Indholdsfortegnelse
144 relationer: Aelia Eudoxia, Agrippa, Aix-en-Provence, Alkibiades, Androkles, Antikkens slutning, Appius Claudius Caecus, Arcadius-søjlen, Atticus, Attila, Augustus, Bologna, Brevdue, Caecilius Metellus Pius, Capua, Cassiodor, Catilinariske sammensværgelse, Cato den ældre, Censor (Antikkens Rom), Christoffer Columbus, Constantius 3., Contio, Cornelius, Cursus honorum, Det romerske Senat, Dio Cassius, Euergetisme, Fasces, Folkeforsamlingen (Rom), Fronto, Gainas, Gaius Marius, Galba, Galen, Galla Placidia, Germanske folkeslag, Gnæus Mallius Maximus, Graccherne, Gracchernes reformbevægelse, Hispania Baetica, Homo novus, Julian (kejser), Julius Cæsar, Kleopatra 7., Klodevig 1., Konstantin 3. (Vestromerske rige), Konsul, Liktor, Lucius Aelius Sejanus, Lucius Appulejus Saturninus, ... Expand indeks (94 mere) »
Aelia Eudoxia
Aelia Eudoxia (ca. 380-404) var østromersk kejserinde i perioden 400-404 i kraft af sit ægteskab med kejser Arcadius.
Agrippa
Navnet Agrippa betegner flere personer og steder.
Aix-en-Provence
Aix-en-Provence er en by i departement Bouches-du-Rhône, Frankrig.
Alkibiades
Alkibiades var en græsk politiker (451/50 f.Kr - 404 f.Kr).
Androkles
Illustration af Androkles, der trækker tornen ud af løvens pote. Androkles er en mytisk person, som måske har rødder i virkeligheden.
Antikkens slutning
Justinian († 565) Spørgsmålet om antikkens slutning har i århundreder beskæftiget de lærde.
Se Consul og Antikkens slutning
Appius Claudius Caecus
Appius Claudius Caecus ("blinde" født 340 f.Kr., død 273 f.Kr.) var en romersk politiker fra en velhavende aristokratisk familie.
Se Consul og Appius Claudius Caecus
Arcadius-søjlen
Arcadius-søjlen, 1610. Arcadius-søjlen var en romersk sejrssøjle i Konstantinopel, påbegyndt i 401 under kejser Arcadius.
Atticus
Opslaget Atticus har flere betydninger.
Attila
Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.
Augustus
Gajus Julius Cæsar Octavianus (23. september 63 f.Kr. – 19. august 14 e.Kr.), kendt som Octavian eller Augustus, var enehersker i Romerriget 31 f.Kr. – 14 e.Kr., romersk kejser 27 f.Kr. – 14 e.Kr. og posthumt betragtet som en gud.
Bologna
Bologna er hovedstad i Emilia-Romagna-regionen i det centrale Italien.
Brevdue
Brevduen tilhører racen af tamduer (Columba livia domestica, Columba livia forma domestica), der har sin oprindelse i klippeduen (Columba livia).
Caecilius Metellus Pius
Quintus Caecilius Metellus Pius (født ca. 129 f.Kr., død 63 f.Kr.) var en romersk politiker.
Se Consul og Caecilius Metellus Pius
Capua
Capua er en by i provinsen Caserta i regionen Campania, i det sydlige Italien.
Cassiodor
Cassiodorus Cassiodor eller Cassiodorus (fulde navn: Flavius Magnus Aurelius Cassiodorus Senator, ca. 485 i Syditalien – ca. 585 på klostret ''Vivarium'') var en senantik latinsk skribent og historiker.
Catilinariske sammensværgelse
Den catilinariske sammensværgelse var en sammensværgelse i det gamle Rom (63 f.Kr.), der er os bedst kendt igennem Ciceros taler og Sallustius' historieskrivning.
Se Consul og Catilinariske sammensværgelse
Cato den ældre
Marcus Porcius Cato (født 234 f.Kr., død 149 f.Kr.) var en romersk statsmand med tilnavnet Censor.
Censor (Antikkens Rom)
Censor var et højt embede, et cursus honorum, i magistraten i det antikke Rom.
Se Consul og Censor (Antikkens Rom)
Christoffer Columbus
Christoffer Columbus (italiensk: Cristoforo Colombo, spansk: Cristóbal Colón, portugisisk: Cristovão Colombo) (født 31. oktober 1451, død 20. maj 1506) var en navigatør og opdagelsesrejsende fra Genova.
Se Consul og Christoffer Columbus
Constantius 3.
Kejser Constantius III (Flavius Constantius Augustus, død 2. september 421) var vestromersk kejser i syv måneder i 421 som medkejser for kejser Honorius.
Contio
Contio (latin, opr. "coventio", af "convenire", komme sammen) var en forsamling, især af folket, men også af hæren, sammenkaldt for at påhøre noget.
Cornelius
Cornelius (hunkøn Cornelia, flertal Cornelii) var nomen for den patriciske slægt Cornelia, en af de førende slægter i republikken Rom.
Cursus honorum
Cursus honorum (lat.) betyder ærefuldt embede.
Det romerske Senat
Senatet (latin: Senatus) var en rådgivende forsamling af stor betydning for både Den romerske Republik og Det romerske Kejserrige.
Se Consul og Det romerske Senat
Dio Cassius
Dio Cassius (født ca. 164, død ca. 229), var en romersk senator og historiker.
Euergetisme
Euergetisme er en term udmøntet af den franske historiker André Boulanger (1886–1958) i sammenhæng med redigeringen af Tertullians De Spectaculis (1933).
Fasces
Romersk fasces Fasces (af latin fascis – knippe, bundt) var et myndighedstegn, der blev båret foran romerske embedsmænd af liktorer, en slags betjente.
Folkeforsamlingen (Rom)
Forum Romanum med Palatinerhøjen i baggrunden. I det Nordøstlige hjørne afholdtes Folkeforsamlingerne Folkeforsamlingerne var den lovgivende og juridiske magt i den romerske republik.
Se Consul og Folkeforsamlingen (Rom)
Fronto
Marcus Cornelius Fronto eller Fronto (ca. 90/95-ca. 167 e. Kr.) var en romersk retor og lærer for den senere kejser Marcus Aurelius.
Gainas
Arcadius søjle, påbegyndt i 401 og færdig i 421. Den stod der stadig i begyndelsen af det 18. århundrede, men skader fra gentagne jordskælv betød, at den måtte rives ned Gainas var en ambitiøs gotisk soldat, som gjorde tjeneste i først den romerske og - efter rigets deling - i den østromerske hær.
Gaius Marius
Gaius Marius Gaius Marius (157 f.Kr. – 13. januar 86 f.Kr.) var romersk general og konsul.
Galba
Servius Sulpicius Galba (24. december 3 f.Kr. ved Terracina – 15. januar 69 i Rom) var romersk kejser 68 – 69.
Galen
Galen (græsk: Γαληνός, Galēnos; latin: Claudius Galenus; 129Encyclopædia Britannica, vol. IV, pp. 385, 1984 –ca. 200 eller 216) fra Pergamon var en fremtrædende læge fra antikken, hvis teorier dominerede den vestlige lægevidenskab i mere end tusind år.
Galla Placidia
Aelia Galla Placidia (ca. 392 - 27. november 450) var datter af kejser Theodosius I og regent for sin søn, kejser Valentinian III, fra 425 til han blev myndig i 437.
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Se Consul og Germanske folkeslag
Gnæus Mallius Maximus
Gnæus Mallius Maximus var en romersk politiker og general.
Se Consul og Gnæus Mallius Maximus
Graccherne
Graccherne (latin: Gracchi) var en af de mest betydningsfulde slægter i den Romerske republik.
Gracchernes reformbevægelse
''Graccherne'', statue af Eugene Guillaume, der viser de to brødre, der gav navn til reformbevægelsen. Gracchernes reformbevægelse, betegner en politisk kamp om de lavere klassers indflydelse og fordelingen af statens jord i Romerriget mellem 133 og 121 f.v.t. Bevægelsen blev ledet af de to brødre Tiberius og Gajus Sempronius Gracchus, der begge benyttede folketribunembedet som platform for deres reformforsøg.
Se Consul og Gracchernes reformbevægelse
Hispania Baetica
Den romerske provins ''Hispania Baetica'' omkring år 200 Hispania Baetica udstrækning i det 3. århundrede Hispania Baetica var en af de tre romerske provinser i Hispania (den iberiske halvø).
Homo novus
Homo novus ("ny mand" pl: homines novi) var en betegnelse i Romerriget for en mand, der var den første i sin familie til at sidde i det romerske senat.
Julian (kejser)
St. Mercurius slår Julian i hjel. Julian den Frafaldne (græsk Apostata, egl. Flavius Claudius Julianus) (født i Konstantinopel i 331 eller mere sandsynligt 332 - død 26. juni 363) var romersk kejser 361-363, og den sidste åbne ikke-kristne kejser på den romerske trone.
Julius Cæsar
Gaius Julius Cæsar (født 12. eller 13. juli 100 f.Kr., død 15. marts 44 f.Kr.) var en romersk feltherre og statsmand.
Kleopatra 7.
Kleopatra 7.
Klodevig 1.
Senere mønt med portræt af Klodevig 1. Klodevig 1. (frankisk: Chlodowech, fransk: Clovis, latin: Chlodovechus, ca. 466 – 27. november 511 i Paris) var frankisk konge og tilhørte merovingernes slægt.
Konstantin 3. (Vestromerske rige)
Flavius Claudius Constantinus, kendt som Konstantin 3. (død 411), var en romersk general, der i 407 i Britannien (England) blev udråbt til Vestromersk kejser.
Se Consul og Konstantin 3. (Vestromerske rige)
Konsul
Konsul eller Consul kan betegne.
Liktor
Liktorer (fra latin: ligare, "at binde") var en slags betjente, der beskyttede de romerske embedsmænd, der havde imperium.
Lucius Aelius Sejanus
Mønt præget med Lucius Aelius Sejanus Lucius Aelius Sejanus (ca. 20 f.Kr.-18. oktober 31 e.Kr.) (Latin: L·AELIVS·SEIANVS) var en romersk ridder og prætorianerpræfekt, der i 31 næsten havde held med at vælte kejser Tiberius og gøre sig selv til kejser.
Se Consul og Lucius Aelius Sejanus
Lucius Appulejus Saturninus
Lucius Appulejus Saturninus (født ca. 138 f.Kr., død 100 f.Kr.) var en romersk folketribun og demagog, der var allieret med Gaius Marius, og som i 100 f.Kr. forsøgte at omstyrte republikken.
Se Consul og Lucius Appulejus Saturninus
Lucius Cornelius Cinna
Lucius Cornelius Cinna (ca. 130 f.Kr. – 84 f.Kr.) var en romersk politiker, der var konsul 4 år i træk 87 f.Kr.-84 f.Kr..
Se Consul og Lucius Cornelius Cinna
Lucius Cornelius Sulla
Lucius Cornelius Sulla Felix (ca. 138 f.Kr. – 78 f.Kr.) var en romersk hærfører, consul og diktator.
Se Consul og Lucius Cornelius Sulla
Lucius Junius Brutus
Lucius Junius Brutus Lucius Junius Brutus var grundlægger af den romerske republik og en af consulerne i 509 f.Kr. Ifølge Livius blev republikken grundlagt, da den sidste konge af Roma, Lucius Tarquinius Superbus, blev jaget fra byen.
Se Consul og Lucius Junius Brutus
Lucius Sergius Catilina
Lucius Sergius Catilina (ca. 110 f.Kr.-62 f.Kr.) var en romersk politiker, der er mest kendt for sin mislykkede sammensværgelse i 63 f.Kr., der blev optrævlet af Marcus Tullius Cicero.
Se Consul og Lucius Sergius Catilina
Magistrat
Magistrat (fra lat. magistratus) betyder (Stads)øvrighed og er en betegnelse for den forsamling, der udgør ledelsen i et magistratsstyre.
Mallorca
Mallorca (catalansk: məˈʎɔɾkə, castiliansk: maˈʎoɾka, af latin: insula maior, senere Maiorica.
Marcus Aemilius Lepidus (konsul 187 f.Kr.)
Marcus Aemilius Lepidus (født ca. 200 f.kr., død 153 f.Kr.) var romersk konsul, Pontifex Maximus og censor.
Se Consul og Marcus Aemilius Lepidus (konsul 187 f.Kr.)
Marcus Annaeus Lucanus
Marcus Annaeus Lucanus (født 3. november 39 i Cordoba, død 30. april 65) på engelsk Lucan var sin tids mest fejrede romerske lyriker, søn af Acilia og Lucius Annseus Mela og brorsøn af kejser Neros lærer Seneca den yngre.
Se Consul og Marcus Annaeus Lucanus
Marcus Antonius
Marcus Antonius (født 20. april 83 f.Kr., død august 30 f.Kr.) var en romersk politiker og general, medlem af det andet Triumvirat.
Marcus Atilius Regulus
Marcus Atilius Regulus (fl. 267 – 255 f.Kr.) var en romersk statsmand og general, som var konsul for den romerske republik i 267 f.Kr.
Se Consul og Marcus Atilius Regulus
Marcus Licinius Crassus
Marcus Licinius Crassus (født 115 f.Kr., død 53 f.Kr.) var romersk politiker.
Se Consul og Marcus Licinius Crassus
Marcus Tullius Cicero
bjergene ved Arpinum Marcus Tullius Cicero (født 3. januar 106 f.Kr. i Arpino, død 7. december 43 f.Kr. i Formia) var en romersk politiker, retoriker, jurist, skribent og filosof.
Se Consul og Marcus Tullius Cicero
Marcus Velleius Paterculus
(Marcus) Velleius Paterculus (født ca. 19 f.Kr., død c. 31 e.Kr.) var den romerske historiker Velleius.
Se Consul og Marcus Velleius Paterculus
Marcus Vipsanius Agrippa
Buste af general Agrippa i Louvre i Paris (her en afstøbning). Marcus Vipsanius Agrippa (født 63 f.Kr., død 12 f.Kr.) var en romersk konsul, statsmand, general og arkitekt.
Se Consul og Marcus Vipsanius Agrippa
Marmorevandfaldene
Det øverste og midterste af de tre vandfald ved MarmoreMarmorevandfaldene (Cascata delle Marmore) er et, eller rettere tre kunstige vandfald, skabt af romerne for mere end 2000 år siden.
Se Consul og Marmorevandfaldene
Navigare necesse est, vivere non est necesse
Navigare necesse est, vivere non est necesse.
Se Consul og Navigare necesse est, vivere non est necesse
Nero
Lucius Domitius Ahenobarbus (15. december 37 – 9. juni 68) var en romersk kejser 54 – 68 og den sidste af det julisk-claudiske dynasti.
Optimater
Optimater (af optimas (lat. De bedste mænd)) var en politisk gruppering i den Romerske republik i det 1. århundrede f.Kr., der søgte at opnå deres politisk mål gennem Senatet.
Ostrogoterne
Østgoternes kongedømme under Teoderik den store, omkring 500 Ostrogoterne eller østgoterne var den ene af gotiske hovedstammer.
Pantheon
Pantheon i Rom '''Pantheons''' eneste lyskilde - en rund åbning, oculus/øje, (9 m i diameter). Pantheon er en bygning ved Piazza della Rotonda i Rom.
Pave Clemens 1.
Sankt Clemens, også kendt som Clemens Romanus, var en romersk presbyter, der som Clemens 1. var pave år 90-97; angiveligt Roms fjerde pave.
Pave Severinus
Severinus (død 2. august 640) var pave fra 28.
Pave Symmachus
Symmachus (græsk for "forbundsfælle") var født på Sardinien og døde 19. juli 514 i Rom.
Pave Vigilius
Vigilius (død 7. juni 555) var pave fra 29. marts 537 til sin død 7.
Plinius den yngre
Plinius den yngre (Gaius Plinius Caecilius Secundus, også kaldet Plinius Minor; ca. 62-113 e.Kr.) var en romersk politiker og forfatter.
Se Consul og Plinius den yngre
Pompejus
Pompejus den Store. Marmorbuste på Louvre, Paris Gnæus Pompejus Magnus (Pompejus den store; alternativ dansk stavemåde: Pompeius 29. september, 106 f.Kr. – 28. september, 48 f.Kr.) en romersk hærfører og politiker fra den sene republiks tid.
Postumus
Mønt, der afbilleder Postumus Marcus Cassianius Latinius Postumus var den første romerske kejser af det Galliske Kejserrige.
Praetor
Prætoren er betegnelsen for en embedsmand i det antikke Rom.
Princeps senatus
Princeps senatus (pluralis principes senatus) var formanden for af det romerske senat.
Priscus Attalus
Priscus Attalus (død efter 416) var romersk senator, og blev to gange kåret som modkejser til den vestromerske kejser Honorius.
Publius Cornelius Scipio
Publius Cornelius Scipio er navn på flere fremtrædende romere af den indflydelsesrige Scipio-familie i Cornelius-slægten; den ældste søn i hver generation blev traditionelt givet dette navn; mange af disse har haft embedet som consul, der var det højeste embede i den romerske republik og normalt blev besat af to personer i et år ad gangen.
Se Consul og Publius Cornelius Scipio
Publius Cornelius Scipio Aemilianus
Publius Cornelius Scipio Aemilianus Africanus Minor (185 f.Kr.-129 f.Kr.) var en romersk politiker og general, der under Tredje puniske krig erobrede og ødelagde Karthago.
Se Consul og Publius Cornelius Scipio Aemilianus
Publius Cornelius Scipio Africanus
Publius Cornelius Scipio Africanus Major (ofte blot omtalt som Scipio eller Scipio Africanus; 236 f.Kr.-183 f.Kr.) var en romersk politiker og general, der var leder af de romerske styrker under den Anden puniske krig, hvor han bl.a. slog Karthagos legendariske hærfører, Hannibal.
Se Consul og Publius Cornelius Scipio Africanus
Publius Cornelius Scipio Nasica Serapio
Publius Cornelius Scipio Nasica Serapio (ca. 183-132 f.Kr.) var en romersk politiker af den indflydelsesrige Scipio-familie.
Se Consul og Publius Cornelius Scipio Nasica Serapio
Publius Licinius Crassus
Publius Licinius Crassus var navnet på flere romere i den Romerske republik, heraf nogle få med cognomen Dives.
Se Consul og Publius Licinius Crassus
Publius Quinctilius Varus
''Der gescheiterte Varus'', en skulptur udført i 2003 af Wilfried Koch i Haltern am See, Nordrhein-Westfalen, Tyskland. Publius Quinctilius Varus (46 f.Kr. – 9 e.Kr.) var en romersk politiker og feltherre.
Se Consul og Publius Quinctilius Varus
Quintus Asconius Pedianus
url-status.
Se Consul og Quintus Asconius Pedianus
Quintus Aurelius Symmachus
Quintus Aurelius Symmachus (ca. 340 – ca. 402) var en ikke-kristen romersk senator, konsul og bypræfekt (praefectus urbi) i senantikkens Rom.
Se Consul og Quintus Aurelius Symmachus
Quintus Caecilius Metellus Numidicus
Quintus Caecilius Metellus, senere med agnomen Numidicus (d. 91 f.Kr.) var en romersk politiker, der var konsul i 109 f.Kr., censor i 102 f.Kr. og som var patron for Gaius Marius.
Se Consul og Quintus Caecilius Metellus Numidicus
Quintus Hortensius
Quintus Hortensius Hortalus (114 f.Kr.-50 f.Kr.) var en romersk orator og politiker, der levede samtidigt med Marcus Tullius Cicero, og som i sin samtid ansås for at være Ciceros eneste ligemand.
Se Consul og Quintus Hortensius
Quintus Petillius Cerialis
Quintus Petilius Cerialis Caesius Rufus (født år 30) var en romersk senator og feltherre.
Se Consul og Quintus Petillius Cerialis
Quintus Tullius Cicero
Quintus Tullius Cicero (102-43 f.Kr.) var en romersk politiker, mest kendt som Marcus Tullius Ciceros lillebror.
Se Consul og Quintus Tullius Cicero
Republik
Kort over styreformer i Verdens land. Rupublikker er markeret med enten blå, gul eller brun Republik (af latin: res pública.
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Romerske kejsere
alt.
Romerske konsuler
Den romerske republik blev oprettet i 509 f.Kr., da den sidste konge, Lucius Tarquinius Superbus, blev myrdet.
Se Consul og Romerske konsuler
Romerske provinser
120 e.v.t. efter Hadrian havde opgivet provinserne i Mesopotamien.En romersk provins (latin provincia) var den største territorielle og administrative enhed i Romerriget.
Se Consul og Romerske provinser
Romerske republik
Den Romerske republik, som var udgangspunktet for opbygningen af Romerriget, var organiseret som en slags protorepublik, hvis statsform voksede frem som en gradvis og pragmatisk løsning på de problemer, der opstod på grund af den ekspansion, der var sat i gang.
Se Consul og Romerske republik
Romerske republiks forfatning
Den romerske republiks forfatning omfattede et sæt af retningslinjer og principper, der primært blev videreført ved hjælp af præcedens.
Se Consul og Romerske republiks forfatning
Scipio
Scipio'ernes familiegravsted i Rom, i brug fra 200-tallet f.Kr til det første århundrede e.Kr. Scipio var en romersk familie, der tilhørte Cornelius-slægten.
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Sidonius Apollinaris
Gaius Sollius Modestus Sidonius Apollinaris (ca. 430 i Lyon – omkring 489) var poet, forfatter, diplomat, biskop, historiker og søn og sønnesøn af rigsstatholdere i Gallien (Præfectus Prætorio Galliarum).
Se Consul og Sidonius Apollinaris
Stilicho
Flavius Stilicho (Stilico) (ca. 360–408) var general (magister militum) og var i 13 år den mest magtfulde mand i det nydannede Vestromerske rige.
Svebere
Romerriget år 125 Sveberne på den Iberiske halvø omkring 411 Sveberne var germanere, der boede mellem Elben og Oder.
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Teoderik den Store
Mursten med Teoderik den Stores navnetræk, fundet ved Vestatemplet i Rom. Teoderiks mausoleum i Ravenna. Teoderik den Store (født 12. maj 454 i Pannonien, død 30. august 526 i Ravenna), kendt hos romerne som Flavius Theodoricus, var en østgotisk konge, som regerede fra 474 til sin død i 526.
Se Consul og Teoderik den Store
Teutoner
Kort der viser teutonernes og kimbrernes folkevandring, samt deres sejre og nederlag mod romerne. Teutonerne er nævnt som en germansk stamme i tidlige historiske skrifter af grækerne og romerne.
Tiberøen
Sydvestsiden af Tiberøen. T.h. Roms ældste bro Ponte Fabricio, t.v. Ponte Cestio. Tiberøen (italiensk Isola Tiberina, latin: Insula Tiberina) er en af de to øer i Tiberen, som løber igennem Rom; den anden og meget større ø hedder Isola Sacra og findes nær flodmundingen ved Ostia.
Tidslinje for Romerriget
Tidslinie for Romerriget • 753 f.Kr. – Ifølge de romerske legender grundlægges byen Rom i dette år af de ulve-opfostrede tvillingebrødre Romulus og Remus.
Se Consul og Tidslinje for Romerriget
Triumvirat
Triumvirat er et latinsk udtryk, der betyder et forbund af tre mænd (vir.
Valgkamp
En valgkamp er en organiseret kampagne, hvor kandidater stræber efter at opnå indflydelse på en beslutningsproces.
Varro
Varro var et romersk tilnavn, der bl.a. blev båret af følgende personer.
Varsel
Et varsel er et tegn, der bebuder en begivenhed, der senere med stor eller usvigelig sikkerhed vil indtræffe.
Vestalinde
Ruinen af Vestas tempel på Forum Romanum. Arnen ses i forgrunden. Vestalinderne (latin virgines Vestales) var det kvindelige præsteskab i Vestakulten i det gamle Rom.
Winston Churchill
Sir Winston Leonard Spencer-Churchill (30. november 1874 – 24. januar 1965) var en britisk politiker og statsmand, som er kendt for sit lederskab af Storbritannien under 2. verdenskrig.
Se Consul og Winston Churchill
100
---- ----.
112
---- ----.
30 f.Kr.
----.
31 f.Kr.
----.
400
---- Se også 400 (tal) ----.
401
---- Se også 401 (tal) ----.
402
---- Se også 402 (tal) ----.
403
---- Se også 403 (tal) ----.
404
----.
405
----.
406
---- Se også 406 (tal) ----.
407
----.
408
---- Se også 408 (tal) ----.
409
----.
410
----.
411
---- vandalske stammer.
412
---- Oprørskejseren Jovinus holdt ikke længe i Gallien, men nåede da at udsende mønter med sit portræt.
413
---- Side fra Augustins ''De Civitate Dei'', i en udgave fra 1470.
414
----.
415
----.
416
----.
417
----.
418
---- Se også 418 (tal) ----.
422
Omkring år 700 byggede herskeren Kan-Bahlum korstemplet i Palenque, hvor han redegjorde for sine forgængere, herunder herskeren, der nu omtales som "Casper".
426
En solidus med Valentinian 3., præget i Ravenna mellem 426 og 430.
427
Posthumt portræt af Tao Yuanming, død 427.
428
Nestorius, som man forestillede sig ham i 1688.
44 f.Kr.
----.
501 f.Kr.
501 f.Kr. var et år i det 6. århundrede f.Kr. I samtiden benyttede man i Romerriget den romerske kalender.
Også kendt som Romersk konsul.