Indholdsfortegnelse
82 relationer: A, Aftagenummer, Analog og digital, Binære talsystem, Bjergprimtal, Ciffer (flertydig), Collatz-formodningen, Decimal, Decimalklassifikation, Det danske stelnummersystem for cykler, Grundstoffer efter atomnummer, Harshad-tal, IP-koden, JIS-halvledertypebenævnelse, Midlertidige navne til grundstoffer, Million, Nixie-rør, Nummerplade, Oriya (sprog), Palindrom, Pi (tal), Pinkode, Plads, Positionstalsystem, QR Code, Radioamatør, Særskrivning, Sudoku, Talsystem, Tegn (datalogi), Tegn (symbol), Tegnsæt, Telefonnummer, Ternært talsystem, Thaksin Shinawatra, To af fem-kode, Tværsum, William Oughtred, 39 (tal), 49 (tal), 51 (tal), 52 (tal), 53 (tal), 54 (tal), 55 (tal), 56 (tal), 57 (tal), 58 (tal), 59 (tal), 61 (tal), ... Expand indeks (32 mere) »
A
Bogstav A A a er det første bogstav i det latinske alfabet samt det danske alfabet.
Se Ciffer og A
Aftagenummer
Et aftagenummer er et unikt nummer som bruges til at identificere elmålere i Danmark.
Analog og digital
Analog kommer fra græsk analogos med betydningen tilsvarende, lignende.
Se Ciffer og Analog og digital
Binære talsystem
Tæller med binære tal Det binære talsystem eller totalssystemet består kun af to cifre: 1 og 0.
Bjergprimtal
Bjergprimtal er primtal hvori cifrene vokser og derefter aftager.
Ciffer (flertydig)
C(h)iffer har flere betydninger.
Se Ciffer og Ciffer (flertydig)
Collatz-formodningen
Collatz-formodningen (efter tyske Lothar Collatz), også kendt som (3n+1)-formodningen, er et berømt uløst problem inden for talteori.
Se Ciffer og Collatz-formodningen
Decimal
En decimal er et ciffer, der kommer efter decimalkommaet (decimalseparatoren) i et decimaltal.
Decimalklassifikation
Decimalklassifikation er en klassifikation eller emneinddeling efter 10-talssystemet, som bl.a. bruges til at sortere biblioteksbøger efter emne.
Se Ciffer og Decimalklassifikation
Det danske stelnummersystem for cykler
roteret version for lettere læsning) Det danske stelnummersystem for cykler er et særligt system i Danmark for mærkning af cykler indført i 1942 med krav om, at alle cykelstel i landet skal mærkes med en unik kode.
Se Ciffer og Det danske stelnummersystem for cykler
Grundstoffer efter atomnummer
Denne tabel lister alle grundstoffer efter deres atomnumre.
Se Ciffer og Grundstoffer efter atomnummer
Harshad-tal
Et harshad-tal eller et Niven-tal er et tal som er deleligt med summen af sine cifre i et givet talsystem.
IP-koden
IP-koden er en international standard (IEC 60529) og en del af den danske lov, hvor den bliver beskrevet i Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, § 803.2.
JIS-halvledertypebenævnelse
Japanese Industrial Standards (JIS) har standardbenævnelsen JIS-C-7012 for halvlederkomponent typebenævnelser.
Se Ciffer og JIS-halvledertypebenævnelse
Midlertidige navne til grundstoffer
I kemien modtager tunge transuraner et permanent trivialnavn og symbol efter at deres syntese er blevet bekræftet.
Se Ciffer og Midlertidige navne til grundstoffer
Million
En million (forkortes mio.) er tallet for tusind tusinder.
Nixie-rør
Nixie-rørs symbol. Prikken til højre signalerer at røret er gasfyldt. De ti cifre af et GN-4 nixie-rør. Måden cifrene er stakket på er synligt på billedets nixie-rør. Par af NL-5441 nixie udlæsningsrør. Systron-Donner frekvenstæller fra 1973 med nixie udlæsningsrør Et nixie ur.
Nummerplade
Fransk EU-nummerplade En nummerplade er en en plade med en kombination af cifre og evt.
Oriya (sprog)
Skilt på hindi (øverst) og oriya (nederst) Oriya eller orija er det officielle sprog i den indiske delstat Orissa.
Palindrom
Et palindrom - af græsk παλίνδρομος palin (.
Pi (tal)
Et lille ''π'' Tallet pi (også kaldet Arkimedes' konstant) er en matematisk konstant, der skrives med det græske bogstav '''π'''.
Pinkode
En pinkode er en personlig kode som bruges til f.eks.
Plads
Ordet plads har flere betydninger eller specialiseringer.
Positionstalsystem
Et positionstalsystem er et talsystem, hvor værdien af et enkelt ciffer afhænger af, hvilken position det har i tallet.
Se Ciffer og Positionstalsystem
QR Code
QR code på en japansk plakat. QR-kode er en form for todimensionel "streg"-kode – også kaldet en matrix-kode, som blev udviklet i 1994 af den japanske virksomhed Denso-Wave.
Radioamatør
En radioamatør i sit 'shack' (radiorum) ISS. JOTA) En radioamatør er en person, der har telegrafi, radiofoni eller radioteknik som hobby (jævnfør ordet amatør), det kan være enten som lytteramatør (til tider kaldet dx'ere efter radioforkortelsen DX for distance, da man gerne lytter til fjerne sendere) med en radiomodtager (inkl.
Særskrivning
Et eksempel på særskrivning. Særskrivning er det sproglige fænomen at et sammensat ord skrives med mellemrum mellem de ord det består af.
Sudoku
En let sudoku Sudoku (数独, sūdoku) er en logisk opgave (hvis løsning dog ikke kræver brug af regning, selv om mange tror det), som går ud på, at man skal placere forskellige symboler, typisk cifre, i felter.
Talsystem
Et talsystem eller et talnotationssystem er et system til at repræsentere matematiske tal med.
Tegn (datalogi)
Indenfor datalogi og maskinbaseret datakommunikationsterminologi er et tegn en informationsenhed, som stort set svarer til et grafem, grafem-lignende enheder - eller symboler, såsom i alfabeter eller stavelsesskrift i skreven form af en natursprog.
Tegn (symbol)
Tegn dækker over mange tegnkategorier.
Tegnsæt
Termen tegnsæt (eng. character set) indenfor datalogi anvendes mere eller mindre i flæng på dansk (og engelsk) om flere distinkte termer.
Telefonnummer
Et telefonnummer er en talkode bestående af et antal cifre, der identificerer et telefonabonnement eller en teletjeneste.
Ternært talsystem
Et ternært talsystem (også kaldet base 3) har tre som sin base.
Se Ciffer og Ternært talsystem
Thaksin Shinawatra
Thaksin Shinawatra (ทักษิณ ชินวัตร; født 26. juli 1949 i Sankamphaeng i Chiang Mai-provinsen), er en thailandsk politiker – samt en af landets mest indflydelsesrige og polariserende personligheder – der var premierminister i Thailand 2001-06.
Se Ciffer og Thaksin Shinawatra
To af fem-kode
Stregkode med to af fem-kode Inden for telekommunikation er en to af fem-kode en m af n-kode som giver nøjagtig ti mulige kombinationer, og den er derfor en populær løsning når man vil repræsentere decimale cifre ved hjælp af fem bit.
Tværsum
Tværsummen af et givet heltal i titalssystemet betegner i almindelighed den sum, som fremkommer ved at addere den numeriske værdi af tallets enkelte cifre.
William Oughtred
William Oughtred (født 5. marts 1574 i Buckinghamshire, død 30. juni 1660) var en engelsk teolog og matematiker.
39 (tal)
39 (niogtredive eller niogtredve, på checks også tretini) er det naturlige tal som kommer efter 38 og efterfølges af 40.
49 (tal)
49 (niogfyrre, på checks også firtini) er det naturlige tal som kommer efter 48 og efterfølges af 50.
51 (tal)
51 (enoghalvtreds, på checks også femtien) er det naturlige tal som kommer efter 50 og efterfølges af 52.
52 (tal)
52 (tooghalvtreds, på checks også femtito) er det naturlige tal som kommer efter 51 og efterfølges af 53.
53 (tal)
53 (treoghalvtreds, på checks også femtitre) er det naturlige tal som kommer efter 52 og efterfølges af 54.
54 (tal)
54 (fireoghalvtreds, på checks også femtifire) er det naturlige tal som kommer efter 53 og efterfølges af 55.
55 (tal)
55 (femoghalvtreds, på checks også femtifem) er det naturlige tal som kommer efter 54 og efterfølges af 56.
56 (tal)
56 (seksoghalvtreds, på checks også femtiseks) er det naturlige tal som kommer efter 55 og efterfølges af 57.
57 (tal)
57 (syvoghalvtreds, på check også femtisyv) er det naturlige tal som kommer efter 56 og efterfølges af 58.
58 (tal)
58 (otteoghalvtreds, på checks også femtiotte) er det naturlige tal som kommer efter 57 og efterfølges af 59.
59 (tal)
59 (nioghalvtreds, på checks også femtini) er det naturlige tal som kommer efter 58 og efterfølges af 60.
61 (tal)
61 (enogtres, på checks også sekstien) er det naturlige tal som kommer efter 60 og efterfølges af 62.
62 (tal)
62 (toogtres, på checks også sekstito) er det naturlige tal som kommer efter 61 og efterfølges af 63.
63 (tal)
63 (treogtres, på checks også sekstitre) er det naturlige tal som kommer efter 62 og efterfølges af 64.
65 (tal)
65 (femogtres, på checks også sekstifem) er det naturlige tal som kommer efter 64 og efterfølges af 66.
66 (tal)
66 (seksogtres, på checks også sekstiseks) er det naturlige tal som kommer efter 65 og efterfølges af 67.
67 (tal)
67 (syvogtres, på checks også sekstisyv) er det naturlige tal som kommer efter 66 og efterfølges af 68.
68 (tal)
68 (otteogtres, på checks også sekstiotte) er det naturlige tal som kommer efter 67 og efterfølges af 69.
69 (tal)
69 (niogtres, på checks også sekstini) er det naturlige tal som kommer efter 68 og efterfølges af 70.
71 (tal)
71 (enoghalvfjerds, på checks også syvtien) er det naturlige tal som kommer efter 70 og efterfølges af 72.
72 (tal)
72 (tooghalvfjerds, på checks også syvtito) er det naturlige tal som kommer efter 71 og efterfølges af 73.
73 (tal)
73 (treoghalvfjerds, på checks også syvtitre) er det naturlige tal som kommer efter 72 og efterfølges af 74.
74 (tal)
74 (fireoghalvfjerds, på checks også syvtifire) er det naturlige tal som kommer efter 73 og efterfølges af 75.
75 (tal)
75 (femoghalvfjerds, på checks også syvtifem) er det naturlige tal som kommer efter 74 og efterfølges af 76.
76 (tal)
76 (seksoghalvfjerds, på checks også syvtiseks) er det naturlige tal som kommer efter 75 og efterfølges af 77.
77 (tal)
77 (syvoghalvfjerds, på checks også syvtisyv) er det naturlige tal som kommer efter 76 og efterfølges af 78.
78 (tal)
78 (otteoghalvfjerds, på checks også syvtiotte) er det naturlige tal som kommer efter 77 og efterfølges af 79.
79 (tal)
79 (nioghalvfjerds, på checks også syvtini) er det naturlige tal som kommer efter 78 og efterfølges af 80.
81 (tal)
81 (enogfirs, på checks også ottien) er det naturlige tal som kommer efter 80 og efterfølges af 82.
82 (tal)
82 (toogfirs, på checks også ottito) er det naturlige tal som kommer efter 81 og efterfølges af 83.
83 (tal)
83 (treogfirs, på checks også ottitre) er det naturlige tal som kommer efter 82 og efterfølges af 84.
84 (tal)
84 (fireogfirs, på checks også ottifire) er det naturlige tal som kommer efter 83 og efterfølges af 85.
85 (tal)
85 (femogfirs, på checks også ottifem) er det naturlige tal som kommer efter 84 og efterfølges af 86.
86 (tal)
86 (seksogfirs, på checks også ottiseks) er det naturlige tal som kommer efter 85 og efterfølges af 87.
87 (tal)
87 (syvogfirs, på checks også ottisyv) er det naturlige tal som kommer efter 86 og efterfølges af 88.
89 (tal)
89 (niogfirs, på checks også ottini) er det naturlige tal som kommer efter 88 og efterfølges af 90.
91 (tal)
91 (enoghalvfems, på checks også nitien) er det naturlige tal som kommer efter 90 og efterfølges af 92.
92 (tal)
92 (tooghalvfems, på checks også nitito) er det naturlige tal som kommer efter 91 og efterfølges af 93.
93 (tal)
93 (treoghalvfems, på checks også nititre) er det naturlige tal som kommer efter 92 og efterfølges af 94.
94 (tal)
94 (fireoghalvfems, på checks også nitifire) er det naturlige tal som kommer efter 93 og efterfølges af 95.
95 (tal)
95 (femoghalvfems, på checks også nitifem) er det naturlige tal som kommer efter 94 og efterfølges af 96.
97 (tal)
97 (syvoghalvfems, på checks også nitisyv) er det naturlige tal som kommer efter 96 og efterfølges af 98.
98 (tal)
98 (otteoghalvfems, på checks også nitiotte) er det naturlige tal som kommer efter 97 og efterfølges af 99.
99 (tal)
99 (nioghalvfems, på checks også nitini) er det naturlige tal som kommer efter 98 og efterfølges af 100.
Også kendt som Cifre, Plads (ciffer).