Indholdsfortegnelse
179 relationer: Aabenraa Amts Jernbaner, Aabenraabanen, Aalborg Havnebane, Aalborg Privatbaner, Aalborg-Hadsund Jernbane, Aalborg-Hvalpsund Jernbane, Aarhus Nærbane, Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane, Aarhus-Randers-banen, Allingebanen, Amagerbanen, Amtsbanerne på Als, Arden Station, Assensbanen, Automatic Train Control, Øresundsbanen, Østbanen, Østjyske Jernbane, Østsjællandske Jernbaneselskab, Banerne på Møn, Billundbanen, Boulevardbanen, Brønderslev-Ørsø Jernbane, Brønderslev-Blokhus Jernbane, Broagerbanen, Centralværkstedet, CFL Cargo, Danmark, Danmarks historie (1901-1945), Danmarks Jernbanemuseum, De Bornholmske Jernbaner, Den fynske hovedbane, Den Grønne Sti, Den vestjyske længdebane, Ebeltoft-Trustrup Jernbane, Elektrificering af jernbanen i Danmark, Elektriske jernbaneprojekter i Østjylland, Faxe Jernbane, Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane, Fredericia-Aarhus-banen, Fredericia-Vamdrup-banen, Frederikshavn Station, Frederiksværkbanen, Gedser Station, Grenaa Station, Grenaabanen, Gribskovbanen, Gudhjembanen, Haderslev Amts Jernbaner, Haderslevbanen, ... Expand indeks (129 mere) »
Aabenraa Amts Jernbaner
Banens placering Aabenraa Amts Jernbaner (AaAJ) var et jernbaneselskab, som anlagde og drev to smalsporede jernbanestrækninger fra Aabenraa: til Gråsten fra 1899 og til Løgumkloster fra 1901.
Se Danske jernbaner og Aabenraa Amts Jernbaner
Aabenraabanen
Banens placering Banens linjeføring Statsbanegården fra nordøst Aabenraabanen (1868-1971) var en sidebane til Vamdrup-Padborg-banen fra Rødekro til Aabenraa.
Se Danske jernbaner og Aabenraabanen
Aalborg Havnebane
Stamsporet i Østhavnen Aalborg Havnebane betegner de tre havnebaner, der er anlagt fra Aalborg Banegård til Aalborg Havn efterhånden som de aktive dele af havnen er rykket østpå langs Limfjorden.
Se Danske jernbaner og Aalborg Havnebane
Aalborg Privatbaner
Aalborg Privatbaners værksteds- og remiseområde set oppe fra Dag Hammarskjölds Gade. Hovedkontoret ses tv. neden for rampen Aalborg Privatbaners hovedkontor set fra S Aalborg Privatbaner (APB) var et fælles driftsselskab, der blev dannet af de tre privatbaneselskaber, der 1897-1900 oprettede jernbaner omkring Aalborg og fra starten havde et vidtgående samarbejde om hovedkontor, fælles godsstation, remise og værksted.
Se Danske jernbaner og Aalborg Privatbaner
Aalborg-Hadsund Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Hadsund Nord Station i 1969 Skelund Station i 2013 (nedrevet) Aalborg-Hadsund Jernbane (AHJ) var en privatbane, der 1900-1969 gik mellem Aalborg og Hadsund i det østlige Himmerland.
Se Danske jernbaner og Aalborg-Hadsund Jernbane
Aalborg-Hvalpsund Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Sundsøre pakhus med færgelejet og Hvalpsund i baggrunden Aalborg-Hvalpsund Jernbane (AHB) var en privatbane, der startede som Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane (ANSJ) i 1899 og blev forlænget til Hvalpsund i 1910.
Se Danske jernbaner og Aalborg-Hvalpsund Jernbane
Aarhus Nærbane
Første plantog fra Odder ankommer til Aarhus H 9. december 2012 kl. 8.02 – og fortsætter direkte til Grenaa kl. 8.07 | Aarhus Nærbane var årende 1979 til 2012 strækningen Aarhus H-Hornslet og var derefter fra 2012 til 2016 jernbanestrækningen Odder-Aarhus H-Hornslet-Grenaa, som opstod ved sammenlægning af Grenaabanen og Odderbanen.
Se Danske jernbaner og Aarhus Nærbane
Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Skovby Station på Schødtsmindevej 3, nedrevet i 2012 Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane (AHTJ) – eller Hammelbanen – var en dansk privatbane 1902-56, der strakte sig fra "Hammelbanegården" i Aarhus til Hammel by.
Se Danske jernbaner og Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane
Aarhus-Randers-banen
Kassebroen over Gudenåen fra 1866 Betonbroen over Gudenåen fra 1948 Aarhus-Randers banen blev indviet 2. september 1862 som den første jyske jernbanestrækning.
Se Danske jernbaner og Aarhus-Randers-banen
Allingebanen
Banens linjeføring | Allingebanen mellem Rønne og Allinge-Sandvig (1913-53) var en jernbane, der blev anlagt og drevet af Rønne-Allinge Jernbaneselskab (RAJ), som 1.
Se Danske jernbaner og Allingebanen
Amagerbanen
Banens placering med rødt på amager. Banens linjeføring med sort på det østlige af amager. I 1957 blev banen forkortet, grundet forlængelse af startbanerne i Københavns Lufthavn. | Amagerbanen (AB) var et dansk jernbane- og busselskab, der drev en jernbane mellem Amagerbro i København og Dragør.
Se Danske jernbaner og Amagerbanen
Amtsbanerne på Als
| Amtsbanerne på Als (ABA) var et system af smalsporede jernbaner på Als 1898-1933.
Se Danske jernbaner og Amtsbanerne på Als
Arden Station
Arden Station (tidligere Store-Arden Station) er en dansk jernbanestation i stationsbyen Arden i Himmerland.
Se Danske jernbaner og Arden Station
Assensbanen
Banens placering Banens linjeføring Assensbanen var en statsejet jernbane mellem Tommerup Stationsby og Assens 1884-1966.
Se Danske jernbaner og Assensbanen
Automatic Train Control
En dansk ATC-balise Automatic Train Control (ATC), eller automatisk togkontrol på dansk, er et sikkerhedssystem for tog.
Se Danske jernbaner og Automatic Train Control
Øresundsbanen
Øresundsbanen (på svensk Öresundsbanan) er jernbanestrækningen mellem København og Malmö (Fosieby) over Øresundsforbindelsen.
Se Danske jernbaner og Øresundsbanen
Østbanen
Østbanen er en dansk jernbane på Østsjælland (Stevns).
Se Danske jernbaner og Østbanen
Østjyske Jernbane
Østjyske Jernbane (ØJJ) – også kaldet Østjyske Jernbaner – var et kortlivet dansk privatbaneselskab, oprettet til at drive to jernbaner i fællesskab.
Se Danske jernbaner og Østjyske Jernbane
Østsjællandske Jernbaneselskab
ØSJS nr. 2 ''Kjøge'' fra banens åbning i 1879.(på Maribo station) Østsjællandske Jernbaneselskab (ØSJS eller Østbanen) var et dansk jernbaneselskab.
Se Danske jernbaner og Østsjællandske Jernbaneselskab
Banerne på Møn
Banerne på Møn er to planlagte jernbanestrækninger på Møn, som aldrig blev gennemført.
Se Danske jernbaner og Banerne på Møn
Billundbanen
| Billundbanen var en foreslået jernbane, der tænktes mellem Billund og Vejle.
Se Danske jernbaner og Billundbanen
Boulevardbanen
Boulevardbanen er betegnelsen for jernbanestrækningen mellem Københavns Hovedbanegård og Østerport Station.
Se Danske jernbaner og Boulevardbanen
Brønderslev-Ørsø Jernbane
Brønderslev-Ørsø Jernbane er en planlagt jernbanestrækning i Vendsyssel, som aldrig blev realiseret.
Se Danske jernbaner og Brønderslev-Ørsø Jernbane
Brønderslev-Blokhus Jernbane
Brønderslev-Blokhus Jernbane er en planlagt jernbanestrækning i Vendsyssel, som aldrig blev gennemført.
Se Danske jernbaner og Brønderslev-Blokhus Jernbane
Broagerbanen
Banens placering Banens linjeføring Broagerbanen – eller Skeldebanen – var en jernbane mellem Vester Sottrup Station på Sønderborgbanen og Skelde på Broager 1910-32.
Se Danske jernbaner og Broagerbanen
Centralværkstedet
Centralværkstedet, også kaldet Centralværkstederne, er et jernbaneværksted i Aarhus.
Se Danske jernbaner og Centralværkstedet
CFL Cargo
CFL Cargo Danmark (indtil 31.12.2006 Dansk Jernbane Aps) er en mindre jernbaneoperatør med sikkerhedscertifikat (udstedt 24. januar 2005) til at drive godstrafik på Banedanmarks spor vest for Storebælt.
Se Danske jernbaner og CFL Cargo
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Se Danske jernbaner og Danmark
Danmarks historie (1901-1945)
Danmarks historie (1901-1945) betød et farvel til selvforsyningsøkonomi og en begyndende overgang til eksportproduktion (lurmærket smør og bacon til det engelske marked).
Se Danske jernbaner og Danmarks historie (1901-1945)
Danmarks Jernbanemuseum
Remisen, der indgår i udstillingsbygningerne. Museets jernbaneterræn. Danmarks Jernbanemuseum er en fire-stjernet turistattraktion beliggende i Dannebrogsgade i Odense, lige ved siden af Odense Banegård.
Se Danske jernbaner og Danmarks Jernbanemuseum
De Bornholmske Jernbaner
Signet „De Bornholmske Jernbaner“ De Bornholmske Jernbaners banenet De Bornholmske Jernbaners administrationsbygning på Munch Petersens Vej 2 i Rønne De Bornholmske Jernbaner (DBJ) med en samlet længde på 90,9 km var en sammenslutning pr.
Se Danske jernbaner og De Bornholmske Jernbaner
Den fynske hovedbane
Banens linjeføringer | Den fynske hovedbane ved Bred Station, en regionaltogsstation. Den fynske hovedbane er jernbanestrækningen mellem Nyborg og Fredericia.
Se Danske jernbaner og Den fynske hovedbane
Den Grønne Sti
Frederiksberg og København kommuner fik i 2013 "Byplanprisen" for Den Grønne Sti/Nørrebroruten Den Grønne Sti er en del af cykelrute 51.
Se Danske jernbaner og Den Grønne Sti
Den vestjyske længdebane
| Den vestjyske længdebane eller Esbjerg-Struer-banen er jernbanestrækningen Esbjerg-Varde-Skjern-Ringkøbing-Holstebro-Struer i Vestjylland.
Se Danske jernbaner og Den vestjyske længdebane
Ebeltoft-Trustrup Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Ebeltoft-Trustrup Jernbane (ETJ) – eller Ebeltoftbanen – var en dansk privatbane mellem Ebeltoft og Trustrup 1901-68.
Se Danske jernbaner og Ebeltoft-Trustrup Jernbane
Elektrificering af jernbanen i Danmark
Elektrificering af danske fjernbaner, udsigt fra gangbro i sydvestlig udkant af Roskilde Elektrificerede danske jernbaner med fjernbaner i blå og S-baner i rød. Elektrificeringen af jernbanen i Danmark indebærer, at en jernbanestrækning kan betjenes af eltog foruden dieseltog.
Se Danske jernbaner og Elektrificering af jernbanen i Danmark
Elektriske jernbaneprojekter i Østjylland
Strømmensbro, som elbanen Aarhus-Randers ikke måtte benytte Aarhus Byråd ville have elbanen ført til Hammelbanegården Elektriske jernbaneprojekter var der mange af i Østjylland i starten af 1900-tallet, og "elfeberen" affødte også enkelte projekter i andre landsdele.
Se Danske jernbaner og Elektriske jernbaneprojekter i Østjylland
Faxe Jernbane
Faxe Jernbane var et privat jernbaneselskab, der etablerede jernbanestrækningen Stubberup-Faxe Ladeplads i 1864 for transport af kalk fra kalkbruddet til havnen.
Se Danske jernbaner og Faxe Jernbane
Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Personvognen FFJ CB 1, der nu tilhører Nordsjællands Jernbaneklub Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane (FFJ) var et dansk jernbaneselskab, der drev Nørresundby-Fjerritslev Banen og Nørresundby-Sæby-Frederikshavn Banen (Sæbybanen) samt dennes sidebane Ørsø-Asaa (Asaabanen).
Se Danske jernbaner og Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane
Fredericia-Aarhus-banen
| Jernbanestrækningen Fredericia-Aarhus blev indviet den 4. oktober 1868, hvor den i syd forbandt strækningen Fredericia-Vamdrup-Farris og jernbanefærge-forbindelsen til Strib, som begge blev åbnet i 1866 og i nord banen til Randers åbnet i 1862.
Se Danske jernbaner og Fredericia-Aarhus-banen
Fredericia-Vamdrup-banen
Jernbanestrækningen Fredericia-Vamdrup er i dag en del af strækningen fra Fredericia til Padborg.
Se Danske jernbaner og Fredericia-Vamdrup-banen
Frederikshavn Station
Frederikshavn omkring år 1900 Lyntoget Limfjorden på den oprindelige station i Frederikshavn i 1975 Frederikshavn Station er en dansk jernbanestation i byen Frederikshavn i Vendsyssel.
Se Danske jernbaner og Frederikshavn Station
Frederiksværkbanen
litra MX-lokomotiv i Frederiksværk. Lynette togsættet blev fra 1997 delvist udskiftet med IC2-togsæt. Disse blev i 2006/2007 helt udskiftet med Lint 41-togsæt. Banens linjeføringer: Via Harløse øverst, via Gørløse nederst Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane (HFHJ) – eller Frederiksværkbanen – er en normalsporet dansk privatbane, anlagt i to etaper: Hillerød-Frederiksværk (HFJ) i 1897 og Frederiksværk-Hundested (FHJ) i 1916.
Se Danske jernbaner og Frederiksværkbanen
Gedser Station
Gedser Station er en lukket dansk jernbanestation i Gedser.
Se Danske jernbaner og Gedser Station
Grenaa Station
Grenaa Station er en dansk jernbanestation i havnebyen Grenaa på Djursland i Østjylland.
Se Danske jernbaner og Grenaa Station
Grenaabanen
| Grenaabanen er en dansk jernbanestrækning mellem Aarhus og Grenaa på Djursland, der siden 2019 er en del af Aarhus Letbane.
Se Danske jernbaner og Grenaabanen
Gribskovbanen
Gribskovbanen er navnet på jernbanestrækningerne Hillerød-Kagerup-Græsted-Gilleleje/Kagerup-Helsinge-Tisvildeleje.
Se Danske jernbaner og Gribskovbanen
Gudhjembanen
Banens linjeføring | Gudhjembanen mellem Almindingen og Gudhjem (1916-52) var en jernbane, der blev anlagt af Alminding-Gudhjem Jernbaneselskab (AGJ), som 1.
Se Danske jernbaner og Gudhjembanen
Haderslev Amts Jernbaner
Haderslev Amts Jernbaner, 1902 Haderslev Amts Jernbaner (HAJ) blev anlagt, mens Sønderjylland var tysk, og hed Kleinbahnen des Kreises Hadersleben eller Haderslebener Kreisbahn (HK) indtil genforeningen i 1920.
Se Danske jernbaner og Haderslev Amts Jernbaner
Haderslevbanen
Haderslevbanen er jernbanen mellem Vojens og Haderslev, der blev åbnet i 1866.
Se Danske jernbaner og Haderslevbanen
Hads-Ning Herreders Jernbane
Hads-Ning Herreders Jernbane (HHJ) var et privatbaneselskab i Aarhus-området.
Se Danske jernbaner og Hads-Ning Herreders Jernbane
Hadsund Havnebane
Ældre kort over Hadsund Havnebane. Den orange streg er Randers-Hadsund Jernbane, den sorte streg er Hadsund Havnebane, det gule er grus, det blå er vand, det mørkegrå er veje, det lysegrå er Hadsund Trafikhavn, det mørke lyserøde er bygninger, det lyse lyserøde er byzone.
Se Danske jernbaner og Hadsund Havnebane
Hareskovbanen
Banens placering. Den stiplede linje er den nedlagte strækning Farum-Slangerup. Banens linjeføringer Hareskovbanen – eller Farumbanen – er S-banen mellem Svanemøllen og Farum.
Se Danske jernbaner og Hareskovbanen
Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane
Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane, ofte også upræcist bare omtalt som Havarikommissionen, er en fast bemandet havarikommission under Transportministeriet, der undersøger havarier og hændelser på luftfartsområdet i Danmark, Grønland og Færøerne samt ulykker og hændelser på jernbaneområdet i Danmark.
Se Danske jernbaner og Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane
Høng-Tølløse Jernbane
Y-tog på Stenlille Station i 1987. Høng-Tølløse Jernbane A/S (HTJ) var et dansk jernbaneselskab, der drev Tølløsebanen.
Se Danske jernbaner og Høng-Tølløse Jernbane
Hørve-Værslev Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Banens hovedkontor i Holbæk Hørve Station - ved cykelstativerne lå Hørve-Værslev Jernbanes drejeskive Hørve-Værslev Jernbane (HVJ) var en dansk privatbane mellem Hørve og Værslev 1918-56.
Se Danske jernbaner og Hørve-Værslev Jernbane
Herning-Viborg-banen
Banens linjeføring | Herning-Viborg banen var jernbanestrækningen mellem Herning og Viborg.
Se Danske jernbaner og Herning-Viborg-banen
Himmerlandsbanerne
Banernes placering Linjeføring Hobro-Løgstør Viborg-Ålestrup med de to linjeføringer ved Viborg | Udsigt over Aalestrup og Aalestrup Realskole – i forgrunden tv. broen over Simested Åog den høje banedæmning Himmerlandsbanerne var en statsbane og en privatbane, der med Aalestrup som knudepunkt forbandt Løgstør med Viborg og Hobro.
Se Danske jernbaner og Himmerlandsbanerne
Hirtshalsbanen
Hirtshalsbanen er en 17,9 km lang jernbane mellem Hjørring og Hirtshals i Vendsyssel.
Se Danske jernbaner og Hirtshalsbanen
Hjørring Privatbaner
Banernes placering Hjørring Privatbaner var et jernbaneselskab, der blev oprettet 1.
Se Danske jernbaner og Hjørring Privatbaner
Hjørring-Hørby Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Hjørring-Hørby Jernbane (HH) – eller Hørbybanen – var en dansk privatbane i Nordjylland 1913-53.
Se Danske jernbaner og Hjørring-Hørby Jernbane
Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane (HLA) – eller Løkkenbanen – var en dansk privatbane i Nordjylland 1913-63.
Se Danske jernbaner og Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane
Hobro Station
Hobro Station er en dansk jernbanestation i købstaden Hobro i Nordjylland.
Se Danske jernbaner og Hobro Station
Holdested
Et holdested er et togekspeditionssted, der ikke deltager i den sikkerhedsmæssige afvikling af toggangen.
Se Danske jernbaner og Holdested
Hornbækbanen
Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen (HHGB), også kaldet Hornbækbanen, er en nordsjællandsk privatbane under Lokaltog.
Se Danske jernbaner og Hornbækbanen
Horsens Privatbaner
Horsens Privatbaner. Indkørslen til Lund, HTB's og HBJ's forgreningsstation HOJ's tracé ved Stensballe Sund Horsens Privatbaner (HP) var et driftsselskab, der blev oprettet i 1951 af de fire jernbaneselskaber, der drev privatbaner fra Horsens og i vidt omfang var gået sammen om driftsbestyrer, hovedkontor og værksted.
Se Danske jernbaner og Horsens Privatbaner
Horsens Station
Horsens Station er en dansk jernbanestation i Horsens i Østjylland.
Se Danske jernbaner og Horsens Station
Horsens Vestbaner
Banernes placering Banernes linjeføring | Damplokomotiv fra Horsens Vestbaner. Lokomotivet tilhører nu Mariager-Handest Veteranjernbane. Horsens Vestbaner (HV) var en dansk privatbane, der startede med Horsens-Tørring Banen (HTB) – eller Tørringbanen – i 1891.
Se Danske jernbaner og Horsens Vestbaner
Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Endestationen i Bryrup på et kort udarbejdet 1909 - 1913 Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane (HBS) – eller Bryrupbanen – var en dansk privatbane, der blev anlagt i flere etaper og nedlagt 30. marts 1968.
Se Danske jernbaner og Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane
Horsens-Juelsminde Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Horsens-Juelsminde Jernbane (HJJ) – eller Juelsmindebanen eller Bjerreherredsbanen – var en dansk privatbane mellem Horsens og Juelsminde 1884-1957.
Se Danske jernbaner og Horsens-Juelsminde Jernbane
Horsens-Odder Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Horsens Havnebanes spor, som ligger der endnu, krydser Sønderbrogade. Th. for havnebanen gik Horsens-Odder-banen, som havde trinbræt her med perron både før og efter vejen Hundslund-Åkjær natursti passerer Oldrup trinbræt Horsens-Odder Jernbane (HOJ) var en dansk privatbane mellem Horsens og Odder 1904-67.
Se Danske jernbaner og Horsens-Odder Jernbane
Jernbane
Malmö. Kort over den dominerende sporvidde i forskellige lande. En jernbane er en transport, der foregår på en skinnevej til passagerer og gods med tog.
Se Danske jernbaner og Jernbane
Jernbaneloven af 20. marts 1918
Jernbaneloven af 20.
Se Danske jernbaner og Jernbaneloven af 20. marts 1918
Jernbaneloven af 27. maj 1908
Jernbaneloven af 27.
Se Danske jernbaner og Jernbaneloven af 27. maj 1908
Jernbaneloven af 29. marts 1924
Jernbaneloven af 29.
Se Danske jernbaner og Jernbaneloven af 29. marts 1924
Jernbaneloven af 8. maj 1894
Jernbaneloven af 8.
Se Danske jernbaner og Jernbaneloven af 8. maj 1894
Jernbanerne på Mors
Højbro fra 1924 over Næssundvej i Nykøbing, beregnet til at føre over to statsbanespor th. og et privatbanespor tv. Jernbanerne på Mors er en række planlagte jernbanestrækninger på Mors, som aldrig blev realiseret.
Se Danske jernbaner og Jernbanerne på Mors
Kalvehavebanen
Banens placering Banens linjeføring Kalvehavebanen (KB) var en dansk privatbane mellem Vordingborg og Kalvehave (1897–1959).
Se Danske jernbaner og Kalvehavebanen
København-Køge-Ringsted-banen
| København-Køge-Ringsted-banen, også kaldet Den nye bane København-Ringsted eller blot Ny bane er en dobbeltsporet og elektrificeret jernbane på Sjælland fra København via Køge til Ringsted.
Se Danske jernbaner og København-Køge-Ringsted-banen
København-Slangerup Banen
København-Slangerup Banen (KSB) var et dansk privat jernbaneselskab, der anlagde og drev Slangerupbanen mellem København L (Lygten) og Slangerup.
Se Danske jernbaner og København-Slangerup Banen
Køge-Ringsted Banen
Banens placering Banens linjeføring Køge-Ringsted Banen (KRB) var en dansk privatbane mellem Køge og Ringsted 1917-63.
Se Danske jernbaner og Køge-Ringsted Banen
Kolding Sydbaner
| Jernbanebroen over Kolding Åførte sporet fra Kolding Statsbanestation til Kolding Syd Station Sporføringen i Kolding omkring 1910 Kolding Sydbaner (KS) var et privatbaneselskab, som 1911-48 betjente Koldings sydlige opland med baner til Hejlsminde og Vamdrup.
Se Danske jernbaner og Kolding Sydbaner
Kolding-Egtved Jernbane
Banens linjeføring – omvejen ind til Nordbanegården ses tydeligt | Kolding-Egtved Jernbane (KEJ) – eller Egtvedbanen – (1898-1930) mellem Kolding og Egtved var Koldings første privatbane og en af de første danske privatbaner, der blev nedlagt.
Se Danske jernbaner og Kolding-Egtved Jernbane
Korsør-Halsskov-banen
Isbådsmuseet på den tidligere Halsskov Isbådestation Korsør-Halsskov-banen – eller bare Halsskovbanen – var en jernbane mellem Korsør Station og Halsskov Odde.
Se Danske jernbaner og Korsør-Halsskov-banen
Kystbanen
Hans Andersen Kystbanen er den dobbeltsporede og elektrificerede jernbanestrækning mellem København H og Helsingør.
Se Danske jernbaner og Kystbanen
Langå-Bramming-banen
Banens placering Banens linjeføring Gudenåbroerne i Silkeborg, forrest den nedlagte Gjernbane, bagest den eksisterende bane til Skanderborg Kolonnehus til banepersonalet mellem Christianshede og Hjøllund | Langå-Bramming-banen var en af DSB's betegnelser for den jernbane, der gik diagonalt gennem Jylland mellem Randers og Esbjerg, altså skævt i forhold til de hidtidige baner, der gik nord-syd og øst-vest.
Se Danske jernbaner og Langå-Bramming-banen
Langå-Struer-banen
Langå-Struer-banen er en 102,4 km lang enkeltsporet jernbanestrækning i Midtjylland mellem Langå og Struer.
Se Danske jernbaner og Langå-Struer-banen
Langelandsbanen
24 timers uret på Rudkøbing Station Banens placering Banens linjeføring Langelandsbanen (LB) var en dansk privatbane på Langeland 1911-62.
Se Danske jernbaner og Langelandsbanen
Lemvigbanen
VLTJ Y-tog i Lemvig Lemvigbanen blev anlagt og oprindeligt drevet af de to selskaber Vemb-Lemvig Jernbane (VLJ) og Lemvig-Thyborøn Jernbane (LTJ), som 16.
Se Danske jernbaner og Lemvigbanen
Lille Nord
Lille Nord er en jernbane mellem Hillerød og Helsingør i Nordsjælland og er en del af Nordbanen (oprindeligt: "Den Nordsjællandske Jernbane") fra København over Hillerød til Helsingør.
Se Danske jernbaner og Lille Nord
Lille Syd
Lille Syd er en statsejet jernbane mellem Roskilde og Næstved, over Køge.
Se Danske jernbaner og Lille Syd
Lollandsbanen
Kort over Lollandsbanen Maribo Station 2006 Lollandsbanen er en dansk privatbane mellem Nykøbing F og Nakskov, indviet i 1874.
Se Danske jernbaner og Lollandsbanen
Lufthavnsbanen
| Lufthavnsbanen er en jernbane mellem Lindholm i Nørresundby og Aalborg Lufthavn, der åbnede for driften 13.
Se Danske jernbaner og Lufthavnsbanen
Mariager-Fårup-Viborg Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Mariager-Fårup-Viborg Jernbane (MFVJ) – eller Mariagerbanen – var en dansk privatbane.
Se Danske jernbaner og Mariager-Fårup-Viborg Jernbane
Mariager-Handest Veteranjernbane
Mariager-Handest Veteranjernbane er en 19 km lang bane, der blev etableret midt i 1960'erne, hvor størsteparten af Danmarks lokale jernbanenet blev nedlagt, således også Mariager-Fårup-Viborg Jernbane, der var blevet anlagt som to jernbaner – Viborg-Fårup og Mariager-Fårup – men drevet under ét i perioden 1.
Se Danske jernbaner og Mariager-Handest Veteranjernbane
Maribo-Bandholm Jernbane
Banens linjeføring Maribo omkring år 1900 Maribo-Bandholm Jernbane (MBJ), også kendt som Bandholmbanen, var Lolland-Falsters første jernbane, åbnet i 1869.
Se Danske jernbaner og Maribo-Bandholm Jernbane
Maribo-Rødbyhavn Jernbane
Banens linjeføring Maribo-Rødbyhavn Jernbane var en dansk privatbane mellem Maribo og Rødby, senere forlænget til Rødbyhavn.
Se Danske jernbaner og Maribo-Rødbyhavn Jernbane
Maribo-Torrig Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Maribo-Torrig Jernbane (MTJ) – eller Torrigbanen – var en dansk privatbane (1924-41) mellem Maribo og Torrig, der var station på Nakskov-Kragenæs Jernbane.
Se Danske jernbaner og Maribo-Torrig Jernbane
Metro Service A/S
Metro Service A/S er en dansk virksomhed, der varetager driften og vedligeholdelsen af Københavns Metro på vegne af Ansaldo STS, der har det overordnede driftansvar.
Se Danske jernbaner og Metro Service A/S
Middelfart Station
Middelfart Station er en jernbanestation i Middelfart på Den fynske hovedbane (Nyborg-Fredericia).
Se Danske jernbaner og Middelfart Station
Militærsporet
Militærsporet i Næstved var et 1,63 km langt forbindelsesspor, der i 1892 blev anlagt sammen med Slagelse-Næstved-banen mellem den og Køgebanen – den daværende Sydbane – så der kunne køre tog direkte mellem de to baner uden at komme ind på Næstved Station for at rebroussere.
Se Danske jernbaner og Militærsporet
Mommark-banen
Amtsbanerne på Als, hvis tracè mellem Sønderborg og Mommark i vidt omfang blev genbrugt af Mommark-banen | Mommark-banen var en jernbanestrækning på Als, drevet af DSB mellem Sønderborg og Mommark Færge 1933-1962.
Se Danske jernbaner og Mommark-banen
Nakskov Station
Nakskov Station er en dansk jernbanestation i Nakskov.
Se Danske jernbaner og Nakskov Station
Nakskov-Kragenæs Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Nakskov-Kragenæs Jernbane (NKJ) – eller Kragenæsbanen – var en dansk privatbane, der fra 1915 til 1967 gik mellem Nakskov og færgebyen Kragenæs på det nordlige Lolland.
Se Danske jernbaner og Nakskov-Kragenæs Jernbane
Nakskov-Rødby Jernbane
Banens linjeføring Nakskov-Rødby Jernbane (NRJ) var en dansk privatbane mellem Nakskov og Rødby 1926-53.
Se Danske jernbaner og Nakskov-Rødby Jernbane
Nærumbanen
| Banens linjeføring, både den oprindelige og den nuværende Lyngby-Vedbæk Jernbanes indvielse i 1900 Nærumbanen – eller Jægersborg-Nærum Jernbane – er en lokalbane, oprindeligt mellem Lyngby og Vedbæk, nu mellem Jægersborg og Nærum.
Se Danske jernbaner og Nærumbanen
Næstved Station
Næstved Station er en jernbanestation i Næstved.
Se Danske jernbaner og Næstved Station
Næstved-Præstø-Mern Banen
Banens placering Banens linjeføring Næstved-Præstø-Mern Banen (NPMB) var en dansk privatbane, der startede som Præstø-Næstved Jernbane (PNJ) i 1900 og blev forlænget fra Præstø til Mern i 1913.
Se Danske jernbaner og Næstved-Præstø-Mern Banen
Nørrebroruten
København og Frederiksberg kommuner fik i 2013 "Byplanprisen" for Nørrebroruten/Den Grønne Sti Nørrebroruten er en del af cykelrute 51 i København og går fra Åbuen til Lyngbyvej.
Se Danske jernbaner og Nørrebroruten
Nexøbanen
Banens linjeføring | Nexøbanen mellem Rønne og Nexø (1900-1968) var den første jernbane på Bornholm.
Se Danske jernbaner og Nexøbanen
Norddeutsche Eisenbahngesellschaft Niebüll
Nibøl Banegård Norddeutsche Eisenbahngesellschaft Niebüll GmbH (NEG) er en baneselskab fra Nibøl.
Se Danske jernbaner og Norddeutsche Eisenbahngesellschaft Niebüll
Nordfalsterske Jernbane
Nordfalsterske Jernbane eller Stubbekøbing-Nørre Alslev-Guldborg-banen var en planlagt jernbanestrækning på Falster, som aldrig blev realiseret.
Se Danske jernbaner og Nordfalsterske Jernbane
Nordfyenske Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Nordfyenske Jernbane (NFJ) – eller Bogensebanen – var en dansk privatbane mellem Odense og Bogense via Otterup 1882-1966.
Se Danske jernbaner og Nordfyenske Jernbane
Nordjyske Jernbaner
Kort over jernbaner i Nordjylland og Vendsyssel-Thy. Nordjyske Jernbaner markeret med brun. Nordjyske Jernbaner (NJ) er et jernbaneselskab, som driver de to lokalbaner Skagensbanen og Hirtshalsbanen i Vendsyssel samt lokaltog mellem Skørping og Frederikshavn.
Se Danske jernbaner og Nordjyske Jernbaner
Nordvestbanen
Nordvestbanen Nordvestbanen, også kaldt Kalundborgbanen, er en statsejet jernbane mellem Roskilde og Kalundborg.
Se Danske jernbaner og Nordvestbanen
Nordvestfyenske Jernbane
Banens placering Linjeføring Odense-Middelfart Linjeføring Brenderup-Bogense Nordvestfyenske Jernbane (forkortet OMB for Odense-Middelfart-Bogense) – eller Brenderupbanen – var en privatbane 1911-1966 mellem Odense og Middelfart via Brenderup med en sidelinje mellem Brenderup og Bogense.
Se Danske jernbaner og Nordvestfyenske Jernbane
Nyborg-Knudshoved-banen
Knudshoved Station Knudshoved Stations boliger th. I oplagshuset tv. var der sovestuer Nyborg-Knudshoved-banen – eller Knudshovedbanen – var en jernbane fra Nyborg Station til Knudshoved og Slipshavn.
Se Danske jernbaner og Nyborg-Knudshoved-banen
Nyborg-Ringe-Faaborg Banen
Banens placering Ringe-Faaborg Banens linjeføring Ringe-Nyborg Banens linjeføring Nyborg-Ringe-Faaborg Banen var en dansk jernbanestrækning, der blev åbnet i to etaper: Ringe-Faaborg Banen (RFB) i 1882 og Ringe-Nyborg Banen (RNB) i 1897.
Se Danske jernbaner og Nyborg-Ringe-Faaborg Banen
Nykøbing F Station
Ankomsthallen Nykøbing F Station er en dansk jernbanestation i Nykøbing Falster.
Se Danske jernbaner og Nykøbing F Station
Odder-Hov-banen
Hads-Ning Herreders Jernbanes linjeføring Y-tog i 1974 Odder-Hov-banen var en dansk jernbanestrækning, som privatbaneselskabet Hads-Ning Herreders Jernbane oprettede samtidig med Odderbanen, der efter nedlæggelsen af Odder-Hov strækningen fortsatte med at køre mellem Aarhus H og Odder og 9.
Se Danske jernbaner og Odder-Hov-banen
Odderbanen
Odderbanen (tidligere kendt som Odder-grisen) er en tidligere jernbane og nuværende letbane mellem Aarhus og Odder.
Se Danske jernbaner og Odderbanen
Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane (OKMJ) – eller Kertemindebanen – var en dansk privatbane, der startede som Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane (OKDJ) og senere blev forlænget fra Dalby til Martofte.
Se Danske jernbaner og Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane
Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane (ONFJ) – eller Brobybanen – var en dansk privatbane (1906-1954).
Se Danske jernbaner og Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane
Odsherreds Jernbane
Y-tog på Nørre Asmindrup Station. Odsherreds Jernbane A/S (OHJ) var et privat jernbaneselskab, der frem til 2003 drev Odsherredsbanen – i spøg kaldet Ohioekspressen – mellem Holbæk og Nykøbing Sjælland, indviet i 1899.
Se Danske jernbaner og Odsherreds Jernbane
Odsherredsbanen
Odsherredsbanens hovedkontor i Holbæk Y-tog på Nørre Asmindrup Station. Odsherredsbanen, tidligere Odsherreds Jernbane, er en dansk lokalbane mellem Holbæk og Nykøbing Sjælland.
Se Danske jernbaner og Odsherredsbanen
På sporet af
På sporet af er en årbog om danske jernbaner, der er blevet udgivet siden 1987.
Se Danske jernbaner og På sporet af
Privatbanen Sønderjylland
PBS MY 1110 og MY 1122 i Horsens med Maersktog i sommeren 2000 Litra MY 1122 tilhørende Privatbanen Sønderjylland i Tønder Privatbanen Sønderjylland (PBS) var et dansk jernbaneselskab, der opstod i 1997 som den første "nye" danske privatbane.
Se Danske jernbaner og Privatbanen Sønderjylland
Randers-Aalborg Jernbane
Randers-Aalborg Jernbane er en dansk jernbanestrækning mellem Randers og Aalborg over Hobro.
Se Danske jernbaner og Randers-Aalborg Jernbane
Randers-Hadsund Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Randers o. 1900 med havnesporet og Hadsundbanegården i Fischersgade (nr. 40 på kortet) Vejen fra Hadsund Syd station til færgestedet Hadsund Nord Station i 1969 Randers-Hadsund Jernbane (RHJ) var et dansk privatbaneselskab, der anlagde og drev jernbanen mellem Randers og Hadsund.
Se Danske jernbaner og Randers-Hadsund Jernbane
Randers-Ryomgård-banen
Banens placering Banens linjeføring Randers-Ryomgård-banen var en dansk jernbanestrækning mellem Randers og Ryomgård (1876–1971).
Se Danske jernbaner og Randers-Ryomgård-banen
Rødekro-Løgumkloster-Bredebro Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Rødekro-Løgumkloster-Bredebro Jernbane – også kaldt Klosterbanen, fordi Løgumkloster i daglig tale hedder Kloster – var en jernbanestrækning mellem Rødekro og Bredebro i Sønderjylland.
Se Danske jernbaner og Rødekro-Løgumkloster-Bredebro Jernbane
Rejsebud
Et rejsebud var et bud, der hentede og bragte varer mellem by og opland for de lokale beboere.
Se Danske jernbaner og Rejsebud
Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Nørre Omme Kirke i det sogn, der gav Ørnhøjbanen dens første navn Banestien fra Holstebro Sydbanegård til Sønderport (DSB) gennem en viadukt fra 1924 Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro Jernbane (RØHJ) – eller Ørnhøjbanen – var en dansk privatbane.
Se Danske jernbaner og Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro Jernbane
Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Gjerrild Vandrerhjem, Dyrehavevej 9. Tidligere remise. Her slutter Gjerrildbanestien Grenaa Vestbanegårds remise Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane (RGGJ) – eller Gjerrildbanen – var en dansk privatbane fra Ryomgård til Gjerrild, senere forlænget til Grenaa.
Se Danske jernbaner og Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane
Sakskøbing Station
Sakskøbing Station er en dansk jernbanestation i Sakskøbing på Lollandsbanen, som blev indviet 1.
Se Danske jernbaner og Sakskøbing Station
Sallingbanen
Banens placering Banens linjeføring Skives gamle jernbanerestauration på Nordbanevej 23 blev åbnet 7. juni 1885 – skulpturen markerer, at Skive Holdeplads/Skive Nord lå lige overfor Den eneste rest af stationen i Nykøbing Mors er ekspeditionsbygningen ved færgelejet, Jernbanevej 3 | Sallingbanen – også kendt som Skive-Glyngøre Banen eller Glyngørebanen – var en dansk statsbane mellem Skive og Glyngøre.
Se Danske jernbaner og Sallingbanen
Silkeborg Station
Silkeborg Station er en jernbanestation i Silkeborg.
Se Danske jernbaner og Silkeborg Station
Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Remisen i Kjellerup på Dæmningen 2, nu Jysk Brandmuseum Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane (SKRJ) – eller Kjellerupbanen – var en dansk privatbane.
Se Danske jernbaner og Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane
Sjællandske midtbane
Banens placering Banens projekterede linjeføring inkl. Frederikssund-Hillerød Den sjællandske midtbane, også kaldet Midtbanen er en nu delvis nedlagt jernbanestrækning på Sjælland.
Se Danske jernbaner og Sjællandske midtbane
Skagen Station
Skagen Station eller Skagen Banegård er en dansk jernbanestation beliggende midt i byen Skagen i Nordjylland.
Se Danske jernbaner og Skagen Station
Skagensbanen
Banens linjeføringer Tog fra Nordjyske Jernbaner på Frederikshavn Station Skagensbanen M11 med godstog mellem Skagen og Frederikshavn En stor del af banen er lige strækninger i fladt terræn, her ved Bunken Station Hulsig Station Apholmen Trinbræt (nedlagt) Skagensbanen (SB) – oprindeligt Frederikshavn-Skagen Banen (FSB) eller Frederikshavn-Skagen Jernbane (FSJ) – er en 39,7 km lang privatbane i Vendsyssel mellem Frederikshavn og Skagen.
Se Danske jernbaner og Skagensbanen
Skalborg Station
Skalborg Station er en jernbanestation i bydelen Skalborg i det sydlige Aalborg.
Se Danske jernbaner og Skalborg Station
Skanderborg-Skjern-banen
| Skanderborg-Skjern-banen, også kaldet Den Jyske Midtbane, er en dansk jernbane fra Skanderborg over Silkeborg og Herning til Skjern.
Se Danske jernbaner og Skanderborg-Skjern-banen
Skælskørbanen
Banens placering Banens linjeføring Skælskørbanen mellem Dalmose og Skælskør blev åbnet som statsbane i 1892 sammen med Slagelse-Næstved-banen, som den var sidebane til.
Se Danske jernbaner og Skælskørbanen
Skørping Station
Skørping Station er en dansk jernbanestation i stationsbyen Skørping i Himmerland.
Se Danske jernbaner og Skørping Station
Skive-Vestsalling Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Skive-Vestsalling Jernbane (SVJ) – eller Vestsallingbanen – var en dansk privatbane mellem Skive og Rødding i Vestsalling 1924-66.
Se Danske jernbaner og Skive-Vestsalling Jernbane
Skjern-Videbæk-banen
Banens placering Banens linjeføring Udrangerede godsvogne ved Herborg Station Skjern-Videbæk-banen – eller bare Videbækbanen – var en dansk statsbane mellem Skjern og Videbæk 1920-55 (godstrafikken fortsatte til 1981).
Se Danske jernbaner og Skjern-Videbæk-banen
Slagelse-Næstved-banen
Banens placering Banens linjeføring Slagelse-Næstved banen var en statsbane, der blev anlagt mellem Slagelse og Næstved i 1891-92 sammen med sidebanen Dalmose-Skælskør.
Se Danske jernbaner og Slagelse-Næstved-banen
Slagelse-Værslev-banen
Kort over banens forløb Slagelse-Værslev banen er en nu delvis nedlagt statsbanestrækning mellem Værslev og Slagelse via Høng.
Se Danske jernbaner og Slagelse-Værslev-banen
Snoghøj-Taulov-banen
Snoghøj-Taulov-banen er en shuntforbindelse syd om Fredericia mellem Snoghøj og Taulov, der forbinder den fynske hovedbane og Fredericia-Vamdrup-banen.
Se Danske jernbaner og Snoghøj-Taulov-banen
Sorø-Vedde-banen
Banens placering Sorø-Vedde-banen – eller Veddebanen – var 1903-50 en dansk statsbane mellem Sorø på København-Korsør-banen og Vedde på Høng-Tølløse Jernbane.
Se Danske jernbaner og Sorø-Vedde-banen
Støvring Station
Støvring Station er en jernbanestation i stationsbyen Støvring i Himmerland syd for Aalborg.
Se Danske jernbaner og Støvring Station
Strømmen Station (Danmark)
På kort fra o. 1900 ses den første Strømmen Station vest for Århusvej Strømmen Station fra sporsiden Strømmen Station fra vejsiden Strømmen Station var en jernbanestation på Randers-Ryomgård-banen, der blev anlagt i 1876 som privatbane og overtaget af staten i 1881.
Se Danske jernbaner og Strømmen Station (Danmark)
Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen
Banens placering Stubbekøbingbanens linjeføring Nystedbanens linjeføring Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen (SNNB) var et dansk privatbaneselskab, der drev jernbanestrækningerne Nykøbing Falster-Nysted (også kaldet Nystedbanen) og Stubbekøbing-Nykøbing Falster (også kaldet Stubbekøbingbanen).
Se Danske jernbaner og Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen
Svendborg-Faaborg Banen
Banens placering Banens linjeføring Svendborg-Faaborg Banen (SFB) var en jernbane mellem Svendborg og Faaborg på Sydfyn (1916-54).
Se Danske jernbaner og Svendborg-Faaborg Banen
Svendborg-Nyborg Banen
Banens placering Banens linjeføring Svendborg-Nyborg Banen (SNB) var en jernbane mellem Svendborg og Nyborg på Østfyn 1897-1964.
Se Danske jernbaner og Svendborg-Nyborg Banen
Svendborgbanen
Svendborgbanen er jernbanen mellem Odense og Svendborg, som blev indviet 12. juli 1876.
Se Danske jernbaner og Svendborgbanen
Svenstrup Station
Svenstrup Station er en jernbanestation i stationsbyen Svenstrup i Himmerland syd for Aalborg.
Se Danske jernbaner og Svenstrup Station
Sydbanen
Sydbanen er en statsejet jernbane mellem København og Nykøbing Falster, hvorfra banen fortsætter med udgreninger til både Rødbyhavn og Gedser.
Se Danske jernbaner og Sydbanen
Sydfyenske Jernbaner
Sydfyenske Jernbaner Bagsiden af den nedlagte station på havnen i Fåborg, der i dag fungerer som rutebilstation for FynBus. Den forhenværende Sydfynske Banegaard, Odense Syd, på Vestre Stationsvej i Odense. Sydfyenske Jernbaner (SFJ) var et dansk jernbaneselskab, som anlagde og drev en række jernbaner på Sydfyn – dels en række anlagt som privatbaner, dels Nyborg-Ringe-Faaborg, der blev anlagt som statsbane, men drevet af SFJ.
Se Danske jernbaner og Sydfyenske Jernbaner
Tølløsebanen
Tølløsebanen er oprindeligt anlagt af Høng-Tølløse Jernbane (HTJ).
Se Danske jernbaner og Tølløsebanen
Tønder-Højer-banen
Banens placering Banens linjeføring Tønder-Højerbanen – eller bare Højerbanen – var en jernbanestrækning i Sønderjylland mellem Tønder og Højer sluse 1892-1962.
Se Danske jernbaner og Tønder-Højer-banen
Tønder-Tinglev-banen
Banens placering Banens linjeføring | Tønder-Tinglev er en 26,7 km lang jernbanestrækning mellem Tønder og Tinglev i Sønderjylland.
Se Danske jernbaner og Tønder-Tinglev-banen
Tørsbøl-Padborg-banen
Banens linjeføring Smedeby Station, Skovbrynet 8 Tørsbøl-Padborg-banen var en jernbanestrækning mellem Padborg og Tørsbøl i Sønderjylland 1901-32.
Se Danske jernbaner og Tørsbøl-Padborg-banen
Thisted Station
Thisted Station er en jernbanestation i Thisted.
Se Danske jernbaner og Thisted Station
Thisted-Fjerritslev Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Thisted-Fjerritslev Jernbane (TFJ) var en privatbane mellem Thisted og Fjerritslev 1904-69.
Se Danske jernbaner og Thisted-Fjerritslev Jernbane
Thybanen
| Thybanen er jernbanen Thisted–Struer.
Se Danske jernbaner og Thybanen
Timemodellen
dieseltog. Timemodellen var en vision for det fremtidige danske jernbanenet, der oprindeligt blev foreslået af 6-by-samarbejdet.
Se Danske jernbaner og Timemodellen
Togulykken på Storebæltsbroen 2019
IC4ndashtogtypen, som lyntog 210 bestod af. Togulykken på Storebæltsbroen skete onsdag den 2.
Se Danske jernbaner og Togulykken på Storebæltsbroen 2019
Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ) – eller Troldhedebanen – var Danmarks længste privatbane med hovedstrækningen Troldhede-Grindsted-Kolding (1917-68) og sidebanen Gesten-Vejen (1917-51).
Se Danske jernbaner og Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane
Varde-Grindsted Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Varde-Grindsted Jernbane (VaGJ, efter 1957 ændret til VGJ) var en dansk privatbane mellem Varde og Grindsted (1919-72).
Se Danske jernbaner og Varde-Grindsted Jernbane
Varde-Nørre Nebel Jernbane
Banens linjeføring | Varde-Nørre Nebel Jernbane (VNJ), også kaldet Nebelbanen, er en dansk privatbane mellem Varde og Nørre Nebel, åbnet i 1903.
Se Danske jernbaner og Varde-Nørre Nebel Jernbane
Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane var en dansk privatbane, der blev anlagt i to etaper: Vejle-Vandel i 1897 og Vandel-Grindsted i 1914.
Se Danske jernbaner og Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane
Vendsysselbanen
Banens linjeføring Vendsysselbanen er en dansk jernbanestrækning gennem Vendsyssel mellem Aalborg og Frederikshavn over Hjørring.
Se Danske jernbaner og Vendsysselbanen
Vestbanen
Den sjællandske Vestbane eller kort Vestbanen er den statsejede jernbane, der strækker sig fra København via Roskilde til Korsør.
Se Danske jernbaner og Vestbanen
Vestsjællands Lokalbaner
Vestsjællands Lokalbaner VL Y-tog og Lint 41 togsæt i Holbæk Værksted Vestsjællands Lokalbaner (VL) var et driftsselskab for de to privatbaner Odsherreds Jernbane (OHJ) og Høng-Tølløse Jernbane (HTJ).
Se Danske jernbaner og Vestsjællands Lokalbaner
Viborg Baneby
Viborg Baneby er et byudviklingsprojekt ved Viborg Banegård på dele af skinneterrænet og i et tidligere industriområde syd for banegården.
Se Danske jernbaner og Viborg Baneby
Vodskov-Østervrå Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Remisen i Vodskov, Grønningen 24 Remisen i Østervrå, Møllegade 25 Vodskov-Østervrå Jernbane (VØ) var en dansk privatbane i Nordjylland 1924-50.
Se Danske jernbaner og Vodskov-Østervrå Jernbane
Vojens Station
Vojens Station er en dansk jernbanestation i Vojens på Den Sønderjyske Længdebane.
Se Danske jernbaner og Vojens Station
Også kendt som Jernbanestrækninger i Danmark.