Indholdsfortegnelse
61 relationer: Bakterier, Biokemi, Biota (taksonomi), C-værdi, Celle (biologi), Cytoplasma, Cytosol, DNA, DNA-replikation, Domæne (biologi), Ediacara-faunaen, Endoplasmatisk reticulum, Eukaryoter, Fugle, Histon, Hormon, Influenza, Jordens fremtid, Jordens historie, Karl Jenkins, Kerne, Kernelegeme, Kernemembran, Kromatin, Kromosom, Liv, Livscyklus, Materialismestriden, Mitokondrie, MRNA, Nanoteknologi, Organel, Organisme, Peroxisom, Persisterende organiske forurenere, Polyploidi, Primaternes evolution, Progressiv rock-musikere, Prokaryoter, Proteinbiosyntese, Protister, Protoplasma, Protozoer, Ranviersk indsnøring, Receptor, Ribose, Ribosom, Sædcelledannelse, Schwann-celle, Skeletmuskulatur, ... Expand indeks (11 mere) »
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Biokemi
Biokemi (fra græsk βίος, bios, "liv", samt egyptisk kēme, "jord") er læren om kemiske processer i levende organismer.
Biota (taksonomi)
Biota, også kaldet Vitae eller Eobionti, er i nogle taksonomiske systemer en betegnelse for alt liv inklusive virus, selvom virus af de fleste ikke anses for at være liv.
Se Cellekerne og Biota (taksonomi)
C-værdi
C-værdi er mængden, i pikogram, af DNA i en haploid cellekerne (for eksempel en gamet) eller halvdelen af mængden i en diploid kropscelle i en eukaryotisk organisme.
Celle (biologi)
Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.
Se Cellekerne og Celle (biologi)
Cytoplasma
Cytoplasma består af hele celleindholdet på nær cellekernen.
Cytosol
Cytosol er den væske der befinder sig inde i cellen, men uden for kernen og organellerne.
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
DNA-replikation
DNA replikation. Dobbeltspiralen bliver viklet op og hver streng fungerer som skabelon for en ny streng. DNA-replikation er en biokemisk proces, der kopierer DNA'et i en celle.
Se Cellekerne og DNA-replikation
Domæne (biologi)
Domænet (latin: regio) er inden for biologisk systematik den øverst placerede kategori.
Se Cellekerne og Domæne (biologi)
Ediacara-faunaen
Dickinsonia costata'', en Ediacara-organisme af ukendt slægtskab med et vatteret udseende. Tre tegnede ''Dickinsonia costata''. Tegning af artropoden ''Praecambridium sigillum'' og ''Yorgia waggoneri''. Tegning af ''Bomakellia kelleri''.
Se Cellekerne og Ediacara-faunaen
Endoplasmatisk reticulum
Cytosol (cytoplasma).12. Lysosom. 13. Centriole. 14. Cellemembran. Endoplasmatisk reticulum (forkortet ER) er et netværk af sække og rør i eukaryote celler.
Se Cellekerne og Endoplasmatisk reticulum
Eukaryoter
Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore.
Fugle
Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.
Histon
Histoner er kromosomproteiner, der danner spoler, som DNA folder sig omkring.
Hormon
Fire typer hormoner Thyroideahormonsystemet er et eksempel på feedback Oversigt over hormonproduktionen i hoved og hals Hormoner (græsk: Hormon: stimulerende, igangsættende) er signalstoffer som udskilles fra kroppens kirtler og transporteres rundt i kroppen med blodet og agerer som kemiske budbringere, der instruerer celler til at udføre bestemte opgaver.
Influenza
Influenza er en infektionssygdom i fugle og pattedyr forårsaget af RNA-vira fra familien Orthomyxoviridae (influenzavira).
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Se Cellekerne og Jordens fremtid
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Se Cellekerne og Jordens historie
Karl Jenkins
Karl Jenkins (født 17. februar 1944) er en engelsk musiker og komponist.
Kerne
Kerne kan henvise til flere artikler.
Kernelegeme
Lysmikrografi af cellekerne og kernelegeme (nukleolus) Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9. Mitokondrier 10. Vakuole 11. Cytosol 12. Lysosom 13. Centrioler Kernelegemet eller nukleolus (flertal nukleoli), er det område i cellekernen, hvor rRNA syntetiseres.
Kernemembran
Diagram over en menneske-cellekerne Kernemembranen er en tolaget lipidmembran, som adskiller en celles kerne fra cytoplasmaet hos eukaryoter.
Kromatin
Karyogram af en mand, som viser den klassiske metafase-kromatinstruktur. Kromatin er kombinationen af DNA og proteiner, som udgør indholdet i en cellekerne.
Kromosom
Kromosom. (1) Kromatide. En af de to identiske halvdele af et kromosom efter S-fasen. (2) Centromer. Punktet, hvor de to kromatider berører hinanden. (3) Kort arm (4) Lang arm. Et kromosom er et langt DNA-molekyle der rummer en del af eller hele arvemassen i en organisme.
Liv
Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''.
Livscyklus
Eksempler på diplonte individer som resultater af ''diplontisk livscyklus''. En livscyklus er den periode, der dækker én generation af en organisme indbefattet dens reproduktion, hvad enten det sker ukønnet eller kønnet.
Materialismestriden
Carl Vogt1817-95 Rudolf Wagner1805-64 Materialismestriden var en kontrovers der blev ført i 1800-tallet om de verdensanskuelsesmæssige konsekvenser af naturvidenskaben.
Se Cellekerne og Materialismestriden
Mitokondrie
mammalt lungevæv, der viser den indre matrix og de omgivende membraner. De mange folder kaldes ''cristae''. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9.
MRNA
Interaktion af mRNA inden for en celle mRNA eller messenger RNA er den type RNA, der i ribosomerne bliver oversat til protein ved translation.
Nanoteknologi
Nanoteknologi betegner anvendt naturvidenskab, som beskæftiger sig med strukturer af størrelsesorden 0,1 – 100 nm, hvor en nanometer er en milliontedel millimeter (også skrevet som 10⁻⁹ m) Karakteristisk for dette niveau er, at strukturerne er for store til at beskrives af enkle atommodeller, og samtidig er de for små til at beskrives af klassiske teorier, som klassisk termodynamik, klassisk elektromagnetisme og newtonsk fysik.
Se Cellekerne og Nanoteknologi
Organel
Et organel (betyder lille organ) er en struktur, som ligger indlejret i cytoplasmaet i cellens indre.
Organisme
''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.
Peroxisom
300x300pxEt peroxisom (IPA) er en membranindkapslet organelle (tidligere kendt som et ”microbody”), der findes i cytoplasmaen for næsten alle eukaryote celler.
Persisterende organiske forurenere
Persisterende organiske forurenere, evighedskemikalier eller POP (efter eng. Persistent organic pollutants) er organiske forbindelser der ikke nedbrydes i naturen og ofte ophobes igennem fødekæder til dyr og mennesker, hvor de har potentielt skadelige effekter på miljø, og dyrs og menneskers helbred.
Se Cellekerne og Persisterende organiske forurenere
Polyploidi
Polyploidi er betegnelsen for en tilstand, hvor celler og organismer rummer mere end to ensartede sæt af kromosomer.
Primaternes evolution
Fylogenetisk træ for primater Primaternes evolution kan spores 65 millioner år tilbage i tiden.
Se Cellekerne og Primaternes evolution
Progressiv rock-musikere
Definitionen af hvad der gør en rockgruppe til en gruppe musikere der udøver progressiv rock kan være subjektiv.
Se Cellekerne og Progressiv rock-musikere
Prokaryoter
En typisk prokaryotcelle Prokaryot betyder egentlig 'før kerne'.
Proteinbiosyntese
Forenklet skema over proteinbiosyntesen Proteinbiosyntese betegner de biokemiske processer, hvormed alle levende organismer danner deres proteiner ud fra 20 aminosyrer og koden i DNA (arvematerialet).
Se Cellekerne og Proteinbiosyntese
Protister
Protisterne (latin: protista) er alle organismer med en cellekerne (Eukaryota) undtagen: Opisthokonta (dyr, Microsporidia, svampe...), Bikonta (Alveolates, Stramenopiles, Rhodophyta, Grønne planter).
Protoplasma
Protoplasma er en betegnelse for cellevæsken hos prokaryoter, primitive organismer, hvis celler ikke er opdelt i cellekerne og cytoplasma.
Protozoer
Protozoer (Protozoa) er encellede organismer med cellekerne.
Ranviersk indsnøring
Schwann Celle, g: '''Ranviersk indsnøring''', h: Synapse Ranvierske indsnøringer er mellemrum mellem de fedtholdige myelinskeder, der omgiver nervecellernes akson.
Se Cellekerne og Ranviersk indsnøring
Receptor
En skematisk model af AMPA-receptoren, øverst de ekstracellulære domæner, nederst det transmembrane domæne En rumlig model af AMPA-receptoren Skematisk fremstilling af en transmembranreceptor, set fra membranens plan. E er det ekstracellulære rum, I er det intercellulære rum, P er membranen Model af 4-hydroxy-tamoxifen (carbon.
Ribose
Riboses ringstruktur Ribose (systematisk navn (3R,4S,5R)-5-(Hydroxymethyl)tetrahydrofuran-2,3,4-triol) er et organisk molekyle, et kulhydrat og en aldopentose – et monosakkarid med fem carbonatomer, der kan danne en femleddet ring.
Ribosom
Ribosomet er et cellulært kompleks, som består dels af ribosomalt RNA (rRNA) dels af ribosomale proteiner (r-proteiner).
Sædcelledannelse
Sædcelledannelse eller spermatogenesen er dannelsen af sædceller.
Se Cellekerne og Sædcelledannelse
Schwann-celle
Schwann Celle dannende en myelinskede omkring et større akson i det perifere nervesystem.1:Akson2:Scwann cellens cellekerne3:Schwann Cellen4:Myelinskede dannet ud fra Schwann cellens membran5:Schwann cellens cytoplasma Schwann Celle eller Schwannske celler er en gliacelle-type knyttet til det perifere nervesystem, hvis funktion er at give stabilitet og isolation til nervecellernes udløbere (aksoner).
Se Cellekerne og Schwann-celle
Skeletmuskulatur
Skeletmuskulatur er en af tre store muskeltyper, de andre er hjertemuskulatur og glat muskulatur.
Se Cellekerne og Skeletmuskulatur
Soma
Soma eller cellekroppen, er den del af en neuron der indeholder nucleus (cellekernen).
Steroidhormon
Et steroidhormon er et steroid, der fungerer som et hormon.
Se Cellekerne og Steroidhormon
Tetrahymena
Tetrahymena er en slægt af fritlevende ciliater.
Tetrahymena thermophila
Tetrahymena thermophila er frit-levende mikrober som er en ciliat protozo, som også kan skifte mellem levemåderne kommensal og patogen.
Se Cellekerne og Tetrahymena thermophila
Transfer DNA
Ti-plasmid med T-DNA region Transfer-DNA'et (forkortet T-DNA) er det overførte DNA fra det tumorinducerende eller rodinducerende (Ti-/Ri-) plasmid fra nogle bakteriearter, såsom Agrobacterium tumefaciens og Rhizobium rhizogenes (tidligere kendt som Agrobacterium rhizogenes).
Transgen
Et transgen er et gen, der er blevet overført naturligt eller ved brug af genteknologiske-teknikker, fra én organisme til en anden.
Translation (biologi)
En animation af translationsprocessen. Det protein, der vises translateres ved hjælp af ribosom. Translation er den proces i cellerne hvor ribosomerne anvender mRNA til at bygge protein.
Se Cellekerne og Translation (biologi)
Transskription (biologi)
translation'''. antisense strand'', en af kæderne i dobbeltstrengen af nukleotider i DNA molekylet. Transskription (ofte stavet transkription) (fra latin transcribere: kopiere, overføre) er processen, hvormed information fra DNA kopieres og overføres til RNA, og er det første led i syntesen af nye proteiner.
Se Cellekerne og Transskription (biologi)
Vakuole
Diagram over en typisk dyrecelle, som viser subcellulære komponenter. Organeller: (1) nucleolus, (2) cellekerne, (3) ribosom, ''(4) vesikel'', (5) ru endoplasmatisk reticulum (ER), (6) Golgiapparat, (7) cytoskelet, (8) glat endoplasmatisk reticulum, (9) mitochondrier, (10) vakuole, (11) cytoplasma, (12) lysosom og (13) centrioler.
Vesikel
Diagram over en typisk dyrecelle, som viser subcellulære komponenter. Organeller: (1) nucleolus, (2) cellekerne, (3) ribosom, ''(4) vesikel'', (5) ru endoplasmatisk reticulum (ER), (6) Golgiapparat, (7) cytoskelet, (8) glat endoplasmatisk reticulum, (9) mitochondrier, (10) vakuole, (11) cytoplasma, (12) lysosom og (13) centrioler.
Xenophyophore
Xenophyophorer er flerkernede encellede organismer som findes jorden rundt på verdenshavenes havbund, på dybder mellem 500 og 10.600 meter.
Se Cellekerne og Xenophyophore
Også kendt som Flerkernede, Nucleus.