Indholdsfortegnelse
487 relationer: A.L. Hjorth, A.S. Ørsted, Absolut flertal, Adam Wilhelm Moltke, Adel, Adel i Danmark, Adelstitel, Afgørelser, Agnat, Agnatisk tronfølge, Alfred Kaae, Amtmand, Andreas Nicolai de Saint-Aubain, Anker Kyster, Anklageproces, Anordning (lov), Anton Frederik Tscherning, Apanage, Augo Lynge, Axeltorv (Næstved), § 71-tilsynet, Øvrighed, Åndsfrihed, Baptistkirken, Barbarossa og den danske grundlov - om grundlovsbruddet 22. juni 1941., Baroni, Benådning, Berlingske, Bernhard Rée, Birgitte Josefsen, Birk (retskreds), Birkedommer, Bondevennernes Selskab, Borgerforslag, Borgerløn, Borgerlig vielse, Borgerlige rettigheder, Brevhemmelighed, C.A. Bluhme, C.A. Fonnesbech, C.C.V. Nyholm, C.E. Frijs, C.E. Rotwitt, C.F. Wegener, C.Th. Zahle, C.V. Rimestad, Carl Christensen (sadelmager), Carl de Neergaard, Carl Georg von Holck, Carl Holstein, ... Expand indeks (437 mere) »
A.L. Hjorth
Andreas Larsen Hjorth (13. februar 1829 i Rønne – 20. maj 1904 sammesteds) var en dansk skolemand, lægprædikant og politiker, bror til keramikeren Lauritz Hjorth.
Se Danmarks Riges Grundlov og A.L. Hjorth
A.S. Ørsted
Anders Sandøe Ørsted (født 21. december 1778 i Rudkøbing, død 1. maj 1860 i København) var en dansk retslærd, embedsmand og politiker.
Se Danmarks Riges Grundlov og A.S. Ørsted
Absolut flertal
Absolut flertal indebærer, at ét politisk parti alene har mere end halvdelen af mandaterne i en parlamentarisk forsamling – f.eks.
Se Danmarks Riges Grundlov og Absolut flertal
Adam Wilhelm Moltke
August Adam Wilhelm lensgreve Moltke (25. august 1785 på Einsidelsborg på Fyn – 15. februar 1864 i København) var lensgreve til Bregentved og Danmarks 1. statsminister efter indførelsen af Junigrundloven.
Se Danmarks Riges Grundlov og Adam Wilhelm Moltke
Adel
Adel er en betegnelse på den højeste samfundsklasse i et land, der historisk nød en del privilegier og oprindelig havde visse forpligtelser.
Se Danmarks Riges Grundlov og Adel
Adel i Danmark
adelsheraldik Adel er en samfundsklasse, der i Danmark nød visse privilegier og særrettigheder indtil Grundlovens indførelse i 1849 og lensafløsningen i 1919.
Se Danmarks Riges Grundlov og Adel i Danmark
Adelstitel
En adelstitel er en titel, som i deres stadig bevarede form opstod inden for det feudale system i middelalderen, og som angiver en adelig persons rang.
Se Danmarks Riges Grundlov og Adelstitel
Afgørelser
I Danmark findes flere typer afgørelser, der ikke må forveksles.
Se Danmarks Riges Grundlov og Afgørelser
Agnat
En agnat er en mandlig slægtning.
Se Danmarks Riges Grundlov og Agnat
Agnatisk tronfølge
Agnatisk tronfølge betegner mandlig arveret til tronen – modsat kognatisk tronfølge, hvor begge køn kan arve.
Se Danmarks Riges Grundlov og Agnatisk tronfølge
Alfred Kaae
Alfred Kaae (født 11. oktober 1892, død 15. september 1973 i Ulfborg) var en dansk skolelærer, historiker, forfatter, illustrator, arkæolog og kunstner.
Se Danmarks Riges Grundlov og Alfred Kaae
Amtmand
For kongeriget Danmark, dvs.
Se Danmarks Riges Grundlov og Amtmand
Andreas Nicolai de Saint-Aubain
Andreas Nicolai de Saint-Aubain (18. november 1798 – 25. november 1865) var en dansk forfatter af fransk afstamning.
Se Danmarks Riges Grundlov og Andreas Nicolai de Saint-Aubain
Anker Kyster
Anker Kyster Et bogbind af Anker Kyster fra o. 1900: ''Troldtøj'' af Holger Drachmann Anker Julius Kyster (15. marts 1864 i Kolding – 27. april 1939 i Hellerup) var en dansk bogbinder, bror til guldsmed Holger Kyster.
Se Danmarks Riges Grundlov og Anker Kyster
Anklageproces
Anklageproces (også akkusationsproces eller akkusatorisk proces) er navnet for en særlig ordning af straffeprocessen.
Se Danmarks Riges Grundlov og Anklageproces
Anordning (lov)
Anordninger var før Grundloven af 1849 en betegnelse for de love, som var givet direkte af kongen (kongelig Anordning).
Se Danmarks Riges Grundlov og Anordning (lov)
Anton Frederik Tscherning
Ant(h)on Frederik Tscherning (født 12. december 1795 i Frederiksværk, død 29. juni 1874 i København) var en dansk politiker, officer og krigsminister.
Se Danmarks Riges Grundlov og Anton Frederik Tscherning
Apanage
Apanage er betegnelsen for en årlig pengeydelse (årpenge), der udbetales til eller på forordning af fyrstelige personer i visse lande.
Se Danmarks Riges Grundlov og Apanage
Augo Lynge
Augustinus "Augo" Telef Nis Lynge (født 16. oktober 1899 i Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset), død 30. januar 1959 på skibet M/S Hans Hedtoft ved Kap Farvel) var en grønlandsk politiker, underviser, digter og forfatter.
Se Danmarks Riges Grundlov og Augo Lynge
Axeltorv (Næstved)
Axeltorv er et torv, der ligger centralt i Næstved by tæt ved Skt. Mortens Kirke og Skt. Peders Kirke.
Se Danmarks Riges Grundlov og Axeltorv (Næstved)
§ 71-tilsynet
§ 71-tilsynet er Folketingets udvalg, som fører tilsyn med forholdene for administrativt frihedsberøvede, dvs.
Se Danmarks Riges Grundlov og § 71-tilsynet
Øvrighed
Øvrighed, også kaldet verdslig øvrighed, betegner de personer og/eller institutioner i et samfund, der har magten og er i det moderne demokrati, der bygger på magtens tredeling lig den udøvende magt.
Se Danmarks Riges Grundlov og Øvrighed
Åndsfrihed
Åndsfrihed er friheden til at tænke og danne sig sine egne meninger og forestillinger.
Se Danmarks Riges Grundlov og Åndsfrihed
Baptistkirken
Baptistkirken i Rønne på Bornholm. Baptistkirken er et kristent trosamfund inden for den protestantiske tradition.
Se Danmarks Riges Grundlov og Baptistkirken
Barbarossa og den danske grundlov - om grundlovsbruddet 22. juni 1941.
Barbarossa og den danske grundlov - om grundlovsbruddet 22.
Se Danmarks Riges Grundlov og Barbarossa og den danske grundlov - om grundlovsbruddet 22. juni 1941.
Baroni
Et baroni er en subnational enhed, ofte af ringere omfang eller betydning end et grevskab.
Se Danmarks Riges Grundlov og Baroni
Benådning
Benådning (Pardon) er i juridisk sammenhæng fritagelse fra eller nedsættelse af en pådømt straf.
Se Danmarks Riges Grundlov og Benådning
Berlingske
Berlingskes logo. Forsiden af ''De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender'' - 7. september 1807 (Det Kgl. Bibliotek) Forsiden af ''Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende'' – 4.
Se Danmarks Riges Grundlov og Berlingske
Bernhard Rée
Bernhard Philip Rée (født 18. juli 1813 i Aarhus, død 13. november 1868 på Jydske Asyl) var en dansk bladredaktør og politiker, broder til Anton og Julius Rée.
Se Danmarks Riges Grundlov og Bernhard Rée
Birgitte Josefsen
Birgitte Josefsen (10. oktober 1951) er en dansk sygeplejerske, politiker og tidligere folketingsmedlem for Venstre fra 2005 til 2015.
Se Danmarks Riges Grundlov og Birgitte Josefsen
Birk (retskreds)
Birk var oprindeligt betegnelsen for en mindre retskreds adskilt fra et herred.
Se Danmarks Riges Grundlov og Birk (retskreds)
Birkedommer
Birkedommer (eller birkefoged) kaldtes indtil 1919 den embedsmand, der forestod et birk.
Se Danmarks Riges Grundlov og Birkedommer
Bondevennernes Selskab
Johan Christian Drewsen var en af bondevennernes stiftere. Bondevennernes Selskab, også kaldet Bondevennerne, var en politisk forening, der eksisterede i Danmark i anden halvdel af det 19.
Se Danmarks Riges Grundlov og Bondevennernes Selskab
Borgerforslag
Borgerforslag er en dansk forsøgsordning der indebærer at borgere med stemmeret til Danmarks lovgivende forsamling, Folketinget, kan fremsætte og støtte såkaldte borgerforslag med henblik på at få dem drøftet og stemt på i Folketinget.
Se Danmarks Riges Grundlov og Borgerforslag
Borgerløn
Bern, 4. oktober 2013. Schweitziske aktivister hælder 8 millioner 5-cents ud på pladsen foran parlamentet. Borgerløn eller basisindkomst er en indkomst, der gives ubetinget til alle borgere og personer med varigt ophold i et land.
Se Danmarks Riges Grundlov og Borgerløn
Borgerlig vielse
En borgerlig vielse i 1800'tallets Schweiz. (Albert Anker, 1887) En borgerlig vielse er et bryllup, som foretages uden en religiøs ceremoni.
Se Danmarks Riges Grundlov og Borgerlig vielse
Borgerlige rettigheder
Borgerlige rettigheder eller blot borgerrettigheder er de rettigheder en person har i kraft af, at vedkommende er borger i et samfund.
Se Danmarks Riges Grundlov og Borgerlige rettigheder
Brevhemmelighed
Hvis post sendes til en fysisk person eller adresseres personligt til en medarbejder ved en juridisk person, er det et brud på brevhemmeligheden, hvis andre åbner posten uberettiget.
Se Danmarks Riges Grundlov og Brevhemmelighed
C.A. Bluhme
Christian Albrecht Bluhme (27. december 1794 i København – 16. december 1866 sammesteds) var en dansk jurist og konservativ politiker, der var Danmarks 2. og 10. statsminister (første gang fra 1852 til 1853 med titel af premierminister, anden gang fra 1864 til 1865 med titel af konseilspræsident).
Se Danmarks Riges Grundlov og C.A. Bluhme
C.A. Fonnesbech
Christen Andreas Fonnesbech (født 7. juli 1817 i København, død 17. maj 1880 sammesteds) var en dansk jurist, godsejer og politiker, der var Danmarks 13. statsminister (med titel af konseilspræsident) fra 1874 til 1875.
Se Danmarks Riges Grundlov og C.A. Fonnesbech
C.C.V. Nyholm
Carthon Kristoffer Valdemar Nyholm, kendt som C.C.V. Nyholm (30. juni 1829 i Nyborg – 16. maj 1912 i Søllerød) var en dansk højesteretsdommer og politiker.
Se Danmarks Riges Grundlov og C.C.V. Nyholm
C.E. Frijs
Christian Emil lensgreve Krag-Juel-Vind-Frijs til Frijsenborg (8. december 1817 på Frijsenborg – 12. oktober 1896 på Boller) var en dansk godsejer og politiker, der var Danmarks 11. statsminister (med titel af konseilspræsident) fra 1865 til 1870.
Se Danmarks Riges Grundlov og C.E. Frijs
C.E. Rotwitt
Carl Eduard Rotwitt (født 2. marts 1812 i Hillerød, død 8. februar 1860 i København) var en dansk jurist og politiker, der var Danmarks 7. konseilspræsident (statsminister) fra 1859 til 1860.
Se Danmarks Riges Grundlov og C.E. Rotwitt
C.F. Wegener
Caspar Frederik Wegener (13. december 1802 i Gudbjerg Præstegård – 9. maj 1893 på Vesterbro) var dansk historiker, kongelig historiograf, gehejmearkivar og professor.
Se Danmarks Riges Grundlov og C.F. Wegener
C.Th. Zahle
Carl Theodor Zahle (født 19. januar 1866 i Roskilde, død 3. februar 1946 i Gentofte) var en dansk konseilspræsident fra 28. oktober 1909 til 5. juli 1910 og igen fra 21. juni 1913 til 30. marts 1920.
Se Danmarks Riges Grundlov og C.Th. Zahle
C.V. Rimestad
Christian Vilhelm Rimestad (17. januar 1816 i København – 11. august 1879 sammesteds) var en dansk politiker og redaktør, far til C.O. Rimestad.
Se Danmarks Riges Grundlov og C.V. Rimestad
Carl Christensen (sadelmager)
Carl Adolf Ferdinand Christensen (født 26. juni 1811 i København, død 25. marts 1887) var en dansk sadelmager og politiker.
Se Danmarks Riges Grundlov og Carl Christensen (sadelmager)
Carl de Neergaard
Carl de Neergaard (født 2. marts 1800 på Ringsted Kloster, død 2. august 1850 i Ems) var en dansk godsejer og politiker.
Se Danmarks Riges Grundlov og Carl de Neergaard
Carl Georg von Holck
Carl Georg von Holck (født 3. januar 1834 i Aalborg, død 14. august 1868 i Dresden) var en dansk retslærd.
Se Danmarks Riges Grundlov og Carl Georg von Holck
Carl Holstein
Carl Christian Frederik Adolph von Holstein (15. september 1816 i København – 1. januar 1881 i Lyngby) var en dansk proprietær og politiker.
Se Danmarks Riges Grundlov og Carl Holstein
Carl Leuning
Carl Leuning Carl Peter Gram Leuning (27. maj 1820 i Førslev – 21. juli 1867) var en dansk justitsminister.
Se Danmarks Riges Grundlov og Carl Leuning
Carl Peter Frederik Drejer
Carl Peter Frederik Drejer Carl Peter Frederik Drejer (3. marts 1808 i Eveldrup Præstegård ved Hobro – 11. juli 1871 på Frederiksberg) var en dansk proprietær og politiker, bror til Ove og Salomon Drejer.
Se Danmarks Riges Grundlov og Carl Peter Frederik Drejer
Carl Ploug
Carl Parmo Ploug (født 29. oktober 1813 i Kolding, død 27. oktober 1894 i København) var en dansk digter, redaktør og politiker.
Se Danmarks Riges Grundlov og Carl Ploug
Casino (teater)
Blandt arrangementerne i Casino var det årlige Kunstnerkarneval, her illustreret fra 1860. Casino var et teater i Amaliegade 10 ved Sankt Annæ Plads i Frederiksstaden i København.
Se Danmarks Riges Grundlov og Casino (teater)
Censur
Venus' fødsel'', af William Bouguereau. Censur (udtale) er kontrol, som en myndighed foretager af indholdet af medier som film, aviser, bøger eller breve for at vurdere, om de skal tilbageholdes eller kræves redigeret, inden de bliver frigivet til modtagerne.
Se Danmarks Riges Grundlov og Censur
Christen Berg
Christen Berg statue på banegårdspladsen i Kolding. Christen Berg eller Chresten Berg (18. december 1829, Fjaltring Sogn – 28. november 1891, København) var en dansk politiker.
Se Danmarks Riges Grundlov og Christen Berg
Christen Hansen Rosager
Christen Hansen Rosager (19. december 1811 i Vejstrup – 18. februar 1901 i Vejstrup) var gårdmand og politiker, bror til Niels Hansen.
Se Danmarks Riges Grundlov og Christen Hansen Rosager
Christen Pram Gad
Christen Pram Gad (født 22. juli 1801 i Rø på Bornholm, død 1. maj 1877) var en dansk præst, søn af sognepræst Elieser Gad og Søster Christiane, født Stenersen, bror til Peter Christian Stenersen Gad.
Se Danmarks Riges Grundlov og Christen Pram Gad
Christian af Rosenborg
Hans Excellence Christian, Greve af Rosenborg (Christian Frederik Franz Knud Harald Carl Oluf Gustav Georg Erik; til sit ægteskab Prins Christian til Danmark), (22. oktober 1942 – 21. maj 2013) var en dansk greve og prins.
Se Danmarks Riges Grundlov og Christian af Rosenborg
Christian Christopher Zahrtmann
Christian Christopher Zahrtmann (født 21. december 1793 i Viborg, død 15. april 1853 i København) var en dansk søofficer og politiker.
Se Danmarks Riges Grundlov og Christian Christopher Zahrtmann
Christian Dahl
Torkild Christian Dahl (11. september 1807 i Aarhus – natten mellem 4 og 5. april 1872 på Moesgård) var en dansk politiker og stiftamtmand.
Se Danmarks Riges Grundlov og Christian Dahl
Christian Frederik Bredo Grandjean
Budtz Müller Christian Frederik Bredo Grandjean (24. februar 1811 på Spanager i Ejby Sogn – 29. september 1877) var en dansk konditor.
Se Danmarks Riges Grundlov og Christian Frederik Bredo Grandjean
Christian Frederik Zeuthen
Martinus Rørbye, ''En jæger viser sin kone udbyttet af den første sneppejagt''. Portræt af hofjægermester Chr. Fr. Zeuthen og hustru, Sophie Hedevig, 1839, Den Hirschsprungske Samling. Christian Frederik lensbaron Zeuthen (14. december 1794 i København – 12.
Se Danmarks Riges Grundlov og Christian Frederik Zeuthen
Christian Henrik de Thurah (forfatter)
Christian Henrik de Thurah (9. juli 1830 i Ribe – 16. november 1898) var en dansk præst og politiker, broder til Laurids de Thurah.
Se Danmarks Riges Grundlov og Christian Henrik de Thurah (forfatter)
Christian Leth-Espensen
Christian Leth Espensen (skrev sig Leth-Espensen) (21. november 1855 på Højlund ved Alken, Dover Sogn – 3. februar 1933 i Viby ved Aarhus) var en dansk gårdejer og politiker.
Se Danmarks Riges Grundlov og Christian Leth-Espensen
Christian Mourier-Petersen (politiker)
Christian Helenus Mourier-Petersen (26. november 1828 – 30. november 1903) var en dansk godsejer og politiker, bror til A.T.H. og Ferdinand Mourier-Petersen.
Se Danmarks Riges Grundlov og Christian Mourier-Petersen (politiker)
Christian Pløyen
Christian Pløyen (12. januar 1803 i København – 9. juni 1867 i Holbæk) var en dansk jurist og regeringsembedsmand.
Se Danmarks Riges Grundlov og Christian Pløyen
Christian Sehestedt Juul (politiker)
Christian Sehestedt Juul (født 26. marts 1806 på Ravnholt, død 2. september 1861 sammesteds) var en dansk godsejer, officer og politiker.
Se Danmarks Riges Grundlov og Christian Sehestedt Juul (politiker)
Christiania-dommen
Christiania-dommen blev afsagt af Højesteret (sag U.1978.315H) den 2.
Se Danmarks Riges Grundlov og Christiania-dommen
Christiansborg
Christiansborg Luftfoto af Christiansborg fra øst Christiansborg flager med Dannebrog Marmorbroen. Christiansborg Slot, eller blot Christiansborg, på Slotsholmen i det centrale København er hjemsted for Danmarks parlament, Folketinget, for Højesteret og Statsministeriet.
Se Danmarks Riges Grundlov og Christiansborg
Christiansborg Slotsplads
Christiansborg Slotsplads mellem Christiansborg Slot og SlotsholmskanalenChristiansborg Slotsplads er en plads på Slotsholmen i København.
Se Danmarks Riges Grundlov og Christiansborg Slotsplads
Claudius Rosenhoff
Caspar Claudius Rosenhoff (18. november 1804 – 19. januar 1869) var en dansk forfatter, journalist og bladredaktør, far til Orla Rosenhoff.
Se Danmarks Riges Grundlov og Claudius Rosenhoff
Colombia
Colombia, officielt Republikken Colombia (República de Colombia), er et land i det nordvestlige Sydamerika.
Se Danmarks Riges Grundlov og Colombia
Cornelius Petersen (1806-1876)
Cornelius Petersen (født 13. april 1806 i Davinde ved Odense, død 17. december 1876 i København) var en dansk gårdejer og poltiker.
Se Danmarks Riges Grundlov og Cornelius Petersen (1806-1876)
D.G. Monrad
Ditlev Gothard Monrad (født 24. november 1811 i København, død 28. marts 1887 i Nykøbing Falster) var en dansk teolog, biskop, politiker og minister.
Se Danmarks Riges Grundlov og D.G. Monrad
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Se Danmarks Riges Grundlov og Danmark
Danmarks amter (1793-1970)
Amtsinddeling 1794-1970 Med kongelig resolution af 4.
Se Danmarks Riges Grundlov og Danmarks amter (1793-1970)
Danmarks historie
Nutidens Danmark. Danmarks arkæologiske historie begyndte ved slutningen af sidste istid.
Se Danmarks Riges Grundlov og Danmarks historie
Danmarks historie (1660-1814)
Kortet viser Danmarks grænser efter tabet af Skånelandene i 1660 Danmarks historie (1660-1814) indrammes af to begivenheder af stor betydning for Danmarks historie.
Se Danmarks Riges Grundlov og Danmarks historie (1660-1814)
Danmarks historie (1848-1901)
Danmarks nederlag i krigen i 1864 var en skelsættende begivenhed for perioden. Maleri ''Preusserne stormer og indtager Als'' af Wilhelm Camphausen. Danmarks historie (1848-1901) indrammes af to begivenheder, der var af stor betydning for demokratiet i Danmark.
Se Danmarks Riges Grundlov og Danmarks historie (1848-1901)
Danmarks historie (1901-1945)
Danmarks historie (1901-1945) betød et farvel til selvforsyningsøkonomi og en begyndende overgang til eksportproduktion (lurmærket smør og bacon til det engelske marked).
Se Danmarks Riges Grundlov og Danmarks historie (1901-1945)
Danmarks historie (1945-1990)
Danmarks historie i perioden fra 1945 til 1990 præges især af to begivenheder, der fik stor betydning for Danmarks rolle i det internationale samfund.
Se Danmarks Riges Grundlov og Danmarks historie (1945-1990)
Danmarks Kommunistiske Parti
Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) er et dansk politisk parti, der blev stiftet på en konference i Fredericia af tre udbrydergrupper fra Socialdemokratiet den 9. november 1919 under navnet Danmarks Venstresocialistiske Parti.
Se Danmarks Riges Grundlov og Danmarks Kommunistiske Parti
Danmarks politik
Danmarks politik finder sted inden for rammerne af et parlamentarisk, repræsentativt-demokratisk, konstitutionelt monarki med forholdstalsvalg.
Se Danmarks Riges Grundlov og Danmarks politik
Danmarks Riges Grundlov
Danmarks Riges Grundlov (færøsk: Grundlógin, grønlandsk: Tunngaviusumik inatsit) eller blot Grundloven (forkortet GRL) er Kongeriget Danmarks forfatning.
Se Danmarks Riges Grundlov og Danmarks Riges Grundlov
Danmarks statsminister
Danmarks statsminister er regeringschef i Danmark.
Se Danmarks Riges Grundlov og Danmarks statsminister
Dannemand
Dannemand var en dansk højadelig brevadelsslægt.
Se Danmarks Riges Grundlov og Dannemand
Dansk indfødsret
Dansk indfødsret er en formel betegnelse, der svarer til det, der i daglig tale og i andre lande ofte betegnes som statsborgerskab.
Se Danmarks Riges Grundlov og Dansk indfødsret
Dansk kultur
Dansk kultur er et begreb, som anvendes i adskillige, ofte modstridende betydninger.
Se Danmarks Riges Grundlov og Dansk kultur
Dansk Vestindien
Kort over øerne Satellitbillede af øerne taget af NASAs satellit Landsat 7. Dansk Vestindien, De Vestindiske Øer eller De Danske Jomfruøer var en dansk koloni i Caribien bestående af øerne Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix.
Se Danmarks Riges Grundlov og Dansk Vestindien
Dansk-Islandsk Forbundslov af 1918
Christian X blev eneste islandske konge i unionslovens tid. Den dansk-islandske unionslov af 1. december 1918 var en aftale underskrevet af Island og Danmark, som anerkendte Island som en fuldt suveræn stat, Kongeriget Island, frit knyttet til Danmark ved en personalunion med den danske konge som statsoverhoved.
Se Danmarks Riges Grundlov og Dansk-Islandsk Forbundslov af 1918
Danske besiddelser
Oldenborg. Danmark eller den danske konge har gennem tiderne haft forskellige geografiske besiddelser, dels uden for landets folkelige grænser, dels i form af mistede landsdele (Skånelandene).
Se Danmarks Riges Grundlov og Danske besiddelser
Danske euromønter
Danske euromønter er de mønter, som Danmark vil skulle præge, hvis Danmark vælger at indføre euroen engang i fremtiden.
Se Danmarks Riges Grundlov og Danske euromønter
Danske grevskaber og baronier
Som følge af indførelsen af enevælde i Danmark i 1660 blev det muligt at opnå adelsstand ved at samle nok jord (eller evt. rede penge, reserveret til køb af jord (se "Forlods") til oprettelsen af et majorat (alt efter godsbesiddelsen et baroni (mindst 1000 tdr.
Se Danmarks Riges Grundlov og Danske grevskaber og baronier
Danske kommuner 1970-2006
Kommuner i Danmark, 1970-2006 Denne side indeholder en oversigt over de danske amter, der har eksisteret mellem Kommunalreformen fra onsdag den 1.
Se Danmarks Riges Grundlov og Danske kommuner 1970-2006
Danske stamhuse og fideikommiser
Fra 1500-tallet og frem til Grundloven af 1849 blev der oprettet et antal stamhuse og fideikommiser i Danmark.
Se Danmarks Riges Grundlov og Danske stamhuse og fideikommiser
Dåb
Michael Anchers maleri ''En Barnedaab'' med hustruen Anna Ancher og datteren Helga Ancher. Malet 1883-1888. Maleriet indgår i Ribe Kunstmuseums samling. Moderne barnedåb. Dåb (af norrønt deypa, gotisk daupjan med oprindelig betydning "at dyppe", svarende til græsk baptizein, hvor man ved dåben dryppede vand over barnet – ausa vatn/verpa vatnia á.
Se Danmarks Riges Grundlov og Dåb
De Nationalliberale
De nationalliberale var en retning i dansk politik 1842-1882.
Se Danmarks Riges Grundlov og De Nationalliberale
Demokratikanon
Demokratikanon er en kanon, udarbejdet af "Udvalget til udarbejdelse af en demokratikanon" og Undervisningsministeriet.
Se Danmarks Riges Grundlov og Demokratikanon
Demokratiske Muslimer
Demokratiske Muslimer var en forening for sekulære muslimer i Danmark.
Se Danmarks Riges Grundlov og Demokratiske Muslimer
Den danske guldalder
''Balders Død'', malet af C.W. Eckersberg i 1817 Den danske guldalder er betegnelsen på en periode i dansk kunst- og kulturliv fra ca.
Se Danmarks Riges Grundlov og Den danske guldalder
Den danske tronfølge
Den danske tronfølge er rækkefølgen af de personer, der berettigede til at arve positionen som Danmarks monark.
Se Danmarks Riges Grundlov og Den danske tronfølge
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Lande der har tiltrådt konventionen. Konventionen gælder også for Grønland. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1950 blev vedtaget i Europarådet for at beskytte menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder.
Se Danmarks Riges Grundlov og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Den fælles europæiske patentdomstol
Den fælles europæiske patentdomstol, den fælles EU-patentdomstol, er en foreslået patentdomstol med mulig tilslutning for alle medlemsstaterne i Den Europæiske Union.
Se Danmarks Riges Grundlov og Den fælles europæiske patentdomstol
Den Grundlovgivende Rigsforsamling
Den Grundlovgivende RigsforsamlingPersonernes placering viser deres forhold til Orla Lehmann, der står forrest i højre side. I forgrunden ses fra venstre Peter Georg Bang, Johan Nicolai Madvig, H.N. Clausen, Lauritz Nicolai Hvidt, Joakim Frederik Schouw, Peter Daniel Bruun, Andreas Frederik Krieger (gående), Carl Christopher Georg Andræ og C.C.
Se Danmarks Riges Grundlov og Den Grundlovgivende Rigsforsamling
Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling
Møntkabinettet på Rosenborg. Kobberstik fra 1791 (?) af F.L. Bradt. Møblerne fra 1784 findes nu på Nationalmuseet Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling (opr. Det Kongelige Mønt- og Medaille-Kabinet) er den danske hovedsamling af mønter, medaljer, pengesedler med mere.
Se Danmarks Riges Grundlov og Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling
Den norske kirke
Våben Den norske kirke er Norges statskirke og tilhører som de øvrige nordiske statskirker den evangelisk-lutherske strømning inden for kristendommen.
Se Danmarks Riges Grundlov og Den norske kirke
Den slesvigske stænderforsamling
Rådhuset i Slesvig by - mødested indtil 1846 Stændersalen i Slesvig i 1952 Stænderhuset i Flensborg Den slesvigske eller sønderjyske stænderforsamling var en af de rådgivende provinsialstænderforsamlinger i den danske monarki, som blev oprettet ved en kongelig anordning af 28.
Se Danmarks Riges Grundlov og Den slesvigske stænderforsamling
Den store ildebrand i Frederiksted
Den store ildebrand i Frederiksted (The Fireburn) var kulminationen på en arbejderopstand i Frederikssted på De vestindiske øer i oktober 1878.
Se Danmarks Riges Grundlov og Den store ildebrand i Frederiksted
Deputeret
Deputeret betegner en valgt repræsentant i en lovgivende folkeforsamling, typisk et parlamentsmedlem.
Se Danmarks Riges Grundlov og Deputeret
Det danske kongehus
Prinsgemalen, Prins Joachim og Prinsesse Isabella (april 2010) Det danske kongehus er formelt set en betegnelse for de medlemmer af den danske monarks familie, der har titler af prinser eller prinsesser eller tilsvarende kongelige titler, og som indgår i den danske tronfølge, samt deres ægtefæller.
Se Danmarks Riges Grundlov og Det danske kongehus
Det Moderne Gennembrud
Hans Nic. Hansen, Martinus Galschiøt, Laurits Tuxen, Harald Høffding, Michael Ancher. Tegnet af Erik Henningsen, cirka 1910. Blyant og farvekridt. 66 × 97 cm. Det Moderne Gennembrud er en litterær periode, der typisk anses for at vare fra 1870 til 1890.
Se Danmarks Riges Grundlov og Det Moderne Gennembrud
Det tyske mindretal i Nordslesvig
Resultatet af folkeafstemningen i 1920 Det tyske mindretal i Nordslesvig eller Sønderjylland (tysk: deutsche Minderheit eller deutsche Volksgruppe in Nordschleswig) er betegnelsen for de tysksindede i Nordslesvig (den danske del af Sønderjylland).
Se Danmarks Riges Grundlov og Det tyske mindretal i Nordslesvig
Didrik August Holberg
D.A. Holberg. Litografi af Johann Martin Graack Didrik August Holberg (16. september 1804 i Sorø – 7. april 1883) var en dansk præst og politiker.
Se Danmarks Riges Grundlov og Didrik August Holberg
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Direktoratet for Kriminalforsorgen er et direktorat under Justitsministeriet, der har til opgave at fuldbyrde de straffe — frihedsberøvelse, betingede domme samt samfundstjeneste — som retssystemet har idømt landets kriminelle.
Se Danmarks Riges Grundlov og Direktoratet for Kriminalforsorgen
Dommer
Amerikansk dommer fra 2006 En dommer er en embedsmand, der ved en domstol udøver den dømmende magt.
Se Danmarks Riges Grundlov og Dommer
Dommerfuldmægtig
Dommerfuldmægtig er en stillingsbetegnelse for en overenskomstansat jurist (ikke-udnævnt dommer) ved domstolene.
Se Danmarks Riges Grundlov og Dommerfuldmægtig
Domsmand
En domsmand er en af to typer lægdommere (den anden er en nævning), som medvirker ved straffesager når tiltalte nægter sig skyldig og hvis straffen kan resultere i mere end bøde.
Se Danmarks Riges Grundlov og Domsmand
Domstol
En domstol er officielt, offentligt forum, der har myndighed til at foretage rettergang.
Se Danmarks Riges Grundlov og Domstol
Dronning Ingrid
Dronning Ingrid af Danmark (Ingrid Victoria Sofia Louisa Margareta; 28. marts 1910 – 7. november 2000) var Danmarks dronning fra 1947 til 1972, som hustru til Frederik 9..
Se Danmarks Riges Grundlov og Dronning Ingrid
Dronningerunde
Dronningerunde er en proces, der kan gå forud for dannelsen af en regering, typisk efter et valg.
Se Danmarks Riges Grundlov og Dronningerunde
Ejendomsret
Ejendomsret er den juridiske iværksættelse af den grundholdning, at det er muligt og ønskværdigt for et menneske at eje goder på en sådan måde, at den ene respekterer den andens ret til at forbeholde sig brugsretten til et gode, og at denne ret kan afhændes mod en passende kompensation, som udmåler godets øjeblikkelige og stedlige bytteværdi.
Se Danmarks Riges Grundlov og Ejendomsret
Ekspropriation
Ekspropriation betegner det ejerskifte, der finder sted når offentlige myndigheder overtager privat ejendom.
Se Danmarks Riges Grundlov og Ekspropriation
Embedsmand
'''Embedsmænd fra udenrigsministeriet''' følger efter ministeren ved ankomst til Roskilde Lufthavn efter en rejse til Mellemøsten Embedsmand betegnede tidligere en person, der indtog en højere stilling i staten.
Se Danmarks Riges Grundlov og Embedsmand
Enevælde
Ludvig XIV af Frankrig, et klassisk eksempel på en enevældig konge Malet af Hyacinthe Rigaud 1701 Enevælde (absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt.
Se Danmarks Riges Grundlov og Enevælde
Enhedslisten
Enhedslisten – De Rød-Grønne, i daglig tale Enhedslisten, er et dansk socialistisk politisk parti, der er det mest venstreorienterede parti i Folketinget.
Se Danmarks Riges Grundlov og Enhedslisten
Erektionspatent
Erektionspatent eller erektionsbrev var det dokument, hvorved grevskaber, baronier og stamhuse blev oprettet.
Se Danmarks Riges Grundlov og Erektionspatent
Espergærde
Espergærde ligger i Nordsjælland ved Øresund og regnes i statistisk henseende som en bydel i Helsingørs byområde.
Se Danmarks Riges Grundlov og Espergærde
Færøerne
Færøerne (Føroyar) er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Island og Norge.
Se Danmarks Riges Grundlov og Færøerne
Færøernes historie
Færøernes flag hedder Merkið. Det blev hejst for første gang den 22. juni 1919 i Fámjin Færøernes historie er en del af Nordens historie.
Se Danmarks Riges Grundlov og Færøernes historie
Færøernes politik
Færøerne er selvstyrende region i kongeriget Danmark, så Danmark statsoverhoved (i øjeblikket Dronning Margrethe 2.) er også Færøernes statsoverhoved.
Se Danmarks Riges Grundlov og Færøernes politik
Fæstebonde
En fæstebonde (gårdfæster, fæster), i flertal fæstebønder, var en landmand, der havde et fæstebrev på en fæstegård.
Se Danmarks Riges Grundlov og Fæstebonde
Ferdinand Mourier-Petersen
Peter Paul Christian Ferdinand Mourier-Petersen, (9. juli 1825 på Engelsholm ved Vejle – 7. august 1898 på Rugård) var en dansk godsejer, hededyrker og politiker, bror til A.T.H. og Christian Mourier-Petersen.
Se Danmarks Riges Grundlov og Ferdinand Mourier-Petersen
Ferdinand Tutein
Frederik Christian Ferdinand Tutein (født 17. november 1830 på Marienborg, Møn død 26. september 1912 i Randers) var en dansk godsejer og politiker.
Se Danmarks Riges Grundlov og Ferdinand Tutein
Fersk gerning
Fersk gerning er et udtryk inden for jura der angiver at en kriminel er opdaget og taget under sin ulovlige gerning eller umiddelbart derefter.
Se Danmarks Riges Grundlov og Fersk gerning
Fideikommis
Fideikommis er oprindeligt et latinsk ord, fideicommissum, og var efter Romerretten en art legat.
Se Danmarks Riges Grundlov og Fideikommis
Finansloven
Finansloven er det danske statsbudget for et givet år.
Se Danmarks Riges Grundlov og Finansloven
Flemming Hvidberg
Flemming Friis Hvidberg (17. december 1897 i Nykøbing Mors – 21. februar 1959 i Jerusalem) var en dansk professor og konservativ minister.
Se Danmarks Riges Grundlov og Flemming Hvidberg
Folkeafstemning
Folkeafstemning i Italien Folkeafstemning vil sige at en afgørelse om et givet lovforslag lægges ud til afgørelse blandt alle vælgere.
Se Danmarks Riges Grundlov og Folkeafstemning
Folkeafstemningen om Danmarks optagelse i EF
Folkeafstemningen om Danmarks optagelse i EF var en dansk folkeafstemning, der blev afholdt 2. oktober 1972.
Se Danmarks Riges Grundlov og Folkeafstemningen om Danmarks optagelse i EF
Folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til den fælles europæiske patentdomstol
Valgplakater på Blegdamsvej i København. Folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til den fælles europæiske patentdomstol eller Folkeafstemning om lov om en fælles patentdomstol m.v. var en folkeafstemning i Danmark søndag den 25.
Folkeafstemningen om retsforbeholdet
Trianglen i København. Folkeafstemningen om retsforbeholdet Egentlig "Forbeholdet overfor Retlige og indre anliggender", idet "Retsforbeholdet" ikke optræder som begreb i de officielle danske ordbøger blev afholdt den 3. december 2015.
Se Danmarks Riges Grundlov og Folkeafstemningen om retsforbeholdet
Folkeafstemningen om salg af Dansk Vestindien
Folkeafstemningen om salg af Dansk Vestindien var den første ikke-bindende folkeafstemning i Danmark.
Se Danmarks Riges Grundlov og Folkeafstemningen om salg af Dansk Vestindien
Folkeafstemningen om tronfølgeloven
Folkeafstemningen om tronfølgeloven blev afholdt søndag 7. juni 2009 i hele det danske rige.
Se Danmarks Riges Grundlov og Folkeafstemningen om tronfølgeloven
Folkefest
Blicher taler på Himmelbjerget, malet af Valdemar Neiiendam. Blichermuseet på Herningsholm, Herning Museum. Folkefester og folkemøder er brede folkelige begivenheder med et demokratisk ideal.
Se Danmarks Riges Grundlov og Folkefest
Folkekirken
Folkekirken eller den danske folkekirke er en evangelisk-luthersk kirke.
Se Danmarks Riges Grundlov og Folkekirken
Folkemødet
Folkemødet er et politisk arrangement, der har fundet sted siden 2011 i Allinge på Bornholm i fire dage i midten af juni.
Se Danmarks Riges Grundlov og Folkemødet
Folkeoplysningsloven
Folkeoplysningsloven, formelt Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet, er en dansk lov, der sikrer styring og kontrol for voksenuddannelse og folkeoplysning, der finder sted i bl.a. foreninger, aftenskoler, daghøjskoler og på Folkeuniversitetet.
Se Danmarks Riges Grundlov og Folkeoplysningsloven
Folkeret
Den Internationale Domstol i Den Haag, der er organ for fortolkning af folkeretten.https://unric.org/da/den-internationale-domstol/ Den internationale domstol på unric.org/da Folkeretten er det retsområde, der har at gøre med de regler og principper, der generelt regulerer forholdene mellem stater eller mellem en stat og internationale organisationer.
Se Danmarks Riges Grundlov og Folkeret
Folkeskolen
Skole-trafikskilt Folkeskolen er den offentlige grundskole i Danmark.
Se Danmarks Riges Grundlov og Folkeskolen
Folkesuverænitetsprincippet
Jean-Jacques Rousseau udbredte folkesuverænitetsprincippet. Folkesuverænitetsprincippet, eller blot folkesuverænitet, er en politisk læresætning, som går ud på at al legitim statsmagt hidrører fra folket selv.
Se Danmarks Riges Grundlov og Folkesuverænitetsprincippet
Folketinget
Folketinget er Kongeriget Danmarks parlamentariske kammer.
Se Danmarks Riges Grundlov og Folketinget
Folketingets åbning
Folketingets åbning i oktober 2020 Folketingets åbning skal ifølge Grundloven finde sted første tirsdag i oktober.
Se Danmarks Riges Grundlov og Folketingets åbning
Folketingets formand
Folketingets formand er parlamentsformanden for Folketinget i Danmark.
Se Danmarks Riges Grundlov og Folketingets formand
Folketingets forretningsorden
Folketingets forretningsorden er et regelsæt, der beskriver Folketingets arbejdsgang.
Se Danmarks Riges Grundlov og Folketingets forretningsorden
Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand er en kontrolinstans i Danmark for den offentlige forvaltning, som er udpeget af Folketinget.
Se Danmarks Riges Grundlov og Folketingets Ombudsmand
Folketingsmedlem
Et folketingsmedlem, forkortet MF (for medlem af Folketinget), er et medlem af Folketinget, Danmarks parlament.
Se Danmarks Riges Grundlov og Folketingsmedlem
Folketingsmedlemmer valgt i 1918
Dette er en liste over folketingsmedlemmer valgt i 1918 ved folketingsvalget den 22. april.
Se Danmarks Riges Grundlov og Folketingsmedlemmer valgt i 1918
Folketingsmedlemmer valgt i Grønland
Dette er en liste over alle folketingsmedlemmer valgt i Grønland.
Se Danmarks Riges Grundlov og Folketingsmedlemmer valgt i Grønland
Folketingsvalg
Folketingsvalg er valg til Kongeriget Danmarks parlament Folketinget.
Se Danmarks Riges Grundlov og Folketingsvalg
Folketingsvalget 12. oktober 1866
Der afholdtes valg til Folketinget 12. oktober 1866 efter bestemmelserne i den vedtagne nye Grundlov ("Den gennemsete Grundlov").
Se Danmarks Riges Grundlov og Folketingsvalget 12. oktober 1866
Folketingsvalget 1855
Der afholdtes valg til Folketinget 14. juni 1855 for at en ny rigsdag kunne godkende ændringerne til Grundloven.
Se Danmarks Riges Grundlov og Folketingsvalget 1855
Folketingsvalget 1947
Folketingsvalget den 28. oktober 1947.
Se Danmarks Riges Grundlov og Folketingsvalget 1947
Folketingsvalget 2007
Folketingsvalget tirsdag den 13.
Se Danmarks Riges Grundlov og Folketingsvalget 2007
Folketingsvalget 2015
Folketingsvalget 2015 var et valg til Folketinget i Kongeriget Danmark og fandt sted torsdag den 18. juni 2015.
Se Danmarks Riges Grundlov og Folketingsvalget 2015
Folketingsvalget 2022
Folketingsvalget 2022 var det 71.
Se Danmarks Riges Grundlov og Folketingsvalget 2022
Folketingsvalget 4. juni 1866
Der afholdtes valg til Folketinget 4. juni 1866 i anledning af forslaget til ændring af Grundloven ("Den gennemsete Grundlov").
Se Danmarks Riges Grundlov og Folketingsvalget 4. juni 1866
Forening
En forening er en sammenslutning af personer, institutioner, lande eller lignende, hvis formål det er at dyrke, fremme eller beskytte fælles interesser.
Se Danmarks Riges Grundlov og Forening
Foreningsfrihed
Foreningsfrihed eller organisationsfrihed indbefatter borgernes individuelle ret til frit at mødes med andre borgere og gennem dannelsen af en forening kollektivt udtrykke, promovere, forfølge og forsvare fælles interesser uden foregående tilladelse fra myndighederne.
Se Danmarks Riges Grundlov og Foreningsfrihed
Forfatning
Første franske Republiks ''Constitution'' (1795) En forfatning, konstitution eller grundlov er en lov, eller et sæt af love, der fastlægger de politiske rammer for en nationalstat eller anden form statssamfund.
Se Danmarks Riges Grundlov og Forfatning
Forfatningshistorie
I perioden 1665 - 1849 var Kongeloven Danmarks (første) forfatning. Junigrundloven anno 1849 (den første version af Grundloven) var Danmarks forfatning i perioden 1849 - 1866. Forfatningshistorie betegner den del af retshistorien, som studerer en eller flere forfatning(er), der ikke længere er gyldig(e).
Se Danmarks Riges Grundlov og Forfatningshistorie
Forordning (Danmark)
En Forordning svarede i dansk lovgivning, før afskaffelsen af enevælden i Danmark, til det vi i dag kalder en lov rettet mod hele befolkningen.
Se Danmarks Riges Grundlov og Forordning (Danmark)
Forretningsministerium
Et forretningsministerium betegner en regering, der har indgivet sin afskedsbegæring, men hvor ministrene udfører de løbende embedsforretninger indtil en ny regering udnævnes.
Se Danmarks Riges Grundlov og Forretningsministerium
Forsamlingsfrihed
Forsamlingsfrihed er retten til at forsamle sig uden en forudgående tilladelse.
Se Danmarks Riges Grundlov og Forsamlingsfrihed
Forsvarets Dag
Forsvarets Dag er den virksomhed inden for forsvaret, som varetager udskrivning af unge mænd og kvinder til værnepligtstjeneste i henhold til grundlovens § 81 og værnepligtsloven samt rekruttering af unge kvinder, som ønsker at gennemgå forsvarets basisuddannelse eller en anden uddannelse i forsvaret.
Se Danmarks Riges Grundlov og Forsvarets Dag
Forsvarskommission
En forsvarskommission er i Danmark en kommission, der er nedsat af Folketinget eller regeringen for at overveje ordningen af Forsvaret, og hvis betænkninger har dannet grundlag for forsvarslove.
Se Danmarks Riges Grundlov og Forsvarskommission
Forvaltning
Forvaltning er en offentlig myndigheds måde at administrere lovgivning på.
Se Danmarks Riges Grundlov og Forvaltning
Forvaltningsret
Forvaltningsret et offentligretligt retsområde.
Se Danmarks Riges Grundlov og Forvaltningsret
Franziska Gad
Julie Franciska Gad også kendt som Franziska Gad (født 1. juni 1873 i Horsens; død 15. september 1921 i Charlottenlund) var en dansk fotograf og instruktør.
Se Danmarks Riges Grundlov og Franziska Gad
Frøbjerg Bavnehøj
Frøbjerg Bavnehøj Frøbjerg Bavnehøj er et 130,06 meter højt punkt, som er navngivet efter frugtbarhedsguden Frej.
Se Danmarks Riges Grundlov og Frøbjerg Bavnehøj
Frederik 7.
Frederik 7. (Frederik Carl Christian) (6. oktober 1808 – 15. november 1863) var konge af Danmark samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1848.
Se Danmarks Riges Grundlov og Frederik 7.
Frederik 9.
Frederik 9. (Christian Frederik Franz Michael Carl Valdemar Georg) (11. marts 1899 – 14. januar 1972) var konge af Danmark fra 1947 til 1972.
Se Danmarks Riges Grundlov og Frederik 9.
Frederik Aubeck
Frederik Georg Johannes Aubeck (21. marts 1864 i Egebæk ved Flensborg – 18. september 1927) var en dansk redaktør.
Se Danmarks Riges Grundlov og Frederik Aubeck
Frederik Jespersen
Frederik Jespersen (født 25. november 1811 i Dejbjerg ved Ringkøbing, død 21. september 1891) var en dansk politiker.
Se Danmarks Riges Grundlov og Frederik Jespersen
Frederik Schiern
Frederik Eginhard Amadeus Høst Schiern (født 22. november 1816 i København, død 16. december 1882) var en dansk historiker.
Se Danmarks Riges Grundlov og Frederik Schiern
Fredhellig
Fredhellig (af oldnord. friðheilagr) er primært et juridisk begreb, som henviser til en person eller et sted, som ikke kan krænkes ustraffet.
Se Danmarks Riges Grundlov og Fredhellig
Frikorps Danmark
Medlemmer af Frikorps Danmark står under en modificeret udgave af Dannebrog og heiler i 1941. Frikorps Danmark blev oprettet 29. juni 1941 som et frikorps, der skulle deltage i kampene på Østfronten på tysk side.
Se Danmarks Riges Grundlov og Frikorps Danmark
Frimenighed
Stenderup Frimenighedskirke Frimenighed, er en betegnelse for en menighedsdannelse udenfor folkekirken, men som i modsætning til frikirkerne er forpligtet på de evangelisk-luthersk bekendelser ligesom Folkekirken.
Se Danmarks Riges Grundlov og Frimenighed
Friskoleloven
Friskoleloven eller den korrekte betegnelse: Lov om friskoler og private grundskoler fra 1855 kom i kølvandet af den bølge af demokratisering der fulgte Grundloven fra 1849, og efter at Christen Kold havde oprettet en friskole i Dalby ved Kerteminde i 1852.
Se Danmarks Riges Grundlov og Friskoleloven
Frydenholm
Frydenholm er en roman af Hans Scherfig, der udkom i 1962 som en fortsættelse af romanen Idealister.
Se Danmarks Riges Grundlov og Frydenholm
Geert Winther
Geert Henrik Winther f. Geert-Henric (20. november 1813 i Hundslund – 28. marts 1905 på Frederiksberg) var en dansk politiker og brandforsikringsbestyrer.
Se Danmarks Riges Grundlov og Geert Winther
Genforeningen i 1920
af Heinrich Dohm. Resultatet af afstemningen i 1920 AfstemningszonernePå et amerikansk kort fra 1921 er landsdelen blevet dansk, men bynavnene er stadig på tysk. Området på begge sider af grænsen hedder ''Schleswig''. De fire nye sønderjyske amter er ikke kommet med på kortet.
Se Danmarks Riges Grundlov og Genforeningen i 1920
Glavendruplunden
Skibssætningen i Glavendruplunden Glavendruplunden er en mindelund i Nordfyns Kommune mellem Skamby og Søndersø i et fladt markområde.
Se Danmarks Riges Grundlov og Glavendruplunden
Godsejerforeningen
Godsejerforeningen var en dansk politisk interesseorganisation for danske godsejere stiftet den 16. juni 1843 i København.
Se Danmarks Riges Grundlov og Godsejerforeningen
Gorm Toftegaard Nielsen
Gorm Toftegaard Nielsen (født 1. januar 1947) har været professor i strafferet og straffeproces ved Aarhus Universitet.
Se Danmarks Riges Grundlov og Gorm Toftegaard Nielsen
Grøn Grundlov
Grøn Grundlov er et forslag om at tilføje en miljø- og klimabestemmelser til Grundloven.
Se Danmarks Riges Grundlov og Grøn Grundlov
Grønland
Grønland (Kalaallit Nunaat) er et selvstyrende område inden for Kongeriget Danmark, bestående af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Davis Strædet og Canadas arktiske øer.
Se Danmarks Riges Grundlov og Grønland
Grønlands Amt
Grønlands Amt var fra 1953 til 1979 et dansk amt i arktis, der omfattede Grønland og dens tilknyttede øer, før Grønland blev tildelt hjemmestyre.
Se Danmarks Riges Grundlov og Grønlands Amt
Grønlands historie
Grønlandsk fanger i kajak omkring 1830, "ballonen" bruges til at undgå, at dyret synker. Grønlands historie har været præget af, at i den historiske tid tog først Norge og derefter Danmark magten over Grønland, men det var ikke før omkring 1953, at Grønland blev en del af et moderne samfund.
Se Danmarks Riges Grundlov og Grønlands historie
Grønlands Landsråd
''South Inspectorate'' og ''North Inspectorate'' (1911) Grønlands Landsråd var navnet på de øverste politiske organer på Grønland fra 1908 (oprettet ved Lov om Grønlands Styrelse) til 1979, frem til Grønlands Landsting blev etableret som en del af hjemmestyreordningen.
Se Danmarks Riges Grundlov og Grønlands Landsråd
Grønlands politik
Grønlands politik har undergået dramatiske forandringer gennem det seneste århundrede, lige fra løsningen af konflikter på bopladserne under den danske kolonisering til det nuværede selvstyre.
Se Danmarks Riges Grundlov og Grønlands politik
Greve (rang)
Greve er en europæisk højadelrang.
Se Danmarks Riges Grundlov og Greve (rang)
Grevinde Danner
Jægerspris slot. Grevinde Danner og Frederik VII Louise Christine lensgrevinde af Danner (født Louise Christine Rasmussen 21. april 1815 i København – 6. marts 1874 i Genua) var gift "til venstre hånd" med kong Frederik 7. af Danmark.
Se Danmarks Riges Grundlov og Grevinde Danner
Grundloven 1915 (dokumentarfilm)
Grundloven 1915 er en dansk dokumentarisk optagelse fra 1915 instrueret af Julie Laurberg og Franziska Gad.
Se Danmarks Riges Grundlov og Grundloven 1915 (dokumentarfilm)
Grundloven af 5. juni 1953 (dokumentarfilm)
Grundloven af 5.
Se Danmarks Riges Grundlov og Grundloven af 5. juni 1953 (dokumentarfilm)
Grundlovens 100-års jubilæum
Grundlovens 100-års jubilæum er en dansk dokumentarfilm fra 1949 med ukendt instruktør.
Se Danmarks Riges Grundlov og Grundlovens 100-års jubilæum
Grundlovsdag
Grundlovsdag er en årligt tilbagevendende fejring af indførelsen af den første danske grundlov den 5. juni 1849.
Se Danmarks Riges Grundlov og Grundlovsdag
Grundlovsfilm
Grundlovsfilm er en dansk dokumentarfilm.
Se Danmarks Riges Grundlov og Grundlovsfilm
Grundlovsforhør
I Kongeriget Danmark kan politiet tilbageholde en person der er mistænkt for en forbrydelse i op til 24 timer.
Se Danmarks Riges Grundlov og Grundlovsforhør
Grundlovsforslaget
Grundlovsforslaget er en dansk propagandafilm fra 1953, der er instrueret af Ingolf Boisen efter manuskript af ham selv og Ib Koch-Olsen.
Se Danmarks Riges Grundlov og Grundlovsforslaget
Grundlovsjubilæet - 5. juni 1949
Grundlovsjubilæet - 5.
Se Danmarks Riges Grundlov og Grundlovsjubilæet - 5. juni 1949
Grundlovskomiteen 2003 vedr. Irak-krigen
Grundlovskomiteen 2003 vedr.
Se Danmarks Riges Grundlov og Grundlovskomiteen 2003 vedr. Irak-krigen
Grundlovsudvalget af 1848
Grundlovsudvalget af 1848 var et udvalg under Den Grundlovsgivende Rigsforsamling 1848-49, der havde til opgave at give en nærmere behandling af det udkast til en grundlov for Danmark og Slesvig, som var blevet udarbejdet af regeringen i det såkaldte Martsministeriet.
Se Danmarks Riges Grundlov og Grundlovsudvalget af 1848
Grundlovsværneforeningen
Grundlovsværneforeningen var en dansk politisk bevægelse, der blev stiftet 2. april 1877 i Middelfart i protest mod den første provisoriske finanslov.
Se Danmarks Riges Grundlov og Grundlovsværneforeningen
Grundtvigianisme
Grundtvigianisme er betegnelsen for en folkekirkelig retning, der bygger på præsten, salmedigteren og forfatteren N.F.S. Grundtvigs opfattelse af kristendom, kultur, kirke og fædreland.
Se Danmarks Riges Grundlov og Grundtvigianisme
Gustav Pedersen
Gustav Pedersen (3. april 1893 i Aarhus – 22. november 1975 i København) var en dansk politiker for Socialdemokratiet.
Se Danmarks Riges Grundlov og Gustav Pedersen
H.C. Müller
Budtz Müller Hans Christopher Müller (2. september 1818 i Thorshavn – 25. december 1897 smst) var en færøsk embedsmand og politiker.
Se Danmarks Riges Grundlov og H.C. Müller
H.C.D. Müller
Hans Christian Diderik Müller (født 5. september 1835 i Odense, død 4. februar 1902 i Herfølge) var en dansk præst og politiker, far til Christian Frimodt-Møller.
Se Danmarks Riges Grundlov og H.C.D. Müller
H.J. Blom
Hans Jørgen Blom (16. oktober 1792 i Randers – 13. april 1864 på Frederiksberg) var en dansk officer, militærhistoriker og politiker, far til Vilhelm og Otto Blom.
Se Danmarks Riges Grundlov og H.J. Blom
H.P. Scharla Nielsen
Hans Peter Scharla Nielsen (5. januar 1926 – 5. august 2006) var en dansker, der som pensionist lagde sag an mod staten for overtrædelse af satsreguleringsloven.
Se Danmarks Riges Grundlov og H.P. Scharla Nielsen
H.R. Carlsen
Hans Rasmussen Carlsen(-Lange) (28. oktober 1810 – 2. juli 1887) var en dansk godsejer, politiker og indenrigsminister.
Se Danmarks Riges Grundlov og H.R. Carlsen
Habeas corpus
USA's Højesteret underkendte dog præsidenten i juni 2008 i afgørelsen ''Boumediene v. Bush''. Habeas corpus er en procedure i common law landene, hvorved en frihedsberøvet person kan få efterprøvet en frihedsberøvelses lovlighed ved en domstol.
Se Danmarks Riges Grundlov og Habeas corpus
Hammer (Næstved Kommune)
Hammer er en landsby i Sydsjælland med ca.
Se Danmarks Riges Grundlov og Hammer (Næstved Kommune)
Handelspladser i Danmark
Symbolet på en handelsplads: Den tidligere Politistation i Hadsund Symbolet på en handelsplads: Postcentralen i Marstal En handelsplads var en type by, der havde nogle af de rettigheder, der ellers kun tilkom købstæder.
Se Danmarks Riges Grundlov og Handelspladser i Danmark
Hans Hansen-Menstrup
Hans Hansen-Menstrup (28. maj 1819 i Menstrup, Marvede Sogn – 29. august 1899 sammesteds) var en dansk bonde og politiker.
Se Danmarks Riges Grundlov og Hans Hansen-Menstrup
Hans Iversen (færøsk politiker)
Hans Iversen Hans Iversen (født 16. december 1886 i Kvívík, død 1. maj 1984) var en færøsk købmand og politiker (SB).
Se Danmarks Riges Grundlov og Hans Iversen (færøsk politiker)
Højesteret
| Appelmuligheder ved de danske domstole Højesteret er Kongeriget Danmarks højeste domstol og sidste appelinstans.
Se Danmarks Riges Grundlov og Højesteret
Højres Fond
Højres Fond stiftedes i 1883 som et finansieringsorgan for partiet Højre.
Se Danmarks Riges Grundlov og Højres Fond
Helge Rørtoft-Madsen
Helge Rørtoft-Madsen (født 1944) er en dansk gymnasielærer, præst, forfatter, foredragsholder og debattør.
Se Danmarks Riges Grundlov og Helge Rørtoft-Madsen
Hemmelig afstemning
Hemmelig afstemning (eller hemmeligt valg) er et fundament for demokrati.
Se Danmarks Riges Grundlov og Hemmelig afstemning
Hendrik Stein
Hendrik Preben Saxtorph Stein (født 14. juli 1874 i København, død 5. oktober 1944 sammesteds) var en dansk chefredaktør og politiker.
Se Danmarks Riges Grundlov og Hendrik Stein
Henning Koch
Henning Koch (født 3. april 1949 på Frederiksberg) er en dansk professor emiritus i forfatningsret, der er tilknyttet Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet.
Se Danmarks Riges Grundlov og Henning Koch
Herregårde i Danmark
Egeskov slot på Fyn En herregård eller hovedgård var i Danmark en større gård, der tilhørte en adelsmand, og som var fri for almindelige skatter.
Se Danmarks Riges Grundlov og Herregårde i Danmark
Hilmar Finsen
Søren Hilmar Steindór Finsen (28. januar 1824 i Kolding – 15. januar 1886) var en dansk-islandsk landshøvding, stiftamtmand og indenrigsminister.
Se Danmarks Riges Grundlov og Hilmar Finsen
Historiekanon
Historiekanon er betegnelsen for en liste af af emner, der er obligatoriske for historieundervisningen i folkeskolen.
Se Danmarks Riges Grundlov og Historiekanon
Historien om Danmark
Historien om Danmark er en dokumentarserie på ti afsnit produceret af DR, der gennemgår Danmarks historie fra stenalderen og frem til moderne tid.
Se Danmarks Riges Grundlov og Historien om Danmark
Historiens Sten
Historiens Sten er navnet på en stor sten med illustrationer af nogle af danmarkshistoriens vigtigste årstal.
Se Danmarks Riges Grundlov og Historiens Sten
Hjemmeundervisning
Hjemmeundervisning i 1889Hjemmeundervisning (undertiden tillige kaldet privatundervisning) er undervisning af børn i hjemmet svarende til den obligatoriske grundskole (i Danmark 0.-9. klassetrin).
Se Danmarks Riges Grundlov og Hjemmeundervisning
Holger Buhl Andersen
Holger Buhl Andersen (født 23. marts 1911 i København, død 6. januar 1994) var medlem af HIPO og Lorenzen-gruppen.
Se Danmarks Riges Grundlov og Holger Buhl Andersen
Holger Eriksen
Holger Eriksen (5. december 1894 i Østbirk Sogn – 8. april 1988) var en dansk politiker og redaktør.
Se Danmarks Riges Grundlov og Holger Eriksen
Hotel Phoenix Copenhagen
Hotel Phoenix Copenhagen, i daglig tale Hotel Fønix er et hotel på hjørnet af Bredgade 37 og Dronningens Tværgade 1-3 i Københavns Indre By, over for Odd Fellow Palæet.
Se Danmarks Riges Grundlov og Hotel Phoenix Copenhagen
Hovedforhandling
Hovedforhandling betegner den del af processen i en retssag, der foregår ved en domstol umiddelbart før eventuelt afgørelse af skyldsspørgsmål og afsigelse af dom.
Se Danmarks Riges Grundlov og Hovedforhandling
Hovedstaden (valgkreds)
Hovedstaden var en valgkreds ved folketingsvalget 22. april 1918.
Se Danmarks Riges Grundlov og Hovedstaden (valgkreds)
I.C. Søller
Jens Christian Søller (1823 – 25. marts 1897).
Se Danmarks Riges Grundlov og I.C. Søller
Ingeborg Hansen
Ingeborg Cathrine Hansen (17. februar 1886 i København – 5. august 1954 i Vedbæk Sogn) var en dansk jurist, landsretssagfører og politiker fra Socialdemokratiet.
Se Danmarks Riges Grundlov og Ingeborg Hansen
Inger Gautier Schmit
Inger Gautier Schmit (25. oktober 1877 i Randers – 14. april 1963 på Frederiksberg) var en dansk politiker.
Se Danmarks Riges Grundlov og Inger Gautier Schmit
Ingolf af Rosenborg
Hans Excellence Ingolf greve af Rosenborg (Ingolf Christian Frederik Knud Harald Gorm Gustav Viggo Valdemar Aage; til sit ægteskab Prins Ingolf til Danmark) (født den 17. februar 1940) er en dansk greve og forhenværende prins.
Se Danmarks Riges Grundlov og Ingolf af Rosenborg
Inkvisitionsproces
Inkvisitionsproces (også undersøgelsesproces eller forhørsproces) er en staffeprocesform.
Se Danmarks Riges Grundlov og Inkvisitionsproces
Israels grundlove
Israels højesteret, 50 års jubilæum Israels grundlove (......, engelsk: Basic Laws of Israel) består ultimo 2021 af tretten grundlove for Staten Israel, hvoraf nogle af disse kun kan blive ændret med et kvalificeret flertal i Knesset (der eksisterer varierende krav alt efter grundlove og sektioner).
Se Danmarks Riges Grundlov og Israels grundlove
Ivar Nielsen Meier
Ivar Nielsen Meier (født 12. juni 1806 i Kolstrup, Stepping Sogn, død 11. marts 1899) var en dansk lærer, præst og politiker Han var søn af bolsmand Niels Nielsen og Kirsten Iversdatter f. Meier.
Se Danmarks Riges Grundlov og Ivar Nielsen Meier
J.B.S. Estrup
Jacob Brønnum Scavenius Estrup (16. april 1825 i Sorø – 24. december 1913 på Kongsdal) var en dansk godsejer og konservativ politiker, der var Danmarks 12. konseilspræsident (svarende til statsminister) fra 1875 til 1894.
Se Danmarks Riges Grundlov og J.B.S. Estrup
J.C. Drewsen
Johan Christian Drewsen (født 23. december 1777 på Strandmøllen, nord for København, død 25. august 1851 i København) var en dansk papirfabrikant, agronom og politiker Han var far til Christian og Michael Drewsen samt farbror til Hans Christian, Viggo og Harald Drewsen.
Se Danmarks Riges Grundlov og J.C. Drewsen
J.C. Dreyer (politiker)
Jørgen Christian Dreyer (født 11. maj 1832 på Gøl i Limfjorden, død 7. marts 1897 i Odense) var en dansk redaktør, bladudgiver og politiker.
Se Danmarks Riges Grundlov og J.C. Dreyer (politiker)
J.J. Dampe
Jacob Jacobsen Dampe (født 10. januar 1790 i København, død 22. december 1867 sammesteds) var en dansk teolog og politisk aktivist.
Se Danmarks Riges Grundlov og J.J. Dampe
J.P. Mynster
Jacob Peter Mynster (8. november 1775 – 30. januar 1854) var en dansk teolog og biskop over Sjællands stift fra 1834 til sin død.
Se Danmarks Riges Grundlov og J.P. Mynster
Jacob Haugaard
Daniel Jacob Haugaard (født 12. maj 1952 i Tvøroyri, Færøerne) er en dansk-færøsk komiker, musiker, sanger, skuespiller og tidligere politiker.
Se Danmarks Riges Grundlov og Jacob Haugaard
Jón Sigurðsson
Jón Sigurðsson (født 17. juni 1811 i Hrafnseyri, død 7. december 1879) var leder af den islandske selvstændighedsbevægelse i 1800-tallet.
Se Danmarks Riges Grundlov og Jón Sigurðsson
Jøder i Danmark
Jøder i Danmark er en forholdsvis sent dokumenteret foreteelse.
Se Danmarks Riges Grundlov og Jøder i Danmark
Jørgen Jørgensen (Det Konservative Folkeparti)
Jørgen Jørgensen (i samtiden kaldt Jørgen Jørgensen (Ullerup)) (født 7. juni 1891 i Ullerup, død 5. juli 1963 smst.) tidligere Minister for offentlige arbejder.
Se Danmarks Riges Grundlov og Jørgen Jørgensen (Det Konservative Folkeparti)
Jørgen Wichfeld (politiker)
Jørgen Wichfeld (30. november 1800 på Engestofte – 3. maj 1888 sammesteds) var en dansk godsejer og politiker.
Se Danmarks Riges Grundlov og Jørgen Wichfeld (politiker)
Jens Degn Andersen
Jens Degn Andersen (født 4. december 1819 i Kolind på Djursland, død 30. april 1894) var en dansk gårdmand og politiker.
Se Danmarks Riges Grundlov og Jens Degn Andersen
Jens Jørgensen (politiker)
Jens Jørgensen Jens Jørgensen (28. februar 1806 i Uldum – 16. februar 1876 på Bjerregård i Åle Sogn) var en dansk gårdejer og politiker.
Se Danmarks Riges Grundlov og Jens Jørgensen (politiker)
Jens Sønderup
Jens Sønderup (2. februar 1894 på Sønderupgård i Nørre Vium – 22. marts 1978 smst) var dansk politiker og minister, der repræsenterede Venstre.
Se Danmarks Riges Grundlov og Jens Sønderup
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i Danmark
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i Danmark er en dansk afdeling af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, der blev grundlagt i Fayette, New York i 1830, som har eksisteret i Danmark siden 1850.
Se Danmarks Riges Grundlov og Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i Danmark
Joachim Frederik Schouw
Joachim Frederik Schouw (født 7. februar 1789 i København, død 28. april 1852 sammesteds) var en dansk botaniker og politiker, bror til Andreas Schouw og far til Georgia Skovgaard.
Se Danmarks Riges Grundlov og Joachim Frederik Schouw
Joachim Godsche von Levetzau
Joachim Godsche von Levetzau (født 15. juni 1782 på Ladegårdsøen ved Christiania, død 7. november 1859 i København) var en dansk diplomat, embedsmand, overhofmarskal og amtmand.
Se Danmarks Riges Grundlov og Joachim Godsche von Levetzau
Johan Kirkmand
Johan Kirkmand er en dansk tidligere højskolelærer, som er far til Bjarke Olsen Kirkmand, der i 2005 blev dræbt af en vejsidebombe i Irak.
Se Danmarks Riges Grundlov og Johan Kirkmand
Julirevolutionen
Eugène Delacroix: ''Friheden fører folket på barrikaderne'' (1833) Jules af Polignac (1829) Juli-revolutionen 1830 er betegnelsen for den revolte i Frankrig, som i sommeren 1830 styrtede Bourbon-slægten og bragte Orléans-dynastiet på tronen.
Se Danmarks Riges Grundlov og Julirevolutionen
Jura
Justitias vægtskåle Jura er læren om retsreglernes fortolkning, anvendelse, tilpasning og virkning.
Se Danmarks Riges Grundlov og Jura
Juridisk metode
Juridisk metode (også kaldet retsdogmatisk metode eller blot retsdogmatik) dækker over en kompleks fremgangsmåde; der består af mange facetter.
Se Danmarks Riges Grundlov og Juridisk metode
Kancelli
Kancelli (latin cancelli gitter, skranke, regeringskontor) (Fremmedordbogen) er en generel betegnelse for middelalderligt skrivekontor med ansvar for produktion af officielle dokumenter.
Se Danmarks Riges Grundlov og Kancelli
Karise
Karise er en gammel stationsby på Sydsjælland og hovedbyen i Karise Sogn i Faxe Kommune mellem Hårlev og Faxe.
Se Danmarks Riges Grundlov og Karise
Kasuistisk ret
Kasuistisk ret bygger ikke på generelle regler, men på tilfælde.
Se Danmarks Riges Grundlov og Kasuistisk ret
Katolske Kirke i Danmark
Den Katolske Kirke i Danmark (også kaldet Den romerskkatolske kirke i Danmark) er den romerskkatolske kirkes organisation for Danmark.
Se Danmarks Riges Grundlov og Katolske Kirke i Danmark
Kaution
Kaution er en sikkerhedsform, der er karakteristisk ved, at en person, fysisk eller juridisk, går ind og garanterer en anden persons betaling overfor kreditor; kautionisten indestår altså for, at debitors forpligtelse overfor kreditor opfyldes, således at hvis debitor ikke selv betaler kreditor, så gør kautionisten.
Se Danmarks Riges Grundlov og Kaution
Kåre Johannessen
Kåre Johannessen (født 1964) er en dansk historiker, forfatter, foredragsholder og til tider tv-vært.
Se Danmarks Riges Grundlov og Kåre Johannessen
Københavns Kommune
Københavns Rådhus Københavns Kommune er Danmarks folkerigeste kommune.
Se Danmarks Riges Grundlov og Københavns Kommune
Kjøbenhavnsposten
Kjøbenhavnsposten var en dansk avis som udkom i perioden 2. januar 1827 – 31. marts 1859.
Se Danmarks Riges Grundlov og Kjøbenhavnsposten
Knud Larsen (politiker, 1817-1890)
Knud Peter Christian Larsen (født 25. maj 1817 i Jerslev ved Brønderslev, død 20. december 1890) var en dansk gårdmand og politiker.
Se Danmarks Riges Grundlov og Knud Larsen (politiker, 1817-1890)
Knud Rée
Knud Rée f. Rée Jensen (14. juli 1895 i Holbæk – 19. august 1972 i Esbjerg) var en dansk chefredaktør og fiskeriminister.
Se Danmarks Riges Grundlov og Knud Rée
Kommissionsdomstol
En kommissionsdomstol var en særlig type særdomstol, som fandtes i Danmark fra ca.
Se Danmarks Riges Grundlov og Kommissionsdomstol
Kommunalfuldmagten
Kommunalfuldmagten er en betegnelse for de ulovbestemte og uskrevne regler i form af afgørelser og udtalelser, der regulerer de danske kommuners mulighed for uden lovhjemmel at påtage sig opgaver.
Se Danmarks Riges Grundlov og Kommunalfuldmagten
Kommunalret
Kommunalret er den forvaltningsretlige disciplin, som beskæftiger sig med reglerne om kommunernes styrelse, de kommunale opgaver, og tilsynet med kommunerne.
Se Danmarks Riges Grundlov og Kommunalret
Kommune
Kommune (fra fransk: commune og latin: communis, 'fælles', af kon- og munus 'hverv') er i mange lande den mindste politiske og organisatoriske enhed.
Se Danmarks Riges Grundlov og Kommune
Kommunestyrelsesloven
Lov om kommunernes styrelse (populært kaldet Kommunestyrelsesloven, som forkortes KSTL) er en dansk lov, der regulerer kommuners virke.
Se Danmarks Riges Grundlov og Kommunestyrelsesloven
Kommunistloven
Kommunistloven, egentlig Lov om Forbud mod kommunistiske Foreninger og mod kommunistisk Virksomhed var en dansk lov, der blev vedtaget 22. august 1941, som forbød kommunistiske partier og organisationer i Danmark, herunder først og fremmest Danmarks Kommunistiske Parti.
Se Danmarks Riges Grundlov og Kommunistloven
Kongeloven
Et eksemplar af Kongeloven udstillet på Frederiksborg slot. Kongeloven, Lex Regia, var Danmarks forfatning under enevælden.
Se Danmarks Riges Grundlov og Kongeloven
Kontrasignatur
Kontrasignatur (contra («mod»), signaire («skrive»)) er en persons medunderskrift på en beslutning, der allerede er underskrevet af en anden.
Se Danmarks Riges Grundlov og Kontrasignatur
Kreis Stormarn
Kreis Stormarn er en tysk kreis i delstaten Slesvig-Holsten.
Se Danmarks Riges Grundlov og Kreis Stormarn
Kristian Jensen
Kristian Jensen (født 21. maj 1971 i Middelfart) er en dansk erhvervsmand, som tidligere har været politiker og diplomat.
Se Danmarks Riges Grundlov og Kristian Jensen
Kulturpolitik
Kulturpolitik er den del af den politiske virksomhed, der handler om hvordan kulturlivet, kulturbranchen eller kultursektoren i et samfund skal reguleres, støttes eller påvirkes.
Se Danmarks Riges Grundlov og Kulturpolitik
Kundgørelse
En kundgørelse er den grundlovsregulerede offentliggørelse af en ny lov eller en lovændring. Dermed sker kundgørelsen for at overholde juridiske formaliteter.
Se Danmarks Riges Grundlov og Kundgørelse
Kvalificeret flertal
Kvalificeret flertal er et begreb, der anvendes ved valghandlinger, når der til vedtagelse af en beslutning kræves tiltræden af mere end blot flertallet af de afgivne stemmer der normalt kræves ved majoritetafstemning.
Se Danmarks Riges Grundlov og Kvalificeret flertal
Kvinders valgret
Kvinders valgret Suffragette fra England agiterer for kvinders valgret Alice Paul syr på et stemmeretsflag Kvinders valgret er kvindens ret til valgbarhed og til at stemme, hvilket ikke altid har været sikrede rettigheder.
Se Danmarks Riges Grundlov og Kvinders valgret
Kvindetoget
Danske Kvinders Valgretstog (eller blot Kvindetoget) var et optog, der fandt sted Grundlovsdag, 5.
Se Danmarks Riges Grundlov og Kvindetoget
Landstinget
Rigsretten holder møde. Landstingssalen på det 2. Christiansborg, 1877. Landstinget var det ene af den danske rigsdags to ting (1849-1953), det andet var Folketinget.
Se Danmarks Riges Grundlov og Landstinget
Landstingsvalg
Valgene til Landstinget, som var Danmarks førstekammer i perioden 1849-1953, blev reguleret af Grundloven og skiftede med de forskellige revisioner af denne i henholdsvis 1866 og 1915.
Se Danmarks Riges Grundlov og Landstingsvalg
Landstingsvalget 1853
Landstingsvalget 1853 var det andet landstingsvalg i Danmark.
Se Danmarks Riges Grundlov og Landstingsvalget 1853
Landstingsvalget 1939
Landstingsvalget den 3. april 1939 var det 28.
Se Danmarks Riges Grundlov og Landstingsvalget 1939
Landstingsvalget 1953
Mandatfordeling efter Landstingsvalget 1953. Rød er for Socialdemokratiet, lyserød er for de Radikale, lilla er for Retsforbundet, grå er for det færøske landstingsmedlem, blå er for Venstre, og grøn er for Konservative. Landstingsvalget den 21. april 1953 var det 32.
Se Danmarks Riges Grundlov og Landstingsvalget 1953
Lars Andersen Hækkerup
Jens Petersen Lars Andersen Hækkerup (16. juli 1819 i Hæggerup, Tybjerg Sogn – 25. februar 1903 i Vetterslev) var en dansk politiker.
Se Danmarks Riges Grundlov og Lars Andersen Hækkerup
Lars Eriksen
Lars Eriksen (født 5. september 1826 i Anderup, Lumby Sogn, død 1. december 1898) var en dansk væver og politiker.
Se Danmarks Riges Grundlov og Lars Eriksen
Løfteparagraf
Løfteparagrafferne var nogle bestemmelser i junigrundloven af 1849, der først skulle træde i kraft senere.
Se Danmarks Riges Grundlov og Løfteparagraf
Løsgænger
En løsgænger, partiløs eller frigænger er en folkevalgt, der står uden for partierne, dvs.
Se Danmarks Riges Grundlov og Løsgænger
Legalitetsprincippet
Legalitetsprincippet omfatter ifølge den overvejende del af den juridiske teori to elementer.
Se Danmarks Riges Grundlov og Legalitetsprincippet
Lensafløsningen
Lensafløsningen var en proces, hvorunder len, stamhuse og andre majorater afskaffedes.
Se Danmarks Riges Grundlov og Lensafløsningen
Liberalisme
Den engelske filosof John Locke regnes ofte for liberalismens grundlægger Liberalismen er en politisk ideologi, der har spillet en væsentlig rolle i de fleste vestlige lande siden dens fødsel i årtierne omkring den franske revolution.
Se Danmarks Riges Grundlov og Liberalisme
Lighedsgrundsætningen
Lighedsgrundsætningen er en almindelig forvaltningsretlig retsgrundsætning.
Se Danmarks Riges Grundlov og Lighedsgrundsætningen
Lissabontraktaten
Valgplakater fra Frankrig, hvor vælgerne i lighed med vælgerne i Holland afviste forfatningstraktaten. Reformtraktaten skal afløse den. Lissabontraktaten er en folkeretlig overenskomst, som er indgået mellem 27 stater på et møde i Det Europæiske Råd i Lissabon den 13.
Se Danmarks Riges Grundlov og Lissabontraktaten
Liste over Danmarks statsministre
Dette er en liste over danske statsministre og de tilsvarende embeder; konseilspræsidenter, premierministre og storkanslere.
Se Danmarks Riges Grundlov og Liste over Danmarks statsministre
Livsvarigt fængsel
Livsvarigt fængsel eller fængsel på livstid er en tidsubestemt fængselsstraf, der kan vare op til hele den livstidsdømtes resterende liv; de facto varierer perioden mellem jurisdiktionerne.
Se Danmarks Riges Grundlov og Livsvarigt fængsel
Lolland
Lolland (latin: Lalandia) er Danmarks arealmæssigt fjerdestørste ø med et areal på 1.242,86 km² og 57.467 indbyggere (2023).
Se Danmarks Riges Grundlov og Lolland
Londonprotokollerne
Londonprotokollerne er to internationale aftaler fra hhv.
Se Danmarks Riges Grundlov og Londonprotokollerne
Lov (jura)
Lovbøger indeholdende lovgivningen på Jersey fra 1771 og frem Lov betegner et regelsæt, som er vedtaget af Folketinget, jf.
Se Danmarks Riges Grundlov og Lov (jura)
Lovforarbejder
Lovforarbejder (også kaldet lovmotiver(Bo von Eyben 2016:296)) omfatter udtalelser, betænkninger og almindelige bemærkninger eller specielle bemærkninger samt spørgsmål til ministeren og ministerens svar.
Se Danmarks Riges Grundlov og Lovforarbejder
Lovgivende magt
I Danmark er den lovgivende magt i praksis placeret hos Folketinget, der har hjemsted på Christiansborg. Den lovgivende magt er et organ, der har magt til at vedtage love.
Se Danmarks Riges Grundlov og Lovgivende magt
Lovhjemmel
Lovhjemmel er indenfor jura udtryk for, at der foreligger en retlig begrundelse for at kunne foretage en given disposition, hvad enten det er private personers eller offentlige myndighed, der må udføre den.
Se Danmarks Riges Grundlov og Lovhjemmel
Maastrichtsagen
Højesterets Dom. Maastrichtsagen (også kaldet Grundlovssagen) er en principiel retssag hvor 12 danske statsborgere havde ønsket Højesterets vurdering af, om bestemthedskravet i Grundlovens § 20 var overholdt (beføjelser kan alene overlades til andre end danske myndigheder i nærmere bestemt omfang) i forbindelse med Danmarks indtræden i EF og senere ændringer, herunder Maastricht-traktaten.
Se Danmarks Riges Grundlov og Maastrichtsagen
Magnús Eiríksson
Magnús Eiríksson (22. juni 1806 - 3. juli 1881) var en islandsk teologisk forfatter, søn af den islandske bonde Eiríkur Grímsson på Skinnalón i Thingø Syssel (Norður-Þingeyjarsýsla), og præstedatteren Thorbjörg Stephánsdatter.
Se Danmarks Riges Grundlov og Magnús Eiríksson
Majorat
Majorat (af latin: major 'større') betegner en gods- eller formuemasse, der nedarves efter særlige, fastsatte successionsregler.
Se Danmarks Riges Grundlov og Majorat
Mandlig omskæring
Omskåret penis. Uomskåret penis. Mandlig omskæring (eller omskærelse) består i hel eller delvis bortskæring af forhuden af glans penis.
Se Danmarks Riges Grundlov og Mandlig omskæring
Margrethe 2.
| | Hendes Majestæt Dronning Margrethe II (Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid, Danmarks dronning; født den 16. april 1940 på Amalienborg Slot) er Danmarks regent, siden den 14.
Se Danmarks Riges Grundlov og Margrethe 2.
Marie Christensen (1860-1935)
Peter Elfelt Kirsten Marie Christensen (12. december 1860 i Påbøl, Hoven Sogn – 22. december 1935 i København) var en dansk politiker, søster til konseilspræsident J.C. Christensen.
Se Danmarks Riges Grundlov og Marie Christensen (1860-1935)
Marie Christensen (1871-1945)
Karen Marie Christensen (3. februar 1871 i Kregme Sogn – 14. september 1945 i København) var en dansk fagforeningskvinde, kvinderetsforkæmper og politiker.
Se Danmarks Riges Grundlov og Marie Christensen (1871-1945)
Marienlyst Slot
Marienlyst Slot Marienlyst Slot ligger i Helsingør købstad, Helsingør Kommune.
Se Danmarks Riges Grundlov og Marienlyst Slot
Martsrevolutionen (Danmark)
Folketoget mod Christiansborg 21. marts 1848. N.F.S. Grundtvig ses i det øverste hjørnevindue til højre i billedet. Martsrevolutionen i Danmark er betegnelsen for de begivenheder der ledte til indførelsen af konstitutionelt monarki i Danmark ved Grundlovens stadfæstelse.
Se Danmarks Riges Grundlov og Martsrevolutionen (Danmark)
Mathias Lüttichau
Mathias (von) Lüttichau (9. december 1795 på Egebjerggård – 13. april 1870 på Store Grundet) var en dansk officer og krigsminister, broder til overpræsident Hans Helmuth Lüttichau.
Se Danmarks Riges Grundlov og Mathias Lüttichau
Mathilde Malling Hauschultz
Mathilde Johanne Malling Hauschultz (født 2. december 1885 i København, død 30. december 1929) var en dansk overretssagfører og politiker for Det Konservative Folkeparti.
Se Danmarks Riges Grundlov og Mathilde Malling Hauschultz
Max Sørensen
Max Sørensen (født 19. februar 1913 i København, død 11. oktober 1981 i Risskov) var en dansk jurist (dr.jur), professor ved Aarhus Universitet og den første danske dommer ved EF-domstolen.
Se Danmarks Riges Grundlov og Max Sørensen
Märtha Louise af Norge
Prinsesse Märtha Louise (født 22. september 1971) er en norsk prinsesse.
Se Danmarks Riges Grundlov og Märtha Louise af Norge
Møllerprivilegium
Møllerprivilegium var et kongeligt privilegium, der blev tildelt som en næringsret (koncession), der sikrede mølleejeren en god, fast indtægt.
Se Danmarks Riges Grundlov og Møllerprivilegium
Meïr Aron Goldschmidt
Meïr Aron Goldschmidt (født 26. oktober 1819 i Vordingborg, død 15. august 1887 på Frederiksberg) var en dansk-jødisk forfatter, satiriker og politisk iagttager.
Se Danmarks Riges Grundlov og Meïr Aron Goldschmidt
Menighedsråd
Et menighedsråd er et råd, der styrer det kirkelige arbejde i et sogn i den danske folkekirke.
Se Danmarks Riges Grundlov og Menighedsråd
Michael Pedersen (politiker)
Michael Pedersen Michael Pedersen (12. juli 1821 – 29. august 1900) var en dansk gårdejer og politiker.
Se Danmarks Riges Grundlov og Michael Pedersen (politiker)
Ministeransvarlighedsloven
Ministeransvarlighedsloven er den gængse betegnelse for Lov om ministres ansvarlighed, der fastlægger det retlige ministeransvars indhold.
Se Danmarks Riges Grundlov og Ministeransvarlighedsloven
Minksagen
Minksagen er en sag om Regeringen Mette Frederiksen I's ordrer til minkaflivninger i Danmark under coronaviruspandemien.
Se Danmarks Riges Grundlov og Minksagen
Mistillidsvotum
Et mistillidsvotum eller en mistillidsdagsorden er en dagsorden stillet af medlemmer i en parlamentarisk forsamling, der ønsker at udtrykke mistillid til magthaverne, typisk en minister, en borgmester eller lignende.
Se Danmarks Riges Grundlov og Mistillidsvotum
Moderate Venstre
Det Moderate Venstre, eller officielt Det Forhandlende Venstre (F), var et dansk politisk parti fra ca.
Se Danmarks Riges Grundlov og Moderate Venstre
Mogens Hornslet
Mogens Hornslet (født 9. marts 1933, død 20. juni 2020) var en dansk jurist, statsadvokat og højesteretsdommer.
Se Danmarks Riges Grundlov og Mogens Hornslet
N.J. Termansen
Niels Jokum Termansen (15. marts 1824 i Vejen Sogn – 9. maj 1892) var en dansk bonde og politiker.
Se Danmarks Riges Grundlov og N.J. Termansen
Nagelsti
Nagelsti er en lille by på det østlige Lolland beliggende i Guldborgsund Kommune, Region Sjælland, ca.
Se Danmarks Riges Grundlov og Nagelsti
Naser Khader
Naser Khader (ناصر خضر, født 1. juli 1963 i Damaskus) er en dansk politiker med dansk-palæstinensisk og dansk-syrisk baggrund, der var medlem af Folketinget fra 2001 til 2011 og igen fra 2015 til 2022.
Se Danmarks Riges Grundlov og Naser Khader
Nationale Godsejere
De Nationale Godsejere var en dansk politisk retning 1864- ca.
Se Danmarks Riges Grundlov og Nationale Godsejere
Nationalisering
Nasser nationaliserede i 1956 i Suez-kanalen fra et fransk-engelsk selskab, hvilket ledte til Suez-krisen og efterfølgende Suez-krigen. Nationalisering er det offentliges overtagelse af tidligere kommercielle virksomheder eller hele brancher.
Se Danmarks Riges Grundlov og Nationalisering
Nationalliberalisme
Nationalliberalisme er en politisk ideologi, som opstod i starten af 1800-tallet i en række europæiske stater, og kom til Danmark i 1830'erne.
Se Danmarks Riges Grundlov og Nationalliberalisme
Nationalmuseet
Historisk segl fra 1893. Nationalmuseet er Danmarks statslige, kulturhistoriske hovedmuseum og omfatter såvel danske som udenlandske kulturers historie.
Se Danmarks Riges Grundlov og Nationalmuseet
Nationalpartiet
Nationalpartiet er et dansk politisk parti.
Se Danmarks Riges Grundlov og Nationalpartiet
Nationalromantikken
Nationalromantikken er en åndshistorisk retning.
Se Danmarks Riges Grundlov og Nationalromantikken
Næste folketingsvalg
Næste folketingsvalg bliver det 72.
Se Danmarks Riges Grundlov og Næste folketingsvalg
Næstved
Næstved er en gammel dansk købstad, der ligger på Sydsjælland nær Susåens udløb.
Se Danmarks Riges Grundlov og Næstved
Niels Frandsen
Niels Hendrik Frandsen (født 1. oktober 1804 på Antvorskov, død 28. februar 1895) var en dansk godsejer og politiker.
Se Danmarks Riges Grundlov og Niels Frandsen
Nordatlantiske mandater
De nordatlantiske mandater er Færøernes og Grønlands medlemmer af Folketinget, som blev indført i forbindelse med ændringen af Danmarks Riges Grundlov i 1953.
Se Danmarks Riges Grundlov og Nordatlantiske mandater
Novemberforfatningen
Novemberforfatningen var en fælles forfatning for Danmark og hertugdømmet Slesvig, der blev vedtaget i november 1863 til afløsning af Helstatsforfatningen fra 1855.
Se Danmarks Riges Grundlov og Novemberforfatningen
Nyborg Slot
alt.
Se Danmarks Riges Grundlov og Nyborg Slot
Odenses historie
Odense har en lang historie begyndende med jernalderbebyggelser i Odenses udkant og senere med vikingetidsborgen Nonnebakken.
Se Danmarks Riges Grundlov og Odenses historie
Ole Krarup
Ole Krarup (født 17. marts 1935 i Aarhus, død 7. oktober 2017) var professor i retsvidenskab og forhenværende medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, tidligere folketingskandidat for Enhedslisten i 2007 og 2011, og advokat i en række principielle retssager.
Se Danmarks Riges Grundlov og Ole Krarup
Ole Nielsen Føltved
Ole Nielsen Føltved (født 13. april 1794 i Skæve, død 11. februar 1856 i Aalborg) var en dansk baptistpræst og prædikant.
Se Danmarks Riges Grundlov og Ole Nielsen Føltved
Ole Vig Jensen
Ole Vig Jensen (født 17. maj 1936, død 22. marts 2016) var en dansk politiker og minister fra Radikale Venstre.
Se Danmarks Riges Grundlov og Ole Vig Jensen
Olga Knudsen
Olga Knudsen (29. juni 1865 i Følle, Bregnet Sogn – 26. september 1947 i Vejle) var en dansk kvindesagsforkæmper og politiker.
Se Danmarks Riges Grundlov og Olga Knudsen
Operation GrindStop 2014
En af Sea Shepherds autocampere på Færøerne i 2014. Operation GrindStop 2014 var en aktion eller kampagne, som Sea Shepherd Conservation Society førte på Færøerne i perioden juni til oktober 2014 for at forhindre grindedrab.
Se Danmarks Riges Grundlov og Operation GrindStop 2014
Opgørelse af folketingsvalg
Opgørelse af folketingsvalg, det vil sige at finde ud af hvem der er blevet valgt til Folketinget efter et folketingsvalg, foregår i flere trin.
Se Danmarks Riges Grundlov og Opgørelse af folketingsvalg
Otto Bøgh
Otto Bøgh (1846-1910). Privateje Hardenack Otto Conrad Bøgh (19. december 1846 i Skamstrup Præstegård – 14. september 1910 i Tranekær) var en dansk godsadministrator.
Se Danmarks Riges Grundlov og Otto Bøgh
Otto Rosenørn-Lehn
Otto Ditlev lensbaron Rosenørn-Lehn (28. maj 1821 på Orebygård – 21. maj 1892 i København) var en dansk politiker og udenrigsminister.
Se Danmarks Riges Grundlov og Otto Rosenørn-Lehn
P.D. Bruun
P.D. Bruun. Litografi fra 1844 af Em. Bærentzen & Co. Peter Daniel Bruun (født 18. december 1796 i Fredericia, død 7. juni 1864 i København) var en dansk jurist og politiker.
Se Danmarks Riges Grundlov og P.D. Bruun
P.G. Bang
Peter Georg Bang (født 7. oktober 1797 i København, død 2. april 1861 sammesteds) var en dansk jurist og konservativ politiker, der var Danmarks fjerde statsminister fra 1854 til 1856 (først med titel af premierminister, fra 1855 med titel af konseilspræsident).
Se Danmarks Riges Grundlov og P.G. Bang
Parlamentarisk immunitet
Parlamentarisk immunitet er en beskyttelse af et parlaments medlemmer imod mulig politisk forfølgelse fra den udøvende magt gennem bl.a. politi og anklagemyndiged.
Se Danmarks Riges Grundlov og Parlamentarisk immunitet
Partidisciplin
Partidisciplin er et politisk partis evne til at få dets medlemmer af en folkevalgt forsamling til at støtte partiets officielle politik ved at stemme for den.
Se Danmarks Riges Grundlov og Partidisciplin
Pædagogikkens idehistorie
Pædagogikkens idéhistorie er studiet af de pædagogiske ideers historie fra antikken til i dag.
Se Danmarks Riges Grundlov og Pædagogikkens idehistorie
Peder Brønnum Scavenius
Peder Brønnum Scavenius Peder Brønnum Scavenius (6. januar 1795 i København – 4. december 1868 på Gjorslev) var en dansk politiker og godsejer.
Se Danmarks Riges Grundlov og Peder Brønnum Scavenius
Peder Hansen (1801-1854)
Peder Hansen eller Peder Hansen Lundby (født 8. december 1801 i Sallerup, Køng Sogn, død 19. maj 1854 i Lundby) var en dansk husmand og politisk agitator.
Se Danmarks Riges Grundlov og Peder Hansen (1801-1854)
Peder Hansen (landstingsmedlem)
Peder Hansen (10. februar 1795 i Vridsløsemagle – 15. juli 1880 i Udesundby) var en dansk gårdejer og politiker.
Se Danmarks Riges Grundlov og Peder Hansen (landstingsmedlem)
Pernille Skipper
Pernille Skipper (født 10. juli 1984 i Aalborg) er en dansk politiker, tidligere folketingsmedlem og tidligere politisk ordfører for Enhedslisten efter Johanne Schmidt-Nielsen.
Se Danmarks Riges Grundlov og Pernille Skipper
Peter Alexander Montagne Lillienskiold
Peter Alexander Montagne Lillienskiold Peter Alexander Montagne Lillienskiold (9. juni 1819 i Fredericia – 7. februar 1891 i København) var en dansk højesteretsdommer.
Se Danmarks Riges Grundlov og Peter Alexander Montagne Lillienskiold
Peter Germer
Peter Wildt Germer (født 25. juli 1938, død 1. februar 2013) var en dansk professor, dr.jur., LL.M. ved Afdelingen for Offentlig Ret på Juridisk Institut ved Aarhus Universitet med speciale i statsforfatningsret, forvaltningsret og folkeret.
Se Danmarks Riges Grundlov og Peter Germer
Peter Kofod (aktivist)
Peter Emdal Kofod (født 28. maj 1979 på Odense Sygehus) er en dansk skribent, internetaktivist og foredragsholder.
Se Danmarks Riges Grundlov og Peter Kofod (aktivist)
Peter Mayntz
Peter Laurits Mayntz (6. september 1807 på Landhøj Mølle ved Svendborg – 29. juni 1876) var en dansk godsejer, senere proprietær og politiker.
Se Danmarks Riges Grundlov og Peter Mayntz
Pietisme
Pietisme (fra det latinske ord pietas (Gudsfrygt, fromhed)) er en kristen bevægelse med vægt på fromhed og en levende, personlig tro.
Se Danmarks Riges Grundlov og Pietisme
Politik i København
Storkøbenhavns kommunale inddeling. Med rødt den omtrentlige udstrækning af København. (kortet viser flere end de 18 kommuner, der har områder i København) Københavns Rådhus. Frederiksberg Rådhus Lyngby-Taarbæk Rådhus Politik i København er ikke en entydig enhed.
Se Danmarks Riges Grundlov og Politik i København
Politiske partier i Danmark
De politiske partier i Danmark er ikke nævnt i grundloven, der udgør rammen for det politiske system i Danmark.
Se Danmarks Riges Grundlov og Politiske partier i Danmark
Poul Andersen (jurist)
Poul Alfred Andersen (født 12. juni 1888 i Mesinge, død 6. juni 1977 på gravsted.dk) var en dansk jurist, der både har bidraget til udvikling af forfatningsret og forvaltningsret.
Se Danmarks Riges Grundlov og Poul Andersen (jurist)
Privilegium
Privilegium betyder forret eller særret, der ved lov eller administrativ bestemmelse er indrømmet en enkelt person eller klasse af personer, og var i kraft i Danmark under enevælden.
Se Danmarks Riges Grundlov og Privilegium
Provisorietiden
Provisorietiden (fr. provisoire; foreløbig, midlertidig) er en betegnelse for årene 1885-1894, hvor Højre-regeringerne under konseilspræsident (statsminister) J.B.S. Estrup gennemførte provisoriske, dvs.
Se Danmarks Riges Grundlov og Provisorietiden
Racisme
Anti-racistisk slogan Racisme er et menneskesyn, som viser både fordomme og diskrimination og undertrykkelse baseret på sociale opfattelser af biologiske eller kulturelle forskelle mellem forskellige befolkningsgrupper.
Se Danmarks Riges Grundlov og Racisme
Rasmus Christiansen (politiker)
Rasmus Christiansen Rasmus Christiansen (3. januar 1840 i Ryslinge – 11. juli 1928 sammesteds) var en dansk gårdejer og politiker, bror til Lars Christiansen, der også havde en politisk karriere.
Se Danmarks Riges Grundlov og Rasmus Christiansen (politiker)
Rasmus Pedersen Milling
Rasmus Pedersen Milling (født 21. september 1811 i Horne ved Faaborg, død 21. december 1873) var en dansk politiker.
Se Danmarks Riges Grundlov og Rasmus Pedersen Milling
Rasmus Sørensen (politiker, 1799-1865)
Rasmus Møller Sørensen (født 8. marts 1799 i Jelling, død 23. maj 1865 i København) var en dansk politiker, skolelærer og lægprædikant.
Se Danmarks Riges Grundlov og Rasmus Sørensen (politiker, 1799-1865)
Ratifikation
Ratifikation (lat. ratificatio) er en bekræftelse af en indgået international aftale/ traktat, som bringes til udførelse ved at involverede lande afleverer de relevante aftaledokumenter (et ratifikationsinstrument) på et forud aftalt sted, hvor de involverede lande har aftalt, at nævnte dokumenter skal opbevares.
Se Danmarks Riges Grundlov og Ratifikation
Regering
En regering er den udøvende magt i et land.
Se Danmarks Riges Grundlov og Regering
Regeringen Klaus Berntsen
Regeringen Klaus Berntsen var Danmarks regering 5. juli 1910 – 21. juni 1913.
Se Danmarks Riges Grundlov og Regeringen Klaus Berntsen
Regeringen Zahle I
Regeringen Zahle var Danmarks regering 28. oktober 1909 – 5. juli 1910.
Se Danmarks Riges Grundlov og Regeringen Zahle I
Regeringschef
En regeringschef er en person, der er indehaver af en stats højeste regeringsembede og som oftest leder et kabinet.
Se Danmarks Riges Grundlov og Regeringschef
Regeringsprærogativ
Regeringsprærogativ er et statsforfatningsretligt begreb, som betegner en kompetence, der ifølge Grundloven (Grl) reelt tilkommer regeringen; det vil sige statsministeren.
Se Danmarks Riges Grundlov og Regeringsprærogativ
Religionsfrihed
Tros- og religionsfrihed er en del af frihedsrettighederne og giver i det store hele mennesker lov til at have den tro, som de selv ønsker, uden den er dem påtvungen på nogen måde.
Se Danmarks Riges Grundlov og Religionsfrihed
Religionsundervisning i Danmark
Religionsundervisning foregår i Danmark i dag blandt andet gennem faget Kristendomskundskab i grundskolen, ved Konfirmandundervisning i samarbejde med skolen og ved religionsundervisning i gymnasiet.
Se Danmarks Riges Grundlov og Religionsundervisning i Danmark
Republik nu
Republik NU (tidligere Den Republikanske Grundlovsbevægelse) er en dansk tværpolitisk forening, der formelt blev grundlagt på en stiftende generalforsamling 21. juni 2009 på Amager i København.
Se Danmarks Riges Grundlov og Republik nu
Reskript
Josef 1.'s reskript fra 1707, der tillader oprettelsen af et teknisk universitet i Prag. Et reskript eller rescript (latin: rescriptum) var oprindeligt et skriftligt svar fra en romersk kejser eller en pave på et spørgsmål om lov eller moral.
Se Danmarks Riges Grundlov og Reskript
Retsassessor
Retsassessor er en stillingsbetegnelse for tjenestemandsansat jurist (ikke-udnævnt dommer) ved domstolene.
Se Danmarks Riges Grundlov og Retsassessor
Retskilde
Retskilde er en fællesbetegnelse for lov eller eller en dom eller et princip eller en sædvane eller andet, som danner grundlag for at fastlægge gældende ret;Den trykte udgave af ''Den Store Danske Encyklopædi'' - Danmarks Nationalleksikon.
Se Danmarks Riges Grundlov og Retskilde
Retskildefortolkning
Retskildefortolkninghttps://projekter.aau.dk/projekter/files/6145559/kristine&karina.doc.pdf (omfatter bl.a. lovfortolkning og regelfortolkning) betegner fortolkning af en retskilde, så som lovbestemmelse.
Se Danmarks Riges Grundlov og Retskildefortolkning
Retsplejeloven
Retsplejeloven, egentlig lov om rettens pleje, indeholder reglerne om domstolenes, politiets og anklagemyndighedens struktur, om betingelser for at blive og fungere som advokat, samt reglerne for domstolenes behandling af civile sager og straffesager, om inddrivelse af gæld mv.
Se Danmarks Riges Grundlov og Retsplejeloven
Retssædvane
Retssædvane er en retskilde.
Se Danmarks Riges Grundlov og Retssædvane
Retsstat
I en retsstat er der opstillet en række procedurer, der skal følges i forbindelse med afgørelser, og disse procedurer er sikret af grundloven og er forholdsvis svære at ændre.
Se Danmarks Riges Grundlov og Retsstat
Retsvidenskab
Retsvidenskab er den videnskabelige disciplin, der beskæftiger sig med jura.
Se Danmarks Riges Grundlov og Retsvidenskab
Rettighed
Rettighed er et begreb indenfor retsvidenskaben.
Se Danmarks Riges Grundlov og Rettighed
Revolutionerne i 1848
Konsekvenser af revolutionerne blev skelsættende. Billede af den grundlovsgivende forsamling malet af Constantin Hansen. Revolutionerne i 1848 (revolutionsåret) var en række revolutioner der i 1848-1849 berørte næsten alle europæiske lande ofte i form af voldsomme uroligheder.
Se Danmarks Riges Grundlov og Revolutionerne i 1848
Rigsdagen
Ordet Rigsdagen er brugt to gange i Danmarks historie i forskellig statsretslig sammenhæng.
Se Danmarks Riges Grundlov og Rigsdagen
Rigsfællesskabet
Rigsfællesskabet eller Det Danske Rigsfællesskab (eller rigsenheden) beskriver den administrative opdeling af Det Danske Rige, omfattende rigsdelene Danmark, Færøerne og Grønland.
Se Danmarks Riges Grundlov og Rigsfællesskabet
Rigsrådet (1855-1866)
Rigsrådet var et fælles parlament for de danske og tyske dele af det danske monarki, der blev skabt ved Oktoberforfatningen i 1855.
Se Danmarks Riges Grundlov og Rigsrådet (1855-1866)
Rigsrådets Folketing
Rigsrådets Folketing eller Rigsrådsfolketinget var et parlament som blev oprettet i 1864 til at behandle fælles anliggender for Kongeriget Danmark og Hertugdømmet Slesvig.
Se Danmarks Riges Grundlov og Rigsrådets Folketing
Rigsret
Rigsretten holder møde. Landstingssalen på det 2. Christiansborg, 1877. En rigsret er en domstol, der i henhold til Grundloven dømmer i sager, hvor statsoverhoveder og ministre er anklaget for ulovlig embedsførelse.
Se Danmarks Riges Grundlov og Rigsret
Rigsretten
Rigsretten holder møde i den anden rigsretssag mod Andreas Frederik Krieger, Ludvig Holstein-Holsteinborg og C.A. Fonnesbech. Landstingssalen på det 2. Christiansborg, 1877. Rigsretten er en dansk domstol, der behandler og afsiger domme mod ministre, der er tiltalt for ulovlig embedsførelse.
Se Danmarks Riges Grundlov og Rigsretten
Rockerloven
Rockerloven er betegnelse for to forskellige love tænkt til at give politi og anklager øgede muligheder over for rockere, men samtidig også kritiseret for at indskrænke grundlæggende rettigheder.
Se Danmarks Riges Grundlov og Rockerloven
Rolf Slot-Henriksen
Rolf Christian Slot-Henriksen (født Hinrichsen 24. august 1951 i Hamborg-Altona, død 3. maj 2012 i Barcelona) var sognepræst i Bredballe og grundlægger af Grundlovsforeningen Dansk Kultur, som han var formand for frem til sin død.
Se Danmarks Riges Grundlov og Rolf Slot-Henriksen
Rytterstatuer i Danmark
Rytterstatuer i Danmark er tænkt som en samlet oversigt over rytterstatuer, der er opstillet i Danmark.
Se Danmarks Riges Grundlov og Rytterstatuer i Danmark
Samarbejdspolitikken
Samarbejdspolitikken er det samarbejde som de ledende danske partier havde med den tyske besættelsesmagt under 2. verdenskrig fra april 1940 til august 1943.
Se Danmarks Riges Grundlov og Samarbejdspolitikken
Særdomstol
En særdomstol er en domstol, der oprettes for at behandle en bestemt sag eller flere på forhånd bestemte sager.
Se Danmarks Riges Grundlov og Særdomstol
Søn
Foto navngivet "Wait for Me, Daddy", taget af Claude P. Dettloff i 1940. Søn er en forælders afkom af hankøn.
Se Danmarks Riges Grundlov og Søn
Sønderjylland
Det nuværende Sønderjylland (lyserødt) og Sydslesvig (lyseblåt) Det historiske Sønderjylland Ved Sønderjylland forstås i dag de landsdele, der ved genforeningen i 1920 blev en del af det danske kongerige efter at have været under tysk styre siden 1864.
Se Danmarks Riges Grundlov og Sønderjylland
Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug
Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug, også kaldet Trykkefrihedsselskabet, blev stiftet i marts 1835 af liberale kræfter, der ville modvirke en skærpelse af censuren under enevælden.
Se Danmarks Riges Grundlov og Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug
Selvejende institution
En selvejende institution er et foretagende, der er selvstændigt virkende, uden at nogen kan råde over den.
Se Danmarks Riges Grundlov og Selvejende institution
Simon Peter Raben
Simon Peter Raben (2. oktober 1819 i Odense – 6. februar 1907) var en dansk proprietær og politiker.
Se Danmarks Riges Grundlov og Simon Peter Raben
Skatteret
Skatteret er den juridiske disciplin, der vedrører regulering af beskatning og afgifter.
Se Danmarks Riges Grundlov og Skatteret
Skolevalg
Skolevalg er et undervisningsprojekt for danske skoleelever i 8., 9.
Se Danmarks Riges Grundlov og Skolevalg
Slesvigs forfatning (1854)
Slesvigs forfatning var en forfatning gældende for hertugdømmet Slesvigs (≈Sønderjylland) indre anliggender.
Se Danmarks Riges Grundlov og Slesvigs forfatning (1854)
Socialret
Socialret er den forvaltningsretlige underdisciplin, der vedrører regler (love mv.) om bl.a. udbetaling af sociale ydelser til bl.a. jobsøgende borgere.
Se Danmarks Riges Grundlov og Socialret
Sofus Høgsbro
Sofus Magdalus Høgsbro (18. juli 1822 i Rødding – 15. januar 1902 på Frederiksberg) var en dansk højskoleforstander og Venstrepolitiker, fader til Svend Høgsbro.
Se Danmarks Riges Grundlov og Sofus Høgsbro
Spærregrænse
Spærregrænse er et politisk begreb, som bruges ved valg til parlamenter og lignende.
Se Danmarks Riges Grundlov og Spærregrænse
St. Alban's English Church
St.
Se Danmarks Riges Grundlov og St. Alban's English Church
Staden hilser Staten
Staden hilser Staten er en dansk dokumentarfilm fra 1949.
Se Danmarks Riges Grundlov og Staden hilser Staten
Stamhus
Et stamhus er et gods der udelt skulle arves af ældste søn.
Se Danmarks Riges Grundlov og Stamhus
Statens Jordlovsudvalg
Statens Jordlovsudvalg blev nedsat af landbrugsminister Kristjan Pedersen i november 1919 og havde til opgave at administrere de fire jordlove, der blev resultatet af Landbokommissionens arbejde.
Se Danmarks Riges Grundlov og Statens Jordlovsudvalg
Statsforfatningsret
Grundlov (ofte kaldet Grundloven) anno 1849.https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/nationalstaten-1849-1915/det-nye-folkestyre/grundloven-1849/ Grundloven 1849 var Danmarks første frie forfatning på natmus.dk Statsforfatningsret (også kaldet forfatningsret eller statsret eller grundlovsjura eller forfatningsjura) er den juridiske disciplin, der studerer en stats gældende forfatning, grundlov eller konstitution.
Se Danmarks Riges Grundlov og Statsforfatningsret
Statskirke
Den romersk-katolske kirke En statskirke er et kirkesamfund, der er en stats officielle kirkeretning og som er sikret og styret af staten.
Se Danmarks Riges Grundlov og Statskirke
Statsminister
Statsminister er titlen på regeringslederen i de nordiske lande.
Se Danmarks Riges Grundlov og Statsminister
Statsministerens åbningstale
Statsministerens åbningstale er den mundtlige redegørelse, som statsministeren ifølge Grundlovens § 38 skal afholde, når en ny folketingssamling indledes.
Se Danmarks Riges Grundlov og Statsministerens åbningstale
Statsrådet
Statsrådet er et dansk statsorgan, der består af den danske monark (kongen eller dronningen), den myndige tronfølger og alle de danske ministre.
Se Danmarks Riges Grundlov og Statsrådet
Statsrevisorerne
Statsrevisorerne gennemgår statens regnskaber.
Se Danmarks Riges Grundlov og Statsrevisorerne
Steen Andersen Bille (viceadmiral)
Steen Andersen Bille (født 5. december 1797 i København, død 2. maj 1883 smst) var dansk viceadmiral og marineminister, søn af admiral Steen Andersen Bille, far til Frantz Bille.
Se Danmarks Riges Grundlov og Steen Andersen Bille (viceadmiral)
Steen Steensen Blicher
Steen Steensen Blicher (født 11. oktober 1782 i faderens præstegård i Vium, død 26. marts 1848) var en dansk præst og forfatter, søn af Niels Blicher.
Se Danmarks Riges Grundlov og Steen Steensen Blicher
Strafferet
Strafferet (også kaldet kriminalret) et offentligretligt retsområde.
Se Danmarks Riges Grundlov og Strafferet
Strandret
Strandret er den juridiske betegnelse for de retsforhold, som knytter sig til stranden forstået som overgangszonen mellem søterritoriet og det faste land.
Se Danmarks Riges Grundlov og Strandret
Suverænitet
Suverænitet Fra (fransk) souveraineté af sovrain, afledet af middelalderlig latin superanus, latin, (superior »højere«) eller højhedsret er en stats selvbestemmelsesret.
Se Danmarks Riges Grundlov og Suverænitet
Sven Skovmand
Sven Skovmand (født 29. september 1936 på Frederiksberg) er journalist, forfatter, historiker, forlagsejer og politiker (Folkebevægelsen mod EU og Det Radikale Venstre).
Se Danmarks Riges Grundlov og Sven Skovmand
Svend Kofoed Wodschow
Svend Kofoed Wodschow (17. oktober 1894 i Hillerød – 8. maj 1967 i Wilhelmshaven) var en dansk søofficer og ledende nazist.
Se Danmarks Riges Grundlov og Svend Kofoed Wodschow
Systemskiftet 1901
Påskekrisen), mens Frederik 9. blev den første, der accepterede kongehusets rolle under et folkestyre. Systemskiftet fandt sted d. 24.
Se Danmarks Riges Grundlov og Systemskiftet 1901
Tage Algreen-Ussing
Tage Algreen-Ussing, (11. oktober 1797 i Lille Lyngby – 25. juni 1872), var en dansk politiker og jurist.
Se Danmarks Riges Grundlov og Tage Algreen-Ussing
Teledata (jura)
Teledata omtales især i forbindelse med retshåndhævelse.
Se Danmarks Riges Grundlov og Teledata (jura)
Telefonaflytning
Telefonaflytning er aflytning foretaget af en tredjeperson af en telefonsamtale.
Se Danmarks Riges Grundlov og Telefonaflytning
Thøger Thøgersen
Thøger Ingvard Marius Thøgersen (født 24. februar 1885 i Viborg, død 9. december 1947 i København) var en dansk politiker og formand for Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) fra 1927 til 1932.
Se Danmarks Riges Grundlov og Thøger Thøgersen
Theodor Hasle
Jørgen Henrik Theodor Hasle (13. juli 1816 i København – 16. februar 1889 på Frederiksberg) var en dansk godsejer og politiker.
Se Danmarks Riges Grundlov og Theodor Hasle
Theodor Madsen (præst)
Mathias Theodor Madsen (født 30. august 1823 i Hobro, død 25. april 1904 i Svendborg) var en dansk præst og politiker.
Se Danmarks Riges Grundlov og Theodor Madsen (præst)
Theodor Rosenørn-Teilmann
Christian Peder Theodor Rosenørn-Teilmann, født Rosenørn (17. september 1817 på Rindumgård (Ringkøbing Amtmandsbolig) – 10. januar 1879 på Orebygård) var en dansk stamhusbesidder, kultus- og justitsminister.
Se Danmarks Riges Grundlov og Theodor Rosenørn-Teilmann
Thomas Nielsen (politiker)
Thomas Nielsen (13. november 1838 i Sønder Lem – 27. marts 1895) var en dansk skolemand og politiker.
Se Danmarks Riges Grundlov og Thomas Nielsen (politiker)
Tidslinje for Danmarks historie
Tidslinjen for Danmarks historie omfatter tidspunkter og begivenheder, der har tilknytning til det nuværende Danmarks område.
Se Danmarks Riges Grundlov og Tidslinje for Danmarks historie
Tidsskriftet Grønland
Tidsskriftet Grønland er siden 1953 udgivet af Det grønlandske Selskab og indeholder illustrerede artikler om grønlandske og arktiske forhold.
Se Danmarks Riges Grundlov og Tidsskriftet Grønland
Tjenestemand
En tjenestemand er en medarbejder i stat, region, kommune eller Folkekirken, hvis ansættelsesvilkår i udgangspunktet indebærer, at vedkommende ikke kan afskediges før pensionering, med mindre det skyldes svagelighed, stillingens nedlæggelse eller åremålsansættelsens udløb.
Se Danmarks Riges Grundlov og Tjenestemand
Troels G. Jørgensen
Troels Georg Jørgensen (22. februar 1874 på Frederiksberg – 23. december 1970) var en dansk jurist, højesteretsdommer og retshistoriker, bror til Erik Erstad-Jørgensen.
Se Danmarks Riges Grundlov og Troels G. Jørgensen
Tronfølgeloven
Tronfølgeloven fastsætter arvefølgen til tronen og foreskriver, at tronen "nedarves inden for kong Christian X og dronning Alexandrines efterslægt".
Se Danmarks Riges Grundlov og Tronfølgeloven
Trossamfund
Trossamfund er religiøse foreninger med dyrkelse af religionen som formål.
Se Danmarks Riges Grundlov og Trossamfund
Trykkefrihed
Trykkefrihed forskellige steder i verdenen ifølge Journalister uden grænser. Trykkefrihed er en del af ytringsfriheden og indebærer en ret til at trykke og sprede information og synspunkt frit.
Se Danmarks Riges Grundlov og Trykkefrihed
Trykkefrihedsforordningen af 1799
Trykkefrihedsforordningen af 27.
Se Danmarks Riges Grundlov og Trykkefrihedsforordningen af 1799
Trykkefrihedsselskabet af 2004
Trykkefrihedsselskabet af 2004 er en dansk forening, der med deres egne ord "har til formål at beskytte det frie ord, hvor det trues".
Se Danmarks Riges Grundlov og Trykkefrihedsselskabet af 2004
Tuneserloven
Tuneserloven er en kontroversiel ændring af udlændingeloven, der indskrænker bevægelsesfriheden for personer på tålt ophold, ved at pålægge dem en daglig meldepligt.
Se Danmarks Riges Grundlov og Tuneserloven
Tvind
Skilt til Den Rejsende Højskole Tvind er et skolesamvirke der blev grundlagt af Mogens Amdi Petersen (og en række andre mennesker fra Lærergruppen) i 1970 med oprettelsen af Den Rejsende Højskole.
Se Danmarks Riges Grundlov og Tvind
Uddannelse i København
IT-Universitetets atrium Uddannelse i København udbydes af offentlige og private grundskoler, institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser, samt institutioner der udbyder korte, mellemlange og lange videregående uddannelser.
Se Danmarks Riges Grundlov og Uddannelse i København
Undersøgelseskommission
En undersøgelseskommission er en særlig retslig instans, der ved lov indførtes i Danmark i 1999, hvor den trådte i stedet for tidligere tiders kommissionsdomstole.
Se Danmarks Riges Grundlov og Undersøgelseskommission
Undervisningspligt
Undervisningspligt refererer til en periode, typisk fastsat ved lov, hvor alle børn skal modtage undervisning.
Se Danmarks Riges Grundlov og Undervisningspligt
Undtagelsestilstand
Undtagelsestilstand er en retslig tilstand hvor normale love og rettigheder er sat ud af kraft på grund af omstændigheder der truer samfundets struktur eller eksistens.
Se Danmarks Riges Grundlov og Undtagelsestilstand
Ungarn
Ungarn (officielt: Republikken Ungarn) er en centraleuropæisk indlandsstat.
Se Danmarks Riges Grundlov og Ungarn
Valgbarhed
Valgbarhed er retten til at opnå valg.
Se Danmarks Riges Grundlov og Valgbarhed
Valgmonarki
I et valgmonarki bliver monarken indsat efter et valg (hvis monarken er konge, taler man gerne om valgkongedømme).
Se Danmarks Riges Grundlov og Valgmonarki
Valgret
Valgret eller stemmeret er retten til at stemme ved valg og folkeafstemninger.
Se Danmarks Riges Grundlov og Valgret
Værnepligt
Ingen information Værnepligt er en stats udskrivning af arbejdskraft til landets militær.
Se Danmarks Riges Grundlov og Værnepligt
Venstre
Venstre, officielt Venstre, Danmarks Liberale Parti (partibogstav V), er et politisk parti i Danmark.
Se Danmarks Riges Grundlov og Venstre
Vester Ulslev
Mindesten for Ditlev Gothard Monrad Vester Ulslev ligger på Lolland og er en landsby vest for Nysted.
Se Danmarks Riges Grundlov og Vester Ulslev
Vester Ulslev Kirke
Vester Ulslev Kirke er kirken i Vester Ulslev på Lolland.
Se Danmarks Riges Grundlov og Vester Ulslev Kirke
Veto
Veto (latin: "jeg forbyder") er et udtryk for den ret, som en vis person eller anden beslutningstagende enhed har til at forhindre en given beslutning.
Se Danmarks Riges Grundlov og Veto
Vilhelm Beck
Johan Vilhelm Beck (født 30. december 1829 i Ørslev præstegård ved Slagelse, død 30. september 1901 sammesteds) var en dansk præst og formand for Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark.
Se Danmarks Riges Grundlov og Vilhelm Beck
Villads Holm
Villads Holm Villads Nielsen Holm (15. januar 1829 i Nørre Tranders ved Aalborg – 18. april 1901 i Vedsted, Kær Herred) var en dansk gårdejer og politiker.
Se Danmarks Riges Grundlov og Villads Holm
Wolfgang Haffner
Wolfgang Haffner Wolfgang (von) Haffner (10. september 1810 i Valby – 28. april 1887 i København) var en dansk politiker, krigs- og marine- og indenrigsminister.
Se Danmarks Riges Grundlov og Wolfgang Haffner
Ytringsfrihed
Émile Zola, fransk forfatter, der skrev det verdensberømte åbne brev: ''J'accuse'' (Jeg anklager) om Dreyfus-affæren, der drejede sig om en domfældelse af en uskyldig. Brevet var stilet til den franske præsident og blev offentliggjort i avisen ''L'Aurore'' den 13.
Se Danmarks Riges Grundlov og Ytringsfrihed
1835
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1835 (tal).
Se Danmarks Riges Grundlov og 1835
1849
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1849 (tal).
Se Danmarks Riges Grundlov og 1849
1851
Året 1851 (MDCCCLI) begyndte på en onsdag efter den gregorianske kalender.
Se Danmarks Riges Grundlov og 1851
1950'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne – 1950'erne – 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne År: 1950 1951 1952 1953 1954 1955 1956 1957 1958 1959.
Se Danmarks Riges Grundlov og 1950'erne
1953
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1953 (tal).
Se Danmarks Riges Grundlov og 1953
5. juni
5.
Se Danmarks Riges Grundlov og 5. juni
Også kendt som 1953-grundloven, Danmarks Grundlov, Den gennemsete grundlov, Det danske riges grundlov, Grundloven, Grundloven 1915, Grundloven af 1849, Grundloven af 1855, Grundloven af 1866, Grundloven af 1915, Grundloven af 1953, Grundloven af 5. juni 1953, Grundlovens § 77, Grundlovsforslaget af 1939, Grundlovsændring, Junigrundloven.
, Carl Leuning, Carl Peter Frederik Drejer, Carl Ploug, Casino (teater), Censur, Christen Berg, Christen Hansen Rosager, Christen Pram Gad, Christian af Rosenborg, Christian Christopher Zahrtmann, Christian Dahl, Christian Frederik Bredo Grandjean, Christian Frederik Zeuthen, Christian Henrik de Thurah (forfatter), Christian Leth-Espensen, Christian Mourier-Petersen (politiker), Christian Pløyen, Christian Sehestedt Juul (politiker), Christiania-dommen, Christiansborg, Christiansborg Slotsplads, Claudius Rosenhoff, Colombia, Cornelius Petersen (1806-1876), D.G. Monrad, Danmark, Danmarks amter (1793-1970), Danmarks historie, Danmarks historie (1660-1814), Danmarks historie (1848-1901), Danmarks historie (1901-1945), Danmarks historie (1945-1990), Danmarks Kommunistiske Parti, Danmarks politik, Danmarks Riges Grundlov, Danmarks statsminister, Dannemand, Dansk indfødsret, Dansk kultur, Dansk Vestindien, Dansk-Islandsk Forbundslov af 1918, Danske besiddelser, Danske euromønter, Danske grevskaber og baronier, Danske kommuner 1970-2006, Danske stamhuse og fideikommiser, Dåb, De Nationalliberale, Demokratikanon, Demokratiske Muslimer, Den danske guldalder, Den danske tronfølge, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Den fælles europæiske patentdomstol, Den Grundlovgivende Rigsforsamling, Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling, Den norske kirke, Den slesvigske stænderforsamling, Den store ildebrand i Frederiksted, Deputeret, Det danske kongehus, Det Moderne Gennembrud, Det tyske mindretal i Nordslesvig, Didrik August Holberg, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommer, Dommerfuldmægtig, Domsmand, Domstol, Dronning Ingrid, Dronningerunde, Ejendomsret, Ekspropriation, Embedsmand, Enevælde, Enhedslisten, Erektionspatent, Espergærde, Færøerne, Færøernes historie, Færøernes politik, Fæstebonde, Ferdinand Mourier-Petersen, Ferdinand Tutein, Fersk gerning, Fideikommis, Finansloven, Flemming Hvidberg, Folkeafstemning, Folkeafstemningen om Danmarks optagelse i EF, Folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til den fælles europæiske patentdomstol, Folkeafstemningen om retsforbeholdet, Folkeafstemningen om salg af Dansk Vestindien, Folkeafstemningen om tronfølgeloven, Folkefest, Folkekirken, Folkemødet, Folkeoplysningsloven, Folkeret, Folkeskolen, Folkesuverænitetsprincippet, Folketinget, Folketingets åbning, Folketingets formand, Folketingets forretningsorden, Folketingets Ombudsmand, Folketingsmedlem, Folketingsmedlemmer valgt i 1918, Folketingsmedlemmer valgt i Grønland, Folketingsvalg, Folketingsvalget 12. oktober 1866, Folketingsvalget 1855, Folketingsvalget 1947, Folketingsvalget 2007, Folketingsvalget 2015, Folketingsvalget 2022, Folketingsvalget 4. juni 1866, Forening, Foreningsfrihed, Forfatning, Forfatningshistorie, Forordning (Danmark), Forretningsministerium, Forsamlingsfrihed, Forsvarets Dag, Forsvarskommission, Forvaltning, Forvaltningsret, Franziska Gad, Frøbjerg Bavnehøj, Frederik 7., Frederik 9., Frederik Aubeck, Frederik Jespersen, Frederik Schiern, Fredhellig, Frikorps Danmark, Frimenighed, Friskoleloven, Frydenholm, Geert Winther, Genforeningen i 1920, Glavendruplunden, Godsejerforeningen, Gorm Toftegaard Nielsen, Grøn Grundlov, Grønland, Grønlands Amt, Grønlands historie, Grønlands Landsråd, Grønlands politik, Greve (rang), Grevinde Danner, Grundloven 1915 (dokumentarfilm), Grundloven af 5. juni 1953 (dokumentarfilm), Grundlovens 100-års jubilæum, Grundlovsdag, Grundlovsfilm, Grundlovsforhør, Grundlovsforslaget, Grundlovsjubilæet - 5. juni 1949, Grundlovskomiteen 2003 vedr. Irak-krigen, Grundlovsudvalget af 1848, Grundlovsværneforeningen, Grundtvigianisme, Gustav Pedersen, H.C. Müller, H.C.D. Müller, H.J. Blom, H.P. Scharla Nielsen, H.R. Carlsen, Habeas corpus, Hammer (Næstved Kommune), Handelspladser i Danmark, Hans Hansen-Menstrup, Hans Iversen (færøsk politiker), Højesteret, Højres Fond, Helge Rørtoft-Madsen, Hemmelig afstemning, Hendrik Stein, Henning Koch, Herregårde i Danmark, Hilmar Finsen, Historiekanon, Historien om Danmark, Historiens Sten, Hjemmeundervisning, Holger Buhl Andersen, Holger Eriksen, Hotel Phoenix Copenhagen, Hovedforhandling, Hovedstaden (valgkreds), I.C. Søller, Ingeborg Hansen, Inger Gautier Schmit, Ingolf af Rosenborg, Inkvisitionsproces, Israels grundlove, Ivar Nielsen Meier, J.B.S. Estrup, J.C. Drewsen, J.C. Dreyer (politiker), J.J. Dampe, J.P. Mynster, Jacob Haugaard, Jón Sigurðsson, Jøder i Danmark, Jørgen Jørgensen (Det Konservative Folkeparti), Jørgen Wichfeld (politiker), Jens Degn Andersen, Jens Jørgensen (politiker), Jens Sønderup, Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i Danmark, Joachim Frederik Schouw, Joachim Godsche von Levetzau, Johan Kirkmand, Julirevolutionen, Jura, Juridisk metode, Kancelli, Karise, Kasuistisk ret, Katolske Kirke i Danmark, Kaution, Kåre Johannessen, Københavns Kommune, Kjøbenhavnsposten, Knud Larsen (politiker, 1817-1890), Knud Rée, Kommissionsdomstol, Kommunalfuldmagten, Kommunalret, Kommune, Kommunestyrelsesloven, Kommunistloven, Kongeloven, Kontrasignatur, Kreis Stormarn, Kristian Jensen, Kulturpolitik, Kundgørelse, Kvalificeret flertal, Kvinders valgret, Kvindetoget, Landstinget, Landstingsvalg, Landstingsvalget 1853, Landstingsvalget 1939, Landstingsvalget 1953, Lars Andersen Hækkerup, Lars Eriksen, Løfteparagraf, Løsgænger, Legalitetsprincippet, Lensafløsningen, Liberalisme, Lighedsgrundsætningen, Lissabontraktaten, Liste over Danmarks statsministre, Livsvarigt fængsel, Lolland, Londonprotokollerne, Lov (jura), Lovforarbejder, Lovgivende magt, Lovhjemmel, Maastrichtsagen, Magnús Eiríksson, Majorat, Mandlig omskæring, Margrethe 2., Marie Christensen (1860-1935), Marie Christensen (1871-1945), Marienlyst Slot, Martsrevolutionen (Danmark), Mathias Lüttichau, Mathilde Malling Hauschultz, Max Sørensen, Märtha Louise af Norge, Møllerprivilegium, Meïr Aron Goldschmidt, Menighedsråd, Michael Pedersen (politiker), Ministeransvarlighedsloven, Minksagen, Mistillidsvotum, Moderate Venstre, Mogens Hornslet, N.J. Termansen, Nagelsti, Naser Khader, Nationale Godsejere, Nationalisering, Nationalliberalisme, Nationalmuseet, Nationalpartiet, Nationalromantikken, Næste folketingsvalg, Næstved, Niels Frandsen, Nordatlantiske mandater, Novemberforfatningen, Nyborg Slot, Odenses historie, Ole Krarup, Ole Nielsen Føltved, Ole Vig Jensen, Olga Knudsen, Operation GrindStop 2014, Opgørelse af folketingsvalg, Otto Bøgh, Otto Rosenørn-Lehn, P.D. Bruun, P.G. Bang, Parlamentarisk immunitet, Partidisciplin, Pædagogikkens idehistorie, Peder Brønnum Scavenius, Peder Hansen (1801-1854), Peder Hansen (landstingsmedlem), Pernille Skipper, Peter Alexander Montagne Lillienskiold, Peter Germer, Peter Kofod (aktivist), Peter Mayntz, Pietisme, Politik i København, Politiske partier i Danmark, Poul Andersen (jurist), Privilegium, Provisorietiden, Racisme, Rasmus Christiansen (politiker), Rasmus Pedersen Milling, Rasmus Sørensen (politiker, 1799-1865), Ratifikation, Regering, Regeringen Klaus Berntsen, Regeringen Zahle I, Regeringschef, Regeringsprærogativ, Religionsfrihed, Religionsundervisning i Danmark, Republik nu, Reskript, Retsassessor, Retskilde, Retskildefortolkning, Retsplejeloven, Retssædvane, Retsstat, Retsvidenskab, Rettighed, Revolutionerne i 1848, Rigsdagen, Rigsfællesskabet, Rigsrådet (1855-1866), Rigsrådets Folketing, Rigsret, Rigsretten, Rockerloven, Rolf Slot-Henriksen, Rytterstatuer i Danmark, Samarbejdspolitikken, Særdomstol, Søn, Sønderjylland, Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug, Selvejende institution, Simon Peter Raben, Skatteret, Skolevalg, Slesvigs forfatning (1854), Socialret, Sofus Høgsbro, Spærregrænse, St. Alban's English Church, Staden hilser Staten, Stamhus, Statens Jordlovsudvalg, Statsforfatningsret, Statskirke, Statsminister, Statsministerens åbningstale, Statsrådet, Statsrevisorerne, Steen Andersen Bille (viceadmiral), Steen Steensen Blicher, Strafferet, Strandret, Suverænitet, Sven Skovmand, Svend Kofoed Wodschow, Systemskiftet 1901, Tage Algreen-Ussing, Teledata (jura), Telefonaflytning, Thøger Thøgersen, Theodor Hasle, Theodor Madsen (præst), Theodor Rosenørn-Teilmann, Thomas Nielsen (politiker), Tidslinje for Danmarks historie, Tidsskriftet Grønland, Tjenestemand, Troels G. Jørgensen, Tronfølgeloven, Trossamfund, Trykkefrihed, Trykkefrihedsforordningen af 1799, Trykkefrihedsselskabet af 2004, Tuneserloven, Tvind, Uddannelse i København, Undersøgelseskommission, Undervisningspligt, Undtagelsestilstand, Ungarn, Valgbarhed, Valgmonarki, Valgret, Værnepligt, Venstre, Vester Ulslev, Vester Ulslev Kirke, Veto, Vilhelm Beck, Villads Holm, Wolfgang Haffner, Ytringsfrihed, 1835, 1849, 1851, 1950'erne, 1953, 5. juni.