Indholdsfortegnelse
48 relationer: Abscisinsyre, Adenosintrifosfat, Akson, Bakterier, Calciumsignalering, Celle (biologi), Cellekerne, Cellemembran, Chlamydiae, Citronsyrecyklus, Cytoplasmastrømninger, Cytoskelet, Cytosol, DNA, DNA-replikation, Endoplasmatisk reticulum, Enzym, Fotosyntese, Fototropisme, Hvede, Hydrogenion, Inflammasom, Kernemembran, Koblingssvampe, Liv, Mikrotubuli, Mitokondrie, Mykorrhiza, Organel, Peptidoglycan, Peroxisom, Proteinbiosyntese, Protoplasma, Receptor, Ribosom, Schwann-celle, Skeletmuskulatur, Steroidhormon, Stroma (plastiddel), Tau-protein, Teikoidsyre, Tospovirus, Transfer DNA, Transskription (biologi), TRNA, Vakuole, Vand, Vesikel.
Abscisinsyre
Abscisinsyre Abscisinsyre (forkortet: ABA) er kemisk set et sesquiterpen, der fungerer som et plantehormon, der styrer planternes vandhusholdning.
Adenosintrifosfat
Den kemiske struktur af adenosintrifosfat Adenosintrifosfat (ATP) er en organisk kemisk forbindelse, der fungerer som biologisk energi- og effektormolekyle og indgår i mange vigtige cellulære processer.
Se Cytoplasma og Adenosintrifosfat
Akson
Akson (fra græsk ἄξων áxōn, akse) axon eller nervefiber er et langt, slankt fremspring af en nervecelle eller neuron hos hvirveldyr, der typisk laver elektriske impulser kendt som virkningspotentialer væk fra nervecellens cellekrop.
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Calciumsignalering
fosfolipase C (PLC)-vejen. Calciumsignalering er en biologisk proces, hvor celler bruger calciumioner (Ca2+) til at kunne udløse processer inde i cellen, ofte som en reaktion på ydre signaler.
Se Cytoplasma og Calciumsignalering
Celle (biologi)
Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.
Se Cytoplasma og Celle (biologi)
Cellekerne
endoplasmatiske reticulum. (1) Cellemembranen (2) Ribosomer (3) Kerneporer (4) Kromosomerne (5) Kromatintråde (6) Cellekernen (7) Endoplasmatisk reticulum (8) Nukleoplasma Hele strukturen er omgivet af cellens cytoplasma. Skematisk tegning af en typisk dyrecelle og dens organeller: 1. Nukleolus 2.
Cellemembran
Skematisk tegning af en cellemembran.1. Glykolipid.2. Polypeptidkæde.3. Oligosakkarid.4. Fosfolipid.5. Membranprotein.6. Transmembran alfa-helix.7. Kolesterol. Cellemembran eller plasmamembran er en biologisk membran, der adskiller det indre af en celle fra omgivelserne.
Chlamydiae
Chlamydiae er en stor gruppe af obligat intracellulære parasitter, det vil sige, at de formerer sig i cytoplasmaet hos deres værtsorganismer.
Citronsyrecyklus
Indenfor biokemien er Citronsyrecyklus eller Krebs' cyklus den centrale energigivende del af den aerobe oxidation.
Se Cytoplasma og Citronsyrecyklus
Cytoplasmastrømninger
Cytoplasmastrømninger foregår bl.a. i planteceller, hvor cytoplasmastrømninger fører kloroplasterne (grønkorn) rundt i cellen.
Se Cytoplasma og Cytoplasmastrømninger
Cytoskelet
Actin filamenter i fibroblastceller Actin filamenter i rødt, microtubuli i grønt og cellekerner i blåt. Celler bundet sammen af desmosomer, forbundet til intermediat filamenter inde i hver celle Cytoskelettet er et cellulært skelet eller stillads, der findes i cellens cytoplasma.
Cytosol
Cytosol er den væske der befinder sig inde i cellen, men uden for kernen og organellerne.
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
DNA-replikation
DNA replikation. Dobbeltspiralen bliver viklet op og hver streng fungerer som skabelon for en ny streng. DNA-replikation er en biokemisk proces, der kopierer DNA'et i en celle.
Se Cytoplasma og DNA-replikation
Endoplasmatisk reticulum
Cytosol (cytoplasma).12. Lysosom. 13. Centriole. 14. Cellemembran. Endoplasmatisk reticulum (forkortet ER) er et netværk af sække og rør i eukaryote celler.
Se Cytoplasma og Endoplasmatisk reticulum
Enzym
date.
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Fototropisme
En plante i vinduet vokser mod lyset Fototropisme er et begreb, der bruges om en plantes respons på lys.
Hvede
Slægten Hvede (Triticum) er oprindeligt hjemmehørende i Middelhavslandene og Mellemøsten.
Hydrogenion
Ved en hydrogenion (H+) forstås almindeligvis et hydrogenatom, der har mistet sin elektron.
Inflammasom
Inflammasomer er en del af det medfødte immunsystem, der aktiverer inflammatoriske kaskader og koordinering af værtsforsvaret, både via aktivering og sekretion af proinflammatoriske cytokiner og induktion af en specialiseret form for immunstimulerende programmeret celledød betegnet pyroptose.
Kernemembran
Diagram over en menneske-cellekerne Kernemembranen er en tolaget lipidmembran, som adskiller en celles kerne fra cytoplasmaet hos eukaryoter.
Koblingssvampe
Koblingssvampene (Zygomycota) er en række blandt svampene.
Se Cytoplasma og Koblingssvampe
Liv
Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''.
Mikrotubuli
Mikrotubuli (ental: mikrotubulus) er en af de væsentligste komponenter i cellens cytoskelet.
Mitokondrie
mammalt lungevæv, der viser den indre matrix og de omgivende membraner. De mange folder kaldes ''cristae''. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9.
Mykorrhiza
Arbuskulært mykorrhiza. Frugtlegeme hos en fluesvamp. Det, man ser, er svampens kønnede del, mens hovedparten af den lever under jorden. Rodspidser med ektomykorrhiza fra en fluesvamp. Mykorrhiza (græsk: μυκός, mykós.
Organel
Et organel (betyder lille organ) er en struktur, som ligger indlejret i cytoplasmaet i cellens indre.
Peptidoglycan
Peptidoglycan eller murein er en polymer, der består af sukkerstoffer og aminosyrer, der danner et ensartet lag uden om de ægte bakteriers plasmamembran.
Se Cytoplasma og Peptidoglycan
Peroxisom
300x300pxEt peroxisom (IPA) er en membranindkapslet organelle (tidligere kendt som et ”microbody”), der findes i cytoplasmaen for næsten alle eukaryote celler.
Proteinbiosyntese
Forenklet skema over proteinbiosyntesen Proteinbiosyntese betegner de biokemiske processer, hvormed alle levende organismer danner deres proteiner ud fra 20 aminosyrer og koden i DNA (arvematerialet).
Se Cytoplasma og Proteinbiosyntese
Protoplasma
Protoplasma er en betegnelse for cellevæsken hos prokaryoter, primitive organismer, hvis celler ikke er opdelt i cellekerne og cytoplasma.
Receptor
En skematisk model af AMPA-receptoren, øverst de ekstracellulære domæner, nederst det transmembrane domæne En rumlig model af AMPA-receptoren Skematisk fremstilling af en transmembranreceptor, set fra membranens plan. E er det ekstracellulære rum, I er det intercellulære rum, P er membranen Model af 4-hydroxy-tamoxifen (carbon.
Ribosom
Ribosomet er et cellulært kompleks, som består dels af ribosomalt RNA (rRNA) dels af ribosomale proteiner (r-proteiner).
Schwann-celle
Schwann Celle dannende en myelinskede omkring et større akson i det perifere nervesystem.1:Akson2:Scwann cellens cellekerne3:Schwann Cellen4:Myelinskede dannet ud fra Schwann cellens membran5:Schwann cellens cytoplasma Schwann Celle eller Schwannske celler er en gliacelle-type knyttet til det perifere nervesystem, hvis funktion er at give stabilitet og isolation til nervecellernes udløbere (aksoner).
Se Cytoplasma og Schwann-celle
Skeletmuskulatur
Skeletmuskulatur er en af tre store muskeltyper, de andre er hjertemuskulatur og glat muskulatur.
Se Cytoplasma og Skeletmuskulatur
Steroidhormon
Et steroidhormon er et steroid, der fungerer som et hormon.
Se Cytoplasma og Steroidhormon
Stroma (plastiddel)
Stroma i et grønkorn er nogle tyktflydende væsker, der ligger uden om og ind mellem grana, som er stakkene af tylakoider.
Se Cytoplasma og Stroma (plastiddel)
Tau-protein
perikarya, mens tau findes i dendritter, perikarya og i axoner. Som resultat heraf ser axonerne røde ud, mens dendritter og perikarya ser gule ud på grund af overlejringen af de røde og grønne signaler. Cellekernerne er farvet blå Diagram, der viser at tau normalt holder sammen på mikrotubuli men kan filtre sammen til klumper Tau-protein (eller τ protein efter det græske bogstav Tau) er et protein, der stabiliserermikrotubuli i axoner og deltager i faciliteringen af exocytosen af synaptiske vesikler med neurotransmitter.
Teikoidsyre
Teikoidsyrer er polymerer af glycerol eller ribitol, som er forbundet ved hjælp af fosfodiesterbindinger.
Tospovirus
Peberplante inficeret med Tomato spotted wilt virus. Planten er en ''Pimiento L'' (sødpeber). Tospovirus er en slægt af negativt polariserede RNA-virus, der findes i familien Bunyaviridae.
Transfer DNA
Ti-plasmid med T-DNA region Transfer-DNA'et (forkortet T-DNA) er det overførte DNA fra det tumorinducerende eller rodinducerende (Ti-/Ri-) plasmid fra nogle bakteriearter, såsom Agrobacterium tumefaciens og Rhizobium rhizogenes (tidligere kendt som Agrobacterium rhizogenes).
Transskription (biologi)
translation'''. antisense strand'', en af kæderne i dobbeltstrengen af nukleotider i DNA molekylet. Transskription (ofte stavet transkription) (fra latin transcribere: kopiere, overføre) er processen, hvormed information fra DNA kopieres og overføres til RNA, og er det første led i syntesen af nye proteiner.
Se Cytoplasma og Transskription (biologi)
TRNA
Figur 1. Den sekundære struktur af et tRNA-molekyle Figur 2. Den tredimensionelle struktur af et tRNA-molekyle tRNA står for transfer-RNA (adaptor-RNA) og findes i cytoplasma hos eukaryoter (f.eks. mennesker) og protoplasma hos prokaryoter (f.eks. bakterier).
Vakuole
Diagram over en typisk dyrecelle, som viser subcellulære komponenter. Organeller: (1) nucleolus, (2) cellekerne, (3) ribosom, ''(4) vesikel'', (5) ru endoplasmatisk reticulum (ER), (6) Golgiapparat, (7) cytoskelet, (8) glat endoplasmatisk reticulum, (9) mitochondrier, (10) vakuole, (11) cytoplasma, (12) lysosom og (13) centrioler.
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Vesikel
Diagram over en typisk dyrecelle, som viser subcellulære komponenter. Organeller: (1) nucleolus, (2) cellekerne, (3) ribosom, ''(4) vesikel'', (5) ru endoplasmatisk reticulum (ER), (6) Golgiapparat, (7) cytoskelet, (8) glat endoplasmatisk reticulum, (9) mitochondrier, (10) vakuole, (11) cytoplasma, (12) lysosom og (13) centrioler.