Indholdsfortegnelse
158 relationer: Advokat, Aftaleret, Almue, Anklageproces, Attestats, Ørstedsparken, Åger, År og dag, Birk (retskreds), Bispevisitats, Bjørn Andersen (kultursociolog), Blasfemi, Bol, Borger, Brandstiftelse, Bredo von Munthe af Morgenstierne, Broderlod, C.N. Overgaard, Caspar Schøller (gehejmeråd), Censur, Christian 5., Christian Bagger Brorson, Christian Colbiørnsen, Danefæ, Danmark-Norge, Danmarks førindustrielle bebyggelse, Danmarks havebrug, Danmarks historie, Danmarks historie (1660-1814), Danske helligdage, Danske landskabslove, Danske stamhuse og fideikommiser, Dåb, Dødsstraf, Den Store Landbokommission, Didrik Seckman, Duel, Ejendomsretlige tvister, Embedsadel, Embedseksamen, Enkekasse, Erik Banner (vicestatholder), Erik Grave, Eriks Sjællandske Lov, Førlov, Ferle, Folkekirken, Forlovelse, Forordning (Danmark), Forprang, ... Expand indeks (108 mere) »
Advokat
Engelsk advokatkappe Fransk advokatkappe Advokat eller sagfører (i ældre tid også kaldet prokurator) er en jurist, der på baggrund af en særlig beskikkelse udøver juridisk rådgivning og har eneret til at føre retssager for andre.
Aftaleret
Aftaleret er den juridiske disciplin, der beskæftiger sig med reglerne for indgåelse af aftaler, fuldmagtsforhold og aftalefortolkning mv.
Almue
Almuen er en bestemt del af befolkningen, typisk om nogle historisk laverestående befolkningsgrupper.
Anklageproces
Anklageproces (også akkusationsproces eller akkusatorisk proces) er navnet for en særlig ordning af straffeprocessen.
Se Danske Lov og Anklageproces
Attestats
Attestats var indtil 1848 betegnelsen for et eksamensbevis på en embedseksamen, og var et akademisk vidnesbyrd om duelighed i anledning af bestået eksamen.
Ørstedsparken
Udsigt over Ørstedsparken Frederik VII's bro. Jens Adolf Jerichau Ørstedsparken er et parkanlæg mellem Nørre Voldgade og Nørre Farimagsgade i Indre By i København.
Se Danske Lov og Ørstedsparken
Åger
Oprindelig er åger det at tage en højere rente af et lån end den, der er tilladt ved lovgivning.
År og dag
År og dag betyder i retssprog en periode på et år og seks uger.
Birk (retskreds)
Birk var oprindeligt betegnelsen for en mindre retskreds adskilt fra et herred.
Se Danske Lov og Birk (retskreds)
Bispevisitats
Bispevisitats kaldtes de regelmæssige besøg, som biskopperne skulle gøre i menighederne i deres stifter for at føre tilsyn med kirke og skoler.
Se Danske Lov og Bispevisitats
Bjørn Andersen (kultursociolog)
Bjørn Andersen (født 1946) er en dansk kultursociolog.
Se Danske Lov og Bjørn Andersen (kultursociolog)
Blasfemi
''Stening af blasfemisten'', gravering af Gerard Hoet, 1728. Blasfemi (βλασφημία, "bagvaskelse, blasfemi") er at spotte eller forhåne guddomme, troslærdomme eller andre genstande for religiøs hengivelse.
Bol
Bol eller boel (oldnordisk: ból, middelalderdansk: bol, oldeng.: bold, botl, latin: mansus) var en enhed, der blev brugt ved jorddeling og vurdering tilbage i middelalderen og nævnes allerede i 1085.
Borger
En borger kan enten betegne en statsborger, altså en indbygger med borgerrettigheder i et land, eller mere snævert et medlem af borgerskabet, altså en bestemt stand eller samfundsgruppe som modsætning til andre samfundsgrupper.
Brandstiftelse
Brandstiftelse eller ildspåsættelse er en forbrydelse (kriminel handling), der består i at antænde en brand med forsæt eller under uagtsomhed.
Se Danske Lov og Brandstiftelse
Bredo von Munthe af Morgenstierne
Bredo von Munthe af Morgenstierne, født Munthe (23. september 1701 i Froen Præstegård, Gudbrandsdalen – 13. januar 1757 på Bækkeskov) var en dansk-norsk kollegieembedsmand og godsejer.
Se Danske Lov og Bredo von Munthe af Morgenstierne
Broderlod
Broderlod kaldtes den større arvelod, en søn efter ældre skandinavisk ret modtog i forhold til datter.
C.N. Overgaard
Christen Nielsen Overgaard (født 19. maj 1851Dannebrog, 19. maj 1901: (s. 1) på gården Østergaard i StjærAarhuus Stiftstidende, 7. januar 1897: (s. 2) i Skanderborg Kommune, død 2. december 1929 i Taastrup) var en dansk kunstmaler, glas- og dekorationskunstner, og han underviste blandt andet på Kunstakademiet.
Se Danske Lov og C.N. Overgaard
Caspar Schøller (gehejmeråd)
Caspar Schøller (6. juli 1644 i Køge – 29. december 1719 i København) var en dansk gehejmeråd, godsejer og justitiarius, bror til Rasmus Schøller.
Se Danske Lov og Caspar Schøller (gehejmeråd)
Censur
Venus' fødsel'', af William Bouguereau. Censur (udtale) er kontrol, som en myndighed foretager af indholdet af medier som film, aviser, bøger eller breve for at vurdere, om de skal tilbageholdes eller kræves redigeret, inden de bliver frigivet til modtagerne.
Christian 5.
Christian 5. (15. april 1646 – 25. august 1699) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge fra 1670 til 1699.
Christian Bagger Brorson
Christian Bagger Brorson (5. september 1762 – 7. marts 1835) var en dansk jurist.
Se Danske Lov og Christian Bagger Brorson
Christian Colbiørnsen
Christian Colbiørnsen (født 29. januar 1749 på gården Sørum i Romerike, død 17. december 1814 i København) var en dansk-norsk jurist og embedsmand, der havde stor indflydelse på lovgivning indført sidst i 1700-tallet, vel at mærke love for hele Danmark-Norge.
Se Danske Lov og Christian Colbiørnsen
Danefæ
Danefæ (fra oldnordisk dánarfé) er genstande fra fortiden, herunder mønter, der er fundet i Danmark, hvortil ingen kan godtgøre sin ret som ejer, og som er fremstillet af værdifuldt materiale eller har særlig kulturhistorisk værdi.
Danmark-Norge
Danmark-Norge er den moderne betegnelse for rigsfællesskabet mellem de to kongeriger Danmark og Norge fra 1536 til 1814.
Se Danske Lov og Danmark-Norge
Danmarks førindustrielle bebyggelse
Danmarks førindustrielle bebyggelse ligger tids- og udviklingsmæssigt mellem den forhistoriske bebyggelse, bopladserne, og den industrielle bebyggelse, der stort set falder sammen med urbaniseringen i Danmark.
Se Danske Lov og Danmarks førindustrielle bebyggelse
Danmarks havebrug
Om Danmarks havebrug i Oldtiden vides næsten intet.
Se Danske Lov og Danmarks havebrug
Danmarks historie
Nutidens Danmark. Danmarks arkæologiske historie begyndte ved slutningen af sidste istid.
Se Danske Lov og Danmarks historie
Danmarks historie (1660-1814)
Kortet viser Danmarks grænser efter tabet af Skånelandene i 1660 Danmarks historie (1660-1814) indrammes af to begivenheder af stor betydning for Danmarks historie.
Se Danske Lov og Danmarks historie (1660-1814)
Danske helligdage
Danske helligdage er i helligdagsloven officielt definerede som folkekirkens helligdage.
Se Danske Lov og Danske helligdage
Danske landskabslove
Den Skånske Lov (Håndskrift ''Codex Holm B74'' fra cirka 1250). Danske landskabslove; Jyske Lov, Sjællandske Lov og Skånske Lov. Fra middelalderen kendes fire danske landskabslove – Skånske Lov, Valdemars sjællandske Lov, Eriks sjællandske Lov og Jyske Lov – dækkende de tre gammeldanske retsområder: 1) Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm 2) Sjælland, Lolland, Falster og Møn og 3) Jylland til Ejderen med Fyn, Langeland og Ærø.
Se Danske Lov og Danske landskabslove
Danske stamhuse og fideikommiser
Fra 1500-tallet og frem til Grundloven af 1849 blev der oprettet et antal stamhuse og fideikommiser i Danmark.
Se Danske Lov og Danske stamhuse og fideikommiser
Dåb
Michael Anchers maleri ''En Barnedaab'' med hustruen Anna Ancher og datteren Helga Ancher. Malet 1883-1888. Maleriet indgår i Ribe Kunstmuseums samling. Moderne barnedåb. Dåb (af norrønt deypa, gotisk daupjan med oprindelig betydning "at dyppe", svarende til græsk baptizein, hvor man ved dåben dryppede vand over barnet – ausa vatn/verpa vatnia á.
Dødsstraf
#cc7662 I brug En guillotine – et apparat der tidligere blev brugt til henrettelse ved halshugning. Dødsstraf eller livsstraf er henrettelse som straf for en forbrydelse.
Den Store Landbokommission
Den Store Landbokommission var en kommission nedsat i slutningen af 1700-tallet for at gennemføre en vidtgående omlægning af dansk landbrug, hvorunder landsbyfællesskabet, fæstevæsen og hoveri skulle afskaffes og et individuelt, selvejet og selvkørende landbrug skulle gennemføres.
Se Danske Lov og Den Store Landbokommission
Didrik Seckman
Didrik (også Diderich) Seckman (også Seckmann, Sechmann) (1684 i Oslo – 1. januar 1743 i København) var en dansk justitiarius i Højesteret.
Se Danske Lov og Didrik Seckman
Duel
Tyske studenter afholder duel på sabel, omkring 1900, maleri af Georg Mühlberg (1863–1925) Duel er en aftalt tvekamp ført med dræbende våben, og som oftest udkæmpet på grund af en æreskrænkelse.
Ejendomsretlige tvister
Artiklen om ejendomsretlige tvister behandler to situationer.
Se Danske Lov og Ejendomsretlige tvister
Embedsadel
Embedsadel er en form for adel hvis adelskab beror på embedsstilling eller afstamning fra nogen der har beklædt en sådan.
Embedseksamen
Embedseksamen er en eksamen, som en kandidat må have bestået for at kunne ansættes i et embede.
Se Danske Lov og Embedseksamen
Enkekasse
Enkekasse er en institution, der skal sikre deltagernes enker en bestemt sum ved mandens død eller en årlig ydelse, så længe de er enker.
Erik Banner (vicestatholder)
Erik Banner (5. oktober 1618 – 19. august 1687) var en norsk og dansk vicestatholder, stiftamtmand, officer og gehejmeråd, bror til Niels Banner.
Se Danske Lov og Erik Banner (vicestatholder)
Erik Grave
Erik Mogensen Grave (født 26. september 1624 i Lund, død 22. februar 1691) var en dansk biskop.
Eriks Sjællandske Lov
Eriks Sjællandske Lov er en dansk lovbog, der blev nedskrevet i midten af 1200-tallet, men med adskillige tilføjelser i de følgende årtier.
Se Danske Lov og Eriks Sjællandske Lov
Førlov
Førlov eller forlov var en afgift, der indtil den 18.
Ferle
En ferle (latin: ferula, skærmplante fra Middelhavsområdet) er et prygleredskab, der i Danmark gik af brug i skolevæsenet i det 18. århundrede.
Folkekirken
Folkekirken eller den danske folkekirke er en evangelisk-luthersk kirke.
Forlovelse
Forlovelse betegner et gensidigt løfte om at indgå ægteskab.
Forordning (Danmark)
En Forordning svarede i dansk lovgivning, før afskaffelsen af enevælden i Danmark, til det vi i dag kalder en lov rettet mod hele befolkningen.
Se Danske Lov og Forordning (Danmark)
Forprang
Forprang er betegnelsen for handel uden for købstæderne, nærmere betegnet opkøb af varer, som sælgeren ellers måtte antages at have villet føre til torvs (i en købstad), foretaget i det øjemed at forhøje prisen.
Frederik Christian Bornemann
Frederik Christian Bornemann (født 18. oktober 1810 i København, død 6. oktober 1861 sammesteds) var en dansk retslærd, søn af professor M.H. Bornemann og bror til Georg og Johan Bornemann.
Se Danske Lov og Frederik Christian Bornemann
Fremmedartiklerne af 1569
Fremmedartiklerne (articuli pro peregrinis) var et dokument, som Frederik 2. udstedte 20. september 1569.
Se Danske Lov og Fremmedartiklerne af 1569
Fribrev
Et fribrev eller frihedsbrev er skrivelse hvorved en magthaver eller anden autoritet giver andre frihed eller visse politiske rettigheder.
Geologi
p.
Granddanois
En granddanois er en stor selskabshund, vagt- og forsvarshund,http://www.dkk.dk/xdoc/120/Grand_Danois.pdf Dansk Kennel Klub - FCI Standard for Grand Danois.
Græsmølle
En græsmølle er betegnelse for en vandmølle, som kun blev anvendt i vinterperioden.
Hans Bagger
Hans Bagger (født 23. august 1646, død 30. august 1693) var biskop over Sjælland fra 1675 til sin død.
Hans Mossin (1678-1755)
Hans Mossin (født 1678 eller muligvis 1680 i Randers, død 29. september 1755 i Køge) var en dansk præst.
Se Danske Lov og Hans Mossin (1678-1755)
Hans Nordrup
Hans Nordrup (født i 1681 på Nordrup præstegård ved Ringsted, død 1750 i Toreby)Rasmussen, Niels Fr.: ”Præsten og Digteren Hans Nordrup”.
Hævd
Hævd kommer fra oldnordisk hefð, som betyder "det, man har".
Høje Taastrup Kirke
Høje Taastrup Kirke er en stor landsbykirke bygget efter år 1050.
Se Danske Lov og Høje Taastrup Kirke
Heks
Hekse eller valdensere flyvende på kost. Fra Martin Le Frances manuskript ''Le champion des dames'' fra 1451. Heksebål i 1544. Heks (af fra gammelhøjtysk hag(a)zuz, hagzissa, af hag.
Herregårde i Danmark
Egeskov slot på Fyn En herregård eller hovedgård var i Danmark en større gård, der tilhørte en adelsmand, og som var fri for almindelige skatter.
Se Danske Lov og Herregårde i Danmark
Holger Vind
Holger Vind (født 31. maj 1623 på Gundestrup, Skåne, død 5. juni 1683) var dansk vicekansler.
Honningbi
Bi på blomst Den europæiske honningbi (Apis mellifera) er en art i slægten ''Apis'' i familien Apidae.
Husmand
Yngre husmand og hustru, omkring 1915 En husmand er indehaveren af et husmandssted, der er betegnelsen for de mindste landbrugsejendomme.
Imprimatur
Imprimatur, latin for kan trykkes.
Indsidder
En indsidder (også kaldet inderste) er en betegnelse for "en gift eller ugift Person af Almuen, der bor til Leje hos en Gaardmand ell.
Introduktion af barselkvinde
Introduktion af barselkvinde i kirken efter overstået fødsel var indtil 1754 en tvungen ceremoni i Danmark.
Se Danske Lov og Introduktion af barselkvinde
Janus Lauritz Andreas Kolderup-Rosenvinge
Janus Lauritz Andreas Kolderup-Rosenvinge (født 10. maj 1792, død 4. august 1850) var en dansk jurist med speciale i retshistorie.
Se Danske Lov og Janus Lauritz Andreas Kolderup-Rosenvinge
Jens Bing Dons
Jens Bing Dons (født 3. januar 1734 i Trondhjem, død 19. maj 1802 sammesteds) var en norsk retslærd.
Se Danske Lov og Jens Bing Dons
Jens Rosenheim
Jens Toller Rosenheim, født Toller (1636 i Christiania – 1690 i Dublin) var en dansk-norsk amtmand og overkrigskommissær.
Se Danske Lov og Jens Rosenheim
Joachim Richard Paulli
Joachim (Jochum) Richard Paulli (omkr. 1690 – 31. marts 1759 i København) var en dansk litterat, søn af Holger Paulli.
Se Danske Lov og Joachim Richard Paulli
Johan Hendrich Bärens
Johan Hendrich Bärens (eller Bærens) (26. august 1761 – 5. juli 1813) var en dansk jurist, tidsskriftudgiver og forfatter af tysk afstamning.
Se Danske Lov og Johan Hendrich Bärens
Johann Friedrich Struensee
Johann Friedrich Struensee (født 5. august 1737 i Halle i Kongeriget Preussen, død 28. april 1772 i København) var en preussisk læge og politiker.
Se Danske Lov og Johann Friedrich Struensee
Jyske Lov
Jyske Lov er en dansk lovbog kodificeret af Valdemar Sejr, der blev brugt som landskabslov for Nørrejylland, Hertugdømmet Slesvig samt Fyn (dog undtaget de frisisk beboede Udlande, hvor frisisk ret gjaldt).
Kag
Celle. En kag er en skampæl eller en høj, bred, sokkelagtig opbygning på byens torv, hvor småtyve og "letlevende kvinder" blev pisket offentligt (kagstrygning).
Kasuistisk ret
Kasuistisk ret bygger ikke på generelle regler, men på tilfælde.
Se Danske Lov og Kasuistisk ret
Kaution
Kaution er en sikkerhedsform, der er karakteristisk ved, at en person, fysisk eller juridisk, går ind og garanterer en anden persons betaling overfor kreditor; kautionisten indestår altså for, at debitors forpligtelse overfor kreditor opfyldes, således at hvis debitor ikke selv betaler kreditor, så gør kautionisten.
Kirkefred
Kirkefred er den fred, der i middelalderen skulle herske i kirken, på kirkegården og til og fra kirke. Maleri af Mogenstrup Kirke af Laurits Andersen Ring. Kirkefred eller kirkefreden er betegnelsen for den fred, der skulle være i kirken og på kirkegården.
Kirkeordinansen 1537/39
Kirkeordinansen 1537/39, eller med den danske titel fra 1539 Den rette Ordinants, er den danske reformationskirkes "grundlov" og forelå 1537 i en latinsk udgave, 1539 i en dansk og udkom i 1542.
Se Danske Lov og Kirkeordinansen 1537/39
Kirkeritualet
Kirkeritualet, eller — som dets titel lyder — Danmarks og Norges Kirkeritual, er dateret 25. juli 1685 og blev ved forordning 16. januar 1686 sat i kraft fra næstkommende pinsedag.
Se Danske Lov og Kirkeritualet
Knud Mikkelsen
Knud Mikkelsen (omtales fra 1421, død mellem 1478 og 1488) var biskop i Viborg og jurist.
Se Danske Lov og Knud Mikkelsen
Kodifikation
Kodifikation (lat.) anvendes til at bearbejde og organisere viden således, at den bliver eksplicit, letforståelig og tilgængelig.
Kongebrev
Kongebrev givet til navneforandring i 1917. Kongebrev var en benævnelse for en dispensation til at gifte sig med en person, som er under 18 år gammel, hvilket var en mulighed ifølge ægteskabsloven, indtil det blev afskaffet i 2017.
Konkordiebogen
Titelblad fra ''Konkordiebogens'' første udgivelse i 1580 Konkordiebogen er den mest udbredte samling af lutherske bekendelsesskrifter.
Se Danske Lov og Konkordiebogen
Konkordieformlen
Konkordieformlen (latin Formula concordiae "opskrift på enighed") fra 1577 er den sidste lutherske bekendelse og blev til på foranledning af kurfyrst August af Sachsen (1553–1586, som var gift med Anna datter af Christian 3.). Skriftet afslutter de lutherske lærestridigheder efter Martin Luthers død i 1546 og indleder ortodoksiens periode: den lutherske ortodoksi, som for alvor skulle sætte sig igennem fra begyndelsen af 1600-tallet og varede, indtil et mere personligt og inderligt fromhedsideal blev dominerende med pietismen i slutningen af århundredet.
Se Danske Lov og Konkordieformlen
Korporlig afstraffelse
Amerikansk fængsel omkring år 1907. Nederst i billedet straffes en fange med slag. Ovenpå en platform er to fanger sat i gabestok ris. Korporlig afstraffelse er en straf som direkte rammer den straffedes krop.
Se Danske Lov og Korporlig afstraffelse
Krybskytte
''Krybskytter'' af Jacobus Josephus Eeckhout (1837), blyant på papir En krybskytte er en person, der jager ulovligt, typisk i en andens revir.
Landgilde
Landgilde var den ydelse, som en fæstebonde årligt skulle give jordejeren som betaling for brugen af fæstegårdens bygninger og jord.
Landsbyfællesskabet
Landsbyfællesskabet udgjorde landsbyerne et delvist selvstyrende samfund.
Se Danske Lov og Landsbyfællesskabet
Landskabslov
En landskabslov er en nyere betegnelse for en lov, der gjaldt (eller gælder) for en provins (en landsdel eller et landskab), men ikke for hele staten eller riget.
Låsebrev
Et låsebrev var i gammel ret en domskendelse til fastlæggelse af ejendomsret.
Løsøre
En cykel er et eksempel på løsøre. Løsøre, indbo eller inventar er en betegnelse for alle genstande, som ikke er fast ejendom - og heller ikke tjenesteydelser.
Lejde
Lejde eller frit lejde er sikkerhed for, at den, der frivillig giver sig i en andens magt, ikke skal forulempes ved personligt angreb, ved retsforfølgning eller lignende.
Lov (jura)
Lovbøger indeholdende lovgivningen på Jersey fra 1771 og frem Lov betegner et regelsæt, som er vedtaget af Folketinget, jf.
Majorat
Majorat (af latin: major 'større') betegner en gods- eller formuemasse, der nedarves efter særlige, fastsatte successionsregler.
Mandebod
Mandebod kaldtes i ældre dansk ret den bod, som i tilfælde af drab af drabsmanden og hans frænder betaltes til den dræbtes slægt.
Mariæ bebudelsesdag
Mariæ bebudelsesdag, også kendt som Herrens bebudelse, latin: Annuntiatio Beatæ Mariæ Virginis, har traditionelt været en vigtig mærkedag i kirkeåret.
Se Danske Lov og Mariæ bebudelsesdag
Møllebrug
Et stort møllebrug af industrielt præg, drevet af en vandmølle i Tapolca, Ungarn Et møllebrug er en virksomhed, der driver en mølle med dertil hørende bygninger, jord og rettigheder.
Møller
En tysk møller En møller er en person, der ejer eller driver et møllebrug ved hjælp af en mølle (typisk vind- eller vand-). I Danmark var det fra Danske Lov (1683) indtil 1862 almindeligt med møllerprivilegier, hvor en møller fik eneret på at male korn for bønderne i et givet område, men til gengæld var møllerens løn fastlagt.
Møllerprivilegium
Møllerprivilegium var et kongeligt privilegium, der blev tildelt som en næringsret (koncession), der sikrede mølleejeren en god, fast indtægt.
Se Danske Lov og Møllerprivilegium
Morgengave
En morgengave gives dagen efter brylluppet.
Myndighedsalder
Myndighedsalderen er en juridisk betegnelse for den alder, man skal have for at man kan stå for egne handlinger og alene tegne sig i juridiske forhold, såsom kontraktindgåelse, uden forældres eller anden myndighedsindehavers samtykke.
Se Danske Lov og Myndighedsalder
Næringsfriheden i Danmark
Ved næringsfrihed forstås den retslige tilstand, hvor enhver næringsudøvelse er gjort fri.
Se Danske Lov og Næringsfriheden i Danmark
Niels Hansen Bang
Niels Hansen Bang (10. august 1614 – 17. oktober 1676) var en dansk biskop.
Se Danske Lov og Niels Hansen Bang
Norske Lov
''Kong Christian Den Femtis Norske Lov''. Christian 5. af Danmark. Kong Christian Den Femtes Norske Lov blev vedtaget den 15.
Obligationsret
Obligationsretten er en juridisk disciplin indenfor formueretten, der vedrører læren om parternes indbyrdes retsstilling i skyldforhold, som eksempelvis køb, lån og kaution.
Se Danske Lov og Obligationsret
Offer
Hovedet af en bøffel ofret i den indiske delstat Assam. Et offer er en gave til en guddom eller en anden for at vinde modtagerens gunst eller mildne dennes vrede.
Om Trykkefriheden og dens Love
Titelbladet til den anden og forøgede og forbedrede oplag af M.G. Birckners "Om Trykkefriheden og dens Love." fra 1797. Om Trykkefriheden og dens Love er en bog, der udkom i marts 1797.Den er skrevet af Michael Gottlieb Birckner.
Se Danske Lov og Om Trykkefriheden og dens Love
Ove Juul (vicekansler)
Ove Juul (23. oktober 1615 på Villestrup – 29. maj 1686 sammesteds) var en dansk godsejer, vicestatholder i Norge og vicekansler.
Se Danske Lov og Ove Juul (vicekansler)
Paragraftegn
Paragraftegnet (§) er et typografisk tegn.
Peder Hansen Resen
Peder Hansen Resen (født 17. juni 1625, død 1. juni 1688) var en dansk historiker, retslærd og præsident i residensstaden, søn af biskop Hans Hansen Resen.
Se Danske Lov og Peder Hansen Resen
Peder Lassen
Peder Lassen (født 20. august 1606 i Randers, død 5. oktober 1681 i København) var en dansk retskyndig.
Peder Schumacher Griffenfeld
Peder Schumacher lensgreve Griffenfeld (24. august 1635 i København – 12. marts 1699 i Trondhjem i Norge) var en dansk statsmand og fra 1673 rigskansler.
Se Danske Lov og Peder Schumacher Griffenfeld
Personer på danske frimærker
Frederik 8. på dansk frimærke fra 1907 Danmark har udgivet frimærker siden 1851.
Se Danske Lov og Personer på danske frimærker
Poul Johannes Jørgensen
Poul Johannes Jørgensen (født 25. september 1873 på Hardenberg, Lolland, død 31. juli 1947 på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg) var en dansk jurist og retshistoriker.
Se Danske Lov og Poul Johannes Jørgensen
Poul Nielsen Rosenpalm
Poul Nielsen Rosenpalm (døbt Poul Nielsen den 25. januar 1629 i Helsingør – 30. juli 1688) var en dansk kancelliembedsmand og godsejer, far til Andreas Rosenpalm.
Se Danske Lov og Poul Nielsen Rosenpalm
Præambel
Begrebet præambel, etymologisk kan det føres tilbage til det latinske praeambulare (forgående) over det middelalderlatinske praeambulum (indledning).
Radbrækning
Radbrækning Radbrækning er en gammel henrettelsesmetode.
Rasmus Vinding
Rasmus Vinding (født 1615, død 1684) var en dansk professor.
Se Danske Lov og Rasmus Vinding
Retshistorie
Denne babylonske lovtekst er skrevet på en stentavle. Retshistorie er betegnelsen for den juridiske disciplin, der beskæftiger sig med rettens historiske fundament og udvikling fra antikken, primært romerretten, til i dag.
Revselsesret
Beskyttelsen af børn mod fysisk revselse startede for mere end 100 år siden. Revselsesret er retten til anvendelse af fysisk vold mod personer man har myndighed over, i forbindelse med udøvelsen af myndigheden.
Ris (redskab)
En skoledreng får ris Et Ris er en samling af grene eller kviste, der kan benyttes som strafferedskab ved at bruge riset til at piske den straffedes krop.
Se Danske Lov og Ris (redskab)
Ritualbog
Ritualbog fra 1533 i Tyskland Ritualbog (også kaldet kirkeordning) er en forordning over gudstjenestens og de kirkelige handlingers liturgi.
Rytterskole
Rytterskolen i Brønshøj, før tagbranden i 2010 Den gamle skole i Ramløse, rytterskole til 1936 Frederik 4. oprettede fra 1721 til 1727 i kongerigets 12 rytterdistrikter 240 Rytterskoler eller "De kongelige Skoler".
Sandflugt i Danmark
Sandflugt i Danmark har eksisteret i mange år og findes stadig.
Se Danske Lov og Sandflugt i Danmark
Søfartsstyrelsen
Søfartsstyrelsen er en styrelse under Erhvervsministeriet, der har til opgave at administrere dansk søfart.
Se Danske Lov og Søfartsstyrelsen
Søren Glud (biskop)
Søren Sørensen Glud (30. maj 1621 i Glud, Bjerre Herred–25. februar 1693, begravet i Viborg Domkirke) var biskop over Viborg Stift fra 1673 og til sin død i 1693.
Se Danske Lov og Søren Glud (biskop)
Søret
Søret er indbegrebet af de retsregler, der er særlige for søfartsforholdene.
Servitut
En servitut er en disponeringsbegrænsende bestemmelse for en ejendom, grund eller andet.
Simoni
gejstelige. Simoni var i kirken betegnelsen for at modtage åndelige eller kirkelige goder for penge eller gods, og var en forbrydelse efter kanonisk ret.
Sjællandske Lov
Danske landskabslove Titelbladet fra den første trykte udgave fra 1505. Sjællandske Lov er en række love, der i Middelalderen og frem til 1683 blev brugt på Sjælland, Møn, Falster og Lolland.
Se Danske Lov og Sjællandske Lov
Skeel
Skeels våben tegnet 1901 af Anders Thiset Greve Scheels våben. Samme som ovenfor Skeel er navnet på en gammel dansk adelsslægt.
Skifte (arv)
Et skifte er en deling af boet efter en afdød.
Skiftedag
Skiftedag også kaldet fardag, var i ældre tid den dato for tyende, specielt på landet, hvor de skiftede ansættelse.
Spillegæld
Spillegæld er gæld, som man pådrager sig ved kort- eller andre former for spil om penge, eksempelvis hasardspil.
Stamhus
Et stamhus er et gods der udelt skulle arves af ældste søn.
Stationsbyer i Danmark
Storegade i Brande En stationsby i Danmark er en by med en jernbanestation, og benævnelsen bruges som betegnelse på byer, hvis opståen og udvikling overvejende er sket under indflydelse fra jernbaneforbindelsen.
Se Danske Lov og Stationsbyer i Danmark
Stig Iuul
Stig Asgerssøn Iuul (født Juul) (28. juli 1907 i København – 28. maj 1969 sammesteds) var en dansk jurist og retshistoriker.
Straffeloven af 1866
Straffeloven af 1866 (formelt "Almindelig borgerlig Straffelov af 10. Februar 1866") er en tidligere dansk lov, der regulerede strafferetten i Danmark i tiden fra 1866 til 1933, hvor den blev afløst af den nugældende straffelov.
Se Danske Lov og Straffeloven af 1866
Strandret
Strandret er den juridiske betegnelse for de retsforhold, som knytter sig til stranden forstået som overgangszonen mellem søterritoriet og det faste land.
Tamperdag
Tamperdage er 4 årlige fastedage i den katolske kirke.
Tamperret
konsistorium ved Københavns Universitet siddende som tamperret. Tamperretten var en retsinstans der efter reformationen videreførte en del af kirkerettens (den kanoniske ret) bestemmelser om ægteskabssager.
Thormod Torfæus
Thormod Torfæus (Torvesen) islandsk: Þormóður Torfason (født 27. maj 1636 på Engey ved Reykjavík, død 31. januar 1719 på Stangaland på Karmøy, Rogaland) var islandsk historiker, der særligt studerede islandsk og norsk historie.
Se Danske Lov og Thormod Torfæus
Tidslinje for Danmarks historie
Tidslinjen for Danmarks historie omfatter tidspunkter og begivenheder, der har tilknytning til det nuværende Danmarks område.
Se Danske Lov og Tidslinje for Danmarks historie
Tinglysning
Tinglysningsrettens bygning i det nordlige Hobro Tinglysning er domstolenes kundgørelse af vigtige privatretlige kendsgerninger.
Tranum
Tranum er en landsby i Han Herred med, og er beliggende i Jammerbugt Kommune under Region Nordjylland.
Trykkefrihed
Trykkefrihed forskellige steder i verdenen ifølge Journalister uden grænser. Trykkefrihed er en del af ytringsfriheden og indebærer en ret til at trykke og sprede information og synspunkt frit.
Trykkefrihedstiden
Lensgreve Johann Friedrich Struensee Trykkefrihedstiden er den periode i Danmarks historie, der går fra Johann Friedrich Struensees første selvstændige lov, reskriptet af 14. september 1770, hvor der herskede fuld trykkefrihed, til genindførelsen af censuren ved reskriptet af 20.
Se Danske Lov og Trykkefrihedstiden
Tyveri
Paul-Charles Chocarne-Moreau, ''The Cunning Thief'', 1931 Tyveri er en betegnelse for det at stjæle eller optræde som tyv.
Uddannelse i København
IT-Universitetets atrium Uddannelse i København udbydes af offentlige og private grundskoler, institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser, samt institutioner der udbyder korte, mellemlange og lange videregående uddannelser.
Se Danske Lov og Uddannelse i København
Vandmølle
Skovmøllen syd for Aarhus. Vandmølle i Dalarna. En vandmølle er en transducer, som omdanner energien i strømmende vand til mekanisk arbejde.
Væver
En væver er en håndværker, som bruger en væv til at væve tekstiler.
Visby Søret
Titelbladet fra første udgave, trykt i København 1505. Titelbladet fra udgaven fra Lübeck, 1537. Visby Søret (Das hogheste Gotlansche Water recht) var en samling af sølove og regler, der var i brug i Nordeuropa i 1500 og 1600-tallet.
Vornedskab
Vornedskab er betegnelsen for den pligt, som var pålagt bønder på Sjælland, Lolland og Falster samt Møn og Bogø, tilsvarende Sjællandske Lovs gyldighedsområde, om at forblive på deres fødegods og til at overtage eventuelt ødegods til fæste.
Ytringsfrihed
Émile Zola, fransk forfatter, der skrev det verdensberømte åbne brev: ''J'accuse'' (Jeg anklager) om Dreyfus-affæren, der drejede sig om en domfældelse af en uskyldig. Brevet var stilet til den franske præsident og blev offentliggjort i avisen ''L'Aurore'' den 13.
Se Danske Lov og Ytringsfrihed
1683
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1683 (tal).
Også kendt som Kong Christian Den Femtis Danske Lov.