Indholdsfortegnelse
48 relationer: Almindelig buskpotentil, Almindelig firling, Almindelig rypelyng, Arktisk Råd, Bjergand, Blisgås, Bukkeblad (slægt), Buskpotentil, Capella (stjerne), Dværg-birk, Dværgfalk, Dyndstar, Finsk rose, Global økologi, Gråmåge, Havterne, Hedemelbærris, Hjertebladet fliglæbe, Hvidsisken, Isbjørn, Isfjorden (Svalbard), Jærv, Kamtjatka, Kantlyng-slægten, Karlsvognen, Kattefod (slægt), Kongeedderfugl, Korshvidskæving, Langluffet grindehval, Lapværling, Linnæa (art), Mørk hvidskæving, Melbærris, Mosepors, Overvintringsteorien, Pindsvineknop, Plectrophenax, Rød tørvemos, Rethvalsdelfiner, Ringart, Rosmarinlyng (slægt), Rypelyng, Silkehale, Smalbladet kæruld, Strandarve, Strandarve-slægten, Svensk hønsebær, Vaner.
Almindelig buskpotentil
Almindelig buskpotentil (Dasiphora fruticosa) er en lille, løvfældende busk med en stift opret og tætgrenet vækstform.
Se Cirkumpolar og Almindelig buskpotentil
Almindelig firling
Almindelig firling (Sagina procumbens) er en 3-6 cm høj urt, der vokser på kulturjord og enge.
Se Cirkumpolar og Almindelig firling
Almindelig rypelyng
Almindelig rypelyng (Dryas octopetala) er en dværgbusk med en krybende eller opstigende vækst.
Se Cirkumpolar og Almindelig rypelyng
Arktisk Råd
Permanent observatørstatus Arktisk Råd er et mellemstatsligt organ der forsøger at samarbejde om de udfordringer de arktiske egne står overfor mht.
Bjergand
''Aythya marila'' Bjerganden (Aythya marila) er en andefugl, som yngler cirkumpolart i det nordligste Europa og i Nordamerika og Asien.
Blisgås
''Anser albifrons'' Anser albifrons Blisgåsen (Anser albifrons) er en fugl i gåseslægten Anser.
Bukkeblad (slægt)
Bukkeblad (Menyanthes) er en slægt med kun én art.
Se Cirkumpolar og Bukkeblad (slægt)
Buskpotentil
Buskpotentil (Dasiphora) er en slægt med 4 arter, som er udbredt i Cirkumpolart, dvs.
Se Cirkumpolar og Buskpotentil
Capella (stjerne)
right Capella også kaldet Alpha Aurigae (α Aurigae, forkortet Alpha Aur el. α Aur) er den klareste stjerne i stjernebilledet Kusken.
Se Cirkumpolar og Capella (stjerne)
Dværg-birk
Dværgbirk (Betula nana), ofte skrevet dværg-birk, er en løvfældende busk med en tætgrenet, nedliggende vækstform.
Dværgfalk
Dværgfalken (Falco columbarius) er en lille rovfugl, der har en cirkumpolar udbredelse.
Dyndstar
Dynd-Star (Carex limosa) er et 10-40 cm højt halvgræs, der vokser i hængesæk og væld.
Finsk rose
Finsk rose (Rosa acicularis) er en løvfældende busk med en opret til overhængende og rankende vækstform.
Global økologi
Den spontane vegetation er rigt varieret. Her er det den tempererede regnskov ved Mariott Falls på Tasmanien. Den globale økologi er hele biosfærens økologi.
Se Cirkumpolar og Global økologi
Gråmåge
Gråmågen (Larus hyperboreus) er en fugleart i familien mågefugle, der er udbredt cirkumpolart i de arktiske egne.
Havterne
Havternen (Sterna paradisaea) er en fugl, der er udbredt cirkumpolart på den nordlige halvkugle, fra Grønland i nord til Danmark og Nordtyskland i syd.
Hedemelbærris
''Arctostaphylos uva-ursi'' Hedemelbærris (Arctostaphylos uva-ursi), også skrevet Hede-Melbærris, er en 5-15 cm høj nedliggende dværgbusk, der vokser på tør og sandet bund på heder, vejkanter og baneskråninger.
Se Cirkumpolar og Hedemelbærris
Hjertebladet fliglæbe
Hjertebladet fliglæbe (Neottia cordata) er en 5-20 cm høj orkidé, der er udbredt cirkumpolart i Europa, det nordlige Asien og Nordamerika.
Se Cirkumpolar og Hjertebladet fliglæbe
Hvidsisken
Hvidsisken (Acanthis hornemanni) er en 13 centimeter stor spurvefugl i familien finker.
Isbjørn
Isbjørnen (latin: Ursus maritimus) er en stor gullighvid bjørn.
Isfjorden (Svalbard)
Kort over Spitsbergen med Isfjorden og dens sidefjorde afmærket midt på kortet. Udsigt mod Isfjorden. Isfjorden. Isfjorden er en fjord på vestsiden af Spitsbergen på Svalbard.
Se Cirkumpolar og Isfjorden (Svalbard)
Jærv
Jærven (Gulo gulo) er det største landlevende medlem i mårfamilien og det eneste medlem af slægten Gulo.
Kamtjatka
Kamtjatka er et område med mange vulkaner. Kamtjatka kraj i Rusland. Kamtjatka (полуо́стров Камча́тка) er en 1.250 km lang og 450 km bred halvø i Russisk fjernøsten med et areal på 472.300 km².
Kantlyng-slægten
Kantlyng-slægten (Cassiope) har ca.
Se Cirkumpolar og Kantlyng-slægten
Karlsvognen
Karlsvognen vist som en del af det større stjernebillede Store Bjørn (markeret med guld) Karlsvognen er en asterisme, som indgår i stjernebilledet Store Bjørn.
Kattefod (slægt)
Kattefod (Antennaria) er en slægt med ca.
Se Cirkumpolar og Kattefod (slægt)
Kongeedderfugl
Kongeedderfuglens æg Kongeedderfugl (Somateria spectabilis) er en fugleart blandt de egentlige andefugle.
Se Cirkumpolar og Kongeedderfugl
Korshvidskæving
Korshvidskæving er en lille delfin, der findes i Sydpolarhavet omkring Antarktis.
Se Cirkumpolar og Korshvidskæving
Langluffet grindehval
Erik Christensen Langluffet grindehval (Globicephala melas) er en hvalart, der tilhører delfinfamilien (Delphinidae).
Se Cirkumpolar og Langluffet grindehval
Lapværling
Lapværlingen (Calcarius lapponicus), tidligere kaldt laplandsværlingen, er en fugl i sporeværlingefamilien.
Linnæa (art)
Linnæa (Linnaea borealis) eller nordisk linnæa er en krybende dværgbusk, der i Danmark vokser i nåletræsplantager.
Se Cirkumpolar og Linnæa (art)
Mørk hvidskæving
Mørk hvidskæving (Lagenorhynchus obscurus) er en middelstor delfin, der lever kystnært på den sydlige halvkugle, især omkring sydspidsen af Sydamerika og ved New Zealand.
Se Cirkumpolar og Mørk hvidskæving
Melbærris
Melbærris er en slægt med ca.
Mosepors
Mosepors (Myrica gale), ofte skrevet mose-pors, er en 1-1,5 meter høj busk, der vokser på heder og på næringsfattig bund i moser.
Overvintringsteorien
arktisk alperose istiden i Norge Overvintringsteorien er en hypotese gående ud på, at nogle plante- og dyrearter overlevede istiden på den skandinaviske halvø ved at søge tilflugt i lokale isfrie områder, såkaldte refugier.
Se Cirkumpolar og Overvintringsteorien
Pindsvineknop
Pindsvineknop (Sparganium) er en slægt med ca.
Se Cirkumpolar og Pindsvineknop
Plectrophenax
Plectrophenax (snespurveslægten) er en lille slægt af spurvefugle.
Se Cirkumpolar og Plectrophenax
Rød tørvemos
Rød tørvemos (Sphagnum magellanicum) er et stort og groft tørvemos, der er mere eller mindre rødfarvet.
Se Cirkumpolar og Rød tørvemos
Rethvalsdelfiner
Rethvalsdelfiner (Lissodelphis) er en slægt i familien delfiner med to arter, nordlig og sydlig rethvalsdelfin.
Se Cirkumpolar og Rethvalsdelfiner
Ringart
krydsene populationer i den i cirkulære ynglegruppe, kaldes samlet en ringart. En ringart er inden for biologi en sammenhængende serie af nabopopulationer, som hver især kan få afkom med de nærmeste populationer, men hvor der findes mindst to "ende"-populationer i serien som er for fjernt beslægtede til at parre sig med hinanden selvom der kan ske en potentiel genudveksling gennem de sammenhængende populationer.
Rosmarinlyng (slægt)
Rosmarinlyng (Andromeda) er en lille slægt med cirkumpolar udbredelse.
Se Cirkumpolar og Rosmarinlyng (slægt)
Rypelyng
Rypelyng (Dryas) (også kaldet: Fjeldsimmer) er en planteslægt, der er udbredt cirkumpolart, dvs.
Silkehale
Silkehalen (Bombycilla garrulus) er en spurvefugl på størrelse med en stær, der yngler i skove i de nordlige dele af Eurasien og Nordamerika.
Smalbladet kæruld
Smalbladet kæruld (Eriophorum angustifolium) er en 15-60 cm høj halvgræs, der vokser i højmoser, heder, væld, hængesække og våde enge.
Se Cirkumpolar og Smalbladet kæruld
Strandarve
Strandarve (Honckenya peploides) er en 5-25 cm høj urt, der vokser på sandstrande og strandvolde.
Strandarve-slægten
Strandarve-slægten (Honckenya) er en slægt med 4-6 arter, som er cirkumpolart udbredt.
Se Cirkumpolar og Strandarve-slægten
Svensk hønsebær
Svensk hønsebær (Cornus suecica) eller blot hønsebær er en 10-25 cm høj urt, der vokser i hedemoser og krat.
Se Cirkumpolar og Svensk hønsebær
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.