Indholdsfortegnelse
71 relationer: Algegift, Algeopblomstring, Alger, Archaeplastida, Autotrof, Bakterieklorofyl, Bakterier, Båndet jernformation, Bægerlav-familien, Død zone, Døgnrytme, Ediacara-faunaen, Eukaryoter, Eutrofiering, Fosfat, Fotoautotrofi, Fotosyntese, Frøylandsvatnet (Klepp og Time), Fykobilin, Fykobilisom, Geologisk tidsskala, Geosmin, Glaucofytter, Gram-negative bakterier, Gramfarvning, Grønalger, Grønkorn, Grønsfjorden, Gunnera, Hav, Ilt, Iltens og ozonlagets dannelse, Iltkatastrofen, International Code of Botanical Nomenclature, Jordbundsbiologi, Jordens historie, Kambrium, Klorofyl, Kulsyreanhydrase, Kvælstof, Kvælstoffiksering, Kvælstofkredsløb, Lav (symbiotisk organisme), Liv, Magelungen, Natura 2000-område nr. 123 Bøjden Nor, Natura 2000-område nr. 164 Hov Vig, Nostoc, Ordovicium, Organel, ... Expand indeks (21 mere) »
Algegift
Den kemiske struktur af okadainsyre Den kemiske struktur af ciguatoxin CTX1B Den kemiske struktur af maitotoxin MTX Algegifte eller algetoxiner er giftstoffer som visse alger danner.
Algeopblomstring
Fytoplankton omkring Danmark i juni 2006 Algeopblomstring eller sommetider algeblomstring er en hurtig stigning eller ophobning i antallet af alger eller cyanobakterier (tidligere kaldt blågrønalger) i ferskvand eller havvand.
Se Cyanobakterier og Algeopblomstring
Alger
Eksempler på encellede kiselalger Nærbillede af en marin rødalge (''Laurencia''); "grenene" er flercellede og kun omkring 1 mm tykke. Meget mindre alger ses fasthæftet på "grenen" til højre. Algeopblomstring. Alger i form af tang har flere anvendelsesmuligheder.
Archaeplastida
Archaeplastida er det højeste taksonomiske niveau som man i dag kunne finde på at kalde Planteriget.
Se Cyanobakterier og Archaeplastida
Autotrof
En organisme er autotrof, når den selv producerer komplekse organiske forbindelser udfra simple stoffer som f.eks.
Bakterieklorofyl
Bakterieklorofyler er fotosyntetiske pigmenter, som findes i diverse fototrofe bakterier.
Se Cyanobakterier og Bakterieklorofyl
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Se Cyanobakterier og Bakterier
Båndet jernformation
Båndet jernformation (også båndet jernstensformation, båndede jernaflejringer, båndet jernmalm, forkortet til BIF fra engelsk banded ironstone formations eller banded iron formations) er distinkte enheder af sedimentære bjergarter, som næsten altid er fra superæonen Prækambrium.
Se Cyanobakterier og Båndet jernformation
Bægerlav-familien
Bægerlav-familien (Cladoniacea) rummer symbiotisk levende svampe, som har samliv med grønalger eller cyanobakterier.
Se Cyanobakterier og Bægerlav-familien
Død zone
Røde cirkler viser sted og størrelse af døde zoner. Sorte prikker viser døde zoner af ukendt størrelse, 2008 Billede fra havbunden i den vestlige Østersø Døde zoner, døde områder eller undersøiske ørkner er hypoksiske dvs.
Døgnrytme
Døgnrytmer er de processer hos levende organismer, der gentager sig med en regelmæssighed af cirka et døgn.
Se Cyanobakterier og Døgnrytme
Ediacara-faunaen
Dickinsonia costata'', en Ediacara-organisme af ukendt slægtskab med et vatteret udseende. Tre tegnede ''Dickinsonia costata''. Tegning af artropoden ''Praecambridium sigillum'' og ''Yorgia waggoneri''. Tegning af ''Bomakellia kelleri''.
Se Cyanobakterier og Ediacara-faunaen
Eukaryoter
Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore.
Se Cyanobakterier og Eukaryoter
Eutrofiering
Eutrofiering i Potomacfloden, der ses ved det grønne vand, der skyldes opblomstring af cyanobacteria. Eutrofiering er dannet ud fra de græske ord eu.
Se Cyanobakterier og Eutrofiering
Fosfat
Brudstykker af råfosfat (med et US-éncentsstykke). Fosfater eller phosphater (Kemisk Ordbog) er salte af forskellige, fosforholdige syrer.
Fotoautotrofi
Jordlevende og vandlevende fototrofer: Planter vokser på en væltet stamme, som flyder i algefyldt vand. Fotoautotrofe eller fototrofe (græsk: photo.
Se Cyanobakterier og Fotoautotrofi
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Se Cyanobakterier og Fotosyntese
Frøylandsvatnet (Klepp og Time)
Frøylandsvatnet er en sø i kommunerne Klepp og Time i Rogaland fylke i Norge.
Se Cyanobakterier og Frøylandsvatnet (Klepp og Time)
Fykobilin
Fykobiliner (af græsk: φύκος (phykos).
Se Cyanobakterier og Fykobilin
Fykobilisom
Antennestruktur hos fykobilisomer (Model) Fykobilisomer er store proteinkomplekser (med op til 600 polypeptider), som udnyttes af cyanobakterier, rødalger, glaucophyta og grønkorn ved fotosyntesen.
Se Cyanobakterier og Fykobilisom
Geologisk tidsskala
Jordens historie er inddelt i den geologiske tidsinddeling eller tidsskala.
Se Cyanobakterier og Geologisk tidsskala
Geosmin
Strukturformlen for geosmin. Geosmin er et organisk stof med en tydelig jordsmag og -duft, som dannes af visse bakterier, og som er grunden til den jordagtige smag hos rødbede.
Glaucofytter
Glaucophyta eller glaucofytter er en lille gruppe mikroskopiske ferskvandsalger.
Se Cyanobakterier og Glaucofytter
Gram-negative bakterier
Gram-negative ''Pseudomonas aeruginosa-''bakterier (lyserød/røde pletter). Strukturen af den Gram-negative cellevæg Gram-negative bakterier er en klasse af bakterier, som er kendetegnet ved, at de, i modsætning til de gram-positive bakterier, ikke farves blå ved en gramfarvning.
Se Cyanobakterier og Gram-negative bakterier
Gramfarvning
hvide blodlegemer.) Gram-positive og Gram-negative bacterier skelnes ved hjælp af strukturen af deres cellevæg Strukturen af den Gram-positive cellevæg Strukturen af den Gram-negative cellevæg Gramfarvningen af bakterier er en metode, som gør det muligt at lave en grundlæggende inddeling af bakterier ud fra forhold i deres cellevægge.
Se Cyanobakterier og Gramfarvning
Grønalger
Grønalger (Chlorophyta) er en gruppe af alger, som de højere planter nedstammer fra.
Se Cyanobakterier og Grønalger
Grønkorn
Planteceller med synlige kloroplaster. Diagram over fotosyntesemembranen, hvor den lysafhængige del af fotosyntesen foregår. Grønkorn eller kloroplaster (en af flere slags plastider) er de organeller, hvori planters fotosyntese foregår.
Grønsfjorden
Grønsfjorden er en fjord som ligger på grænsen mellem Lindesnes og Lyngdal kommuner i Agder fylke i Norge.
Se Cyanobakterier og Grønsfjorden
Gunnera
Gunnera (Gunnera) er en planteslægt, der er udbredt med ca.
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Iltens og ozonlagets dannelse
Dannelsen af fri ilt i atmosfæren og ozonlaget var en følge af, at nogle cyanobakterier (de såkaldte "blågrønalger") med et indhold af klorofyl var begyndt at binde solenergi kemisk i form af glucose.
Se Cyanobakterier og Iltens og ozonlagets dannelse
Iltkatastrofen
Ma dukker flercellede eukaryote organismer op – Ediacara-faunaen. Fra ca. 543 Ma siden sker den Kambriske Eksplosion. Den store Iltkatastrofe (forkortelse GOE fra eng. Great Oxygenation Event), iltkatastrofen eller oxygenkatastrofen var en væsentlig miljøændring på jorden, som menes at have fundet sted for ca.
Se Cyanobakterier og Iltkatastrofen
International Code of Botanical Nomenclature
L.'' (for Carl von Linné). Han beskrev planten første gang ud fra et fund i Lapland, publiceret i 1753. Den botaniske typeplante findes i Linnés oprindelige herbarium, som opbevares på Naturhistoriska Riksmuseet i Sverige. International Code of Botanical Nomenclature (ICBN) eller International codex for botanisk nomenklatur er det sæt af regler og anbefalinger, som drejer sig om den korrekte måde at lave de botaniske navne, man giver plantearterne.
Se Cyanobakterier og International Code of Botanical Nomenclature
Jordbundsbiologi
Fødenettet i en jordbund. Efter Elaine R. Ingram Jordbundsbiologi er læren om jordbundens liv.
Se Cyanobakterier og Jordbundsbiologi
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Se Cyanobakterier og Jordens historie
Kambrium
Perioden kambrium er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 541,0 til 485,4 millioner år siden, hvor den blev afløst af ordovicium.
Klorofyl
Molekylestruktur i 3D af klorofyl A Klorofyl er et stof, som absorberer blåt og rødt lys, hvilket derved giver planterne deres grønne farve.
Kulsyreanhydrase
Bånddiagram af humant kulsyreanydrase II, med et zinkatom synligt i midten Kulsyreanhydraserne (også kaldet carboanhydrase eller karbonatdehydratase) danner en familie af enzymer, der katalyserer den hurtige omdannelse af kuldioxid til bikarbonat og protoner, en reaktion der forløber relativt langsomt uden katalysator.
Se Cyanobakterier og Kulsyreanhydrase
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Kvælstoffiksering
Kvælstoffiksering er en proces, hvor det forholdsvis inaktive, molekylære kvælstof tages fra luften og omdannes til biologisk nyttige forbindelser som f.eks.
Se Cyanobakterier og Kvælstoffiksering
Kvælstofkredsløb
Kvælstoffet cirkulerer, indtil det bliver udvasket til grundvandet eller reduceret til luftform. Kvælstoffets kredsløb eller nitrogens kredsløb er meget afgørende for alt liv på Jorden.
Se Cyanobakterier og Kvælstofkredsløb
Lav (symbiotisk organisme)
Eksempler på forskellige typer lav. En lav (eller lichen; staves også liken) er en sammensat organisme bestående af en eller flere fotosyntetiserende livsformer, der lever sammen med en eller flere slags svampe i et gensidigt afhængighedsforhold (symbiose), som også kan involvere ikke-fotosyntetiserende bakterier.
Se Cyanobakterier og Lav (symbiotisk organisme)
Liv
Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''.
Magelungen
En svanerede i Magelungen 2007. Rydning af skøjtebane vinteren 2011. Magelungen er en sø på grænsen mellom kommunene Stockholm og Huddinge i landskapet Södermanland, Sverige.
Se Cyanobakterier og Magelungen
Natura 2000-område nr. 123 Bøjden Nor
Natura 2000-område nr.
Se Cyanobakterier og Natura 2000-område nr. 123 Bøjden Nor
Natura 2000-område nr. 164 Hov Vig
Natura 2000-område nr.
Se Cyanobakterier og Natura 2000-område nr. 164 Hov Vig
Nostoc
Søblomme (''Nostoc pruniforme''). Nostoc er en slægt af cyanobakterier, der lever i ferskvand.
Ordovicium
Perioden Ordovicium ligger i æraen Palæozoikum, efter Kambrium og før Silur.
Se Cyanobakterier og Ordovicium
Organel
Et organel (betyder lille organ) er en struktur, som ligger indlejret i cytoplasmaet i cellens indre.
Plankton
Nogle gange er planteplankton så talrige, at de kan ses fra satellitter. Billedet er over Danmark. Plankton ses især i Vesterhavet, Skagerrak og noget af Kattegat omkring Læsø. Plankton set fra satellit. Billedet er fra det vestlige Frankrig og sydvest fra Storbritannien. Plankton i Biscayabugten set fra satellit.
Plantenaboskaber
Kultur med gulerødder og løg som naboplanter Plantenaboskaber (naboplanter, ledsageplantning eller på engelsk companion plants) er i havearbejde og landbrug en driftsform hvor man sætter forskellige afgrøder nær hinanden.
Se Cyanobakterier og Plantenaboskaber
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Planterigets systematik
Planterigets systematik er den botaniske disciplin hvor forskellige typer af planter grupperes i arter, slægter, familier, ordner osv.
Se Cyanobakterier og Planterigets systematik
Plastid
Planteceller med synlige Grønkorn (farvekorn). Plastider. Et Plastid er et cellulært organel hos fotosyntetiserende eukaryoter, som f.eks.
Prochlorococcus
Prochlorococcus er en slægt af meget små (0,6 µm) marine cyanobakterier med en usædvanlig pigmentering af klorofyl b. Disse bakterier tilhører den fotosyntetiske picoplankton og er sandsynligvis den mest udbredte fotosyntetiske organisme på Jorden.
Se Cyanobakterier og Prochlorococcus
Producent (organisme)
I økologiske sammenhænge taler man om producenter, som er de organismer, der frembringer deres egen føde, og som selv kan blive til føde for andre.
Se Cyanobakterier og Producent (organisme)
Regn
Regnbyge ved Lunde på Nordfyn Regn Regn er nedbør der kun består af vand.
Ros
Ros' afvandingsområde Ros (Рось) er en biflod til Dnepr i Vinnitsja, Kyiv og Tjerkasy oblast i Ukraine.
RuBisCO
'''Figur 1'''. Rumlig illustration af RuBisCO, som viser placeringen af de lange kæder (hvide/grå) og de korte (blå og orange). Ribulose-1,5-bisphosphate carboxylase/oxygenase, bedre kendt under navnet RuBisCO, er et enzym, der bruges i Calvins cyklus som katalysator for det første, større skridt i kulstofbindingen, en proces, hvor atomer fra atmosfærens CO2 gøres tilgængelige for organismerne i form af energirige molekyler som f.eks.
Saxitoxin
Saxitoxin (STX) er en nervegift som naturligt produceres af visse arter af marine dinoflagellater og cyanobakterier.
Se Cyanobakterier og Saxitoxin
Spirulina
Spirulina er handelsnavnet for nogle spiselige cyanobakterier.
Se Cyanobakterier og Spirulina
Spiselige alger
* Spiselige alger.
Se Cyanobakterier og Spiselige alger
Stilling-Solbjerg Sø
Stilling-Solbjerg Sø er en ca.
Se Cyanobakterier og Stilling-Solbjerg Sø
Thylakoid
Tylakoider (grønne) inden i et grønkorn Tylakoider er membran-afgrænsede afdelinger inden i cyanobakterierne og grønkornene hos de grønne planter.
Se Cyanobakterier og Thylakoid
Tidslinje for livets evolutionshistorie
Visuel præsentation af livets historie på Jorden Tidslinjen for livets evolutionshistorie skitserer de væsentligste begivenheder i udviklingen af liv på Jorden.
Se Cyanobakterier og Tidslinje for livets evolutionshistorie
Tidslinje for solenergi
Kort og godt de vigtigste hændelser i solenergiens historie.
Se Cyanobakterier og Tidslinje for solenergi
Toksin
østlig grøn mamba, der producerer potente toxiner Toksin eller toxin er betegnelsen for et giftstof af biologisk oprindelse, f.eks.
Vandremusling
Vandremusling (Dreissena polymorpha), også kaldet zebramusling, er en lille ferskvandsmusling.
Se Cyanobakterier og Vandremusling
Videnskabeligt artsnavn
Et videnskabeligt artsnavn, også kendt som latinsk navn, er en eksakt, videnskabelig betegnelse for en enkel biologisk art.
Se Cyanobakterier og Videnskabeligt artsnavn
Winogradsky-søjle
Winogradsky-søjle En Winogradsky-søjle er en metode til dyrkning af både aerobe cyanobakterier, alger og bakterier samt anaerobe svovlbakterier i et lille økosystem, opfundet i 1880'erne af den russiske videnskabsmand Sergej Vinogradskij.
Se Cyanobakterier og Winogradsky-søjle
Også kendt som Blågrønalge, Blågrønalger, Cyanobacteria, Cyanobakterie, Cyanophyta.