findes i Europa, Asien og Nordamerika.

Ny!!: Celle (biologi) og Lærkemos · Se mere »

Lene B. Oddershede

Lene Broeng Oddershede.

Ny!!: Celle (biologi) og Lene B. Oddershede · Se mere »

Lever

Leveren er et livsnødvendigt organ, der blandt andet behandler kroppens affaldsstoffer.

Ny!!: Celle (biologi) og Lever · Se mere »

Liden padderok

Liden Padderok (Equisetum variegatum) er en 10-20 cm høj sporeplante, der i Danmark vokser vildt i klitter og grusgrave, men er meget sjælden.

Ny!!: Celle (biologi) og Liden padderok · Se mere »

Lignin

Eksempel på en ligninstruktur Lignin af latin lignum.

Ny!!: Celle (biologi) og Lignin · Se mere »

Lipoprotein

Lipoproteiner er biokemiske aggregater eller komplekser, der består af både lipid og protein, og ofte også triacylglycerol, kolesterol og vitaminer.

Ny!!: Celle (biologi) og Lipoprotein · Se mere »

Liv

Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''. eukaryot celle, der er kendetegnet ved at have en cellekerne. Organeller:(1) nucleolus(2) cellekerne(3) ribosom(4) vesikel(5) ru endoplasmatisk reticulum (ER)(6) Golgiapparat(7) Cytoskelet(8) glat endoplasmatisk reticulum(9) mitochondrie(10) vakuole(11) cytoplasma(12) lysosom(13) centrioler. DNA udgør et centralt element i begrebet "Liv". Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Liv er den egenskab som deles af alle organismer.

Ny!!: Celle (biologi) og Liv · Se mere »

Ludolph Christian Treviranus

Ludolph Christian Treviranus (1779 - 1864) var en tysk botaniker.

Ny!!: Celle (biologi) og Ludolph Christian Treviranus · Se mere »

Lundpadderok

Lundpadderok (Equisetum pratense), ofte skrevet lund-padderok, er en sporeplante, der vokser på fugtig bund i skove, på skrænter og tørre enge.

Ny!!: Celle (biologi) og Lundpadderok · Se mere »

Lunge (bredere betydning)

Ved inhalation, strømmer luften gennem fuglens luftrør og i luftsækkene. Luft strømmer kontinuert fra luftsækkene bagerst, gennem lungerne, som har en stort set konstant rumfang, til luftsækkene forrest. Fra her, ekshaleres luften. En gris' lunger. doi-access.

Ny!!: Celle (biologi) og Lunge (bredere betydning) · Se mere »

Lungekræft

Lungekræft (lat. cancer pulmonis) er en type kræft, der er udgået fra væv i lungerne.

Ny!!: Celle (biologi) og Lungekræft · Se mere »

Lymfevæske

Mellem alt væv og alle celler i kroppen findes lidt klar væske, som kaldes vævsvæske eller lymfevæske.

Ny!!: Celle (biologi) og Lymfevæske · Se mere »

Lysosom

Lysosomet er cellens fordøjelsesorganel, hvor cellen ved hjælp af ca.

Ny!!: Celle (biologi) og Lysosom · Se mere »

Magnesium

Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.

Ny!!: Celle (biologi) og Magnesium · Se mere »

Markørgener

Et markørgen bruges i molekylærbiologi til at bestemme om et stykke DNA er blevet indsat korrekt i værtsorganismen.

Ny!!: Celle (biologi) og Markørgener · Se mere »

Mastcelle

Mastceller En mastcelle er en celle der udskiller histamin og heparin.

Ny!!: Celle (biologi) og Mastcelle · Se mere »

Mat lærkemos

Mat lærkemos (Leskea polycarpa) er et mos, der i Danmark findes hist og her på sten, mure eller træer på skyggefulde steder.

Ny!!: Celle (biologi) og Mat lærkemos · Se mere »

Materialismestriden

Carl Vogt1817-95 Rudolf Wagner1805-64 Materialismestriden var en kontrovers der blev ført i 1800-tallet om de verdensanskuelsesmæssige konsekvenser af naturvidenskaben.

Ny!!: Celle (biologi) og Materialismestriden · Se mere »

Matthias Jacob Schleiden

Matthias Jacob Schleiden (født 5. april 1804 i Hamburg, død 23. juni 1881 i Frankfurt a.M.) var en tysk botaniker, fætter til Rudolf Schleiden.

Ny!!: Celle (biologi) og Matthias Jacob Schleiden · Se mere »

Melanin

overhudens inderste lag Udsnit af strukturformlen for eumelanin, det brune og sorte melanin. "(COOH)" kan være COOH eller H eller sjældnere andre substituenter. Pilen angiver hvor formlen for det polymere molekyle fortsætter Udsnit af strukturformlen for pheomelanin, det gul-rødlige melanin. "(COOH)" kan være COOH eller H eller sjældnere andre substituenter. Pilene angiver hvor formlen for det polymere molekyle fortsætter Melaniner er en gruppe af sorte, brune og rødlige lysbeskyttende pigmenter, som findes vidt udbredt både i planteriget og dyreriget.

Ny!!: Celle (biologi) og Melanin · Se mere »

Menneskehår

Et hårstrås opbygning Et menneskehår er dannet af lange bøjelige hornplader, der består af hhv.

Ny!!: Celle (biologi) og Menneskehår · Se mere »

Menneskehjerne

Menneskehjernen er det centrale organ i det menneskelige nervesystem, og sammen med rygmarven udgør den centralnervesystemet.

Ny!!: Celle (biologi) og Menneskehjerne · Se mere »

Mikroskopi

Fluorescerende mikroskop Mikroskopi er en metode til at se små detaljer, der ikke kan observeres med det blotte øje.

Ny!!: Celle (biologi) og Mikroskopi · Se mere »

Mikrotubuli

Mikrotubuli (ental: mikrotubulus) er en af de væsentligste komponenter i cellens cytoskelet.

Ny!!: Celle (biologi) og Mikrotubuli · Se mere »

Minions

Minions er en amerikansk computeranimeret komedie- og krimifilm i 3D fra 2015.

Ny!!: Celle (biologi) og Minions · Se mere »

Mitokondrie

mammalt lungevæv, der viser den indre matrix og de omgivende membraner. De mange folder kaldes ''cristae''. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9. '''Mitokondrier''' 10. Vakuole 11. Cytosol 12. Lysosom 13. Centrioler Et mitokondrie (af græsk μίτος mitos, ”tråd”, og χονδρίον chondrion, diminutiv af chondros, ”korn”) er inden for cellebiologi betegnelsen for et organel, som findes i de fleste eukaryote celler.

Ny!!: Celle (biologi) og Mitokondrie · Se mere »

Mniaceae

Mniaceae er en familie af mosser.

Ny!!: Celle (biologi) og Mniaceae · Se mere »

Molekylærbiologi

Et DNA-molekyle Molekylærbiologi er læren om den molekylære biologi, altså livets molekyler, biologiens allermindste byggesten.

Ny!!: Celle (biologi) og Molekylærbiologi · Se mere »

Monocyt

Monocytter er kroppens "skraldemænd", og deres job er at optage og tilintetgøre fremmede mikroorganismer og udslidte/døde celler.

Ny!!: Celle (biologi) og Monocyt · Se mere »

Mosaicisme

Mosaicisme er en tilstand, hvor to eller flere cellepopulationer med forskellige genotyper forekommer i ét individ, der er udviklet fra én zygote.

Ny!!: Celle (biologi) og Mosaicisme · Se mere »

Mosser

Mosser (Bryophyta) er simple primitive stedsegrønne planter, som ikke har rødder.

Ny!!: Celle (biologi) og Mosser · Se mere »

Multipel system atrofi

Multipel systematrofi (MSA) er en kronisk, fremadskridende neurologisk sygdom, som rammer voksne mænd og kvinder.

Ny!!: Celle (biologi) og Multipel system atrofi · Se mere »

Muskelcelle

Muskelceller i muskelfibre i muskel En muskelcelle er en lang og speciel form for celle, som alle muskler er opbygget af.

Ny!!: Celle (biologi) og Muskelcelle · Se mere »

Mutation

Et eksempel på den molekylære forbindelse mellem DNA og et mutagen (benzo''a''pyrene, der findes i tobaksrøg) En mutation er en ændring i en celles arvemateriale (DNA).

Ny!!: Celle (biologi) og Mutation · Se mere »

Myelomatose

Myelomatose er en blodsygdom der starter i knoglemarven.

Ny!!: Celle (biologi) og Myelomatose · Se mere »

Nanokapsel

Nanokapsler er hule partikler i nanostørrelse, som kan fyldes med medicin eller andre stoffer, som skal transporteres ind i kroppens celler.

Ny!!: Celle (biologi) og Nanokapsel · Se mere »

National strategi for Personlig Medicin

National strategi for Personlig Medicin betegner en sundhedspolitisk handlingsplan, udarbejdet i regi af regeringen og Danske Regioner.

Ny!!: Celle (biologi) og National strategi for Personlig Medicin · Se mere »

Natrium-kalium-pumpen

Aktiv transport af ioner Molekylmodel af natrium-kalium-pumpen. Cellemembranens ydre side er vist med rødt, den indre side med blåt Natrium-kalium-pumpen (også kaldet Na+/K+-pumpen eller Na+/K+-ATPase) (EC-nummer) er et enzym, der findes i cellemembranen i de fleste af menneskekroppens celler.

Ny!!: Celle (biologi) og Natrium-kalium-pumpen · Se mere »

Nældecelle

Lysmikroskopibillede af en gruppe nældeceller affyret af en tropisk klovnfisksøanemone. Polypdyr bærer alle enestående celler kaldet nældeceller, der kan stikke og dræbe andre dyr.

Ny!!: Celle (biologi) og Nældecelle · Se mere »

Næringsstof (fødemiddel)

En morgenmåltid indeholdende forskellige næringsstoffer Et næringsstof er et hvilket som helst stof, som ved indtagelse bidrager til en organismes metabolisme, funktion eller vækst.

Ny!!: Celle (biologi) og Næringsstof (fødemiddel) · Se mere »

Negativ tilbagekobling

Negativ tilbagekobling eller modkobling er en form for tilbagekobling, hvor systemet besvarer en påvirkning ved at sætte en modsatrettet aktivitet i gang.

Ny!!: Celle (biologi) og Negativ tilbagekobling · Se mere »

Nekrose

Hånd med nekrose. Nekrose er den medicinske betegnelse for vævsdød.

Ny!!: Celle (biologi) og Nekrose · Se mere »

Neuron

En stiliseret neuron. Et neuron (fra græsk: sene, nerve), også kaldet en nervecelle, er en celletype i nervesystemet.

Ny!!: Celle (biologi) og Neuron · Se mere »

Neuropeptid

Strukturformel for neuropeptidet substance P Molekylmodel af substance P Strukturformlen for oxytocin Molekylmodel af oxytocin Strukturformlen for vasopressin Molekylmodel af vasopressin efterbehandles til hormoner og neuropeptider Neuropeptider er kemiske signaler i hjernen.

Ny!!: Celle (biologi) og Neuropeptid · Se mere »

Nitrogenmonoxid

Nitrogenmonoxid (NO) eller kvælstofoxid er en giftig forbindelse af kvælstof og ilt, og er ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk en farveløs gasart.

Ny!!: Celle (biologi) og Nitrogenmonoxid · Se mere »

Nobelprisen i fysiologi eller medicin

Nobelprisen i fysiologi eller medicin uddeles af Karolinska Institutet, og er en af de oprindelige nobelpriser som er blevet uddelt siden 1901.

Ny!!: Celle (biologi) og Nobelprisen i fysiologi eller medicin · Se mere »

Non-neoplasi

Non-neoplasi dækker begreberne.

Ny!!: Celle (biologi) og Non-neoplasi · Se mere »

Nukleinsyre

Skematisk fremstilling af en dobbeltstrenget nukleinsyre. Gule cirkler er fosfatgrupper, grønne cirkler er deoxyribose eller ribose og de røde cirkler er baser. Fuldt optrukne linjer indikerer kovalente bindinger, mens stiplede linjer er hydrogenbindinger. Animation af en roterende DNA-struktur En nukleinsyre (også kaldet kernesyre) er en biologisk polymer der er opbygget af nukleotider.

Ny!!: Celle (biologi) og Nukleinsyre · Se mere »

Obligat

Obligat (lat. obligare, at binde) har flere betydninger.

Ny!!: Celle (biologi) og Obligat · Se mere »

Oligodendrocyt

nervecelleakson. Oligodendrocytter (fra græsk, betydende Celler med få forgreninger), eller oligodendroglia.

Ny!!: Celle (biologi) og Oligodendrocyt · Se mere »

Organ

Lever, Nyrer og hjerte fra et får I biologi er et organ (latin: organum, "instrument, værktøj") en samling af biologisk væv, som udfører en specialiseret funktion eller grupper af funktioner.

Ny!!: Celle (biologi) og Organ · Se mere »

Organdyrkning

Organdyrkning er kunsten at fremstille et funktionelt organ fra grunden ved at dyrke det ud fra enkelte celler.

Ny!!: Celle (biologi) og Organdyrkning · Se mere »

Organel

Et organel (betyder lille organ) er en struktur, som ligger indlejret i cytoplasmaet i cellens indre.

Ny!!: Celle (biologi) og Organel · Se mere »

Organisme

''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.

Ny!!: Celle (biologi) og Organisme · Se mere »

Organismetanken

Organismetanken dækker over den idé, at samfundet består af en masse dele, der tilsammen udgør samfundet og at disse dele ikke ville kunne fungere alene.

Ny!!: Celle (biologi) og Organismetanken · Se mere »

Osteoblast

En osteoblastcelle Osteoblast er en type celle som spiller en vigtig rolle i kroppens opbygning af knoglevæv.

Ny!!: Celle (biologi) og Osteoblast · Se mere »

Osteoporose

Osteoporose (græsk: "osteo".

Ny!!: Celle (biologi) og Osteoporose · Se mere »

P53

Molekylmodel af kernen af p53 i kompleks med DNA https://science.sciencemag.org/content/265/5170/346 Crystal structure of a p53 tumor suppressor-DNA complex: understanding tumorigenic mutations. Science 1994 p53 er et af de vigtigste proteiner som DNA-bindende, overordnet cellulært regulerende protein, der forhindrer kræftdannelse.

Ny!!: Celle (biologi) og P53 · Se mere »

Parenkymatisk

Parenkymatisk er en term, der inden for botanikken betegner celler, der danner grundvævet, f.eks splintveddet i træer.

Ny!!: Celle (biologi) og Parenkymatisk · Se mere »

Parring

Stueflue'', Musca domestica'' Parring betegner udveksling af gener mellem individer af samme art.

Ny!!: Celle (biologi) og Parring · Se mere »

Patologi

Patologi (græsk: pathos, lidelse; logos, lære) er den naturvidenskabelige lære om sygdomme, deres årsager, opståelsesmekanismer og manifestationer.

Ny!!: Celle (biologi) og Patologi · Se mere »

Pektin

Pektin i pulverform. Pektin (græsk: πηκτός – pektós.

Ny!!: Celle (biologi) og Pektin · Se mere »

Peptid

Model af et peptid Et peptid er en organisk, kemisk forbindelse, som består af små kæder (almindeligvis op til 50) af aminosyrer, bundet sammen af peptidbindinger.

Ny!!: Celle (biologi) og Peptid · Se mere »

Peptidsyntese

Peptidsyntese er indenfor kemien, navnet for de processer, hvormed man kan fremstille proteiner eller dele af proteiner ved kemisk syntese ud fra aktiverede aminosyrer.

Ny!!: Celle (biologi) og Peptidsyntese · Se mere »

Perforin

Perforin i gang med at ødelægge en celle Perforin er en cytolytisk gift på proteinform, som forekommer på overfladen af CD8+ T-celler.

Ny!!: Celle (biologi) og Perforin · Se mere »

Peristom

Peristom er en term der bruges til at beskrive noget der omgiver en åbning i et organ hos visse planter og hvirvelløse dyr.

Ny!!: Celle (biologi) og Peristom · Se mere »

Peroxisom

300x300pxEt peroxisom (IPA) er en membranindkapslet organelle (tidligere kendt som et ”microbody”), der findes i cytoplasmaen for næsten alle eukaryote celler.

Ny!!: Celle (biologi) og Peroxisom · Se mere »

Persisterende organiske forurenere

Persisterende organiske forurenere, evighedskemikalier eller POP (efter eng. Persistent organic pollutants) er organiske forbindelser der ikke nedbrydes i naturen og ofte ophobes igennem fødekæder til dyr og mennesker, hvor de har potentielt skadelige effekter på miljø, og dyrs og menneskers helbred.

Ny!!: Celle (biologi) og Persisterende organiske forurenere · Se mere »

Pigment

Pigment til salg i en bod i Goa i Indien. Pigment (lat. pigmentum, "farve") er stoffer, der ændrer farven af det lys, der reflekteres fra det, som følge af selektiv farveabsorption.

Ny!!: Celle (biologi) og Pigment · Se mere »

Pinocytose

Skitse af pinocytosen Skitse af den clathrin-medierede endocytose I cellebiologien er pinocytose (græsk: pinein- drikke og kytos- celle, på engelsk også fluid endocytosis/bulk-phase pinocytosis) en mekanisme, hvormed den ekstracellulære væske med sit indhold af små partikler, hormoner, neurotransmittere, andre proteiner, lipider osv.

Ny!!: Celle (biologi) og Pinocytose · Se mere »

Planteanatomi

Plantens anatomi i oversigtsform. Planternes anatomi er meget ensartet, når man ser på de grove træk.

Ny!!: Celle (biologi) og Planteanatomi · Se mere »

Plantehormon

Plantehormoner er organiske molekyler som produceres i en bestemt del af planten, for derefter at transporteres til en anden del af planten, hvor en eller anden fysiologisk respons udløses.

Ny!!: Celle (biologi) og Plantehormon · Se mere »

Plantemorfologi

Blomsteranlæg på vej frem fra deres beskyttende dække. Plantemorfologi eller fytomorfologi er studiet af planternes fysiske form og ydre opbygning.

Ny!!: Celle (biologi) og Plantemorfologi · Se mere »

Plantens grundorganer

Skematisk fremstilling af en plante.*'''A: Blomst'''**1: Støvvej (støvfang, griffel og frugtknude)**2: Støvtråd og støvknap**3: Kronblade**4: Bægerblade*'''B: Stængel og blade'''**:5: Internodie**6: Knop**7: Blad**8: Rodhals*'''C: Rod''' Planter er opbygget over tre grundorganer: Rod, stængel og blad.

Ny!!: Celle (biologi) og Plantens grundorganer · Se mere »

Plastid

Planteceller med synlige Grønkorn (farvekorn). Plastider. Et Plastid er et cellulært organel hos fotosyntetiserende eukaryoter, som f.eks.

Ny!!: Celle (biologi) og Plastid · Se mere »

Platin

Platin (af platina, spansk for "lille sølv") er det 78.

Ny!!: Celle (biologi) og Platin · Se mere »

Ploidi

Ploidi er antallet af kromosompar i biologiske celler.

Ny!!: Celle (biologi) og Ploidi · Se mere »

Polyploidi

Polyploidi er betegnelsen for en tilstand, hvor celler og organismer rummer mere end to ensartede sæt af kromosomer.

Ny!!: Celle (biologi) og Polyploidi · Se mere »

Porre

Porre (Allium porrum) er en løgplante, der er almindeligt dyrket som grønsag.

Ny!!: Celle (biologi) og Porre · Se mere »

Positronemissionstomografi

Positronemissionstomografi (positron-emissions-tomografi) forkortet PET er en billeddannende teknik der især anvendes indenfor lægevidenskaben.

Ny!!: Celle (biologi) og Positronemissionstomografi · Se mere »

Prion

En prion er en infektiøs partikel hvis ekstracellulære form kun indeholder protein.

Ny!!: Celle (biologi) og Prion · Se mere »

Prosenkymatisk

Cypresmos Prosenkymatiske celler er inden for botanikken en betegnelse for langstrakte og tilspidsede celler uden tværstillet endevæg.

Ny!!: Celle (biologi) og Prosenkymatisk · Se mere »

Prostatakræft

Prostatakræft er en kræftsygdom i blærehalskirtlen.

Ny!!: Celle (biologi) og Prostatakræft · Se mere »

Protein

Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.

Ny!!: Celle (biologi) og Protein · Se mere »

Proteinkinase

I biokemien betegner proteinkinase en stor gruppe enzymer der har mange vigtige funktioner i cellen.

Ny!!: Celle (biologi) og Proteinkinase · Se mere »

Proteinpulver

En protein-Shake fremstillet af proteinpulver Proteinpulver er pulver med højt indhold af protein til ernæring.

Ny!!: Celle (biologi) og Proteinpulver · Se mere »

Prydbregnemos

Prydbregnemos (Thuidium tamariscinum), ofte skrevet pryd-bregnemos, er et mos, der danner matgrønne puder på fugtig bund i skove.

Ny!!: Celle (biologi) og Prydbregnemos · Se mere »

Pulmonal arteriel hypertension

Pulmonal arteriel hypertension (PAH) skyldes for højt blodtryk i lungernes mindre blodkar.

Ny!!: Celle (biologi) og Pulmonal arteriel hypertension · Se mere »

Radioaktivitet

Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset. Radioaktivitet er omdannelse af ustabile atomkerner under udsendelse af ioniserende stråling i form af partikler og/eller elektromagnetisk stråling.

Ny!!: Celle (biologi) og Radioaktivitet · Se mere »

Rød regn i Kerala

Rød regn i Kerala var et fænomen, som blev observeret sporadisk fra 25. juli til 23. september 2001, i det sydlige af staten Kerala i Indien.

Ny!!: Celle (biologi) og Rød regn i Kerala · Se mere »

Rød tørvemos

Rød tørvemos (Sphagnum magellanicum) er et stort og groft tørvemos, der er mere eller mindre rødfarvet.

Ny!!: Celle (biologi) og Rød tørvemos · Se mere »

Rødalger

Rødalger (Rhodophyta, fra oldgræsk: ῥόδον rhodon, "rose" og φυτόν phyton, "plante") er en division af alger, der hører under planteriget.

Ny!!: Celle (biologi) og Rødalger · Se mere »

Renin-angiotensin-aldosteron-systemet

Renin-angiotensin-aldosteron-systemet (i forkortet form RAAS) eller renin-angiotensin-systemet (i forkortet form RAS) er et blodtryks- og væskeregulerende system i menneskekroppen.

Ny!!: Celle (biologi) og Renin-angiotensin-aldosteron-systemet · Se mere »

Reportergen

Et diagram over, hvordan et reportergen bruges til at studere, hvor i en celle eller et væv den regulatoriske sekvens for et givet gen er aktiv. I molekylærbiologi er et reportergen et gen, som forskere typisk kobler til den regulatoriske DNA-sekvens (promotoren) af et andet gen af interesse for studiet af bakterier, cellekultur, dyr eller planter.

Ny!!: Celle (biologi) og Reportergen · Se mere »

Retrovirus

endogene retrovirus (mærket Class I, Class II, Class III) Retrovirus (retroviridae) er en gruppe af revers transskriberende RNA-virus.

Ny!!: Celle (biologi) og Retrovirus · Se mere »

Ribose

Riboses ringstruktur Ribose (systematisk navn (3R,4S,5R)-5-(Hydroxymethyl)tetrahydrofuran-2,3,4-triol) er et organisk molekyle, et kulhydrat og en aldopentose – et monosakkarid med fem carbonatomer, der kan danne en femleddet ring.

Ny!!: Celle (biologi) og Ribose · Se mere »

Ribozym

Den molekylære struktur af bakterie-RNase-P i kompleks med tRNA (gult) og metalioner (pink) Structure of hammerhead ribozyme Et ribozym (fra ribonukleinsyre enzym, også kaldet RNA-enzym eller katalytisk RNA) er et RNA-molekyle, der katalyserer en kemisk reaktion.

Ny!!: Celle (biologi) og Ribozym · Se mere »

RNA

Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Ribonukleinsyre (RNA; engelsk: ribonucleic acid).

Ny!!: Celle (biologi) og RNA · Se mere »

RNA-interferens

doi.

Ny!!: Celle (biologi) og RNA-interferens · Se mere »

RNA-polymerase

RNA polymerase (blå) fra T7-bakteriofagen under transkription RNA polymerase er et enzym, der katalyserer dannelsen af RNA ud fra en DNA-skabelon.

Ny!!: Celle (biologi) og RNA-polymerase · Se mere »

RNA-verdenshypotesen

RNA-verdenshypotesen er tanken om at det første liv på Jorden var baseret udelukkende på ribonukleinsyre (RNA), snarere end deoxiribonukleinsyre (DNA), RNA og proteiner som nutidens livsformer.

Ny!!: Celle (biologi) og RNA-verdenshypotesen · Se mere »

Robert Hooke

Robert Hooke (født 18. juli 1635 i Freshwater, Isle of Wight, England, død 3. marts 1703 i London) var en engelsk videnskabsmand, naturfilosof og arkitekt.

Ny!!: Celle (biologi) og Robert Hooke · Se mere »

Rudolf Virchow

Rudolf Ludwig Karl Virchow (født 13. oktober 1821, død 5. september 1902) var en tysk læge, antropolog, historiker, patolog, biolog og politiker.

Ny!!: Celle (biologi) og Rudolf Virchow · Se mere »

Rumænien

Rumænien (România) er en suveræn stat i det sydøstlige Europa.

Ny!!: Celle (biologi) og Rumænien · Se mere »

Sandmusling

Sandmuslingen (Mya arenaria) er en saltvandsmusling, der er vidt udbredt på den nordlige halvkugle.

Ny!!: Celle (biologi) og Sandmusling · Se mere »

SECIS-element

cis-regulerende med en gennemsnitlig længde på 64,2 nukleotider. I biologi er et SECIS-element (SECIS: selenocystein indsætningssekvens) et cis-regulerende RNA-element på omkring 60 nukleotider i længde, der former en stem-loop-struktur.

Ny!!: Celle (biologi) og SECIS-element · Se mere »

Selen

Selen (forkortes Se) er et grundstof med atomnummer 34.

Ny!!: Celle (biologi) og Selen · Se mere »

Serum

Serum, eller blodserum, er den flydende del af blod.

Ny!!: Celle (biologi) og Serum · Se mere »

Shock

Shock er den tilstand, der opstår, når der ikke kommer ilt nok til alle kroppens celler.

Ny!!: Celle (biologi) og Shock · Se mere »

Signaltransduktion

Overblik over signaltransduktionen i pattedyrsceller Ved signaltransduktion forstås omdannelse af en type signal til en anden.

Ny!!: Celle (biologi) og Signaltransduktion · Se mere »

Sikar

Sikar er et rørsystem i planter, bestående af celler, der transporterer saftstrømme med bl.a. sukker produceret i fotosyntesen fra plantens blade til rødderne eller andre organer, hvor der er behov for energi og organisk stof.

Ny!!: Celle (biologi) og Sikar · Se mere »

Skavgræs

Skavgræs (Equisetum hyemale) er en 20-90 cm høj sporeplante, der vokser i fugtige skove, især på leret jord langs bække.

Ny!!: Celle (biologi) og Skavgræs · Se mere »

Skorpe

Skorpe kan henvise til flere artikler.

Ny!!: Celle (biologi) og Skorpe · Se mere »

Skovpadderok

Skovpadderok (Equisetum sylvaticum), ofte skrevet skov-padderok, er en 20-60 cm høj sporeplante, der vokser på fugtig bund i skove og krat.

Ny!!: Celle (biologi) og Skovpadderok · Se mere »

Slimsvampe

Stilkede kølleformede sporangier hos rødbrun støvkølle (''Stemonitis axifera'') Slimsvampe eller ægte slimsvampe (Myxomycytes eller Myxogastria eller Myxogastrea) er en gruppe indenfor svampedyrene.

Ny!!: Celle (biologi) og Slimsvampe · Se mere »

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Ny!!: Celle (biologi) og Solen · Se mere »

Somatik

Somatisk kommer af det græske somatikos og betyder det som tilhører kroppen (som modsætning til psykisk, der betyder det der tilhører sindet).

Ny!!: Celle (biologi) og Somatik · Se mere »

Spike-protein

Illustration af SARS-CoV-2-virus. Dets spike-protein er de røde knopper på overfladen. HIVs Spike-protein, en trimer af dimeren gp120(gul)-gp41(orange) Spike-protein eller bare Spike (tidligere kaldt S-protein eller peplomer) er et glykoprotein der findes som fremspring på overfladen af mange virus specielt på HIV og coronavirus.

Ny!!: Celle (biologi) og Spike-protein · Se mere »

Spiserørskræft

Spiserørskræft er en malign kræftsygdom, der opstår som følge af celleforandringer i den slimhinde, der sidder i spiserøret.

Ny!!: Celle (biologi) og Spiserørskræft · Se mere »

Spontan selvantændelse

Spontant selvantændende mennesker eller spontan selvantændelse er hvor mennesker pludseligt og helt uforklarligt begynder at brænde.

Ny!!: Celle (biologi) og Spontan selvantændelse · Se mere »

Spore (computerspil)

Spore er et computerspil, udviklet af Will Wright, skaberen af spil som SimCity og The Sims.

Ny!!: Celle (biologi) og Spore (computerspil) · Se mere »

Stamcelle

Farvede embryonale stamceller fra en mus. Udviklingslinierne fra stamcelle til blodlegemer Stamceller er ikke-specialiserede celler som findes i alle flercellede organismer.

Ny!!: Celle (biologi) og Stamcelle · Se mere »

Standardaminosyre

Proteinogene aminosyrer, også kendt som normale, primære eller standardaminosyrer, omfatter de 20 aminosyrer, der indgår i proteiner i levende celler, og som kan afkodes via den genetiske kode.

Ny!!: Celle (biologi) og Standardaminosyre · Se mere »

Star Wars-begreber

Dette er en ufuldstændig liste over ting og begreber i det fiktive Star Wars-univers.

Ny!!: Celle (biologi) og Star Wars-begreber · Se mere »

Stofskifte

Stofskifte, metabolisme (fra græsk μεταβολή metabolé) eller stofomsætningen er den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.

Ny!!: Celle (biologi) og Stofskifte · Se mere »

Stofskiftevej

En stofskiftevej er en række kemiske reaktioner i en celle.

Ny!!: Celle (biologi) og Stofskiftevej · Se mere »

Strålebehandling

Strålebehandling er en medicinsk anvendelse af ioniserende stråling til behandling af bl.a. kræft.

Ny!!: Celle (biologi) og Strålebehandling · Se mere »

Strålesyge

Sandsynlighed for død pga. benmarvs skade pga. strålingssyge - uden medicinsk pleje - som funktion af radioaktiv strålingsdosis i Gray (.

Ny!!: Celle (biologi) og Strålesyge · Se mere »

Sukkersyge

Sukkersyge, med den medicinske betegnelse diabetes mellitus, er en gruppe sygdomme, hvor blodets indhold af sukker (glukose) er øget ud over det normale, blodsukkeret.

Ny!!: Celle (biologi) og Sukkersyge · Se mere »

Svovl

Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.

Ny!!: Celle (biologi) og Svovl · Se mere »

Systemisk lupus erythematosus

Kvinde, der lider af SLE Systemisk Lupus Erythematosus (SLE) er en kronisk autoimmun sygdom, der får kroppens immunforsvar til fejlagtigt at angribe kroppens egne, sunde celler.

Ny!!: Celle (biologi) og Systemisk lupus erythematosus · Se mere »

Tang (alge)

Typisk blæretang Stora mængder tang ved Ystad, skyllet op af efterårsstormen 29. oktober 2013. Tang eller makroalger er en samlebetegnelse for flere forskellige grupper af større, flercellede marine alger.

Ny!!: Celle (biologi) og Tang (alge) · Se mere »

Tørvemos

Tørvemos (Sphagnum) er en slægt af mosser.

Ny!!: Celle (biologi) og Tørvemos · Se mere »

Tempeltræ

''Ginkgo biloba.'' Tempeltræ (Ginkgo biloba) er et nøgenfrøet løvfældende træ, der oprindelig stammer fra Kina.

Ny!!: Celle (biologi) og Tempeltræ · Se mere »

Terapeutisk kloning

Terapeutisk kloning Terapeutisk kloning er kloning af celler til brug ved behandling af sygdomme.

Ny!!: Celle (biologi) og Terapeutisk kloning · Se mere »

Testosteron

Testosteron. Strukturformlen af et testosteron-molekyle anabole steroid Dianabol Testosteron er det mandlige kønshormon, som spiller en central rolle i udviklingen af maskuline karaktertræk.

Ny!!: Celle (biologi) og Testosteron · Se mere »

Tetrahydrocannabinol

Tetrahydrocannabinol (THC) eller dronabinol er det mest psykoaktive stof i hampplanten.

Ny!!: Celle (biologi) og Tetrahydrocannabinol · Se mere »

Tetraklorkulstof

Model af tetraklorkulstof-molekyle Tetraklorkulstof,Forældet stavning ifølge Kemisk Ordbog, tetraklor (Retskrivningsordbogen), tetrachlormethan, carbontetrachlorid (Kemisk Ordbog) eller tetra (trivialnavn) er en kemisk forbindelse mellem klor og kulstof: Ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er stoffet en klar, farveløs og i øvrigt giftig væske med en sød lugt som kan mærkes allerede ved lave koncentrationer.

Ny!!: Celle (biologi) og Tetraklorkulstof · Se mere »

Trakea

Osmoderma eremita''. Trakea er et net af tynde rør, såkaldte trakearør, og er en del af åndedrættet hos en række laverestående dyr.

Ny!!: Celle (biologi) og Trakea · Se mere »

Trakeider

eg Trakeider er langstrakte stavformede celler.

Ny!!: Celle (biologi) og Trakeider · Se mere »

Translation (biologi)

En animation af translationsprocessen. Det protein, der vises translateres ved hjælp af ribosom. Translation er den proces i cellerne hvor ribosomerne anvender mRNA til at bygge protein.

Ny!!: Celle (biologi) og Translation (biologi) · Se mere »

Transskription (biologi)

translation'''. antisense strand'', en af kæderne i dobbeltstrengen af nukleotider i DNA molekylet. Transskription (ofte stavet transkription) (fra latin transcribere: kopiere, overføre) er processen, hvormed information fra DNA kopieres og overføres til RNA, og er det første led i syntesen af nye proteiner.

Ny!!: Celle (biologi) og Transskription (biologi) · Se mere »

Trips

Trips (orden Thysanoptera) er små (for det meste 1 mm lange eller mindre), slanke insekter med smalle frynsede vinger og unikke asymmetriske munddele.

Ny!!: Celle (biologi) og Trips · Se mere »

Tryptophanhydroxylase

Strukturen af tryptophanhydroxylase Tryptophanhydroxylase (TPH) katalyserer det første og hastighedsbestemmende trin i biosyntesen af serotonin (5-hydroxytryptamin).

Ny!!: Celle (biologi) og Tryptophanhydroxylase · Se mere »

Tumorsuppressorgen

Et tumorsuppressorgen er et gen (arveanlæg), som koder for et protein der dæmper cellers evne til at dele sig, eller medvirker til programmeret celledød (apoptosis).

Ny!!: Celle (biologi) og Tumorsuppressorgen · Se mere »

Turgortryk

Planteceller under forskellige osmotiske forhold Turgortrykket er et andet udtryk for saftspændingen i en plante.

Ny!!: Celle (biologi) og Turgortryk · Se mere »

Tyktarmskræft

Kolorektal cancer eller tyktarmskræft er en samlet betegnelse, der dækker over kræftsygdomme opstået i tyktarmen (colon), blindtarmen (appendix vermiformis) og endetarmen (rectum).

Ny!!: Celle (biologi) og Tyktarmskræft · Se mere »

Tyrosin

Tyrosin (også Tyr eller Y) er en α-aminosyre der bruges af celler i biosyntese af proteiner.

Ny!!: Celle (biologi) og Tyrosin · Se mere »

Udflåd

Udflåd er en kropsvæske, som udskilles af kvinder.

Ny!!: Celle (biologi) og Udflåd · Se mere »

Vakuole

Diagram over en typisk dyrecelle, som viser subcellulære komponenter. Organeller: (1) nucleolus, (2) cellekerne, (3) ribosom, ''(4) vesikel'', (5) ru endoplasmatisk reticulum (ER), (6) Golgiapparat, (7) cytoskelet, (8) glat endoplasmatisk reticulum, (9) mitochondrier, (10) vakuole, (11) cytoplasma, (12) lysosom og (13) centrioler. En vakuole er et stort depotområde i en celle, bestående af en invagination af cellemembranen.

Ny!!: Celle (biologi) og Vakuole · Se mere »

Vandtransport (biologi)

I alle væv foregår transport af vand ud og ind af cellerne, imellem væv og igennem kanaler.

Ny!!: Celle (biologi) og Vandtransport (biologi) · Se mere »

Vandtransport (flertydig)

Vandtransport kan betyde flere ting.

Ny!!: Celle (biologi) og Vandtransport (flertydig) · Se mere »

Vækstpunkt

Vækstpunktet er den yderste spids i en plantes stængler eller rødder, hvor nydannelsen af celler foregår og dermed sikrer vækst i længden.

Ny!!: Celle (biologi) og Vækstpunkt · Se mere »

Væv (biologi)

Tværsnit af sklerenkymfibre i en plantes grundvæv. Mikrografi af humant lungevæv farvet med hæmatoxylin og eosin. Inden for biologi er et væv den levende del af et dyr eller en plante.

Ny!!: Celle (biologi) og Væv (biologi) · Se mere »

Ventrikelcancer

Ventrikelcancer (latin: cancer ventriculi) er kræft i mavesækken.

Ny!!: Celle (biologi) og Ventrikelcancer · Se mere »

Vesikel

Diagram over en typisk dyrecelle, som viser subcellulære komponenter. Organeller: (1) nucleolus, (2) cellekerne, (3) ribosom, ''(4) vesikel'', (5) ru endoplasmatisk reticulum (ER), (6) Golgiapparat, (7) cytoskelet, (8) glat endoplasmatisk reticulum, (9) mitochondrier, (10) vakuole, (11) cytoplasma, (12) lysosom og (13) centrioler. I cellebiologien er en vesikel en lille beholder eller blære i cellers cytoplasma, som adskilles fra cytosolvæsken af mindst ét dobbeltlipidlag.

Ny!!: Celle (biologi) og Vesikel · Se mere »

Virus

Coronavirus som set med et elektronmikroskop Diagram af celleinvasionen og replikationen af influenzavirus Baltimore-klassifikationen inddeler virus efter hvordan virus-mRNA syntetiseres Model af en Hepatitis B virus Model af HDV, hepatitis D virus, den mindste sygdomsfremkaldende virus Elektronmikroskopi af Influenza A-virus Tobacco mosaic virus på den engelske Wikipedia En model af en bakteriofag og dens replikation Elektronmikrografi af bakteriofagen Φ X174, en virus med ssDNA Illustration af de overlappende gener i Φ X174 Illustration af de overappende gener i HVB Strukturen af en plantevirus (cowpea mosaik virus) herpes virus 3D model af en filovirus En biologisk virus består af et genom af DNA eller RNA og et antal enzymer, der er indlejret i en proteinkappe (en kapsid) eventuelt omkranset af en membrankappe.

Ny!!: Celle (biologi) og Virus · Se mere »

Vitalisme

Louis Pasteur argumenterede, at kun livet kan katalysere gæring. (Maleri af A. Edelfeldt i 1885) Vitalisme kommer af latin vitalis ’livgivende’ og vita ’liv’.

Ny!!: Celle (biologi) og Vitalisme · Se mere »

Vitamin B

Vitamin B i pilleform B-vitamin er en klasse af vandopløselige vitaminer, som spiller en vigtig rolle i cellers metabolisme.

Ny!!: Celle (biologi) og Vitamin B · Se mere »

Vitamin E

Vitamin E i formen alfa-tokoferol Vitamin E (eller tokoferol) er et vitamin, der beskytter kroppens celler mod nedbrydelse fra især skadelige stoffer fra stofskiftet.

Ny!!: Celle (biologi) og Vitamin E · Se mere »

Vitaminmangel

Dette er en beskrivelse af, hvordan vitaminmangel påvirker opdelt på de forskellige vitaminer.

Ny!!: Celle (biologi) og Vitaminmangel · Se mere »

Xenophyophore

Xenophyophorer er flerkernede encellede organismer som findes jorden rundt på verdenshavenes havbund, på dybder mellem 500 og 10.600 meter.

Ny!!: Celle (biologi) og Xenophyophore · Se mere »

Xenotransplantation

Xenotransplantation er transplantation af celler, væv eller organer på tværs af arter.

Ny!!: Celle (biologi) og Xenotransplantation · Se mere »

Ynglelegeme

Soldug (Drosera roseana) med ynglelegemer. Et ynglelegeme er et slags formeringsorgan, der kan være en enkelt celle, flere celler eller et væv.

Ny!!: Celle (biologi) og Ynglelegeme · Se mere »

Yoshinori Ohsumi

Yoshinori Ohsumi (大隅良典 Ōsumi Yoshinori) (大隅良典 Ōsumi Yoshinori, født 9. februar 1945 i Fukuoka, Japan) er en japansk cellebiolog, som har specialiseret sig i autofagi.

Ny!!: Celle (biologi) og Yoshinori Ohsumi · Se mere »

2006

2006 (MMVI) begyndte året på en søndag.

Ny!!: Celle (biologi) og 2006 · Se mere »

3D-printning

3D-printning benytter additiv fremstilling (af engelsk additive manufacturing (AM)) - og er en teknologi, der muliggør konstruktionen af et tredimensionelt objekt fra en CAD-model eller en digital 3D-model.

Ny!!: Celle (biologi) og 3D-printning · Se mere »

7 (tal)

7 (Syv) er det naturlige tal mellem 6 og 8.

Ny!!: Celle (biologi) og 7 (tal) · Se mere »

Omdirigeringer her:

Cellebiologi, Cellelære, Celler, Cellulær, Dyrecelle, Dyreceller, Encellede, Encellede organismer, Encellet, Encellet liv, Encellet organisme, Flercellede organismer, Flercellet, Flercellet liv, Multicellulær, Multicellulære, Plantecelle, Planteceller, Vævscelle.

Unionpedia er et koncept kort eller semantisk netværk organiseret som et leksikon eller ordbog. Det giver en kort definition af hver koncept og dets relationer.

Dette er en kæmpe online mental kort, der tjener som grundlag for koncept diagrammer. Det er gratis at bruge og hver artikel eller et dokument kan downloades. Det er et værktøj, ressource eller reference for studier, forskning, uddannelse, læring eller undervisning, der kan bruges af lærere, pædagoger, elever eller studerende; for den akademiske verden: til skole, primær, sekundær, gymnasium, midten, college, teknisk grad, gymnasium, universitet, bachelor, kandidat- eller ph.d.-grader; til papirer, rapporter, projekter, ideer, dokumentation, undersøgelser, resuméer, eller speciale. Her er definitionen, forklaring, beskrivelse, eller betydningen af hver væsentlig, som du har brug for information, og en liste over deres tilknyttede begreber som en ordliste. Fås i Dansk, Engelsk, Spansk, Portugisisk, Japansk, Kinesisk, Fransk, Tysk, Italiensk, Polere, Hollandsk, Russisk, Arabisk, Hindi, Svensk, Ukrainsk, Ungarsk, Catalansk, Tjekkisk, Hebraisk, Finsk, Indonesisk, Norwegian, rumænsk, tyrkisk, vietnamesisk, koreansk, thai, græsk, bulgarsk, kroatisk, slovakisk, litauisk, filippinsk, lettisk, estisk og slovensk. Flere sprog snart.

Alle oplysninger blev ekstraheret fra Wikipedia, og den er tilgængelig under Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 3.0.

Unionpedia er ikke godkendt af eller tilknyttet Wikimedia Foundation.

Google Play, Android og Google Play-logoet er varemærker tilhørende Google Inc.

Fortrolighedspolitik

UdgåendeIndgående