Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Centrifugalkraft

Indeks Centrifugalkraft

Vandoverfladen i en stillestående og roterende beholder. Centrifugalkraft er en tilsyneladende kraft (fiktiv kraft), som påvirker et legeme der roterer, og som søger at trække legemet væk fra centrum.

Indholdsfortegnelse

  1. 27 relationer: Acela Express, Biavl, Centrifugalregulator, Centripetalkraft, Chandrasekhar-grænsen, Corioliseffekten, Differentiel rotation, Elevatorkraft, Fiktiv kraft, Fladtrykthed, Foldepropel, H.C. Petersen (grosserer), Honningslynge, Hydrostatisk ligevægt, Jernbane, Johannes Kepler, Krængeteknik, KSB, Lagrange-punkt, Mariagerfjord Rensningsanlæg, Månehav, Månen, Månens geologi, Per Lütken, Sedimentering, Solen, Vinkelaccelerationskraft.

Acela Express

Acela Express er Amtraks højhastighedstog i Northeast Corridor (NEC, Nordøstkorridoren) i det nordøstlige USA, som kører mellem Washington D.C. og Boston via Baltimore, Philadelphia og New York City.

Se Centrifugalkraft og Acela Express

Biavl

Biavl, ''Tacuinum Sanitatis Casanatensis'' (14. århundrede). Biavler røgter et bistade. Biavl (eller apikultur, af latin apis, bi) er menneskets opretholdelse af honningbi-familier (engelsk: bee colonies), almindeligvis i bistader.

Se Centrifugalkraft og Biavl

Centrifugalregulator

Animation af kørende dampmaskine med en drivende krumtapmekanisme – og dobbeltvirkende cylinder. Herudover haves en krumtapmekanisme som styrer ''glideren'', der er placeret oven på cylinderen. Glideren fordeler på skift dampen til den dobbeltvirkende cylinders to kamre, og åbner for afgang af dampen fra den modsatte side af stemplet.

Se Centrifugalkraft og Centrifugalregulator

Centripetalkraft

Centripetalkraften er den kraft, der skal til for at holde et legeme i en jævn cirkelbevægelse.

Se Centrifugalkraft og Centripetalkraft

Chandrasekhar-grænsen

Radius som funktion af masse for en hvid dværg modelleret som fermigas. Når radius bliver nul, er Chandrasekhar-grænsen nået. Chandrasekhar-grænsen er et udtryk for den maksimale masse for legemer bestående af stof hvor alle elektronerne er degenererede.

Se Centrifugalkraft og Chandrasekhar-grænsen

Corioliseffekten

Illustration af corioliseffekten: En kugle på en drejeskive. Virkning af corioliseffekten på et stort vindsystem, her et lavtrykssystem over Island. Corioliseffekten er en effekt, som påvirker legemer (inkl. væske og gas), der er i bevægelse i forhold til et koordinatsystem, der roterer jævnt, (dvs.

Se Centrifugalkraft og Corioliseffekten

Differentiel rotation

Differentiel rotation (eller superrotation) betegner det forhold, at vinkelhastigheden af et roterende legeme eller system er forskellig, alt efter hvor langt et betragtet punkt er fjernet fra rotationsaksen, dvs.

Se Centrifugalkraft og Differentiel rotation

Elevatorkraft

Elevatorkraften er en tilsyneladende kraft (fiktiv kraft) der synes at påvirke legemer når man betragter dem i et koordinatsystem der accelereres jævnt (dvs. med konstant acceleration) i forhold til et inertialsystem.

Se Centrifugalkraft og Elevatorkraft

Fiktiv kraft

I fysikken er en fiktiv kraft (visse steder kaldet inertikraft) en kraft, som indføres for at beskrive bevægelsen af et legeme, når det betragtes i et koordinatsystem, der ikke er et inertialsystem – et ikke-inertialsystem.

Se Centrifugalkraft og Fiktiv kraft

Fladtrykthed

En kugles fladtrykthed er et udtryk for, hvor meget den afviger fra en sædvanlige kugle (altså en ellipsoide, hvor alle tre akser er lige lange kaldet en rotationsellipsoid) og i stedet har en kortere akse på den ene led.

Se Centrifugalkraft og Fladtrykthed

Foldepropel

Sammenfoldet Gori to-bladet foldepropel. Stemme S12 foldepropel Foldepropel (eller folde-skrue) er en fællesbetegnelse for nogle propeller til sejlbåde, der under drift kan ændres således, at de minimerer modstanden i vandet under sejlads for sejl.

Se Centrifugalkraft og Foldepropel

H.C. Petersen (grosserer)

Heinrich Christian Petersen (født 26. september 1837 i Flensborg, død 6. april 1909) var en dansk grosserer.

Se Centrifugalkraft og H.C. Petersen (grosserer)

Honningslynge

En lille honningslynge i aktion En honningslynge er en maskine, der ved hjælp af centrifugalkraft slynger honningen ud af honningtavlerne.

Se Centrifugalkraft og Honningslynge

Hydrostatisk ligevægt

Hvis det fremhævede rumfang af en luftart ikke bevæger sig, må de opadrettede kræfter være lig de nedadrettede, som virker på det. Hydrostatisk ligevægt (af hydro – vand og statik – uden bevægelse) eller hydrostatisk balance optræder, hvor sammenpresningen af en væske, luftart eller et fast legeme på grund af gravitation modvirkes af en trykgradient, som skaber en kraft i den modsatte retning.

Se Centrifugalkraft og Hydrostatisk ligevægt

Jernbane

Malmö. Kort over den dominerende sporvidde i forskellige lande. En jernbane er en transport, der foregår på en skinnevej til passagerer og gods med tog.

Se Centrifugalkraft og Jernbane

Johannes Kepler

Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17.

Se Centrifugalkraft og Johannes Kepler

Krængeteknik

Sammenligning mellem ikke krænget (øverst) og krænget vognkasse (nederst) på ICE T Krængeteknik er en mekanisk anordning i visse jernbanevogne og lokomotiver, som sætter dem i stand til at krænge, eller "vippe", vognkassen til siderne, når de kører gennem et sving, på samme måde som bl.a.

Se Centrifugalkraft og Krængeteknik

KSB

KSB SE & Co.

Se Centrifugalkraft og KSB

Lagrange-punkt

De fem lagrange-punkter i forhold til de to himmellegemer. Et Lagrange-punkt (også omtalt som L-punkt eller librationspunkt) er positioner i tilknytning til to himmellegemers omløbsbaner omkring hinanden, hvor et tredje legeme (som skal have forsvindende lille masse sammenlignet med de to øvrige legemer) kan forblive stabilt i, uden at centripetalkraften eller de andre legemers tyngdekraft trækker det væk fra denne position.

Se Centrifugalkraft og Lagrange-punkt

Mariagerfjord Rensningsanlæg

Mariagerfjord Rensningsanlæg er et rensningsanlæg, der blev indviet af borgmester H.C. Maarup den 11. november 2013.

Se Centrifugalkraft og Mariagerfjord Rensningsanlæg

Månehav

Månens forside med de vigtigste månehave og kratere Et månehav (latin: mare hav, flertal maria) er en stor, mørk, slette af plateaubasalt på Jordens Måne, dannet af milliarder år gamle vulkanudbrud.

Se Centrifugalkraft og Månehav

Månen

Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.

Se Centrifugalkraft og Månen

Månens geologi

Shortykrateret under Apollo 17-missionen. Det var den eneste mission, hvor en geolog deltog, nemlig (Harrison Schmitt). ''NASA foto.'' Galileo-rumsonden og visende geologiske træk. ''NASA foto.'' Månens geologi (der ofte betegnes selenologi, skønt dette udtryk mere generelt anvendes om "videnskab om Månen") er helt forskellig fra Jordens.

Se Centrifugalkraft og Månens geologi

Per Lütken

Per Lütken i 1965 Per Lütken (født 10. november 1916, død 10. februar 1998) var en dansk designer og glashåndværker.

Se Centrifugalkraft og Per Lütken

Sedimentering

Sedimentering eller sedimentation er den proces, hvor partikler i suspension eller molekyler i opløsning sætter sig på en overflade og dermed forlader den væske, hvori de er opholdt.

Se Centrifugalkraft og Sedimentering

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Centrifugalkraft og Solen

Vinkelaccelerationskraft

Vinkelaccelerationskraften er en tilsyneladende kraft (fiktiv kraft) der synes at påvirke legemer der betragtes i forhold til et koordinatsystem med accelereret rotation (dvs. med en vinkelhastighed der ændrer sig i tid) i forhold til et inertialsystem.

Se Centrifugalkraft og Vinkelaccelerationskraft